Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 8 (B 30), som Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 27. februar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

Cristina A. Gulisano

 

Spørgsmål nr. 8 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (B 30):

 

”Ministeren bedes redegøre for, på hvilke områder der sker anvendelse af dyreforsøg i Danmark ud over ved udviklingen af nye lægemidler og kontrollen af disse?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Dyreforsøgstilsynet, som har oplyst følgende:

 

”Dyreforsøgstilsynet kan i henhold til dyreforsøgslovens § 1, stk. 2, give tilladelse til dyreforsøg med følgende formål:

 

1) forebyggelse af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter, herunder fremstilling af lægemidler, stoffer og produkter samt afprøvning af deres kvalitet, effektivitet og sikkerhed,

 

2) diagnosticering og behandling af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter,

 

3) vurdering, påvisning, justering eller forandring af fysiologiske tilstande hos mennesker, dyr og planter,

 

4) beskyttelse af miljøet,

 

5) forskning,

 

6) undervisning og uddannelse på universiteter og højere læreanstalter eller ved anden undervisning på tilsvarende niveau og ved undervisning af personer, der skal beskæftige sig med dyreforsøg, eller

 

7) retsmedicinske undersøgelser.

 

Indehavere af en dyreforsøgstilladelse har pligt til en gang årligt at indsende oplysninger om forbruget af forsøgsdyr til Dyreforsøgstilsynet. Disse data bliver offentliggjort i henhold til dyreforsøgslovens § 14 i Dyreforsøgstilsynets årsberetning. I årsberetningen indgår en samlet oversigt over dyreforsøgsstatistikken det pågældende år. Oversigten omfatter al dyreforsøgsaktivitet i Danmark i beretningsåret.

 

Den danske statistik afgives efter en opstilling, som er vedtaget mellem EU-landene med udgangspunkt i et samarbejde herom i Europarådet. De kategorier, statistikken opererer med, er afgrænset på en måde, så ”udvikling af lægemidler og kontrollen heraf” ikke entydigt hører under én bestemt kategori, men kan efter Dyreforsøgstilsynets opfattelse rubriceres i forskellige kategorier.

 

De enkelte kategorier anføres nedenfor med en kort beskrivelse af hvad de omfatter. I de kategorier, hvor ”udvikling af lægemidler og kontrollen heraf” kan være blandt formålene med forsøgene, er dette angivet.

 

1) Grundlæggende biologiske undersøgelser: fx undersøgelser, som har til formål at øge viden om normale og unormale strukturer hos levende væsener og om deres funktion og adfærd.

 

2) Forskning i og udvikling af produkter og artikler til medicinske, odontologiske og veterinærmedicinske formål: Praktisk forskning, som tager sigte på at finde frem til, karakterisere og udvikle medicinske produkter og artikler (herunder lægemidler) samt biologiske og bioteknologiske produkter (herunder lægemidler), f.eks. vacciner, serum og andre stoffer, der alene eller kombineret med andre stoffer kan benyttes til helbredende, smertelindrende eller forebyggende formål hos mennesker og dyr.

 

3) Fremstilling af og kvalitetskontrol med produkter og artikler til medicinske og odontologiske formål: Det gælder f.eks. afprøvning af renhed, stabilitet, effektivitet, styrke og andre kvalitetskontrolparametre ved det endelige produkt (herunder lægemidler).

 

4) Fremstilling af og kvalitetskontrol med produkter og artikler til veterinærmedicinske formål: F.eks. i forbindelse med afprøvning af renhed, stabilitet, effektivitet, styrke og andre kvalitetskontrolparametre af det endelige veterinære produkt.

 

5) Toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger: F.eks. undersøgelser af produkter (herunder lægemidler) eller stoffer for at afgøre, om de kan fremkalde skadelige eller uønskede virkninger hos mennesker eller dyr ved korrekt eller ukorrekt brug, under deres fremstilling eller ved deres mulige eller faktiske evne til at forurene miljøet.

 

6) Sygdomsdiagnosticering: F.eks. i forbindelse med diagnosticering af menneske- eller dyresygdomme, herunder diagnosticering af formodede forgiftningstilfælde.

 

7) Uddannelse og undervisning: F.eks. i forbindelse med undervisning på de sundhedsvidenskabelige uddannelser, herunder også i forbindelse med undervisning af laboratoriepersonale og vedligeholdelse og udvikling af kirurgiske færdigheder.

 

8) Andet: F.eks. i forbindelse med fremstilling og bevarelse af smitstof, vektorer og neoplasma.”