Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 29:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre et byrde- og reguleringsstop for erhvervslivet.

Af Colette L. Brix (DF) m.fl.

(Fremsættelse 31.10.2008).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er økonomi- og erhvervsministeren.

Vi skal i dag behandle et beslutningsforslag, B 29, om at indføre et byrde- og reguleringsstop for erhvervslivet, og jeg vil gerne indlede med at rose fru Colette L. Brix og Dansk Folkeparti for initiativet, for beslutningsforslaget er umiddelbart sympatisk. Regeringen er nemlig helt enig i, at det er vigtigt, at de administrative byrder reduceres for danske virksomheder, og dette arbejde er vi allerede i fuld gang med. Det er et vigtigt fokusområde for regeringen at lette de administrative byrder for erhvervslivet, og vi er fast besluttet på at lette byrderne for erhvervslivet med 25 pct. inden 2010. Siden 2001 er byrderne lettet med ca. 10 pct.

Det er vigtigt at få fremhævet, at de 25 pct. er et nettomål. Det vil sige, at ministerierne ved indførelse af ny lovgivning med administrative byrder skal identificere tilsvarende lettelser i anden lovgivning inden 2010. Regeringens målsætning om at reducere de administrative byrder med op til 25 pct. har derfor et byrdestop indbygget. Faktisk er det mere ambitiøst end et byrdestop.

Der er allerede i dag stor fokus på de administrative byrder for virksomhederne i ny regulering. Hvert år bliver det samlede lovprogram screenet for administrative konsekvenser, inden det fremsættes ved Folketingets åbning. Hermed sikres det, at man tidligt i lovforberedelsen kan forsøge at hindre eller minimere unødige administrative byrder. Derudover bliver alle lovforslag og bekendtgørelser, der i en foreløbig måling opgøres til at medføre administrative omkostninger for virksomhederne på mere end 10.000 timer årligt - det svarer til cirka 2,5 mio. kr. - forelagt regeringen til særskilt vurdering.

Regeringen vil i januar fremlægge en afbureaukratiseringsplan med 37 konkrete initiativer, der samlet vil give yderligere administrative lettelser på næsten 4 mia. kr. og dermed vise vejen til at nå målsætningen om de 25 pct. i 2010. I praksis støtter regeringen et byrdestop, men vores ambitioner er at gå langt videre. Vi vil også lette byrderne.

Den anden del af forslaget angår indførelsen af et reguleringsstop. Det vil være praktisk umuligt at imødekomme. Der opstår jævnligt situationer, der kræver hurtige indgreb, og et reguleringsstop vil gøre lovgivningsprocessen meget ufleksibel. Det vil ikke være hensigtsmæssig i situationer som f.eks. den nuværende finanskrise med den første lov om finansiel stabilitet. Der vil også være andre sager, der kan kræve et hurtigt indgreb. Et reguleringsstop vil vanskeliggøre og forsinke ny og nødvendig regulering til skade for både forbrugerne og virksomhederne. Jeg er dog enig i, at vi ikke skal belaste erhvervslivet med en masse regler og love, og det er også derfor, at vi løbende gennemfører en regelsanering og administrative lettelser.

Derudover skal man være opmærksom på, at antallet af love og bekendtgørelser ikke i sig selv siger noget om omfanget af administrative byrder for erhvervslivet. Faktisk er det sådan, at hovedparten af de administrative byrder stammer fra ganske få love og bekendtgørelser. Eksempelvis stammer ca. 58 pct. af de samlede administrative byrder fra kun ti love og bekendtgørelser. Et reguleringsstop vil derfor ikke nødvendigvis reducere de administrative byrder for erhvervslivet. Tværtimod kræver gennemførelsen af administrative lettelser ofte ændringer i love og bekendtgørelser.

Regeringen kan således ikke støtte et reguleringsstop og dermed ikke støtte beslutningsforslaget, men jeg vil gerne slå fast, at regeringen er enig med Dansk Folkeparti om, at vi skal fortsætte arbejdet med at lette byrderne for erhvervslivet, og derfor håber jeg også, at vi i Folketinget vil arbejde benhårdt for at gennemføre alle forslagene i den afbureaukratiseringsplan, som regeringen kommer med.

Tak til økonomi- og erhvervsministeren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger.

Så går vi til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Jacob Jensen.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til Dansk Folkeparti og deres ordfører på området for at sætte debatten i dag og også være meget vedholdende i den her debat. Det er jo en utrolig vigtig debat og en utrolig vigtig dagsorden, at man konstant har fokus på netop at lave lovgivningen så hensigtsmæssig og så enkel, som det nu engang kan lade sig gøre i forhold til erhvervslivet.

I regeringsgrundlaget står der, at vi skal lette de administrative byrder med op til 25 pct. inden år 2010, og det skal så ses i forhold til niveauet for 2001. Det er godt, at regeringen har det med i sit grundlag og har fokus på det. Man kan jo sige, at der har været en del af tage fat på i forhold til tidligere regeringers loviver, så potentialet til at få lettet de administrative byrder er i hvert fald til stede. Jeg anerkender, at der selvfølgelig er et stykke vej endnu, inden vi er nået i mål med den målsætning, men jeg er sikker på, at med et godt samarbejde - ikke mindst med Dansk Folkeparti - er det en ambition, som vi nok skal komme i mål med.

Det er vigtigt at kunne gøre det i forhold til virksomhedernes konkurrenceevne over for udlandet. Det er vigtigt i forhold til at få flere til at have lyst til at starte og drive egen virksomhed, og det gælder sådan set både de faktiske administrative byrder og den psykologiske effekt eller forestilling, der er eller kan være, om, at det skulle være særlig besværligt at starte og drive en virksomhed i Danmark. Begge dele skal efter vores opfattelse adresseres i den løbende lovgivning.

Derfor vil jeg også gerne sige, at når vi nu står midt i en situation med finanskrise og andre store udfordringer for virksomhederne i den kommende tid, skal vi jo i endnu højere grad end ellers ikke forivre os på at lave flere kontrolforanstaltninger og indrapporteringer, som følge af enkeltsager. Det er klart, at der kan være behov for at lave forskellige kontrolforanstaltninger, men vi skal bare passe på med i vores iver efter at vise politisk handlekraft at komme med den politiske automatreaktion og sige: Der er vist et eksempel på, hvordan det kan gå galt, og derfor skal vi lave en generaliserende lovgivning - som så vil gå ud over de 99 ud af 100 andre virksomheder, som i det daglige følger den almindelige lovgivning. Det skal vi passe på med.

Når vi så siger, at vi skal nå de 25 pct., er vores udgangspunkt sådan set heller ikke så skidt endda, når vi sammenligner os på den administrative del med andre lande omkring os i EU. Faktisk er vi blandt de bedste, altså til at have få administrative byrder. Derfor skal vi selvfølgelig ikke bare hvile på laurbærrene, men jeg har så forstået - og det hører vi også her fra ministeren - at regeringen kort inde i det nye år vil komme med et udspil til en mere samlet afbureaukratiseringshandlingsplan. Det ser jeg bestemt frem til, så vi kan komme i mål med det, som regeringsgrundlaget også foreskriver.

Vi har faktisk tidligere i Venstre foreslået, at vi skulle indføre en årlig målsætning for, hvordan vi kan lette de administrative byrder, efter vi er nået i mål, for ligesom at sikre en form for disciplin i vores lovgivning. Og det forslag fra Dansk Folkeparti, som vi her behandler, er sådan set et godt udgangspunkt for den diskussion, da det netop er en løbende målsætning om et byrdestop, der lægges op til.

Jeg mener dog, at forslaget, som det ligger her, kan være for ufleksibelt, da vi bl.a. nu, som ministeren også var inde på i sit indlæg, har set nogle behov for at komme med nogle hasteindgreb eksempelvis i forhold til stabilitetspakken. Så hvis man samtidig, som forslaget siger, skulle kunne finde andre regler, som kunne ændres for at have en neutral belastning, vil det ikke nødvendigvis være en fordel for erhvervslivet.

Men jeg indgår gerne i en dialog med Dansk Folkeparti og andre partier i øvrigt om et løbende mål for lettelse af de administrative byrder ud over de første 25 pct., et mål, som vi skal bruge som redskab i den praktiske lovgivningsproces og dermed også som et forbedrende element i erhvervslivets fortsatte udfoldelsesmuligheder.

Ja tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Villum Christensen.

Jeg kan forstå på både ordføreren og ministeren, at man ser meget frem til den plan, der bliver forelagt straks i det nye år, altså i 2009, så man kan komme i mål i 2010 med de 25 pct. Hvis man sådan tegner en linje og vil starte i 2001 med at afbureaukratisere, har vi i dag hørt, at man har nået 10 pct., og så kan vi jo alle sammen regne ud, hvor lang tid det vil tage at nå de sidste 15 pct.

Jeg kan forestille mig, at det er sådan, at man rundtomkring i ministerierne plukker de lavthængende frugter først - det vil være underligt andet - men ser man det som et maratonløb, er det for mig at se ret flot, hvis regeringen kan mobilisere så mange kræfter i slutspurten, for man har jo normalt brugt meget energi, når man når frem til målstregen. Kan ordføreren afsløre, hvordan det kan forekomme realistisk, at man kan hente 15 pct. i 2009? Det må være nogle ordentlige snapse, man har gemt i posen, hvis jeg må sige det sådan.

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at regeringen bestemt ikke er træt, og regeringen er heller ikke nået frem til mållinjen sådan i almindelighed, så derfor er der stadig væk rigtig mange kræfter og rigtig meget vitalitet også i regeringen til at kunne nå de målsætninger, vi har sat os.

Så vil jeg sige, at der også sker en løbende udvikling også rent teknologisk. Man kan forestille sig en masse inden for it-området, som måske ikke var muligt for bare få år siden, men som nu pludselig giver muligheder, f.eks. digitalisering af forskellige indberetninger. Det tager selvfølgelig også lidt tid at få undersøgt mulighederne og få lavet nogle ordentlige forslag, som netop gør, at man kan komme videre ad denne vej. Det er jo ikke noget, man bare gør fra den ene dag til den anden.

Det er da rigtigt, som hr. Villum Clausen siger, at der da vil være nogle lavthængende frugter. Det er så også nogle af dem, der er blevet plukket af træet. Men vi skal selvfølgelig nå helt i mål med den ambition, som vi jo har sat op for os selv i regeringsgrundlaget. Jeg er helt sikker på, at den plan, som ministeren vil komme med først i det nye år, vil vise en vej til det.

Der er godt nok en tvilling, men det er ikke hr. Villum Clausen - det ville være noget nyt for mig - men hr. Villum Christensen.

Undskyld, jeg beklager.

Tak. Så har fru Colette L. Brix bedt om ordet.

Jeg kunne høre på talen, at Venstres ordfører næsten synes det samme som os, men at Dansk Folkepartis forslag ikke er så fleksibelt. Det kan man jo finde ud af. Vi har jo ikke sagt, at det er beton, der ikke kan røres ved. Vi vil bare gerne have, at det her bliver bedre - meget bedre.

Jeg vil godt spørge hr. Jacob Jensen: Hvis vi ændrede det lidt, f.eks. lavede et ændringsforslag, hvor det med, at man lavede byrderne og reglerne fra sekund til sekund, at man altså tog en byrde og regel og fjernede dem med det samme, fik en længere overgangsperiode, f.eks. et skatteår eller et kalenderår, ville det så kunne friste Venstres ordfører til at sige, at det skal vi gøre?

Ordføreren.

Jeg synes, som jeg også sagde i min indledning, at det er meget prisværdigt, at Dansk Folkeparti sætter det her på. Som jeg også kom ind på i mit indlæg, kan vi ikke, som det ligger nu, støtte det netop på grund af den manglende fleksibilitet. Men jeg er da klar til, og det medgiver jeg, at kigge på det, hvis der kommer et forslag fra fru Colette L. Brix og Dansk Folkeparti i den retning, som jeg antydede her. Så vil jeg i udvalget og også sidenhen klart være parat til at diskutere det med fru Colette L. Brix.

Tak til hr. Jacob Jensen. Næste ordfører er hr. Orla Hav.

Socialdemokraterne anerkender behovet for gode rammevilkår for erhvervslivet, men fastholder nødvendigheden af regulering, når det gælder om at varetage eksempelvis borgernes, de ansattes, forbrugernes, bankindskydernes, mindretalsaktionærernes, ja, kort sagt samfundets interesser. Reguleringen skal efter vores mening ske effektivt og målrettet med forud fastsatte mål. Det er borgerne bedst tjent med, og det er hensynet til samfundet bedst tjent med.

Med disse principielle betragtninger vil vi tilkendegive, at målsætningen i dagens forslag kan lyde enkel og besnærende, men virkeligheden er betydelig mere sammensat. Ingen ønsker byrder for byrdernes skyld, ingen ønsker regulering for reguleringens skyld, ingen ønsker at plage erhvervslivet, men vi skal vedkende os, at samfundet er kompliceret og sammensat. Folketingets og regeringens opgave er at sikre, at de nødvendige regler findes. Findes disse ikke, risikerer man at ramme uskyldige interessenter. Hvis ikke der findes regler om forbud mod sundhedsskadelige stoffer i legetøj, så rammer vi børnene; hvis ikke der er regler om færdsel til lands og til søs, så rammes uskyldige trafikanter; hvis ikke der er regler om sikkerhed i bankerne, så risikerer kunderne at miste deres penge - blot for at nævne nogle regler, som kunne opleves som byrder.

Ser vi på den aktuelle situation, ser vi flere eksempler på, at hvis nødvendige regler ikke findes, kan det få fatale konsekvenser. De kvinder, der har fået indopereret et præparat, der viser sig at forvolde skader, efterspørger samfundets regler. De aktionærer, der har mistet deres penge i Roskilde Bank, efterspørger regler, der kunne have sikret dem mod tab. De mennesker, der har fulgt rådgivning fra sparekasser om at købe garantbeviser, efterspørger regler på grund af penge, som de har tabt, fordi de har status som ejerkapital i lighed med aktier, selv om praksis hidtil har været, at pengeinstitutterne tidligere altid har indløst til parikurs.

Når det gælder byrder, må vi undre os over den langsommelighed, der gælder indførelsen af den nye teknologi, der ellers kunne rationalisere og aflaste relationerne mellem borgere, erhverv og myndigheder. Digitaliseringen af det danske samfundsliv går trægt, ofte fordi de nødvendige midler til at investere i udvikling og igangsætning ikke er til stede. Her vil vi gerne støtte, så vi ikke pålægger nogen at arbejde hårdere, men giver mulighed for at arbejde smartere.

Vi kan således ikke stemme for beslutningsforslag nr. B 29.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger, tak til hr. Orla Hav. Den næste ordfører bliver hr. Karsten Hønge.

Som udgangspunkt synes SF, at det er et godt initiativ, at man sætter fokus på unødige byrder for erhvervslivet. Der er også flere undersøgelser, der viser, at en række mennesker, især de mindre, selvstændigt erhvervsdrivende, kan synes, at byrderne af praktisk art er for meget. Der er faktisk kommet en helt ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Codan, der i samarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen viser, at det heldigvis især er de lidt ældre selvstændige, der synes, at det er en belastning. Så det positive i den undersøgelse er, at en række unge selvstændige faktisk ikke synes, at de sådan mere bureaukratiske omstændigheder ved at drive selvstændig virksomhed er det store problem, ligesom den også viser en stor kønsmæssig forskel, nemlig at kvinderne øjensynlig har et noget lettere forhold til det. Så der findes altså muligheder og løsninger.

SF støtter konkrete initiativer til at begrænse papirnusseri og bureaukratiske benspænd. Men generelt må vi jo sige, at samfundet stiller fantastiske rammer til rådighed for virksomhederne. Danmark er jo et af de mest konkurrencedygtige lande i verden, vi er et samfund med en god og velfungerende offentlig sektor, med en god infrastruktur og med gode uddannelser. Ja, på arbejdsmarkedet må vi bryste os af at have det, vi selv kalder den danske model, hvor det, der gælder, er et konstruktivt og fremadrettet samarbejde mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Vi har erhvervsskoler, der iværksætter kurser i iværksætteri. Ja, vi har sågar fagforeninger og fagforbund, der laver kurser i, hvordan deres medlemmer kan starte selv. Gad vide, hvor i verden man kunne finde sådan nogle eksempler?

Dansk Folkepartis forslag kan efter vores opfattelse ikke bruges, fordi det på samme tid er både for stift og uhåndterligt og på et så generelt plan, at det vil være umuligt at arbejde med, de gode intentioner i øvrigt ufortalt. Vi er altså også noget forundrede over det specielle fokus, man har på antallet af regler frem for på indholdet af dem. Vi må sige, at udviklingen generelt går mod mere ansvar og større forpligtelser for virksomhederne, for det er jo sådan, at hvad der for den enkelte virksomhed umiddelbart måske godt kan opfattes som træls, er en gevinst for det samlede samfund. Og så er det jo sådan, at det ikke nytter så meget altid at tale om at beslutte ting på det politiske plan, for det skal jo følges op ude i virkeligheden, bl.a. i virksomhederne, og her må vi sige, at danske virksomheder altså fortsat har gode muligheder for forbedringer.

I SF synes vi, det er godt, at der er så mange mennesker, der vil starte egen virksomhed, men vi synes også, at der er en del, som uden forudsætninger vil ud at lege arbejdsgiver. Selv i en gylden periode som den, vi er inde i nu, kunne vi se, at Lønmodtagernes Garantifond i 2007 udbetalte 270 mio. kr. til 10.000 lønmodtagere. Derudover står der en lang række kreditorer med en lang næse, det kan være SKAT, leverandører og kunder. Ja, samlet vurderer de det til, at det vil koste samfundet mellem 1,5 og 2 mia. kr. at rydde op i ruinerne efter virksomheder, der er gået ned. Derfor foreslår vi faktisk, at man indfører en form for erhvervskort, et kørekort til at kunne drive egen virksomhed. Det kunne indeholde et opstartskursus og derefter et uddannelsesforløb, hvor man inden for de første 2 år skulle forpligte sig til at blive klogere på skatteforhold, momsforhold og arbejdsmiljø. Det dårlige arbejdsmiljø koster det danske samfund 20-25 mia. kr. om året og udbetaling af løn.

Vi foreslår også, at det offentlige over for virksomhederne stiller krav til dem, der ønsker at være samarbejdspartnere og leverandører til det offentlige. Vi foreslår, at danske overenskomster overholdes, og vi foreslår, at man pålægger virksomhederne at leve op til deres uddannelsesforpligtelse ved at skaffe praktikpladser nok, så de lever op til det samfundsmæssige ansvar.

SF ser gerne, at virksomhederne fremover generelt får stærkere forpligtelser over for samfundet, f.eks. med hensyn til gennemføre seniorpolitik med en rummelighed, sådan at man kan være ikke 100 pct. ydende, men alligevel have en plads på arbejdsmarkedet. Vores konklusion er, at vi siger: Væk med unødigt papirnusseri, men op med det samfundsmæssige ansvar.

Tak til hr. Karsten Hønge. Den næste ordfører er hr. Mike Legarth.

Jeg synes, det er glimrende, at vores samarbejdspartnere fra Dansk Folkeparti sætter fokus på dansk erhvervsliv; det sætter vi stor pris på. Det er vigtigt, ikke bare for regeringen, men også for et støtteparti, at vi har fokus på det, der har dynamikken i vores samfund.

De fleste virksomhedsejere bruger mange timer ved skrivebordet, da det at være selvstændig nødvendigvis medfører en masse papirarbejde. Det er vigtigt, at selvstændige kan vise, at de har orden i regnskaberne og betaler deres skat. Men der skal helst ikke gå for meget tid med det, da tiden bruges bedst på videreudvikling af virksomheden, da det administrative arbejde koster, og tid er jo, som vi ved, lig med penge.

For at mindske den regning og gøre livet lettere for virksomhederne har regeringen sat sig det ambitiøse mål, at virksomhedernes administrative byrder skal lettes med 25 pct. med udgangen af 2010 i forhold til 2001, og det skal ske via en samlet indsats for regelforenkling i alle ministerier, der arbejder med erhvervsrettet regulering. Og der gås systematisk frem, så både digitalisering, bedre kommunikation og service og mange andre redskaber tages i brug.

Indsatsen skal ikke foregå i blinde, og det er meget vigtigt for os Konservative, at vi sørger for at lette de byrder, som virksomhederne oplever som særlig irriterende, dem, vi kalder irritationsbyrder. De har en særlig høj prioritet. En stor del af de administrative byrder, herunder EU-reguleringen, skal vi også have fat i, så derfor gør regeringen en ekstra indsats for at styrke regelforenklingen på EU-niveau.

Indtil videre er det lykkedes at lette byrderne med over 10 pct. Så vi er nået et godt stykke ad vejen. For hver milliard byrderne lettes, skabes der en værditilvækst i samfundet på mindst 1,4 mia. kr. Så det er en god investering at satse på regelforenkling.

Danmark ligger i front i forhold til de lande, som vi normalt kan sammenligne os med, når det kommer til lave administrative byrder. Men vi kan blive endnu bedre, så vi skal fortsætte indsatsen for administrative lettelser, så længe vi kan, og udnytte de muligheder, som teknologien giver os.

Men det er jo ikke helt så enkelt. For hvis vi ser på problemstillingen, kan vi se, at det jo er et faktum, at 58 pct. af de administrative byrder kommer fra ti love. Og derfor vil et egentligt reguleringsstop ikke nødvendigvis reducere de administrative byrder for erhvervslivet; tværtimod kræver gennemførelse af administrative lettelser ofte, at vi skal lave love og bekendtgørelser om for at nedskrive kravet til administration.

Nu kommer regeringen så med sin afbureaukratiseringsplan, som viser besparelser for 4 mia. kr., og som viser vejen for, hvordan vi skal nå de 25 pct. de næste 2 år. Det har vi en fast målsætning om at nå. Det er 37 konkrete initiativer, der bliver lagt frem, og det er simpelt hen årsagen til, at vi ikke kan støtte det her ellers så glimrende forslag fremsat af Dansk Folkeparti og fru Colette Brix i særdeleshed. For vi er meget konstruktive over for den problemstilling, og vi ser fuldstændig ens på problemstillingen med hensyn til at gøre det nemt og let at drive virksomhed i Danmark. Så der har vi en fælles opgave, og den er vi villige til at løfte. Men sådan som forslaget er strikket sammen, kan vi ikke støtte det.

Ja tak. Og der er ønske om en kort bemærkning fra fru Colette Brix.

Tak for det. Jeg vil spørge hr. Mike Legarth, om han kan bekræfte følgende, nemlig at en femtedel af de samlede lettelser, som regeringen har lavet, stammer fra afskaffelse af revisionspligten og ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opgørelser er det kun 5 pct. af de virksomheder, der med reglen kan fravælge revisionen, der også har gjort det.

Ordføreren.

Det lyder i min verden sikkert meget rigtigt. Jeg kender ikke helt præcis den beregning, men det er sikkert rigtigt. Men det ændrer jo ikke ved vores opgave. Den går på at gøre det nemt og let at drive sin virksomhed, og et af vores tiltag er jo, at man kan frasige sig pligten til at lade sit regnskab revidere. Men vi vil nøje vurdere de krav, der kommer, også for eftertiden, i henhold til revisionspligt og regnskabspligt osv., og om det nu er foreneligt med, at vi også godt vil have styr på branchen.

Fru Colette L. Brix.

Jamen fortæller det da slet ikke hr. Mike Legarth, som dog trods alt er konservativ, at virksomhederne derude ikke købte den med revisionspligten? Fortæller det ikke, at der er et eller andet rigtigt i fru Colette L. Brix' forslag, når hun siger, at man skal ud at spørge virksomhederne om, hvad det er, der letter? Det kunne jo også gøre det lettere herinde og gøre det lettere for embedsmændene, der sidder og laver det, at de får de rigtige ting, og at man laver de rigtige ting, som hjælper derude.

Når man nu siger det her tal for, hvem der har fravalgt, og hvem der har brugt det, er der så slet ikke en klokke, der ringer, så man siger: Jamen det kunne da godt være, at vi også skulle tage det her til os som et ekstra redskab, nemlig spørge de virksomheder, som skal arbejde under de regler og de byrder, vi laver herinde. Det var bare det, jeg ville sige.

Ordføreren.

Naturligvis, det er jeg fuldstændig enig i. Og rent faktisk er der også lavet en undersøgelse, som jo netop påpegede de mangler, der er. Derfor er vi også trukket i arbejdstøjet og vil nu vise konkrete metoder til at nå målet. Alle ministerier arbejder benhårdt på at nå den målsætning, der er sat for dem, og vi har fuld tillid til, at den når de. Men det er fuldstændig rigtigt, at der er peget på nogle ting her fra Dansk Folkepartis og andres side - nogle, der ser positivt på erhvervslivet og mener, at det skal være nemt at drive virksomhed i Danmark, noget, som vi jo er et af de lande der er bedst til allerede.

Tak til hr. Mike Legarth. Næste ordfører er hr. Morten Helveg Petersen.

Allerførst vil jeg sige tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag. Det er et vigtigt emne, og det er godt at diskutere det her i Folketinget, for administrative byrder og belastninger er noget, der selvfølgelig bør optage os alle, ikke mindst med henblik på at virksomhederne kan have nogle ordentlige vilkår at arbejde under. Vi skal selvfølgelig hele tiden efterlyse og kigge på, om vi kan lette vilkårene for ikke mindst nystartede virksomheder for at reducere nogle af de administrative belastninger. Jeg kan ikke dy mig for at sige, at jeg synes, at det ville være befriende, hvis Dansk Folkeparti i øvrigt også havde det fokus, når det kom til spørgsmål vedrørende den offentlige sektor, altså det her med at kigge på administrative forhold og de byrder, man i øvrigt pålægger den offentlige sektor - kommuner og regioner - i Folketingets bestræbelser på at lave politik.

Men det er vigtigt. Nu diskuterer vi erhvervsliv og administrative byrder for erhvervslivet i dag, og der synes vi, at det er sympatisk at have som intention at reducere de administrative byrder mest muligt. Vi har selv leget med et forslag om, hvorvidt man kunne forestille sig, at der var én årlig dato, hvor der var ikrafttrædelse for nye regler, nye byrder, således at det forhåbentlig kunne lette overblikket for virksomhederne, med hensyn til hvad der bliver iværksat af nye regler.

Når vi er lidt skeptiske over for forslaget her i den udformning, det har nu, er det, fordi vi bekymrer os lidt for, om det her med forholdet 1-1 kan lade sig gøre, altså om man rent praktisk, i det omfang man indfører en regel, kan tage en anden regel ud. Vi har masser af sympati over for intentionen og vil gerne forfølge det videre under udvalgsbehandlingen for at se, om man eventuelt kan lave noget sammen, der gør, at vi fortsat kan have fokus på den her utrolig vigtige udfordring, som det er at kunne reducere de administrative byrder. Men vi er lidt tøvende over for, om det kan lade gøre i forholdet 1-1, og vi opfatter, at forslaget er beskrevet sådan i sin nuværende udformning.

Så alt i alt er vi meget sympatisk indstillet over for intentionen i forslaget. Vi vil gerne arbejde videre med det under udvalgsbehandlingen. Kunne vi finde hinanden i form af en beretning, hvor man stræber efter at reducere det administrative bøvl mest muligt, vil vi også gerne være konstruktive i den sammenhæng. Vi siger pænt nej tak til forslaget, som det ligger i sin nuværende udformning, men har sympati for intentionen.

Tak til hr. Morten Helveg Petersen. Næste ordfører er hr. Frank Aaen.

Omfanget af bureaukratiet er stort, og det er derfor også rigtigt at pege på det, men måske skal man pege lidt mere konkret på det, end det er sket her fra Dansk Folkepartis side. Jeg mener, at det jo er skræmmende, når man kan læse, at der i 2007 blev gennemført fem nye love og regler - det passer ikke - en ny lov hver 5. time døgnet rundt alle hverdage og alle helligdage.

Men mon ikke Dansk Folkeparti har stemt for næsten dem alle sammen, i hvert fald for langt, langt de fleste? Det kunne jeg godt tænke mig at få spurgt til. Jeg vil spørge fru Colette L. Brix: Hvor stor en del af de administrative byrder, der er blevet vedtaget i 2007, har Dansk Folkeparti selv stemt for? Jeg tror, at tallet er voldsomt.

Jeg vil også sige, at det undrer mig meget, at når Dansk Folkeparti skal være mest konkret, er det, de tager fat i, alt det, der har med klima og virksomheders sociale ansvar at gøre. Altså helt ærligt: Er det virksomhedernes bidrag til at nedbringe klimaproblemerne, der skulle være det største bøvlproblem? Nej, det er det største klimaproblem, vi har, og det skal de selvfølgelig tage sig af, ikke det modsatte. Jeg forstår det simpelt hen ikke.

Derimod kunne man jo pege på EU, som er fadder til en anden meget stor andel af de love og regler, der bliver vedtaget her i Folketinget. Dertil kunne man tage fat på skatteproblematikken. Man kan se, at dels har EU tvunget os til at omlægge en meget stor del af skattelovgivningen, dels indeholder en masse skattelove lempelser til erhvervslivet, som man så efterfølgende skal lave en hullukning i forbindelse med for at undgå, at de bliver misbrugt af det samme erhvervsliv. Det kunne man også tage at kigge på.

Så vil jeg slutte af med et helt konkret forslag til Dansk Folkeparti, som jeg synes, de bare skal starte med. Og hvis ikke Dansk Folkeparti kommer med forslaget, vil vi hurtigt fremsætte det som et beslutningsforslag, så Dansk Folkeparti får en reel chance for at nedbringe et voldsomt stigende problem med bøvl og administrative byrder, nemlig et forslag om at fjerne reglen om, at alle ledige skal søge fire stillinger om ugen. Nu stiger arbejdsløsheden altså kraftigt. Lad os sige, at der bliver 100.000 arbejdsløse næste år. Så skal landets arbejdsgivere modtage 400.000 ansøgninger om ugen til et faldende antal ledige stillinger - 400.000 ansøgninger om ugen til et faldende antal ledige stillinger! Det er altså ikke bare en urimelighed over for de ledige, det er et fuldstændig vildt krav at stille til folk, men det er da et lige så vildt krav at stille til arbejdsgiverne, at de skal sidde hver uge og sortere i 400.000 ansøgninger for at finde de få, der er interessante, for resten af dem er bare tvangsansøgninger. Så hvis Dansk Folkeparti virkelig vil noget med det her forslag, starter de med at sige: Den regel kan vi hurtigt fjerne.

Der er en kort bemærkning til hr. Frank Aaen fra fru Colette L. Brix.

Hr. Frank Aaen siger, at Dansk Folkeparti jo har stemt for de fleste af de love og regler, der er kommet. Det er da rigtigt. Vi har jo støttet regeringens politik, det plejer vi jo at gøre. Men når vi så er kommet hertil nu, er det, fordi det er en snak, der har varet i lang, lang tid. I al den tid, jeg har været herinde fra 2001, er der ikke det parti - fra Herodes til Pilatus - der ikke har villet gøre noget mod det administrative bøvl.

Så er det bare, at Dansk Folkeparti kommer med et forslag, der siger: Hvis man indfører en regel, der giver en byrde, så går man hen og fjerner en regel, der giver en byrde. Man tager altså en væk.

Det var bare det eneste. Der er et badekar fyldt op med vand, og man tager en kop, færdig, op med den igen. Det var det eneste, vi ville. Vi vil ikke noget med, hvad arbejdsløse skal søge, og hvor mange stillinger de skal søge. Det er slet ikke der, vi skal hen. Det her drejer sig om de regler og byrder, der er i erhvervslivet.

Nu ved jeg godt, at Frank Aaen ikke har været selvstændig eller har drevet forretning, men hvis Frank Aaens selv skulle sidde derude i et halvt år og selv skulle lave de forskellige ting, der er i små forretninger, så tror jeg, at Frank Aaen fik meget gråt hår på meget kort tid.

Det hedder hr. Frank Aaen. Værsgo.

Jamen det sidste er notorisk forkert. Jeg har beskæftiget mig med erhvervsvirksomhed og ved, at der er mange byrder, og dem vil jeg gerne være med til at fjerne. Men det er korrekt, at det jo ikke bare har været et problem siden 2001. Det er lige så længe, jeg har siddet i Folketinget, at man har talt om det her problem, og samtidig er mængden af love og regler vokset.

Så er det bare, jeg kan notere, at Dansk Folkeparti har nævnt det herinde, lige så længe Dansk Folkeparti har siddet i regering. Det er også korrekt. Men så kan det da også lige være på kanten af hykleri, at man samtidig med, at man i årevis har sagt, at her er et problem, har stemt for den ene lov efter den anden. Og man må selv notere i 2007, at med hjælp fra Dansk Folkeparti bliver det maksimale antal nye love og regler gennemført.

Det er derfor, jeg siger, at hvis det her skal være andet end sniksnak, må man da starte med en af de mest urimelige administrative byrder, som i øjeblikket er ved at eksplodere, nemlig omfanget af ansøgninger, som ledige er tvunget til at sende til arbejdsgiverne, og som arbejdsgiverne er tvunget til at sidde og læse igennem.

Fru Colette L. Brix.

Jamen hr. Frank Aaen bliver da ved med at sige, at vi har stemt for. Selvfølgelig har vi det. De forslag, vi synes er gode, har vi da stemt for. Noget andet er - det siger jeg også - at der da skal være regler og love. Det kan da ikke undgås, at der kommer nogle nye regler. Vi kan da ikke have et samfund, der fuldstændig er uden regler. Det accepterer vi. Det, vi ikke accepterer, er, at det bliver ved med at vokse. Så siger vi: Sæt en prop i. Det er da bare det, vi siger. Så lad være med alt det med de arbejdsløse og fire ansøgninger. Det har ikke noget med det her at gøre. Der skal sættes en prop i den regelbølge, der bare vælter derudad hele tiden. Det er bare det, vi gerne vil. Alt det andet kan Frank Aaen jo fremsætte alle sine beslutningsforslag om, som han plejer at gøre.

Det er stadig hr. Frank Aaen for at svare.

Jeg kan godt svare alligevel. Det er jo ikke, fordi man ikke prøver på at være konkret i hvert fald ét sted i det her forslag. Man siger, at kravene om, at virksomhederne skal redegøre for deres indsats for et bedre klima, er man kritisk over for. Så det er jo ikke, fordi Dansk Folkeparti ikke er indstillet på at pege på noget konkret. Og når jeg så kommer og siger, at der var noget andet konkret, man meget nemt kunne gøre noget ved, så bliver det bare affejet som noget, der er rent til grin.

Jeg spørger bare igen, og jeg skal nok gøre det i de korte bemærkninger her, efter at Dansk Folkeparti har holdt ordførertalen: Vil man være med til for at forhindre et fuldstændig umuligt og urimeligt administrativt bøvl for de ledige og et fuldstændig urimeligt og unødigt administrativt bøvl for arbejdsgiverne at fjerne reglen, så vi i det kommende år ikke skal se 400.000 ansøgninger fra de ledige til arbejdsgiverne om ugen til et arbejdsmarked, hvor der bliver færre og færre ledige job? Det må man da nemt kunne tage stilling til.

Tak til hr. Frank Aaen. Næste ordfører er hr. Villum Christensen.

Dette forslag handler om stop for byrder på og regulering af erhvervslivet. De ting kan man vælge at anskue som et isoleret fænomen, der har taget overhånd, men vi vælger at se det som et alvorligt symptom på en kontrolkultur, som stikker sit uskønne ansigt frem, hver eneste gang der ruller nye og velmente lovforslag ud over det, man vel kan kalde Bekymringsdanmark.

Vi værdsætter i høj grad, at fru Colette Brix og Dansk Folkeparti hermed tager de små og mellemstore virksomheders parti - det er vi bestemt ikke mange der gør her i Folketinget.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens egne beregninger fortæller, at vi pålægger virksomhederne byrder på 28 mia. kr. årligt. Vi skulle skamme os herinde på Borgen! Det er blevet sagt fra flere sider, at det bedste, politikerne kunne gøre for erhvervslivet, i virkeligheden var at holde lidt længere ferie.

Man har præsteret 1.854 nye love og regler i 2007, hvilket efter vores opfattelse ikke bare er en reel trussel mod demokratiet, men også en kæmpe barriere for vækst og velfærd. Vi ved alle sammen, at det, der skal udvikle samfundet, er en fokuseret satsning på kreativitet, design og innovation. Det var faktisk noget, vi brugte en hel del tid på at diskutere i går.

Hvad er det så, vi gør herinde på Christiansborg? Vi leder og leder efter nye bekymringsområder, som vi kan italesætte sammen med pressen - eksponere som et nyt bytte på den politiske slagmark. Der er faktisk også flere eksempler på det på dagsordenen her i dag. Politikere får synlighed som gode og velmenende mennesker, der vil alt det rigtige for andres penge, men som igen og igen glemmer, at der også er en bagside af medaljen. Vi ser, hvordan det personlige ansvar går fløjten, og at medarbejderne i både den private og i den offentlige sektor og på offentlige kontorer bliver stressede af at arbejde med meningsløse kontrol- og afrapporteringsprocedurer.

Bureaukraterne siger, at vi skal kontrollere og sikre standarder, så vi har styr på kvaliteten, så vi har styr på dokumentationen, så vi har styr på sikkerheden, og sådan bliver man ved. Problemet er bare, at man aldrig kan bureaukratisere sig til kvalitet. Vi når allerhøjst til at kunne konstatere, at reglerne blev overholdt, men at patienten døde. Bureaukrater og politikere kan kun kontrollere procedurer, aldrig kvalitetens substans. Det viser al forskning. Der er ikke en eneste forsker, der arbejder med kvalitet, som vil gå ud og sige, at man er sikker på kvalitet, bare man laver procedurer og så går ud og tjekker dem. Man kan tjekke, om procedurer og formler bliver overholdt, man kan aldrig tjekke kvaliteten i sig selv. Kun fagfolk kan i virkeligheden vurdere fagfolks arbejde.

Man har efter vores opfattelse desværre fået opbygget et kontrolhelvede og et afrapporteringsvanvid, som nu repræsenterer det største erhverv i landet. På arbejdsmarkedsområdet vil det jo, som vi lige har hørt, ingen ende tage. Dér er det gået så galt, at der er gået bureaukrati i afbureaukratiseringsudvalget. Bunken i Beskæftigelsesministeriet, som skal afbureaukratiseres, vokser og vokser, og man kommer ingen vegne.

Jeg synes, det må være indlysende for enhver, der har hørt den her debat, at ingen kan tro på - vel forhåbentlig heller ikke regeringen - at hvis vi har nået 10 pct. i dag siden 2001, skal vi, fordi der bliver lagt en ny bureaukratisk plan frem i det nye år, nå de sidste 15 pct. i løbet af 2009, så vi er klar til 2010 og kan sige: Nu har vi sparet 25 pct. bøvl - det kan simpelt hen ikke lade sig gøre. Jeg nægter at tro det, og jeg tror egentlig heller ikke, at regeringsmedlemmerne selv tror på den sag. Det gør de i hvert fald ikke altid, hvis man har dem i enrum.

Man kan sige, at det jo ikke kun er ærgerligt, fordi de mange kontroller koster en hel Irakkrig, når man gør det op i penge - det skal betales af skatteyderne. Men det værste er, at al den kreativitet og nytænkning, som vi har brug for, forhindres. Vi lever efter sloganet: Hvad der ikke kan dokumenteres og standardiseres, det eksisterer ikke. Vi er ved at opbygge et parallelsamfund, hvor hele den kontrolsektor, jeg omtalte, lever sit eget liv med politikerne i toppen, mens der i det virkelige liv, hvor værdierne skabes, kæmpes en daglig kamp for at hoppe uden om forhindringerne - jeg er færdig lige om et øjeblik.

Det er vor tids allerstørste udfordring, vi efter vores opfattelse står med her. Liberal Alliance vil med alle midler bekæmpe den liberale regerings uendelige appetit på statsstyring og kontrol af snart stort set alle dele af samfundet.

Vi synes, det er et rigtig godt forslag.

Tak til ordføreren. Så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, det er fru Colette L. Brix.

I dag er omfanget af regulering steget markant siden tiden før årtusindskiftet. Dansk Folkeparti sætter ikke spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt med regulering og orden. Den stigende regulering af samfundet siger noget om, hvilke rammer erhvervslivet skal bevæge sig i.

Dansk Folkeparti ønsker med dette beslutningsforslag at sætte yderligere fokus på at skabe regelforenkling og administrative lettelser for landets virksomheder. Ser man tilbage over regeringsperioden, ser man, at der ikke er sket tilstrækkeligt. Regeljunglen er vokset i rekordfart, og de administrative byrder er ikke engang blevet reduceret med halvdelen af det mål, som regeringen satte sig i 2001.

Danmark er et godt land at investere i og drive virksomhed i, men en undersøgelse, som senest blev foretaget af Greens for Børsen, viser, at virksomhederne ikke mener, at de har oplevet nogen lettelser. Faktisk er det kun 6 pct., der har oplevet direkte lettelser. 45 pct. har oplevet, at byrderne er blevet større. Og det er ikke enkeltstående tilfælde. Lignende undersøgelser er blevet gennemført af organisationer som Dansk Erhverv og Dansk Industri med regelmæssige mellemrum.

Derfor skal vi jo prøve at finde en ny vej frem, hvis vi skal have virksomhederne med. Der skal sættes realistiske målsætninger med arbejdet for at forenkle sagerne og reglerne og fjerne de administrative byrder, men vi skal også arbejde på at lave nogle instrumenter og redskaber, så vi arbejder med hver enkelt regulering. Med det her beslutningsforslag foreslår Dansk Folkeparti at indføre et mere regulært bindende byrde- og reguleringsstop, der skal hjælpe regeringen til at nå meget længere i sin målsætning og forbedre regelforenklingsindsatsen.

Det foreslås derfor, at de enkelte ministerier ikke må indføre en regel, der pålægger erhvervslivet nye byrder, uden samtidig at fjerne en tilsvarende regel, så det samlede billede som minimum er det samme. Initiativet skal sættes i sammenhæng med et byrdestop. Der må med regulering ikke laves en ny byrde, uden at en tilsvarende byrde fjernes, men allerhelst så vi selvfølgelig, at udgangspunktet er så få byrder på erhvervslivet som muligt. Det nye her er, at det er noget, som regeringen, herunder ministerier og styrelser, skal gøre, hver eneste gang de fremsætter erhvervsregulering. Princippet vil være ligesom ved skattestoppet, som regeringen jo er meget glad for.

Det er Dansk Folkepartis overbevisning, at dette byrde- og reguleringsstop vil føre lige så meget godt med sig, som skattestoppet har gjort. Det er også vores ønske med forslaget, at et byrde- og reguleringsstop skal være bindende for hvert enkelt ministerium og for hver enkelt lov.

Hvis der skal gøres noget offensivt med regelforenklinger og færre byrder for erhvervslivet, så bør regeringen kombinere de her nævnte principper med en erklæret strategi om at fokusere på de oplevede byrder i virksomhederne. Vores forslag om et byrdereguleringsstop bør lægge grundlaget for at skabe en offensiv dagsorden og målsætning, der også efter 2010 skal hjælpe os til at gøre hverdagen nemmere for virksomhederne.

Så vil jeg gerne hurtigt kommentere de forskellige ordføreres og vores ministers indlæg. Jeg vil sige tak for ministerens positive tilgang til forslaget. Jeg kan jo ikke lade være med at sige, at man da ikke kan være tilfreds, når man overhovedet ikke er på vej til at nå sit mål. Vi er ikke i nærheden af det mål på 25 pct.s reduktion i 2010. Undersøgelserne bliver lavet hele tiden og ustandselig, og virksomhederne siger, at de ikke mærker nogen lettelser.

Herinde må det da være sådan, at det da må være virksomhederne, der må fortælle, om det er lettelser eller ej. Vi kan da ikke sidde herinde og sige, at det her letter jer derude. Vi må da have en praktisk indstilling til det her og bede virksomhederne om at fortælle, om det her er i orden. Det var bare det, vi ville med, at man spurgte virksomhederne, sammen med at man endelig skal beholde AMVAB-metoden. Det var bare en kombination af det.

Og så vil jeg også gerne sige, at det efterhånden er kørt lidt for meget op herinde. Socialdemokratiets ordfører begynder nu at tale om implantater, og jeg ved ikke hvad. Det var slet ikke det, vi var inde på. Det her drejer sig jo bare om, om man kan støtte det her forslag, der sætter en prop i med hensyn til alle de regler og byrder, og det kan man ikke. Det er det samme som sædvanlig. Jeg går jo også lidt ud fra, at i de forskellige forsamlinger og andre steder, vi mødes og har en tilgang til alt det her, der bliver sagt, synes jeg jo, det i hvert fald for mig selv bliver nemmere at sige det samme, som jeg altid har gjort.

Jeg vil også godt sige tak til SF. Det var også positivt. SF vil jo også så meget for de små selvstændige og så meget for erhvervslivet, men når de virkelig bliver presset, og når det kommer til stykket, så er der ikke rigtig noget i det, og det er det samme som sædvanlig.

Til hr. Mike Legarth vil jeg i forbindelse med, at jeg spurgte til revisionspligten, sige: Det er jo netop det. Virker det derude, er det en lettelse for de små virksomheder? Det er bestemt ikke nogen lettelse, de bruger det slet ikke, og hvorfor skal man så gøre det? Sikke noget fjolleri!

Til hr. Jacob Jensen fra Venstre: Tak for det, det var positivt, og jeg har taget det til mig. Jeg vil gå tilbage og se, om vi eventuelt kan lave et eller andet ændringsforslag, så vi kan få en længere periode ind i det. Selvfølgelig kan man da forhandle om det her.

Til De Radikale vil jeg også godt sige tak. De Radikale har jo selv haft en ordfører, som har været meget optaget af det her, og som jeg har arbejdet meget sammen med om de her byrder, så jeg vil også godt sige tak til dem.

Til Liberal Alliance vil jeg sige, at det jo bare er rigtig godt. Der er den rigtige indstilling til erhvervslivet i alle retninger, og det har vi jo også prøvet før. Så jeg vil sige tusind tak for det - lad os se, om vi kan lave noget sammen. Tak for det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Det var bare det, at hvis nu de, der sidder og kigger på debatten her, skulle gå fra debatten med indtrykket af, at der nu vil ske noget for at lette de administrative byrder, så synes jeg, at det var en meget fin idé, hvis fru Colette L. Brix sagde, at for at undgå, at virksomhederne i det kommende år fuldstændig meningsløst bliver oversvømmet af flere hundrede tusinde ugentlige ansøgninger, ville fru Colette L. Brix gå til beskæftigelsesministeren og sige, at den regel må ophæves.

Så er det ordføreren.

Jeg ved godt, at hr. Frank Aaen gerne vil have mig til mange ting fra mange af de dagsordener, hr. Frank Aaen har, men nu handler det altså om det her, regel- og byrdestop. Jeg begynder ikke at blande beskæftigelsesministeren eller nogen anden ind i det her. Jeg synes sådan set, at jeg har rigeligt med her af forsendelse og pakning, så jeg bliver her ved jorden.

Hr. Frank Aaen har yderligere en kort bemærkning.

Jo, men det kan nemt vise sig, at det er den største administrative bombe, der ligger under ikke mindst de små erhvervsdrivende, som kan imødese en masse proformaansøgninger, og som måske oven i købet må overveje, om de har energi til at slå en stilling op, fordi de ved, at de kommer til at skulle læse hundrede eller flere hundrede ansøgninger igennem, selv om der måske er ti, der er relevante. Altså, når man tager sådan et spørgsmål som det her op, må man da tage stilling til, hvad der umiddelbart ser ud til at være den største eksplosion i de administrative byrder, og det er derfor, jeg ikke kan forstå, at det, jeg siger om det her, ikke bliver taget mere seriøst af ordføreren.

Så er det ordføreren.

Jamen der er ikke noget med ikke at tage tingene seriøst. Det her er en dagsorden for erhvervslivet, det er erhvervslivets regler og byrder, vi har snakket om her i dag, det er det, vi har behandlet her i dag, og det er det, der skal behandles. Det andet må man jo så se på senere. Vi er jo ikke engang nået til regelforenklingen endnu, det kører jo stadig væk derudad, toget buldrer, der kommer nye regler hele tiden.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.