Justitsministeren (Brian Mikkelsen):
Beslutningsforslaget går ud på, at Folketinget opfordrer regeringen til at igangsætte et udvalgsarbejde med henblik på at ændre afgrænsningen af personkredsen i straffelovens § 119 og § 121 om bl.a. vold mod personer, som handler i offentlig tjeneste. Udvalgsarbejdet bør ifølge forslaget bl.a. specifikt vurdere, om ejendomsfunktionærer skal beskyttes af de nævnte bestemmelser.
Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af Socialdemokratiets beslutningsforslag, B 120, fra foråret 2007. Regeringen kunne ikke i 2007 støtte beslutningsforslaget, og efter regeringens opfattelse er der ikke på dette område sket afgørende ændringer, siden vi i Folketinget sidst behandlede spørgsmålet om, hvorvidt ejendomsfunktionærer skulle være omfattet af straffelovens § 119 og § 121. Regeringen kan derfor heller ikke i dag støtte beslutningsforslaget.
Jeg vil gerne slå fast, at enhver form for vold og trusler om vold er en helt uacceptabel krænkelse af det enkelte menneske. Det gælder, uanset hvem det er, der bliver ofre for volden og truslerne, og der skal fra retssystemets side være tale om en konsekvent og effektiv retsforfølgelse. Dette var også baggrunden for, at regeringen allerede kort efter sin tiltræden, i 2002, tog initiativ til at skærpe straffene for vold. Efter regeringens opfattelse afspejlede det strafniveau, der hidtil havde været i voldssager, ikke i tilstrækkelig grad den krænkelse, som ofrene blev udsat for. Med strafskærpelsesloven fra 2002 blev der således lagt op til en generel forhøjelse af straffene for bl.a. vold.
Siden strafskærpelseslovens ikrafttræden har Rigsadvokaten løbende fulgt udviklingen i retspraksis, bl.a. vedrørende straffene for vold. Rigsadvokaten har senest i sommeren 2007 slået fast, at de forudsatte strafskærpelser er slået igennem i retspraksis, således at der nu fastsættes højere straffe for vold, end før regeringen trådte til.
Jeg har med andre ord stor sympati for den grundlæggende holdning, der ligger bag beslutningsforslaget, nemlig at vi skal se meget alvorligt på voldskriminalitet. Det er en holdning, der er i fin overensstemmelse med den hårde og markante kurs, som regeringen har stået for på det område. Når det gælder det nærmere indhold i beslutningsforslaget, må jeg imidlertid sige, at der lægges op til en ordning, hvor man rent juridisk vil blande nogle ting sammen, som ikke kan og ikke bør blandes sammen.
Som nævnt lægger forslagsstillerne op til, at man bør overveje en ordning, hvor ejendomsfunktionærer bliver omfattet af de bestemmelser i straffeloven, der bl.a. omfatter vold mod offentligt ansatte som f.eks. politifolk. Det er som bekendt sådan, at straffeloven indeholder nogle almindelige bestemmelser om straf for vold i § 244 og § 246 og en almindelig bestemmelse om straf for trusler i § 266. Disse bestemmelser er almindelige i den forstand, at de som udgangspunkt finder anvendelse, uanset over for hvem og i hvilken sammenhæng forholdet er begået.
Derudover har straffeloven på forskellige områder en række mere specifikke bestemmelser, herunder § 119 og § 121, om bl.a. straf for vold og trusler mod offentligt ansatte. Disse to bestemmelser - og det er vigtigt - indebærer en særlig strafferetlig beskyttelse af personer, som det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv. Det er nok værd at nævne, at bestemmelserne ikke er udtryk for, at det må betragtes som en større krænkelse for f.eks. en politibetjent at blive udsat for vold, end det er for andre at blive udsat for den samme vold. Det er altid en alvorlig krænkelse at blive udsat for vold og trusler, og det gælder, uanset hvem offeret er.
Den særlige strafferetlige beskyttelse for offentligt ansatte, som fremgår af straffeloven, er udformet på baggrund af nogle hensyn, der bl.a. knytter sig til behovet for særligt værn vedrørende offentlige myndigheders muligheder for at varetage deres opgaver og funktioner. Vold og trusler mod offentligt ansatte er således ikke alene et angreb på og en krænkelse af det enkelte offer, f.eks. af den politibetjent, der bliver offer for vold, der er også tale om en krænkelse af samfundets behov for og interesse i, at offentligt ansatte og offentlige myndigheder kan varetage deres særlige opgaver og funktioner; det gælder f.eks. samfundets grundlæggende interesse i, at politiet har mulighed for at løse sine opgaver og medvirke til at håndhæve generel lovgivning.
Dette kommer også til udtryk i straffelovens § 119 på den måde, at det også er en overtrædelse af bestemmelsen, hvis en person lægger hindringer i vejen for f.eks. en politibetjents arbejde, selv om der ikke er anvendt vold eller trusler. Hertil kommer, at personer, der optræder som repræsentanter for offentlige myndigheder, i kraft af deres stilling ofte vil være særlig udsat for angreb og derfor har behov for et ekstra værn mod den risiko for overfald og forulempelse, som denne funktion medfører.
På den baggrund er der efter min opfattelse ikke grundlag for at udvide f.eks. straffelovens § 119 til også at omfatte privat virksomhed, som ikke direkte kan sidestilles med udførelse af et offentligt erhverv, f.eks. private ejendomsfunktionærer.
Jeg vil gerne understrege, at dette på ingen måde er udtryk for, at jeg ser mindre alvorligt på vold og trusler mod andre erhvervsgrupper end mod offentligt ansatte. Den gældende straffelov sikrer faktisk en bedre beskyttelse også af andre erhvervsgrupper end af offentligt ansatte. Ud over den almindelige forhøjelse af straffen for vold, som regeringen som nævnt tog initiativ til i 2002, fastslår straffeloven, at det ved strafudmålingen i en voldssag skal tillægges betydning, en skærpende omstændighed, at forholdet er begået over for en person under dennes udøvelse af sit arbejde - også i tilfælde, hvor ofret ikke falder ind under gruppen af offentligt ansatte, som er omfattet af den særlige bestemmelse i § 119. Efter straffeloven kan straffen for vold således forhøjes med indtil det halve, når den er begået over for en person, der efter karakteren af sit arbejde er særlig udsat for vold.
Denne bestemmelse, der blev indført i straffeloven i 1994, tog oprindelig sigte på vold mod taxachauffører, læger og sygeplejersker, der kører vagt på alle døgnets tidspunkter. I retspraksis er bestemmelsen dog også anvendt på andre privatansatte, som efter karakteren af deres arbejde er særlig udsat for vold; dette gælder f.eks. kontrollører ved fodboldkampe, falckreddere, dørmænd, butikskontrollanter osv. Det afhænger af den konkrete vurdering af de opgaver, som en person udfører, om han eller hun, som der står i § 247, stk. 2, efter karakteren af sit arbejde er særlig udsat for vold.
Det har også alvorlige konsekvenser at overfalde de pågældende ejendomsfunktionærer med vold eller trusler, for selv om ejendomsfunktionærer ikke er omfattet af straffelovens § 119, og normalt heller ikke af § 247, så følger de almindelige principper for strafudmåling, nemlig at det afhænger af de konkrete omstændigheder. Det kan føre til en skærpet straf, hvis en lovovertrædelse, f.eks. i form af vold eller trusler, er begrundet i ofrets udførelse af sit erhverv.
Så jeg vil gerne slå fast, at vold og trusler mod ejendomsfunktionærer er noget, som man allerede efter den gældende straffelov kan og bør se meget alvorligt på. Som jeg nævnte, er der allerede efter de gældende strafudmålingsprincipper mulighed for at udmåle en skærpet straf i tilfælde, hvor personer, som ikke er omfattet af de særlige regler i straffelovens § 119 eller § 247, udsættes for vold, trusler eller lignende, som er begrundet i den pågældendes udøvelse af sit erhverv.
Jeg tror, at det vil være af interesse for Folketinget, hvis vi i forbindelse med behandlingen af dette beslutningsforslag får det faktiske strafudmålingsniveau i disse sager nærmere belyst, og jeg vil derfor være indstillet på at bede Rigsadvokaten om en redegørelse for retspraksis.
For at sammenfatte regeringens holdning: Af de grunde, som jeg netop har været inde på, kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Vold og trusler er i enhver sammenhæng fuldstændig uacceptabelt, og som nævnt har domstolene allerede efter de gældende regler mulighed for at fastsætte en skærpet straf i de tilfælde, hvor f.eks. en ejendomsfunktionær bliver udsat for vold eller trusler i forbindelse med sit arbejde. Jeg vil være indstillet på at iværksætte en nærmere undersøgelse af strafniveauet i sådanne sager.