Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 4 som Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 17. december 2008 (B 30).

 

 

 

Lene Espersen

Fg. justitsminister

/

Cristina A. Gulisano

 

Spørgsmål nr. 4 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (B 30):

 

”Ifølge § 1, stk. 4, i lov om dyreforsøg kan Rådet for Dyreforsøg afslå at give tilladelse til dyreforsøg, såfremt forsøget ikke skønnes at være til væsentlig gavn. Vil ministeren oplyse, hvordan Dyreforsøgstilsynet i praksis foretager denne vurdering af forsøgets gavn?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Dyreforsøgstilsynet, der har oplyst følgende:

 

”Af det ansøgningsskema, en ansøger om tilladelse til at udføre dyreforsøg skal udfylde, fremgår det udtrykkeligt, at ansøgningen skal indeholde ”en kortfattet redegørelse for antagelsen om, at forsøget vil være til væsentlig gavn”. Ansøgerens redegørelse for, hvorfor forsøget må antages at være til væsentlig gavn, indgår i Rådet for Dyreforsøgs vurdering af, om forsøget også rent faktisk vil være til væsentlig gavn, men er naturligvis ikke afgørende for denne vurdering. Det er op til det enkelte rådsmedlem at foretage en vurdering af, om et ansøgt forsøg vil være til væsentlig gavn, idet vurderingen dog skal foretages ud fra objektive kriterier og ikke ud fra det enkelte medlems mere private opfattelser.

 

Det er i øvrigt oftest tilfældet, at det er umiddelbart klart, at et dyreforsøg, der ansøges om tilladelse til, vil være til væsentlig gavn. Det gælder f.eks. dyreforsøg, der har til formål at finde behandlingsmuligheder mod alvorlige sygdomme som kræft, sclerose mv., som ikke kan behandles i dag, eller som har til formål at forbedre eksisterende behandlingsmuligheder over for sygdomme, som ikke kan behandles med tilfredsstillende resultat i dag.”