Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

folketingsbeslutning om, at det skal betragtes som en skærpende om-

stændighed ved straffastsættelsen, når et barn er vidne til vold ud-

øvet mod en til barnet nærtstående person (B 178):

”Hvordan vil ministeren sikre sig, at anklagemyndigheden ogdomstolene indretter sig efter ministerens indstilling, såledesat det i alle sager – hvor børn har overværet vold mod f.eks.barnets moder – automatisk bliver en skærpende omstændig-hed i strafudmålingen?”

Svar:

Straffelovens § 80 angiver de hovedhensyn, der skal lægges vægt på vedstrafudmålingen i en konkret straffesag. I den forbindelse spiller bl.a.lovovertrædelsens grovhed en væsentlig rolle, og ved vurderingen herafskal der tages hensyn til den skade, fare og krænkelse, som er forbundetmed lovovertrædelsen.Straffelovens §§ 81 og 82 opregner en række nærmere omstændigheder,som der i almindelighed skal lægges vægt på i skærpende henholdsvisformildende retning. Der er ikke tale om udtømmende opregninger i dis-se bestemmelser, og retten kan således i konkrete sager også lægge vægtpå andre relevante forhold, selv om de ikke er udtrykkeligt nævnt i straf-feloven.Som der nærmere er redegjort for i besvarelsen af spørgsmål nr. 1 fraFolketingets Retsudvalg vedrørende beslutningsforslaget, kan domstole-ne allerede i dag efter almindelige strafudmålingsprincipper tillægge detvægt som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen, at f.eks. fa-rens vold mod moren er begået, mens børnene var til stede. Som anførtunder Folketingets førstebehandling af beslutningsforslaget vil Rigsad-vokaten snarest udsende en instruktion til anklagemyndigheden om atvære opmærksom på, at man i alle straffesager, hvor det er relevant, på-beråber sig som en skærpende omstændighed, at volden er udøvet, mensbørnene var til stede.I alle relevante sager gøres det således fra anklagemyndighedens sidegældende over for retten, at børnenes tilstedeværelse under voldsudøvel-sen bør tillægges vægt som en skærpende omstændighed ved strafudmå-lingen, og dette forhold vil således indgå i rettens vurdering af, hvilkenstraf der bør fastsættes i den enkelte sag. Da rettens strafudmåling i en2

konkret straffesag altid beror på en samlet vurdering af alle relevanteomstændigheder i sagen, kan der imidlertid i sagens natur ikke blive taleom at påvise en bestemt ”automatisk” effekt heraf ved den konkretestrafudmåling. I en konkret voldssag vil der således i praksis ofte kunneforeligge flere forskellige formildende og skærpende omstændigheder,som indgår i rettens samlede vurdering af, hvad straffen bør være. Hertilkommer, at vurderingen af, hvilken vægt der bør lægges på, at volden erbegået, mens børnene var til stede, næppe vil være den samme i alle tæn-kelige tilfælde – f.eks. vil det kunne indgå i bedømmelsen, hvis barnet erkommet til stede uventet, hvorefter gerningsmanden straks er ophørt medvoldsudøvelsen.