Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 2:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et dyrevelfærdsmærke.

Af Julie Skovsby (S) m.fl.

(Fremsættelse 09.10.2008).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren. Nej, det er fødevareministeren. Det var en fejl, undskyld. Tak til justitsministeren. Velkommen til fødevareministeren.

Dette beslutningsforslag om, at regeringen skal igangsætte et udviklingsarbejde for at undersøge mulighederne for at etablere et frivilligt dyrevelfærdsmærke til nonfoodprodukter, er fremsat af Socialdemokraterne. I bemærkningerne til beslutningsforslaget står nævnt, at problemerne på dyrevelfærdsområdet er internationale, og at nogle nonfoodprodukter fremstilles under forhold, der er dyrevelfærdsmæssigt kritisable. Ifølge beslutningsforslaget skal det undersøges, om et dyrevelfærdsmærke for nonfoodprodukter kan etableres på en måde tilsvarende det røde Ø-mærke, der garanterer statskontrolleret økologi.

Jeg finder, at det er vigtigt, at forbrugerne har adgang til relevant forbrugerinformation, så de kan træffe et kvalificeret forbrugsvalg, men jeg må sige, at forslaget om et udviklingsarbejde rammer uden for skiven. Ideen er for så vidt sympatisk, men allerede uden udviklingsarbejde må jeg sige, at det er svært at se, at beslutningsforslaget anviser de rette midler til, at målet skal kunne nås. Initiativet bør komme fra internationalt hold, da beslutningsforslaget beskriver en behandling af dyr, der jo netop foregår uden for landets grænser. Vi har fra dansk side ikke mulighed for at kontrollere overholdelse af et dyrevelfærdsmærke, der etableres ud i det blå. Det kræver international opbakning.

Forslagsstillerne drager en parallel til det danske Ø-mærke. Forudsætningerne for økologimærkning af nonfoodprodukter er imidlertid helt anderledes. Ø-mærket bygger på EU’s økologiforordning og den tilhørende danske økologiforordning og er netop kendetegnet ved, at der er ubrudt kontrol gennem hele produktionskæden - også for nonfoodprodukter. Det røde Ø-mærke er derfor ikke kun kendetegnet ved, at en dansk kontrol af de økologiske varer sker i sidste produktionsled, som der ellers står i beslutningsforslaget. Faktisk er kontrollen med økologiske varer ubrudt fra producenten gennem alle led til sluthåndteringen. Et produkt skal, hvad enten det kommer fra Danmark, EU eller et tredjeland, overholde regler, der svarer til EU’s økologiforordning. Når det drejer sig om tredjelande, stilles der strenge krav til dokumentationen for, at de økologiske produkter både er produceret og kontrolleret efter regler svarende til EU-reglerne. Der skal med hvert parti varer følge en særlig kontrolattest underskrevet af en godkendt kontrolinstans.

Det er rigtigt, at der i EU gælder krav om forsvarlig behandling af dyr og kontrol hermed, men i modsætning til økologimærket er der mig bekendt ikke samme omfattende regelsæt om dyrevelfærd. Så beslutningsforslaget starter det forkerte sted. Internationale dyrevelfærdsproblemer skal hellere løses i internationalt regi. OIE, verdensorganisationen for dyresundhed, der består af 172 af verdens lande, har f.eks. vedtaget fælles internationale retningslinjer for transport af dyr, for slagtning af dyr og for aflivning af dyr i forbindelse med sygdomsudbrud. En tanke med dyrevelfærdsmærket for nonfoodprodukter er at sikre, at dyr behandles og aflives på forsvarlig vis. Bestræbelser for at opnå disse mål foregår således allerede på internationalt niveau i OIE-regi i fælles forståelse mellem størstedelen af verdens lande.

Jeg tror meget mere på at forbedre den internationale dyrevelfærd gennem internationalt samarbejde, og på den baggrund afviser jeg forslaget.

Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at ministeren selvfølgelig er afvisende over for det forslag, der ligger, men også kan se, at der i denne sammenhæng er en problematik, som det er relevant at tage op og naturligvis også at drøfte.

Jeg vil derfor spørge, om ministeren ser, at der er behov for en højere grad af forbrugeroplysning i forbindelse med den type af produkter, der er nævnt i forslaget, eksempelvis fåreuld, som stammer fra Australien, hvor fårene har fået en usædvanlig ubehagelig behandling. Det kunne jo også være det, som vi netop har diskuteret her i Tinget, altså spørgsmålet om ræve, hvor man jo ikke som forbruger fremover kan være sikker på, at eksempelvis skind eller pels, som kommer fra udlandet, ikke kan stamme fra ræveskindsproduktion, som vi her i landet finder uhensigtsmæssig.

Fødevareministeren.

Jeg synes, at man skal have fokus rettet på det internationale, som jeg var inde på i min besvarelse. Det kan være relevant nok at diskutere, hvad det er for nogle krav, man stiller, og hvordan man kommer videre med dyrevelfærdshensyn, men jeg tror, at hvis man skal opnå noget effektivt, skal det netop ske i et internationalt forum. Det var også derfor, jeg henviste til OIE som en af de organisationer, der netop har taget fat på at diskutere, hvad man finder acceptabelt, og hvad det er for nogle regler, man synes skal gælde. Derfor synes jeg, at vinklen i det her beslutningsforslag kan være interessant nok, og det er vigtigt at have fokus på dyrevelfærden, men hvis man skal opnå nogle resultater, tror jeg, at man skal kigge meget mere internationalt på problemstillingen.

Hr. Benny Engelbrecht.

Det er nærliggende, at vi også skal drøfte denne problematik i udvalget, naturligvis, men det er samtidig nærliggende at stille spørgsmål til ministeren om, hvorvidt hun vil stille sig i spidsen for en udredning, i forhold til hvad vi konkret fra dansk side kan gøre for at bringe denne problematik op også i international sammenhæng. Og det er selvfølgelig nærliggende at spørge allerede nu - det kan jo være, at ministeren har noget i ærmet, i forhold til hvilke konkrete tiltag hun vil tage.

Ministeren.

Jeg har ikke umiddelbart et bud på mulige konkrete tiltag, for det ville kræve en undersøgelse af, hvad der er af internationale organisationer, og hvad der allerede er af aftalte spilleregler. Og i virkeligheden ville det også kræve en diskussion af, hvor det emnemæssigt ligger bedst placeret, altså hvad det er for nogle internationale fora, hvor det i givet fald skulle rejses.

Tak til fødevareministeren. Så er det Venstres ordfører, hr. Karsten Lauritzen.

I Venstre må vi helt ærligt erkende, at vi synes, at Socialdemokraternes forslag om at etablere et dyrevelfærdsmærke er gennemført uigennemtænkt og af en række årsager simpelt hen ingen gang har på jorden.

For det første mener Venstre, at vi som lovgivere som minimum skal forholde os til, at den lovgivning, vi gennemfører, skal kunne lade sig gøre i praksis og rent faktisk skal kunne implementeres i den virkelighed, vi befinder os i. B 2 er et af den slags forslag, som det ikke kan lade sig gøre at gennemføre i praksis, som fødevareministeren også har været inde på, fordi en mærkningsordning forudsætter, at myndighederne kan føre en form for kontrol. Og det er, i hvert fald for os, fuldstændig umuligt at forestille sig, at vi fra dansk side skulle kunne føre kontrol med en produktion, der foregår i eksempelvis Australien, Canada, Polen eller et helt fjerde sted i verden. Den manglende mulighed for kontrol ville betyde, at dyrevelfærdsmærket ville være mere misvisende end informerende for forbrugerne, og det tillader jeg mig sådan set at gå ud fra ikke var hensigten med beslutningsforslaget.

For det andet ville et mærke udviklet i samarbejde med de offentlige myndigheder potentielt betyde, at vi ville bryde WTO’s regler om varernes fri bevægelighed. Et dyrevelfærdsmærke ville altså kunne udgøre en handelshindring, og hvis ikke dyrevelfærdsmærket er noget, der enten helt eller delvis udvikles i offentligt regi, er det ikke noget, vi som lovgivere vil blande os i. Så vil det være et privat initiativ, og man er jo velkommen til at udvikle et privat initiativ i samarbejde med interesseorganisationer og forbrugere.

Som Venstre ser det, er der heller ikke mulighed for at etablere et dyrevelfærdsmærke for nonfoodprodukter i internationalt regi, f.eks. gennem EU, og det skyldes præcis den samme problemstilling, nemlig problemet med den manglende kontrol, som også vil opstå her, idet en hel del af de produkter, vi køber, ikke er produceret i EU-landene, men i ikke-EU-lande.

Afslutningsvis vil jeg gerne gøre opmærksom på, at vi i Venstre har noteret os, at også dyrevelfærdsfolk er imod Socialdemokraternes forslag. Dyrevelfærdsorganisationen Anima har udtrykt bekymring for, at man opstiller nogle retningslinjer for, hvad god dyrevelfærd er i forbindelse med nogle produkter, selv om man reelt set ikke kan tilbyde noget sådant. De frygter, at et dyrevelfærdsmærke signalerer til forbrugerne, at et produkt sikrer god dyrevelfærd, og ikke blot, at det er det mindste af flere onder. Set i lyset af den her række af begrundelser vurderer vi i Venstre, at et dyrevelfærdsmærke, som Socialdemokraterne foreslår i deres beslutningsforslag, er en ufornuftig idé, og vi kan derfor ikke støtte det.

Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Ja tak, hr. formand. Jeg bærer godt nok briller, men jeg kan alligevel ikke se, hvorvidt ordførerens trøje - jeg kan se, at ordføreren har en trøje på - er lavet af uld eller bomuld. Lad os antage, at den er lavet af merinould. Det er jo et dejligt produkt, som giver en god varme. Men hvordan vil ordføreren egentlig sikre, at forbrugerne og dermed også han selv i fremtiden vil kunne være i stand til at vælge sådanne trøjer og samtidig også være sikre på, at der ikke bag ved den produktion eksempelvis ligger uld fra får i Australien, som er blevet mishandlet på det groveste i forbindelse med produktionen? Altså, hvordan vil hr. Karsten Lauritzen og Venstre sikre et rimeligt valg for den bevidste forbruger?

Ordføreren.

Det er jo netop problemstillingen, for man kan ikke give nogen garantier, og jeg kan ikke garantere, hvorfra det tøj, jeg selv har på, eller det tøj, som hr. Benny Engelbrecht har på, kommer, og præcis under hvilke vilkår det er blevet produceret. Det er jo derfor, det er en gennemgående ufornuftig idé at lave et mærke, der sætter nogle retningslinjer op for det.

Dermed skal det ikke være sagt, at man ikke skal kontrollere det. Det gør vi jo også, og pressen er også ivrig med hensyn til at kortlægge det, når der foregår produktion rundtomkring i verden, hvor der f.eks. bliver benyttet børnearbejde, eller hvor dyrene måske ikke har fået en ordentlig behandling, inden man har brugt dem til de produkter, som man laver. Så det gør vi jo, og det skal vi også fortsat gøre. Men hele ideen om et mærke, som er en slags garanti for noget, vi ikke kan garantere, er vi simpelt hen modstandere af, for det kan ikke lade sig gøre, og det giver ingen mening.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg går dog ud fra, at ordføreren er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt, at forbrugerne kan oplyses. Det vil jeg gerne bede om et klart svar på og derudover naturligvis også et svar på, hvordan vi så alternativt kan sikre det her, og om Venstre vil være med til at lave et videregående arbejde for at finde alternativer til det, som ordføreren så mener er en udpræget dårlig idé. Det er fint nok, men lad os så komme videre, fordi her er jo rent faktisk et spørgsmål, som er yderst relevant ikke bare for forbrugerne, men også for produktionen, ikke mindst, fordi vi jo altså er enige her i Folketinget om, at f.eks. sådan noget som rævehold faktisk er en meget, meget skidt ting, men det hjælper os jo altså ikke så meget, hvis forbrugerne i stedet for skal til at købe pels fra udlandet og ikke kan se, om pelsen er frembragt under produktionsforhold, som er meget ringe.

Ordføreren.

Jeg kan oplyse hr. Benny Engelbrecht og Socialdemokratiet om, at i Venstre går vi meget ind for oplysning, og forbrugerbeskyttelse har også vores store interesse, men vi tager altså det udgangspunkt, at vi ikke slår et større brød op, end vi kan bage, forstået på den måde, at vi ikke vil være med til at gennemføre ting, som ser ud, som om de løser problemet, og så i virkeligheden ikke gør det. Og det er jo det, som vil være konsekvensen af det, som Socialdemokratiet foreslår med sit mærke.

Fødevareministeren har redegjort for, hvad Danmark allerede gør, og på europæisk plan er forbrugerbeskyttelse og oplysning altså noget, som EU i høj grad benytter sig af. Jeg synes, at det er et fint sted at fortsætte det arbejde, men hele tiden med det for øje, at man ikke skal lave garantiordninger, som ikke er garantiordninger, og som har den modsatte effekt end det, der egentlig var tiltænkt, og det er det, der vil komme ud Socialdemokraternes forslag.

Tak til ordføreren. Herefter er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Martin Henriksen.

Hvis nogen undrer sig over, hvorfor jeg står og kigger op på tilhørerpladserne, kan jeg sige, at det jo er, fordi man kunne have en forventning om, at Pernille Rosenkrantz-Theil, som har meldt sig ind i Socialdemokratiet, nu vil komme ind og smide høns ned i Folketingssalen. Man får også det indtryk, når man har set mediedækningen det sidste døgns tid, at det ikke så meget er Pernille Rosenkrantz-Theil, der har meldt sig ind i Socialdemokratiet, som det er Socialdemokratiet, der har meldt sig ind i Pernille Rosenkrantz-Theil. Det næste bliver vel, at Asmaa Abdol-Hamid også melder sig ind, og så bliver Socialdemokraternes dyrevelfærdspolitik sådan, at man generelt går ind for, at alt kød skal være halalslagtet. Det er i hvert fald sådan lidt pudsigt og tankevækkende, når man læser det her forslag og ser, hvordan og hvorledes det foregår i Socialdemokratiet nu om dage.

Hvis man skal sige noget pænt om det her beslutningsforslag, vil det være, at det jo altid vil være godt, at man oplyser forbrugerne - også forbrugere, der går op i dyrevelfærd - om, hvordan og hvorledes produkterne er blevet til. Ifølge forslaget skal vi afsætte 1 mio. kr. - som man godt nok ikke har nogen finansiering til - til at iværksætte et arbejde for at undersøge, om man kan etablere en frivillig ordning. Måske kunne man allerede nu - hvis der var andre, der ville være med på det - etablere en frivillig ordning, da det jo er frivilligt.

Fra Dansk Folkepartis side ser vi meget gerne på, om man kan gøre mere for at oplyse forbrugerne, men jeg tror ikke, at det vil være det her forslag, der gør nogen forskel. Et forslag, der fylder under en kvart side, kan vel ikke påstås at være specielt gennemarbejdet. Jeg tror også, at grunden til, at man lægger op til, at det skal være en frivillig ordning, vel er, at hvis vi f.eks. skulle pålægge polske producenter nogle bestemte ting, for at de kunne få det her mærke, så ville de formentlig hævde, at det ville være en handelsbarriere og tage det til EF-Domstolen, og så ville de socialdemokratiske ideer jo nok falde lidt fra hinanden. Vi har også tidligere i dag, da vi diskuterede dyrevelfærdspolitik, hørt, at Socialdemokraterne har sagt, at man vil gøre så og så meget for dyrevelfærden, så længe vi må for EU.

Så jeg tror, der er en masse ting, Socialdemokraterne ikke har taget højde for, og det er vel også derfor, man sådan set lægger op til noget, som er et slag i luften. Man lægger op til, at det skal undersøges, om der må gøres noget frivilligt. Jeg synes, det er lidt tankevækkende, at man kommer med sådan et forslag, som er så småt, for Socialdemokraterne har haft rig lejlighed til at stemme for markante forbedringer for dyrevelfærden, men man har altså valgt at stemme imod i 2001 og 2002. Man har stemt imod en kulegravning af dyreværnslovgivningen med henblik på at forbedre dyrevelfærden, man har stemt imod en oprettelse af et dyrevelfærdspoliti, som Dansk Folkeparti har foreslået, man har stemt imod et forbud imod dyresex, og man har stemt imod et forbud imod rituelle slagtninger. Alt det har man stemt imod i Folketingssalen, og som et modsvar til det - går jeg ud fra - kommer man med et forslag om, at det skal undersøges, om der kan gøres noget frivilligt.

Vi stiller gerne spørgsmål til ministeren i udvalgsarbejdet og diskuterer løbende og diskuterer gerne med andre partier, om man kan gøre noget for at styrke forbrugeroplysningen. Men det bliver nok ikke med det her forslag.

Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Jeg er glad for, at hr. Martin Henriksen er i godt humør i dag. Jeg tør ikke tænke på, hvad der ville have været sket i modsat fald. Men jeg kan i hvert fald ud fra de ganske få indholdsmæssige ting, som ordføreren nævner i sin tale, konstatere, at han faktisk er indstillet på at kigge på det her med at få sat en frivillig ordning i gang. Det synes jeg da er meget positivt. Og han siger faktisk, at det kunne man egentlig have gjort ude i den virkelige verden, hvis det var det, man ville. Når vi nu ser bort fra al den her retorik, som ordføreren også mente det var nødvendigt at fyre af i dag, er det så noget, vi i udvalgsarbejdet faktisk kunne blive enige om at få sat fokus på - altså hvordan vi kunne lave en ordentlig frivillig ordning?

Ordføreren.

Nu er det jo svært at få en diskussion af indholdet, når der ikke er så meget af det. Men vi stiller som sagt gerne spørgsmål, og det ville også være fint, hvis Socialdemokraterne stillede spørgsmål til ministeren om, hvordan og hvorledes man kan styrke forbrugersikkerheden og forbrugeroplysningen og i sidste ende dyrevelfærden på det her område. Jeg ved ikke, om man forestiller sig, at man skal sende kontrollører til Asien - det er jo så ét eksempel - eller til Polen for at sikre, at de har en ordentlig dyrevelfærd. Der kommer man i nogle konflikter med EU-retten, og dér siger vi bare, at dem ville vi fra Dansk Folkepartis side ikke have noget problem med at tage, men jeg er bare ikke sikker på, at Socialdemokraterne, når det kommer til stykket, er villige til at lægge det bag ved det. Det er også derfor, det her ikke er et forslag om etablering af et dyrevelfærdsmærke, selv om det godt nok er overskriften. Men læser man lidt længere nede, kan man se, at det jo er et forslag om, at det skal undersøges, om der kan gøres noget frivilligt. Det kan man ikke.

Hr. Benny Engelbrecht.

Vi kan jo pålægge frivillige organisationer alt det, vi vil. De vil jo næppe gøre andet end det, de gør på frivillig basis. Men vi må også konstatere, at arbejdet ikke gør sig selv, og hvis der er noget, de frivillige organisationer ikke har, så er det bl.a. penge. Ikke desto mindre går jeg også ud fra, at det også er vigtigt for ordføreren, i lighed med at det er det for hans kollega hr. Christian H. Hansen, at man eksempelvis kan fravælge produkter fra ræv. Jeg har jo selv hørt, hvordan hr. Christian H. Hansen udtalte sig meget bombastisk om, hvordan de danske ræve nærmest blev holdt i kz-lejre, og hvordan det ikke kunne gå for hurtigt med at få indført et omgående forbud mod at holde ræve. Tilsvarende må det da også være muligt for forbrugerne at kunne fravælge buropdrættede ræv fra eksempelvis Kina.

Ordføreren.

Jeg synes, det er imponerende, at den socialdemokratiske ordfører tager hr. Christian H. Hansens udtalelser til indtægt for den socialdemokratiske politik. Hvis nu Socialdemokratiet grundlæggende rettede sig efter, hvad hr. Christian H. Hansens siger og gør - og det synes jeg i øvrigt den socialdemokratiske ordfører burde tage tilbage til sin gruppe og indstille til at Socialdemokratiet gør fremadrettet - ville det betyde, at vi eksempelvis ville have et dyrevelfærdspoliti i Danmark. Vi ville i hvert fald være tættere på at have et flertal i Folketinget for det. Det ville jo også betyde, at vi ville komme længere på en lang række områder. Bl.a. ville vi få et forbud imod dyresex. Og hvis hr. Benny Engelbrecht havde været til stede tidligere i dag i Folketingssalen, ville hr. Benny Engelbrecht jo vide, at der rent faktisk har været en diskussion om den her problematik med ræve, hvor Dansk Folkeparti netop presser på for, at man så hurtigt som muligt kan finde en løsning på det problem.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, hr. Steen Gade.

Da mit partis ordfører, hr. Kristen Touborg, ikke kan være til stede, skal jeg fremføre nogle af SF's synspunkter angående det her beslutningsforslag:

Først vil jeg sige, at vi finder hele tankegangen i forslaget sympatisk. Nogle har her fra talerstolen nærmest beskrevet forslaget således, at der foreslås et bestemt mærke, men det gøres der jo rent faktisk ikke. Det er jo et forslag om at gangsætte et udviklingsarbejde for at undersøge muligheden for at etablere et frivilligt dyrevelfærdsmærke, og det er altså det, vi skal tage stilling til. Vi skal ikke tage stilling til den endelige konklusion om, hvorvidt det skal laves, men selvfølgelig skal man tænke på, om det her er noget, man i givet fald vil være med til og prøve at se om kan fungere.

De eksempler, der er nævnt i forslaget, er vi enige i er helt uacceptable, og det ville være et fremskridt, hvis man som forbruger var informeret om, at de produkter, man køber, ikke er blevet produceret på den måde, som fremgår af de eksempler, der er beskrevet i forslaget.

Vi har også nogle bekymringer, og de går jo på lidt det samme, som dyrevelfærdsorganisationen Anima har fremført. Spørgsmålet er, om mærket kan laves, om det kan blive godt nok osv., og det har vi i hvert fald ikke en endelig mening om på nuværende tidspunkt.

Vi vil gå til udvalgsarbejdet med henblik på at få fundet ud af, hvilke muligheder der er. Tanken om at lave et udviklingsarbejde er jo ikke noget, der ligger os fjernt.

Så vil jeg godt sige til nogle af de andre ordførere, som har sagt en hel masse om, at det ikke er WTO-medholdeligt og en hel masse andre ting, at jeg synes, at meget af det er noget vrøvl. Hvis man tager at mærke som FSC-mærket, som handler om mærkning af træ, er det et privat mærke, det certificeres i det land, hvor træet fældes, og certificeringen følger træet hele vejen. Der er en uafhængig organisation, som tager ud og kontrollerer, om det er rigtigt, og sådan som jeg har forstået det, ligger det jo faktisk inden for det, som forslaget her giver mulighed for. Et sådant mærke kunne også blive resultatet af et sådant udredningsarbejde.

Det er klart, at når man siger, at et sådant mærke absolut skal være ligesom Ø-mærket, kommer der nogle vanskeligheder. Det mener jeg faktisk ministeren har grundlæggende ret i, måske også, hvis det skal være statskontrolleret. Men selve arbejdet med at prøve at få kigget på det synes jeg kunne være relevant, og det er med den indstilling, vi vil gå til udvalgsarbejdet.

Jeg skulle måske tilføje, at når ministeren siger, at det er bedre at samarbejde internationalt, kunne man jo sige: Jamen hvis det er meningen, kunne man jo sådan set tage nogle danske initiativer og foretage nogle undersøgelser. Ministeren sagde, at det har man ikke gjort endnu, man har ikke undersøgt, hvilke spor man skal følge, men det kunne jo være på det danske Folketings initiativ, at Danmark kunne være med til at rejse en diskussion på internationalt plan. Jeg synes, at vi somme tider diskuterer forslag her i Folketinget som nogle, vi bare skal vedtage her, men der kunne jo godt være noget, vi skulle foreslå i nogle af de internationale organer, vi er medlem af.

Med disse bemærkninger skal jeg sige, at vi vil gå positivt ind i udvalgsarbejdet med nogen skepsis over for dele af forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, fru Bente Dahl.

Der foregår uhyrligheder i behandlingen af dyr, nok flere, end jeg har fantasi til at forestille mig, og et par af dem er nævnt i beslutningsforslaget, som vi behandler her i dag. Derfor er det her forslag sympatisk, for vi må altså se at komme videre.

Internationale aftaler - ja, vi må kunne tage del i internationale aftaler om at fremme gode produktionsformer, hvor dyrene bliver behandlet ordentligt. Men de kommer ikke af sig selv, så vi er nødt til selv at være aktive. Ingenting kommer af sig selv undtagen lommeuld, men det er da også det eneste, så vi er altså nødt til at være aktive, både i internationale og nationale sammenhænge.

Hvis et dyrevelfærdsmærke eventuelt indføres, vil det kunne afsløre for forbrugeren, hvordan dyrene, der har lagt krop til produktet, har haft det. Oplysning og gennemskuelighed må tilstræbes, så den menige forbruger kan vælge på et kvalificeret grundlag. Men der er en hel del, der skal afklares, før vi har en helt entydig sammenhæng mellem behandlingen af dyrene og forbrugeroplysningerne, og netop derfor finder jeg det så udmærket, at beslutningsforslaget opfordrer regeringen til at undersøge muligheden for at etablere et sådant mærke. Der kan ikke ske noget negativt ved at undersøge det, der kan ske det, at vi får klarhed over, hvordan en frivillig mærkningsordning vil kunne etableres, altså hvis man kan.

Med disse ord vil jeg sige, at vi støtter forslaget om at sætte sådan et udviklingsarbejde i gang.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Udviklingen og etableringen af det røde Ø-mærke, som der refereres til og sammenlignes med i det her beslutningsforslag, var jo en arbejdsproces, der krævede forholdsvis lang tid, og som krævede, at mange mennesker var meget involveret i, hvordan det skulle skrues sammen. Det krævede et stort engagement af såvel producenter som repræsentanter for forbrugerne og blev på den måde et godt, effektivt og sammenhængende mærke, der jo, når det handler om fødevareprodukterne, løser den udfordring, det er at beskrive noget om, hvordan produktionen foregår i forbindelse med hensynet til naturen, hensynet til menneskenes sundhed og også hensynet til dyrevelfærden. Det er derfor blevet et rigtig godt og veletableret mærke, som jeg sådan set godt kan forstå kan danne inspiration til, at man prøver at se på, om man ikke også kunne udvide det at have et ægte troværdigt mærke på andre områder, som så i det her tilfælde er dyrevelfærdsområdet.

Jeg synes, at det er rigtigt, at hvis man kunne have et internationalt dyrevelfærdsmærke, som er troværdigt, kunne det være en god hjælp i den situation, hvor man skal købe ind.

Når jeg tror, at man kun kan betragte det her beslutningsforslag som det første skridt i retning af at sætte gang i noget arbejde - og derfor synes jeg måske også, at vi skal bruge lidt tid på at beskæftige os med det i Fødevareudvalget, inden vi i givet fald vedtager det og sætter det i gang i forhold til ministeren - så er det jo, fordi der er en række besværligheder med sådan et mærke.

På den ene side er der det der med, at det skal være et internationalt mærke, jo er uomtvistelig rigtigt. På den anden side er det jo også klart, at det måske inden for nogle områder kan være meget vanskeligt at finde produkter baseret på dyr, som ikke er produceret på en måde, som vi danskere synes er forkastelig eller for dårlig. Vi skal jo ikke bare have et mærke, som kun er en garanti mod direkte dyrplageri.

Jeg synes, det er vigtigt, at et mærke har en positiv kvalitet. Det betyder så, at hvis man får sådan et mærke – hvis man kan få en international aftale om det - vil det givetvis tage noget tid, inden der for alvor kommer nogle virksomheder med i ordningen. Derfor er det også af den grund et langsigtet projekt. Der kunne jeg jo godt frygte, at man i sådan en situation kunne komme dertil, at man sagde: Nu gælder det om at få gang i det, nu skal vi have mange med - og at det sådan set endte med, at det bare var sådan, at vi fik de værste producenter squeezed ud og altså fik sådan en tilkendegivelse af, at det andet var i orden. Der synes jeg jo i virkeligheden, at når det handler om ting, der produceres under fuldstændig uacceptable forhold, må det handle om at få etableret et forbud, få stoppet importen af dem, og at det så ville være godt ved siden af det at kunne have en egentlig mærkning, som sagde noget positivt.

Så Enhedslisten er i udgangspunktet positivt indstillet over for den tanke, der ligger bag. Jeg tror bare, at vi er nødt til at sige, at vi godt, inden vi vil kaste det videre til fødevareministeren og ministeriet, så de kan arbejde med det, i udvalgsarbejdet vil være med til at forsøge at præcisere det lidt mere og sætte nogle rammer for det, der forhindrer, at det udvikler sig i en uhensigtsmæssig retning. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Villum Christensen.

Jeg synes faktisk, at det er et godt forslag, og vi vil gerne støtte det.

Gennemsigtighed er som bekendt en god ting. For at markedet kan fungere bedst muligt, er det jo ligefrem en forudsætning. Der er nævnt nogle eksempler i bemærkningerne til forslaget.

Det er jo korrekt, at hvis forbrugere sover dårligt om natten, hvis de skal spekulere på, om den indkøbte dundyne er fra Polen, om den er proppet med dun fra gæs, som er plukket levende, så skal forbrugerne have mulighed for at melde fra. Det har forbrugerne ikke i dag. Man kan ikke se, om det pågældende materiale er produceret på en måde, som vi her i landet finder uacceptabel.

Det er blevet nævnt, at der er mange praktiske problemer med sådan et mærke. Der er vores holdning den, at det da må være bedre end ingenting. Det må jo være sådan, at et mærke selvfølgelig ikke lover mere, end det kan holde, og jeg tror nu ikke på, at vi når helt ud, hvor vi kan sammenligne med Ø-mærket. Men man kan vel på en eller anden måde diskutere - det er kun et udviklingsarbejde, vi står her og skal tage stilling til, og det er jo noget af det, vi gerne vil have kastet lys over – om man kan frembringe et mærke, hvor det giver mening, og hvor man får afklaret nogle af alle de her problemstillinger, uden at mærket nødvendigvis skal rumme dem alle sammen. Kan man gøre det frivilligt? Der er masser af spændende spørgsmål, man kan stille.

Det afgørende er, at vi jo lever i en verden, hvor folk ikke bare lægger vægt på produktet og kvaliteten af produktet, men bestemt også på processen i produktionen, altså hvordan man når frem til produktet. Jeg synes faktisk, vi har en forpligtelse til, at de mennesker, der lægger vægt på de ting, også skal have mulighed for at agere fornuftigt i det marked.

Så selv om vi ikke fylder bægeret fuldt op, synes jeg, at det er et vigtigt signal, at vi herfra siger: Det vil vi gerne bruge 1 mio. kr. til at undersøge nærmere, nemlig: Kan den her idé bære? Det vil vi meget gerne være med til at støtte.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne hr. Benny Engelbrecht.

Det er jo åbenlyst for enhver, at jeg ikke er fru Julie Skovsby, som er forslagsstiller på dette beslutningsforslag, og det er også af helt naturlige årsager, at fru Julie Skovsby ikke er i stand til at være til stede i dag, al den stund at hun jo er ramt af lykkelige omstændigheder i form af familieforøgelse. Så i hendes fravær er det altså mig, der skal præsentere dette beslutningsforslag og svare på vegne af forslagsstillerne.

Lad mig lige ridse op: Socialdemokraterne ønsker altså med det her beslutningsforslag at pålægge regeringen at sikre forbrugernes valgmuligheder, når det handler om at vælge nonfoodprodukter, som er produceret af dyrematerialer. Det, vi ønsker, er, at regeringen i løbet af næste år skal nedsætte et udviklingsarbejde, hvor muligheden for at etablere et frivilligt dyrevelfærdsmærke til en håndfuld produkter skal undersøges.

Nu er alle problemer af denne verden af forbrugerpolitisk art jo ikke klaret ved hjælp af mærkningsordninger, men vi mener, at det er på sin plads at få undersøgt, om man kan skabe en mærkningsordning, der giver forbrugerne en vis garanti for, at dyrene har levet under gode forhold. Mærket skal anvendes på de nonfoodprodukter, hvori der indgår f.eks. skind, pels, uld eller andet dyremateriale, altså ikke nødvendigvis produkter, som behøver være relateret til jagt eller lignende.

Dyrevelfærdsmærket skal udvikles sammen med forbrugerorganisationerne og dyreværnsorganisationerne med den hensigt at vurdere, hvilke produkter der egner sig bedst til at være dækket af mærkets dækningsområde.

Baggrund for forslaget er, at forbrugerne for øjeblikket ikke har mulighed for at vurdere de nonfoodprodukter, som er produceret af dyremateriale. Man kan altså ikke i købsøjeblikket gennemskue, om dyrenes vilkår har været hæderlige eller kritisable. Man kan se dyner eller puder med dun, som stammer fra gæs, som er plukket i levende live. Man kan opleve en jakke med pelsforing eller pelskrave af rævepels, som kan stamme fra en ræv i fangenskab eller, som vi har nævnt tidligere i dag, en trøje, som er fremstillet af uld fra navnlig australske får, der er blevet udsat for en meget omstridt praksis, hvor dyrets pels og hud omkring bagdelen skæres bort uden nogen form for bedøvelse.

Forbrugeren har i dag ikke mulighed for at vælge de varer fra, som er fremstillet af dyr, der ikke har haft acceptable velfærdsmæssige forhold. Derfor er tanken om at mærke dyrevelfærdsvenlige produkter et nyt tilbud til den bevidste forbruger, som giver vedkommende mulighed for at anskaffe sig en vare med en dyrevelfærdsmæssig god samvittighed.

Som det også er sagt tidligere i dag, er spørgsmålet om et dyrevelfærdsmærke jo altså ikke blevet mindre aktuelt efter den debat, der har været tidligere i dag ved første behandling af et lovforslag om forbud mod rævehold. Det nytter jo altså ikke særlig meget, hvis danskerne ikke kan se, om den pelskant, der er på vinterjakken, i virkeligheden stammer fra en ræv, der er opdrættet i udlandet under meget værre forhold, end man havde kunnet opleve i Danmark. Under det besøg, som Fødevareudvalget og Retsudvalget foretog i begyndelsen af året på en rævefarm i Nordjylland, blev netop dette også debatteret flittigt, både før, under og efter besøget og i bussen på vej til og fra stedet.

Vi mener, at dette forslag ligger i forlængelse af de øvrige mærkningsordninger, der gælder på andre områder, og derfor regnede vi egentlig med, at der ville være bred enighed om at gøre noget for dyrevelfærden. Jeg vil gerne sige tak til ordførerne fra SF, De Radikale, Enhedslisten og Liberal Alliance, som alle meget klart har udtrykt sympati for det fremsatte forslag. Og som den radikale ordfører fik pointeret, kan der jo intet negativt ske ved at sætte en undersøgelse i gang, som det er foreslået.

Når man ser bort fra de mere retoriske kommentarer, der er kommet, og som jeg ikke herfra skal kommentere yderligere, vil jeg gerne især fremhæve de kommentarer, der bl.a. kom fra ministerens side, og selvfølgelig især lægge vægt på, at vi ser frem til under udvalgsarbejdet at høre ministerens svar på, hvilke initiativer hun konkret har tænkt sig at tage i forhold til en international ordning, som ministeren foretrækker. Jeg har respekt for synspunktet om en international ordning, og ser man på eksempelvis det mærke, som SF's ordfører fremhævede, altså FSC-ordningen vedrørende bæredygtigt træ, må man jo understrege, at det netop er en international ordning, som også er en frivillig ordning, og som fungerer ganske udmærket i dag. Vi må også erkende, at det er et mærke, der har været længe undervejs.

Andre mærker, som kan nævnes i den sammenhæng, er eksempelvis MSC-mærket, som altså handler om bæredygtig produktion inden for fiskerierhvervet, og som jo også er yderst relevant i den sammenhæng. Der er intet, som opstår af sig selv fra den ene dag til den anden. Det er udviklingsarbejde, og det tager naturligvis tid. De organisationer, der er på dette område, har jo helt naturligt ikke ubegrænsede midler, og derfor må sådan en proces starte et sted, og hvor er det mere naturligt end i et land, hvor vi sætter dyrevelfærden så højt, som vi netop gør det i Danmark?

Jeg har lyttet meget nøje til de kommentarer, der er kommet om det forestående udvalgsarbejde, og det vil vi naturligvis også gå aktivt ind i. Vi har ikke lagt os fast på en endelig løsning, det vil jeg gerne understrege, og det tror jeg også klart er fremgået af den ganske udmærkede debat, der har været i dag, og hvor man her i salen også har kunnet opleve, hvordan dette i praksis er en problematik, som ligger en række af partierne her i Folketinget meget på sinde at få løst, så man kan give forbrugerne et godt og reelt valg i forbindelse med dette.

Jeg vil som sagt overlade det videre arbejde til udvalget og ser frem til udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.