B 177 - 2008-09 - Bilag 3: Henvendelse af 27/5-09 fra Dansk Terrier Klub

Dansk Terrier Klub (DTK), der er en special klub under Dansk Kennel Klub (DKK), har op-rettet en arbejdsgruppe for bull racer, som har udarbejdet dette bilag i forbindelse med:B111Forslag til folketingsbeslutning om skærpede krav til besiddelse af muskelhundem.v.B177Forslag til folketingsbeslutning om muskelhundetegn m.v.B184Forslag til folketingsbeslutning om visse hundetyper, mundkurvspåbud, linepåbudm.v.I Dansk Terrier Klub er vi meget bekymrede over problemstillingen med "farlige" hunde og"farlige" hundeejere. Vi ønsker, at der hurtigst muligt findes effektive og langtidsholdbareløsninger, som begrænser omfanget af hundebid på mennesker og dyr - og samtidigt sik-rer, at kun de "skyldige" rammes af restriktioner og lovgivning - ikke de lovlydige hundeeje-re med velfungerende hunde, uanset hvilken race, der er tale om.Der er flere punkter i beslutningsforslagene, som DTKs arbejdsgruppe for bull racer kanstøtte, men vi tager afstand fra alle tiltag baseret på race- eller gruppespecifik lovgivning,da erfaringen viser, at det ikke har effekt og desuden rammer de forkerte.Der skal i stedet fokuseres på lovgivning, der berører alle hunde og hundeejere – og der-medalle”farlige” hunde. Derudover er det af største vigtighed, at det planlægges, hvordanloven skal håndhæves af politiet, da løsningerne ellers ikke kommer til at virke i praksis.DTKs arbejdsgruppe for bull racer har tidligere fremsendt løsningsforslag vedr. "farlige"hunde samt mere end 1.700 siders kildemateriale til Udvalget om hunde med kopi til bl.a.rets- og dyrevelfærdsordførere. Herfra fremhæves:Understøttelse af politiets arbejde og brug af lov om hunde:Bl.a. oftere anvendelseaf loven, løsning af besidderproblematik, højere bøder og scannere til politiet. Hvis poli-tiets håndhævelse af den eksisterende lov om hunde prioriteres højt, er lovgivningen -eventuelt med mindre tilpasninger - tilstrækkelig.Sikring af at alle hunde id-mærkes og registreres i DH:Herunder at alle hunde udenanerkendt stambog skal registreres som blandingshunde. Størsteparten af de ”farlige”hunde findes blandt blandingshunde, uregistrerede hunde, illegale importer og hundeder er registreret under en anden race end der rent faktisk er tale om.Linepåbud til alle hunde:På alle steder/alle situationer, hvor der ikke er særlig tilladel-se - ved skiltning eller i lovgivningen - til at lade hunde løbe frit.Vi henviser i øvrigt til bogen af Erik Westengaard, Muskel-/kamphunde – hvad gør vi?, derer tilsendt alle folketingsmedlemmer.Yderligere information kan fås hos:Dansk Terrier KlubFormand Vibeke Sørensen7020 3460[email protected]Bull Image GruppenMarianne Duchwaider5687 9770[email protected]

I forbindelse med behandling af b111, b177 og b184 understreger DTKs arbejdsgruppe forbull racer følgende:Alle hunde kan blive "farlige":Hunden er et rovdyr. Det gør, at alle hunde – uansetrace eller blandingsrace - i princippet kan være farlige. Vi kan ikke lave om på hunden,men vi kan forstærke eller svække forskellige adfærdsmønstre.Forskning på Hannover Veterinære Universitet viser, at aggression ikke er racebestemt.D.v.s. at der ikke findes et "kampgen", men at der kan være store udsving i aggressi-onsniveau inden for alle racer. Det enkelte hundeindivid bliver en "farlig" hund via dårligopdræt, opfostring, prægning, opdragelse og håndtering. Der er altså ikke tale om farli-ge racer, men om uansvarlige ejere og opdrættere.Det er derfor yderst vigtigt, at lovgivningen omfatter alle hunde og alle hundeejere."Muskel- / kamphund" kan ikke defineres entydigt:Der er en tendens tilfejlagtigtatkalde alle hunde, der opleves som "farlige" for mennesker eller dyr, for "muskelhunde"eller ”kamphunde”.I medierne viser sager vedr. såkaldte ”muskel-/kamphunde”, hvor der vises fotos af deaktuelle hunde, at der ofte er tale om blandingshunde.Det er ikke muligt at lave en klar og ensidigt definition af hvilke hunde, der indgår igruppen af såkaldte "muskel-/kamphunde" – og det giver heller ingen mening, da ensådan gruppering ikke vil indeholde alle ”farlige” hunde.At foretage en subjektiv vurdering af, hvorvidt en hund tilhører en sådan gruppe, erretssikkerhedsmæssigt tvivlsomt, da en hunds afstamning (race relation) ikke kan be-stemmes ved DNA test. Det er således heller ikke muligt at fastlægge, hvilke racer derindgår i en blandingshund.Bid fortages af mange hunderacer og blandinger:En stor del af de "farlige" hunde eruregistrerede eller ikke racerene hunde. I flg. Dansk Kennel Klub udgør over 90 % af”kamphundene” i gadebilledet blandingshunde. Bid på mennesker og dyr sker af mangeforskellige racer og blandingshunde - også racer og blandinger der aldrig vil blive be-tegnet som såkaldte "muskel-/kamphunde".I B111 foreslås en ændring af hundeloven, således at en ”muskelhund” skal aflives, hvisden bider andre dyr eller mennesker alvorligt. En sådan skærpelse af loven bør selvføl-gelig gælde alle hunde. Et alvorligt bid er et alvorligt bid uanset, hvilken hund der har fo-retaget det.Vi gør desuden opmærksom på, at krav til avlsgodkendelse for de enkelte racer løben-de reguleres under Dansk Kennel Klub, f.eks. via krav om godkendt mentalbeskrivelse,sundhedstest og præmiering på udstillinger (foretages også på grundlag af tempera-ment), mens uorganiseret opdræt af hunde uden stamtavle foregår helt uden restriktio-ner.Ved uorganiseret opdræt kan der f.eks. både være tale om hunde, der ikke kan opnåavlsgodkendelse under DKK, hunde der af politiet har fået pålagt mundkurvspåbud ogforskellige racer eller blandinger, hvis egenskaber gør dem helt uegnede at kombinere iavl. Dete er en problemstilling, der bør være fokus på.DTK|BullImageGruppenSide2af6

Dansk Hunderegister (DH):Ifølge rapport udarbejdet af Det Biovidenskabelige Fakul-tet id-mærkes og registreres kun 80 % af de danske hunde i DH i.h.t. lovgivningen.16 % af de registrerede hunde i DH er angivet som blandingshunde, men det vurderes isamme rapport, at 1/3 af den danske hundebestand rent faktisk er blandingshunde.Et godt eksempel på den mangelfulde registrering er, at der i 2008 blev registreret 78American Staffordshire Terriers i Dansk Kennel Klub. Samme år blev der i DH registre-ret 1.134 under samme race. D.v.s at omkring 90 % af de hunde, der i DH blev registre-ret som American Staffordshire Terriers, ikke tilhører denne race.Det viser også, at ”farlige” hundeejere har mulighed for at registrere en blandingshundeller en ulovlig race i DH som en race, der ikke falder under eventuelle gruppespecifikkerestriktioner.Forbud eller restriktioner mod specifikke racer eller grupper virker ikke:Efter for-bud mod pit bull er der kommet flere pit bulls og pit bull lignende blandinger i Danmark.Så selvom det er ”lykkedes” at forbyde 2 racer i lovgivningen, har det altså ikke haft reelpositiv effekt – tvært imod.Lignende lovgivning i Holland er efter 15 år afskaffet, da det ikke har haft effekt - og til-svarende politisk dialog foregår for øjeblikket i Storbritannien.Konsekvens af foreslåede gruppe- eller racespecifikke restriktionerIndføres eksempelvis hundekørekort, muskelhundetegn, line- eller mundkurvspåbud til så-kaldte ”muskel- og kamphunde” kan det ramme en stor mængde racerene og velfunge-rende hunde, men ikke den store andel af hunde, som udgør problemet; blandingshunde,uregistrerede hunde, illegale importer og hunde der er registreret under en anden race endder rent faktisk er tale om.Da ”muskel- og kamphunde” ikke kan defineres entydigt, medfører restriktioner for dennegruppe desuden, at ejere af hunde uden for gruppen risikerer at skulle bevise, at dereshunde ikke tilhører denne gruppe, hvis ejeren f.eks. bliver bedt om at fremvise muskel-hundstegn. Alternativ vil politiet ikke være i stand til at håndhæve lovgivningen.Det har ikke været muligt for politiet at håndhæve forbuddet mod pit bull og pit bull blan-dinger, idet der nu er en langt større population af disse end før forbuddets indførsel. Hvisen gruppe af hunde, der omfattes af restriktioner, omfatter mange racer, mange blandingersamt subjektive vurderinger af udseende og adfærd, er det usandsynligt, at lovgivningenkan håndhæves og administreres.

Linepåbud:DTKs arbejdsgruppe for bull racer har i vores løsningsforslag foreslået enskærpelse af, hvornår en hund skal føres i snor, der gælder alle hunde – uanset race.Alle løse hunde, der ikke er under fuld kontrol, kan blive årsag til konflikter. Der er ikkealene tale om, at en løsgående hund kan bide. Den kan f.eks. være til gene og storubehag for mennesker, som ikke er trygge ved hunde eller for hunde i snor, som følersig intimiderede af løsgående hunde. Derudover kan andre dyr i naturen trues ellerstresses unødvendigt af løsgående hunde.Der er således en udfordring i håndhævelse af en sådan lovgivning; hvis en hund, somer omfattet af et racespecifikt linepåbud og føres i snor, bider en hund, der ikke er om-fattet af en racespecifikt linipåbud og ikke føres i snor – hvilken hund er så skyld i bide-pisoden.Derfor bør lovgivningen om, hvornår en hund skal føres i snor, være ens for alle hunde.Mundkurvspåbud:Vi understreger det uacceptable i, at en velfungerende hund skalbære mundkurv. Det er dyrevelfærdsmæssigt stærkt betænkeligt. Hunde bruger mund,tunge og læber til at sende dæmpende signaler. Hvis en velfungerende hund fratagesdisse muligheder for kommunikation ved påtvingelse af mundkurv, kan den udvikleutryghed og aggression.Mundkurvspåbud til specifikke racer/grupper vil reelt gøre det umuligt for seriøse hun-deejere at eje en sådan hund, da omgivelserne vil betragte en mundkurv som tegn påfarlighed. Omvendt kan mundkurvspåbud tiltrække useriøse ejere.Det er selvfølgeligt acceptabelt, at en hund, der har vist aggressiv adfærd, pålæggesmundkurvspåbud. Det giver den eksisterende lov om hunde allerede mulighed for.Hundekørekort /obligatorisklydighedskursus:Som ansvarlige hundeejere vil vi ikkemodsætte os indførsel af kørekort og obligatorisk lydighedskursus for hundeejere, hvisdet gælder alle hunde. Gennemførsel af dette forslag forudsætter dog, at alle hunde iDanmark registreres i Dansk Hunderegister.Muskelhundetegn:Dette forslag giver desuden en administrativ og retssikkerheds-mæssig udfordring: Hvis en hundeejer bliver bedt om at fremvise muskelhundetegn,men ikke har det, fordi hunden ikke er registreret som ”muskel- og kamphund”, hvorle-des håndteres dette så? Ejerne kan jo ikke fremvise et bevis på, at hunden ikke er ensåkaldt ”muskel- og kamphund”.

Herunder er forskellige begreber, der optræder i debatten, fra den svenske stats undersø-gelse vedr. hunde og materiale fra den svenske kennel klub (SKK). Disse definitioner erikke nødvendigvis korrekte - og i andre lande vil der være andre definitioner, men det visernetop tydeligt, hvor mange upræcise begreber og betegnelser, der indgår i debatten om"farlige" hunde - og hvor umuligt det er at definere en gruppe, der udelukkende omfatter al-le de "farlige" hunde.Aggressive hunde(SKK)Der er flere grunde til, at hunde kan blive aggressive. Næsten enhver hund, uanset race,kan blive aggressiv, hvis den behandles dårligt eller forkert.En anden årsag er planlagt avl på hunde, der udviser angst og tilbøjelighed til truende ad-færd.En tredje årsag er en sammenblanding af forskellige hunderacers fremavlede og nedarve-de egenskaber. Hvis man f.eks. kombinerer racer, der har stor arbejdslyst og høj grad afudholdenhed (f.eks. de oprindelige kamphunderacer) med racer med vogter egenskabermod mennesker (f.eks. traditionelle vagt og hyrdehunde), kan blandingen af kamplystkombineret med aggressivitet mod mennesker tænkes at blive farlig.KamphundeIfølge SKK kan der i ordet kamphund indbefattes alle mulige forskellige typer af hunde ogracer, som verden over og gennem tiderne har været brugt til kampe mod tyre, bjørne ellerartsfæller. Kamphund kan altså betyde en race eller en type hund, som i historisk perspek-tiv har været anvendt til disse formål, men som i dag anvendes som familiehunde.En aggressiv blandingshund, der savner den historie, opfattes ifølge SKK ikke som enkamphund. Men det kan alligevel være en hund, der har store forudsætninger for at blivefarlig.Den svenske stats undersøgelse vedr. hunde fastslår derimod at:En kamphund er en hund - uanset race - der er trænet eller bliver trænet med det for-mål, at den skal have succes i kamp mod andre hunde.Kamphunderacer er racer, som rent historisk har været brugt til kamp.Der findes ikke en entydig officiel dansk definition af såkaldte ”muskel- og kamphunde” iDanmark.PitbullterrierIfølge SKK et samlet begreb, som anvendes om middelstor atletisk bygget hund.United Kennel Club (UKC) i USA registrerer en race, der kaldes American Pit Bull Terrier.UKC er ikke anerkendt af Federation Cynologique Internationale, som DKK hører under.Bandog(SKK)Ældre betegnelse for stor stærk aggressiv hund med vogtende funktion. Benævnelsenbruges i dag ofte om krydsninger af pitbullterriers og store dogge/mastiffer.

Det er bastarder med forældre af forskellige racer eller hvor en eller begge forældredyr erblandingshunde.En race er ikke en kamphund blot, fordi der er mastiff eller molosse i dens gener, ligesomen pitbull blandet med en Rottweiler ikke er en kamphund. Det er blandingshunde.Bull og terrier hunde(SKK)Hundetype som blev fremavlet efter parlamentsforbuddet mod dyrekampe i 1835. Ud frade gamle 'bull and terriers' skabte man nye racer. De racer, der stammer fra disse ’bulland terriers’, er kendetegnet ved deres store menneskevenlighed.Dogg(SKK)Ældre udtryk for mastiff-lignende hunde.Mastiff-typer(SKK)Mastiff er et gammelt begreb for forskellige hundetyper. Romerne anvendte mastiffer ogmolosser som bl.a. strids-, vagt og hyrdehunde.Molosser hunde(SKK)Molosser hunde er betegnelsen for meget store hundetyper med kraftig kropsbygning ogmarkant kraftige benstammer.Dræberhund(SKK)Et begreb som er skabt af massemedierne.Pitbull-blanding(SKK)Krydsninger hvor en af forældredyrene er en pitbull. Ofte er de genetisk blandinger af pit-bull og diverse mastiffer, hyrdehunde, brugshunde eller aggressive jagtterriers. Denneform for hundeavl foretages oftest af uerfarne og ukyndige mennesker, der ikke ser faren iat forene forskellige egenskaber, som i kombination kan blive svært håndterbare og farli-ge. Krydsninger mellem pitbullterrier og alm. blandingshunde foretages også med denhensigt at producere hvalpe, som kan sælges under betegnelsen pitbull.