Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 177:

Forslag til folketingsbeslutning om muskelhundetegn m.v.

Af Benny Engelbrecht (S) m.fl.

(Fremsættelse 14.04.2009).

Sammen med dette punkt foretages:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 184:

Forslag til folketingsbeslutning om visse hundetyper, mundkurvspåbud, linepåbud m.v.

Af Marlene Harpsøe (DF) m.fl. .

(Fremsættelse 16.04.2009).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Som formanden var inde på, behandler vi jo to beslutningsforslag, og derfor kommenterer jeg også begge beslutningsforslag heroppefra.

I det første beslutningsforslag, der er fremsat af Socialdemokraterne, pålægges regeringen at indføre særlige regler om muskelhunde. Det andet beslutningsforslag, der er fremsat af Dansk Folkeparti, pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, hvorefter alle hunde over 6 måneder skal føres i snor i byområder. Herudover lægges der i beslutningsforslaget også op til flere initiativer vedrørende muskelhunde. Dansk Folkeparti foreslår således bl.a., at muskelhunde skal holdes i snor og være iført mundkurv, når de færdes udendørs.

Hvad er så forholdene nu? Som det er nævnt i begge beslutningsforslag, er det i de senere år blevet stadig mere udbredt herhjemme at holde muskelhunde. Ifølge Dansk Kennel Klub findes der ca. 20.000 muskelhunde i Danmark, og det er mange flere end tidligere. Det er en udvikling, som naturligvis kan give anledning til stor bekymring. Meget ofte bringer medierne således historier om episoder, hvor muskelhunde har overfaldet andre dyr, nogle gange med voldsomme skader til følge. Så jeg forstår så udmærket, at det optager rigtig mange borgere og også politikerne her på Christiansborg.

Der er tale om et område, hvor regeringen allerede har taget flere initiativer. Regeringen skærpede således hundeloven i 2003, og i februar i år har jeg sørget for, at der nu bliver en grundig, men samtidig meget hurtig vurdering af, hvilke yderligere tiltag vi kan tage over for de farlige hunde. Det vender jeg tilbage til. Det er i øvrigt ikke længe siden, at vi her i Folketingssalen drøftede emnet farlige hunde. Det var den 2. april i år, hvor SF's beslutningsforslag nr. B 111 om skærpede krav til besiddelse af muskelhunde m.v. blev førstebehandlet.

Jeg vil godt slå fast, så det ikke misforstås: Regeringen lægger afgørende vægt på at sikre, at hunde ikke skaber utryghed for deres omgivelser. Det skal være muligt for familier, for børn, for alle mennesker i det her samfund trygt at kunne gå rundt uden at risikere at blive angrebet af en bidsk, arrig muskelhund. Regeringen er derfor også positiv over for alle nye tiltag, som kan løse problemet med de farlige hunde. Men man bliver også nødt til at gøre det på den rigtige måde, på den seriøse måde og ikke bare på den fingerknipsende, følsomme måde, for vi skal have løst den her problematik.

Der er mange forskellige forslag fra Folketingets partier om, hvordan de her problemer kan løses, og derfor tror jeg, at vi skal vælge den rigtige vej frem. Regeringen er imod muskelhundene. Vi vil gerne have forbudt mange af de her hunde, men man skal gøre det på den rigtige og på den saglige måde. Årsagen til, at vi også vil forbyde nogle af de her hundetyper, er, at det skal være trygt og sikkert for mennesker at færdes på gaderne i Danmark.

Men hvad er problematikken så? Ja, man kommer i hvert fald ikke uden om at tage stilling til det grundlæggende problem: Hvad er en såkaldt kamp- eller muskelhund? Det er der jo ikke nogen af de politiske partier, de mennesker, som ytrer sig i debatten, som har kunnet definere. Det er unægtelig også et særdeles vanskeligt spørgsmål. Det vil jeg ikke forsøge at svare på i dag. Det skal vi altså have hjælp til. Jeg forstår udmærket, at der kan være stor utålmodighed i den her sag, men det er samtidig vigtigt, at vi handler på en måde, der sikrer en effektiv og holdbar lovgivning, som også kan håndhæves. Derfor er det nødvendigt at samle de sagkyndige på området, så de kan finde frem til en effektiv løsning på problemstillingen. Det er netop det, regeringen har gjort, da regeringen nedsatte udvalget om hunde i februar måned.

Udvalget om hunde skal bl.a. overveje, hvilke tiltag der kan være egnede i en styrket indsats over for de farlige hunde. Udvalget er i den forbindelse bl.a. blevet bedt om at overveje, om hundelovens regler om politiets mulighed for at gribe ind over for farlige hunde skal præciseres eller udbygges, og om der eventuelt kan være anledning til i visse tilfælde at stille uddannelseskrav til hundeejere. Udvalget skal endvidere overveje, om reglerne om registrering af hunde er fuldt ud tidssvarende, og om der er grundlag for en skærpelse af de gældende regler om, hvornår hunde skal føres i snor. Endvidere er udvalget blevet bedt om at overveje, om det strafniveau, som i dag gælder for overtrædelse af hundeloven, i alle tilfælde er passende, eller om der kan være behov for tilpasning af strafniveauet. Udvalget om hunde er således allerede blevet bedt om at se nærmere på flere af de punkter, som er nævnt i de to beslutningsforslag, vi behandler her i dag.

Set i lyset af den allerseneste tids intensiverede debat, navnlig med udgangspunkt i konkrete sager om hundeoverfald, har jeg bedt hundeudvalget om så vidt muligt at have en delbetænkning om farlige hunde klar inden udgangen af 2009, således at der kan tages et eventuelt lovgivningsinitiativ allerede i den kommende folketingssamling.

Justitsministeriet har endvidere sendt de to beslutningsforslag, vi behandler i dag, og beslutningsforslag nr. B 111 af SF til udvalget, med henblik på at de konkrete forslag til initiativer, der nævnes i beslutningsforslagene, kan indgå i udvalgets overvejelser. Det har jeg gjort, fordi jeg kan se, at det er en tværpolitisk udfordring, vi har. Vi er enige om, at vi skal have løst den her udfordring, men jeg tror også, at vi i Folketinget er enige om, at vi skal gøre det på den rigtige og saglige måde, og derfor vil udvalget også behandle de tre beslutningsforslag, vi har diskuteret her i salen.

Derudover blev jeg i sidste uge enig med Rigspolitichefen om, at der skal udsendes et hyrdebrev til alle landets politikredse om, at politiet skal have fokus på håndhævelsen af hundeloven og ikke mindst på de redskaber, som loven indeholder, for at kunne gribe ind over for de farlige hunde.

Regeringen ændrede således allerede i 2003 hundeloven, netop med det formål at udvide politiets muligheder for at gribe ind over for de hunde, der uanset race har vist sig at være farlige for deres omgivelser, eller som har vist tegn på at være farlige eller skræmmende, men som endnu ikke har forvoldt skade.

Som jeg nævnte indledningsvis, er regeringen meget optaget af at finde nye tiltag, der kan medvirke til, at vi får løst problemet med de farlige hunde. Jeg vil derfor også gerne her i dag tilkendegive, at jeg vil lægge afgørende vægt på, at vi får en stærkere regulering, og i den forbindelse skal der ikke herske tvivl om, at jeg vil være parat til at indføre et forbud mod farlige hunde, hvis hundeudvalget kan finde frem til en fornuftig afgrænsning af, hvilke hunde sådanne regler skal omfatte. Desuden vil jeg være positiv over for at skærpe kravene om, i hvilke tilfælde hunde skal føres i snor.

Som det fremgår, er forslagsstillerne og jeg helt enige om, at der skal sættes ind over for de farlige hunde. Det skal ikke være sådan, at borgere i dette land skal frygte at blive overfaldet af farlige hunde, når de færdes på gaden. Som sagt har jeg allerede aftalt med Rigspolitichefen, at der sendes et hyrdebrev til politikredsene om, at håndhævelsen af hundeloven skal i fokus. Dette gælder ikke mindst politiets muligheder for med afsæt i de gældende regler at gribe ind over for de farlige hunde. Når det gælder nye tiltag på dette område, lægger jeg som sagt afgørende vægt på, at de skal være effektive og kunne håndhæves. Derfor er det så vigtigt, at vi får et gennemarbejdet beslutningsgrundlag, når der skal tages stilling til en skærpelse af lovgivningen. Af den grund skal vi afvente resultatet af overvejelserne i udvalget, før vi træffer beslutninger. Udvalget har jeg bedt om at fremskynde sit arbejde, så vi får et beslutningsgrundlag i slutningen af dette år, og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslagene.

Vi takker ministeren og beder ham venligst om at blive stående og svare på en række ordføreres korte bemærkninger. Den første for en kort bemærkning er hr. Benny Engelbrecht.

Jeg havde ikke troet, at jeg skulle indlede med at komme med ros, men det vil jeg dog gøre alligevel. Det er måske også et meget godt udgangspunkt for derefter at tage det mere kritiske. For jeg synes faktisk, at det er et skridt på den rette vej, at ministeren rent faktisk lægger op til en delbetænkning i slutningen af 2009, og jeg skal ikke lægge skjul på det, som jeg har sagt tidligere, nemlig at jeg har opfattet det nuværende udvalg som en syltekrukke. Så jeg opfatter det som lidt af en imødekommelse, også af den kritik, der har været fra oppositionens side.

Men det skal dog ikke afholde mig fra at påpege, at i alle tre beslutningsforslag, der bliver behandlet - både det fra SF's side, vi allerede har behandlet, det fra Socialdemokratiets side og det fra Dansk Folkepartis side, vi behandler i dag - er det med snor omtalt. Spørgsmålet er, om det ikke er noget, som vi faktisk kunne tage lige nu og her. Det kunne være noget, som udvalget behandlede på deres allerførste møde.

Så er det ministeren.

Sådan som jeg læser de tre beslutningsforslag, er man ikke helt enig om det med snor. Jeg er nu heller ikke helt afklaret på det. Jeg tror, at den måde, man kunne forestille sig at man kunne gøre det på, var, at man ude i kommunerne kunne fastsætte nogle regler for det, men nu vil jeg høre, hvad udvalget siger.

Jeg har ikke noget imod, at der kommer et påbud om snor, men man skal jo lige huske på, at man ikke skal lovgive i forhold til de 99 pct. af hundene, som opfører sig ordentligt, og som ikke er til fare og ulempe for andre mennesker. Derfor skal man gøre det intelligent, man skal gøre det på den rigtige måde, og derfor synes jeg heller ikke, at det er sådan, at man fra statsmagtens side skal sige, at alle hunde partout skal gå i snor, hvor som helst og når som helst. Det kunne være en mulighed, at det var en lokal beslutning, at man kunne få kigget på det, og så ville der være et påbud om snor for bestemte hundetyper overalt.

Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Jeg er for så vidt meget enig i, at man sagtens kan tage nogle initiativer lokalt, men problemet i den her sammenhæng er jo naturligvis, at vi oplever så mange løbske hunde og så mange hunde, der ikke er styr på i parker, på stranden og i andre sammenhænge. Og problemet er netop, at en hund er ude af kontrol, og jeg er ret sikker på, at vi tre partier, som måske har formuleret vores forslag en lille smule forskelligt, sagtens kunne blive enige om en mere ensartet formulering, sådan at det kunne være et første skridt på vejen, indtil vi fik fundet mere permanente løsninger.

Jeg giver ministeren denne mulighed for at sige, at der her er noget, som også den almindelige dansker her og nu ville kunne forstå rent faktisk var en hjælpende hånd til, at vi alle kunne føle os lidt mere sikre.

Ministeren.

Jeg synes, at det er et godt eksempel på, at vi skal have hundeudvalget til at komme med deres anbefalinger og deres gode råd, for jeg er ikke sikker på, at jeg synes, at det er en god idé, at en labrador altid skal gå i snor - eller en puddelhund eller en west highland-terrier.

Jeg synes, at man skal passe på, at det, at vi har nogle bidske kamphunde, som efter min mening ikke hører til i det danske samfund - jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg ikke synes, at de hører til i det danske samfund, og jeg forstår slet ikke, hvorfor man har dem i Danmark - jo ikke skal gå ud over, at vi har en masse familier, som har nogle velfungerende hunde, som stik imod hundens optugt, stik imod hundens natur skal tvinges til at gå i snor alle vegne. Derfor skal vi altså lige tænke os om, før vi tager sådanne dramatiske tiltag.

Ja. Så går vi videre. Nu er det fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Først tak til ministeren for at redegøre for regeringens holdning til de her to forslag. Dansk Folkepartis forslag er jo et af de forslag, som er på i dag. Jeg ved ikke, om ministeren føler sig presset, eller hvad der er sket, men i hvert fald kunne man i går lige pludselig i B.T. læse, at ministeren nu vil forbyde farlige hunde. Det var noget helt nyt, vi hørte fra ministeren, plus det, at det her hundeudvalg nu skulle komme med en delbetænkning allerede til december måned. Det er jo selvfølgelig positivt, at vi hører nogle nye meldinger fra regeringen, og at regeringen rent faktisk vil være med til at gøre noget.

Men regeringen siger også, at det skal gøres på en ordentlig måde. Det vil jeg gerne have ministeren til at uddybe, for hvis ministeren allerede har fundet den for ministeren ordentlige måde at gøre det på, nemlig netop at forbyde farlige hunde, hvad skal vi så egentlig med et hundeudvalg? Hvorfor skal vi så vente på hundeudvalget, når ministeren allerede har den rette idé, efter hvad ministeren selv mener?

Ministeren.

For hvad er en farlig hund? Det er der ikke nogen definition på i en ordbog eller i nogen vejledning fra Dansk Kennel Klub eller nogen som helst andre steder. Det er jo det, hundeudvalget handler om, nemlig at vi skal have karakteriseret og identificeret de muskelhunde, de kamphunde, som er til fare for andre mennesker.

Jeg har nu på regeringens vegne haft den holdning hele vejen igennem, at de kamphunde ikke hører til i det danske samfund. Men vi har også haft den saglige tilgang fra regeringens side, at vi skal have identificeret, hvad det er for nogle hunde, vi snakker om, og at vi skal have fundet de rigtige tiltag til at gøre noget ved det. Jeg har nu udtrykt mig om det her gennem lang tid nu, og jeg har sagt igennem meget lang tid, at jeg ikke synes, at de kamphunde hører til i Danmark.

Så er det fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Tak for svaret. Jeg er ikke helt tilfreds med det, må jeg nok indrømme. Nu er jeg selvfølgelig et nyt medlem af Folketinget, jeg blev valgt ved sidste valg, og det allerførste samråd, jeg var til som medlem af Retsudvalget, var sammen med daværende justitsminister Lene Espersen, som sad og forsikrede Retsudvalgets medlemmer om, at der altså ville ske noget på det her område. Man ville følge udviklingen nøje, og man ville sætte ind hurtigst muligt for at sikre, at de her forfærdelige overfald begået bl.a. af kamphunde ikke skete.

Men der skete ikke rigtig noget. Der skete ikke noget, før der var medlemmer og partier i det her Folketing, deriblandt Dansk Folkeparti, som sagde: Nu har vi mistet tålmodigheden, nu fremsætter vi vores eget beslutningsforslag, vi kan ikke vente på ministeren. Og derefter reagerer ministeren så. Hvorfor skal der gå så lang tid? Hvorfor skal der så meget pres på, før ministeren overhovedet griber ind?

Så er det ministeren.

Jeg forstår godt fru Marlene Harpsøes indignation. Jeg er hundrede procent enig i de ting, der er blevet sagt om de farlige hunde, om kamphundene, og derfor synes jeg da, vi skal glæde os over, at vi kan blive enige om de ting. Jeg synes, at der er en masse gode politikere, som har sagt mange gode ting. Fru Marlene Harpsøe har været ude at melde nogle gode ting fra Dansk Folkepartis side, Socialdemokraterne har, SF har, alle partier har været ude at sige nogle gode ting om det her.

Så lad os nu blive enige om, at vi gør det, men bare på den rigtige måde. Derfor kan vi ikke bare med et fingerknips sige, at nu forbyder vi nogle farlige hunde. Hvilke farlige hunde, spørger jeg så bare. Det er derfor, vi har bedt et hundeudvalg om at se på det.

Det, som fru Marlene Harpsøe har sagt, og som hun også har været ude at sige i pressen, er jeg sådan set enig i. Jeg synes, det er en god kamp, som Dansk Folkeparti har ført i denne sag, lige så vel som andre partier også har ført en god kamp her, og jeg kan kun sige, at regeringen er hundrede procent enig i, at vi skal have gjort noget ved de farlige kamphunde. Nu gør vi det hurtigt ved at få fremrykket udvalgets betænkning til efteråret, og så fremsætter vi et lovforslag i næste samling.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt for en kort bemærkning.

Jeg får lyst til at følge lidt op på den socialdemokratiske ordfører, og det gør jeg, fordi man netop i hundelovens § 3, som vedrører båndpligt, altså det, at man skal have en hund i snor, oplister nogle hunderacer, som man mener skal være i snor.

Vi er tre partier herinde nu, som rigtig, rigtig gerne vil gøre noget med det samme, og som den socialdemokratiske ordfører sagde, er det her faktisk et sted, hvor vi med det samme kunne gøre noget.

Det kan da godt være, at vi måske kommer til at sætte lidt for mange hunderacer på den liste og vi så må revidere den, når udvalget kommer med noget. Men jeg tror ikke, det vil være helt umuligt at finde ud af, hvad det er for nogle hunde, som vi rent faktisk har problemer med, og så stramme båndpligten med det samme. Det ved jeg ikke hvad ministeren siger til.

Så er det ministeren.

Sådan som jeg læser forslagene, vil et af partierne have, at der skal være båndpligt for alle hunde. Det hører jeg ikke at alle partier er enige om, heller ikke de tre partier, som har lavet beslutningsforslag. Så er der et parti, som vil have det for nogle typer hunde, og så er der et tredje parti, som vil have det for andre typer hunde. Så det er altså ikke helt så ligetil.

Det er derfor, at jeg blot opfordrer til, at vi nu gør det her i fællesskab. Jeg indbyder selvfølgelig også Folketingets partier til en drøftelse, når vi har fået nogle konklusioner fra hundeudvalget, og jeg er villig til også at drøfte båndpligten. Det tror jeg man skal have i nogle tilfælde over for nogle hunde og i nogle områder. Men jeg synes, vi skal gøre det på den rigtige og på den saglige måde. Jeg kan i hvert fald ikke se, at der er overensstemmelse imellem de tre beslutningsforslag omkring de ting.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt for en kort bemærkning.

Jeg tror sådan set, at hvis justitsministeren indkaldte de tre ordførere, fandt vi såmænd nok en løsning på det omkring båndpligten, for både Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og SF er meget, meget indstillede på at lave nogle løsninger, også gerne nogle løsninger, som kan virke rigtig hurtigt i forhold til den her problemstilling. Det er faktisk sådan, at vi hører om et nyt overgreb begået af en kamphund cirka hver 14. dag. Det er altså ret mange tilfælde, som vi vil komme til at se, indtil ministerens udvalg får set færdigt på problemstillingen.

Men det, jeg egentlig vil spørge ind til, er, hvordan ministeren overhovedet kommer på et forbud. Er det noget, udvalget har drøftet, eller er det noget, som ministeren har tænkt kunne være en god idé? Og hvordan hænger det sammen med den nøjere tilbundsgående undersøgelse, som ministeren gerne vil have foranstaltet af det her område?

Så er det ministeren.

Et forslag om, at man skal have forbud mod de værste af de her hunde, kamphundene, er et politisk forslag fra regeringen, som jeg også fornemmer er støttet af mange partier. Udvalget må se på den sag, se på, hvad definitionen af en kamphund eller en muskelhund er, og hvad det er for hunde, man eventuelt kan forbyde.

Jeg personlig føler ikke, at de hunde hører hjemme i Danmark. Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor man i det hele taget har de hunde, som generer andre mennesker og andre dyr.

Så det er jo en opfølgning på regeringens holdning, men også på de tilkendegivelser, som jeg har set har været i Folketinget fra forskellige partier.

Så siger vi tak til ministeren, og så går vi over til ordførerrækken. Den første er hr. Flemming Møller.

Først og fremmest vil jeg gerne medgive, at Venstre har stor sympati for intentionerne bag begge beslutningsforslag. Det er ganske simpelt utåleligt, at hunde med kamphundeadfærd skal terrorisere offentlige parker og stier. Det er helt urimeligt, at andre hundeejere skal frygte for deres hundes liv, når de lufter dem på offentlige områder. Derfor skal der gribes ind - jo før, jo bedre.

Men sådanne hunde skal ikke følges af et særligt hundetegn. De skal heller ikke have mundkurv på i parken eller forsynes med særlige hundesnore. Hunde med kamphundeadfærd skal væk. De har ingen berettigelse i vores samfund. Derfor er der heller ikke brug for lappeløsninger. Det uvæsen skal stoppes, og egentlig burde det ikke være så svært. Rent faktisk er langt de fleste, hvis ikke alle, disse hunde i dag ulovlige. Det fremgår af bekendtgørelse 748 af 1991, som forslagsstillerne henviser til i bemærkningerne til forslagene. Heraf fremgår det i § 1, stk. 1, at racerne pitbullterrier og tosa er forbudt. Men i § 1, stk. 2, står der også, og det er væsentligt, at dette forbud gælder for krydsninger, hvori de nævnte hunderacer indgår.

Det vil sige, at alle hunde, der på en eller anden måde stammer fra en af disse racer, er ulovlige, og det er netop sådanne ulovlige krydsninger, der i dag volder problemer. Det er dem, der er født med den karakteristiske nedsatte evne til social kommunikation og den eksplosive aggression, der er en livsfarlig trussel for andre, særlig mindre hunde.

Da der således allerede findes et forbud imod de farlige hunde, vil de fremsatte forslag kun virke som en slags legitimering af, at forbuddet ikke bliver håndhævet. Men Venstre ønsker ikke legitimering af, at der findes farlige hunde i Danmark. Venstre vil have forbuddet af 1991 håndhævet. Folk skal trygt kunne lufte deres hunde i parken.

I B 177 foreslår Socialdemokraterne, at de praktiserende dyrlæger skal afgøre, hvilke hunde der skal pålægges de foreslåede restriktioner. Men det kan de ikke gøre uden en klar definition af, hvilke hunde der er muskelhunde, og det er jo netop her, problemerne er, jævnfør justitsministerens tale. Dyrlægen vil uvægerlig blive erstatningspligtig. Første gang en hundeejer kræver erstatning i byretten, vil man ikke kunne løfte bevisbyrden, og derfor er dyrlægerne erstatningspligtige. Jeg tror ikke, at man får de danske dyrlæger til at foretage den sondring.

I B 184 foreslår Dansk Folkeparti, at påbud fra politiet ikke skal følge ejeren, men hunden. Her vil jeg gerne medgive, at det er meget uheldigt, at registrering af påbud i forbindelse med en hund, ikke følger hunden, når den skifter ejer. Det bedste vil være at foretage registrering på en måde, så de følger både hund og ejer. Det kunne gøres på flere måder. En løsning kunne være, at alle tidligere ejere af hunden registreres under hundes id-nummer i Dansk Hunderegister.

Endvidere foreslår Dansk Folkeparti, at salg af hunde skal anmeldes til Dansk Hunderegister. Det er der god fornuft i. I den forbindelse kunne aldersgrænsen for registrering i Dansk Hunderegister nedsættes fra 4 måneder til 8 uger. På den måde ville alle hunde skulle mærkes og registreres, inden de forlader kuldet, og inden de handles første gang, og inden nogen bliver følelsesmæssigt involveret. Hvis man samtidig indfører, at hunde, der ikke er registreret i Dansk Hunderegister, på alle måder opfattes som herreløse hunde, som ingen kan gøre retskrav på, så vil lysten til at registrere hundene formentlig blive fremmet ganske væsentligt.

Venstre accepterer, at den kommende revision af hundeloven skal hvile på et gennemarbejdet og seriøst grundlag, der også sikrer, at der er en effektiv forvaltning af det. Men vi ser meget gerne, at udvalgets arbejde fremskyndes mest muligt. Derfor noterer vi også med tilfredshed, at justitsministeren er indstillet på at fremskynde denne proces, men vi understreger, at problemerne med hunde, der udviser kamphundeadfærd, er påtrængende. Vi ser derfor frem til effekten af ministerens annoncerede præcisering af politiets beføjelser i forbindelse med bidske og aggressive hunde. Hvis ikke denne præcisering medfører tålelige forhold, må yderligere tiltag iværksættes, også selv om udvalget endnu ikke har afsluttet sit arbejde helt eller delvis.

Venstre kan ikke støtte beslutningsforslagene, da de på trods af de gode intentioner trækker i den forkerte retning. Venstre ønsker det oprindelige forbud mod kamphunde håndhævet.

Tak til ordføreren. Jeg beder ham om at blive stående for at kunne svare på korte bemærkninger. Først er det hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Det er ved at blive en vane for mig at indlede mine korte bemærkninger med ros. Jeg vil gerne starte med at rose hr. Flemming Møller for også at være opmærksom på de problemer, der er med registreringer af hunde. Det gælder ikke kun i forbindelse med kamphunde, at det kan være en udfordring, det gælder også i allerhøjeste grad i forbindelse med import, især ulovlig import, som jo også er en problemstilling i den her sammenhæng. Det synes jeg er rart, og jeg håber ikke, at vi nødvendigvis behøver at vente så længe på at få afklaret det. Det har i øvrigt også været nævnt tidligere i direkte møder med justitsministeren.

Men spørgsmålet om race synes jeg dog er værd at dvæle et øjeblik ved. Det er korrekt, at vi har et forbud mod to bestemte racer og blandinger af dem, men er der ingen andre hunde, som man kan forestille sig nogen sinde ville kunne finde på at bide? Det er jo i den sammenhæng mere et spørgsmål om, hvordan hundene bliver opdraget, og hvordan de bliver tilrettet. Det er også et spørgsmål om adfærd.

Ordføreren.

Alle hunde kan finde på at bide, hvis de bliver presset hårdt nok, og det er der ikke noget mærkeligt i. Men vi skelner her mellem hunde, som har en patologisk adfærd, altså en unormal adfærd i forhold til andre hunde. Hunden stammer jo oprindelig fra ulven og har den adfærd, som den har. Men de her kamphunde er fremavlet til at have en helt specifik aggressiv adfærd, der netop ikke viser den kommunikation, som ulve i en flok har.

Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Jeg vil lige starte med at gentage mit første spørgsmål til hr. Flemming Møller, nemlig om ikke vi kunne fremskynde den del, der handler om hunderegistrering. Det ville vi i hvert fald meget gerne være med til.

For lige at uddybe spørgsmålet om race: Er risikoen der ikke også for, hvis vi alene fokuserer på ganske få racer, at de, som vil ondt, de, som absolut vil have en hund, som kan opdrages til at bide, søger ud i andre mere domesticerede hunderacer, som stadig væk har få anlæg tilbage? Det kunne eksempelvis være en engelsk bulldog, som jo umiddelbart er meget fredelig, men som har generne. Det vil sige, at man ville være i stand til at kunne avle ud fra den. Jeg ved, at der er ansvarlige engelske bulldogejere, der har afvist at lade deres hunde deltage i avlsarbejde, netop fordi de frygtede, at det var folk med onde hensigter, som stod bag det.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at der er en problemstilling der med afgrænsningen. For den særlige egenskab, den aggressive egenskab kan også fremavles på anden vis eller på ny - selvfølgelig kan den det. Netop derfor mener jeg også, at det hører hjemme i Justitsministeriet at få klarlagt de her ting. At finde svar på de her specielle spørgsmål egner sig ikke til udvalgsarbejdet her i Folketinget. Men jeg forestiller mig sådan set, at den liste - som også andre har foreslået - kunne omhandle forskellige racer, som man ikke vil acceptere, og at den kunne ændres undervejs. Det er der jo ikke noget i vejen for.

Så er det fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Det vedrører de forskellige kommentarer, som hr. Flemming Møller fra Venstre har til det her med at forbyde kamphunde. Sådan som det lyder fra Venstres ordfører, burde der egentlig ikke være noget problem i dag, for de her kamphunde er jo allerede forbudt. Der står i hvert fald direkte i en bekendtgørelse, at det er forbudt at holde tosa, pitbullterrier og krydsninger heraf, men samtidig giver hr. Flemming Møller fra Venstre udtryk for, at reglerne ikke bliver håndhævet.

Jamen har man så ikke fra Venstres side rent faktisk et ansvar som regeringsparti for, at reglerne bliver håndhævet? Og hvordan vil hr. Flemming Møller fra Venstre sørge for, at reglerne bliver håndhævet?

Ordføreren.

Der er sådan set mange, der har haft ansvar for, at de regler bliver håndhævet. Det har der været lige siden 1991. Så det er såmænd skiftende regeringer, der har haft ansvaret for, at den bekendtgørelse bliver håndhævet.

Men det er ikke så enkelt, for selv om man rent genetisk kan definere, hvad det er for nogle hunde, vi taler om, er det jo ikke så let, når man skal føre en sag til doms, at påstå, at denne eller hin hund indeholder disse gener. Det kan man ikke på nogen måde registrere. Og der har vi jo det udmærkede princip i dansk ret, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Så det er der, problemstillingen ligger.

Fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Der var noget i hr. Flemming Møllers ordførertale, som jeg også bed mærke i. Det var, at hr. Flemming Møller ikke rigtig brød sig om det her med at sætte en mundkurv på en aggressiv hund. Det må jeg ærligt indrømme at jeg absolut slet ikke forstår - heller ikke selv om hr. Flemming Møller er dyrlæge af profession, når han ikke er her i Folketinget - for der er jo sådan set allerede i hundeloven i dag mulighed for, at politiet kan give et påbud om, at en hund skal iføres mundkurv.

Betyder det så, at man fra hr. Flemming Møllers side og fra Venstres side faktisk er imod den bestemmelse, som er i hundeloven i dag, om, at man kan give en arrig hund, en bidsk hund mundkurv på?

Ordføreren.

Nej, det betyder det ikke. Vi synes, det er ganske udmærket, at politiet har fået nye beføjelser til at kræve mundkurv på aggressive hunde i enkelte tilfælde. Det kan også være, at det bliver i mange tilfælde, men det er ikke det, det drejer sig om.

Men direkte at kræve, at alle kamphunde skal have mundkurv på, kan jeg ikke se nogen idé i, når de efter vores mening er forbudt. Så er det jo tværtimod at legitimere, at vi overhovedet har kamphunde. Vi mener, at de skal væk.

Så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Pressen har været fyldt med rædselsberetninger om muskelhunde, som angriber snart det ene dyr, snart det andet. Der har været masser af hundebid, også ganske alvorlige, på heste, får, der er maltrakteret til døde, og andre hunde, som er blevet overfaldet i deres indhegning, mens ejerne har måttet se på. Det har været muskelhunde, kamphunde, der har stået bag de overgreb, og vi må bare konstatere, at der er et problem med i hvert fald nogle hunderacer. Det er vi efterhånden et ret stort flertal her i Folketinget som er enige om at gøre noget ved, og vi er enige om, at der skal gøres noget nu, og at vi ikke nødvendigvis behøver at afvente justitsministerens udvalg på nogle områder. Det håber jeg i hvert fald vi kan finde sammen om, så vi kan få gjort noget med det samme og sikre trygge gader for danskerne.

I forhold til Socialdemokraternes forslag, som bl.a. omhandler et muskelhundetegn, og som også indbefatter en form for kursus til ejerne af de her hunde, vil jeg sige, at vi jo i SF har støttet det, da det var igennem Folketinget sidste år, så det støtter vi naturligvis igen. Vi har selv en forestilling om, at kurser i lydighedstræning, altså hundekurser, ville være en fremkommelig vej, fordi det ville sørge for, at nogle af de her muskelhundeejere simpelt hen ville opgive, det ville simpelt hen sortere de værste typer fra, som ikke har seriøse hensigter med hundene, og som ikke er interesseret i at opdrage dem.

Jeg tror bestemt, at vi sammen med Socialdemokraterne kunne kombinere de to forslag og komme frem til noget, som kunne være virkningsfuldt. Jeg ved jo også, at Dansk Folkeparti - i hvert fald i pressen - har støttet sådan et forslag, så det er jo interessant at se, om vi kan komme til enighed herom.

Jeg tror stadig væk, det er ejerne, der er det største problem. Alle hunde er potentielt farlige i en eller anden udstrækning, hvis ikke de bliver opdraget ordentligt, og derfor er det altså her, vi skal tage fat. Jeg er glad for, at ministeren nu har fremrykket begivenhederne lidt. Det synes jeg tilkendegiver en imødekommelse af vores ønske om at få gjort noget ved den her problemstilling lidt hurtigere. Det var ellers tiltænkt at komme i 2010, men nu kommer det så i 2009, og det er vi selvfølgelig glade for.

Jeg kan dog stadig væk undre mig lidt over ministerens idé om et forbud. Han siger, det er et politisk ønske, men samtidig siger han også, at det er meget, meget vigtigt, at vi får undersøgt det her område godt. Jeg synes jo, vi skulle lade det være op til udvalget at bestemme, om et forbud vil være den mest effektive måde at løse det her problem på, inden vi kaster os ud i forbud.

I forhold til Dansk Folkepartis forslag vil jeg sige, at der jo er flere elementer, vi kan støtte, for vi har faktisk foreslået dem selv i Folketinget for en måneds tid siden, bl.a. det her om linepåbud. Vi vil også gerne undersøge det hensigtsmæssige i brugen af mundkurv, men der er noget, der tyder på, at det måske ikke er den bedste måde at løse problemet på, fordi hundene faktisk bliver mere aggressive. Derfor foreslog vi en undersøgelse. Men det kunne jo godt være, at vi kunne komme til enighed med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om noget på dette område.

Vi er også enige i, at der må ske en differentiering af bødekataloget. Jeg har kendskab til i hvert fald mindst én sag, hvor et meget, meget alvorligt muskelhundebid gav en bøde på 600 kr., fordi det blev tolket, som om hunden bare havde strejfet omkring, det var altså en omstrejfende hund, og det synes jeg måske ikke helt står mål med den grove skade, som hunden rent faktisk forvoldte. Så vi er faktisk enige i, at vi godt kunne kigge på det.

Registrering af hunde i forbindelse med salg er også en del af SF's forslag, så det vil vi også meget gerne se nærmere på. Vi kunne også godt tænke os en central database, hvor man registrerer pålæg og bøder, så man simpelt hen kan følge de enkelte sager med hunde.

I forhold til forbud og aflivning osv. vil jeg sige, at vi er lidt mere usikre på Dansk Folkepartis holdning. Der har været mange forskellige meldinger fra Dansk Folkeparti i pressen, men jeg kan jo bare registrere, at forbud så ikke er en del af det her forslag.

Så er der et alderskrav på 25 år. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det er, Dansk Folkeparti rent faktisk bygger det forslag på. Er der noget, der rent objektivt kan begrunde, at det lige er 25 år, det her alderskrav skal ligge på? Man kan erhverve et kørekort og få lov til at køre bil, som jo i virkeligheden også er et farligt redskab, når man er 18. Hvis man også kan betragte en hund som et farligt redskab, hvorfor skulle aldersgrænsen så være 25 år? I virkeligheden er det en underlig tankegang, når man ønsker den kriminelle lavalder nedsat til 12 år. Børn kan altså godt være ansvarlige for de kriminelle handlinger, de forvolder, men en hund har de så ikke lov til at have. Det virker lidt underligt på mig. Jeg er ikke sikker på, at det ville virke præventivt, hvis vi fik fastsat en aldersgrænse på 25 år, for der vil stadig væk være nogle labaner og lømler imellem, som synes, at de her hunde kunne være sjove at have, og som ikke orkede at opdrage dem. Derfor er jeg overbevist om, at hundekørekortet eller hundetegnet er langt den bedste fremgangsmåde.

Jeg tror, jeg vil slutte sagen her med de ord, og jeg vil bare give Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne en opfordring. Socialdemokraterne er jeg overbevist om gerne vil være med til at lave en beretning på det her forslag, og jeg vil opfordre Dansk Folkeparti til at gå sammen med Socialdemokraterne og SF for at få lavet en beretning på det her område.

Vi beder ordføreren om at blive stående. Fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Nu kan jeg da berolige fru Karina Lorentzen Dehnhardt med, at Dansk Folkeparti har det sådan, at vi gerne vil se resultater. Regeringen har endnu ikke kunnet bidrage med nogen resultater på det her område. Vi vil gerne skabe resultater, og derfor er vi selvfølgelig positive over for at se på, hvordan vi som et flertal i Folketinget kan blive enige om at få skærpet hundeloven. Så det kan jeg berolige fru Karina Lorentzen Dehnhardt med.

Ordføreren.

Det vil jeg bare sige rigtig mange tak for. Jeg kan jo konstatere, at der er nogle, der er lidt mere progressive end regeringen, også på det her område. Nu har vi tidligere i dag her i Folketingssalen behandlet forslag om ofre, hvor det viste sig, at SF og Socialdemokraterne var dem, som havde tænkt mest på ofrene.

Men jeg synes, det er ganske dejligt og ganske behageligt, at vi kan se frem til at få en løsning på de her problemstillinger, som virkelig går og nager danskerne, og som skaber utrygge rammer for børn på legepladser og for folk, som lufter deres hunde. Så det er vi meget, meget glade for.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Knud Kristensen som ordfører.

B 177 og B 184 handler om muskelhundetegn, mundkurvspåbud og linepåbud. Det er alt sammen ganske udmærket, og også meget af det, som er fremkommet fra talerstolen i dag, kan Det Konservative Folkeparti støtte op om.

Men det er vigtigt, at vi får det skitseret præcist i den hundelov, som skal gennemføres, at det gælder alle typer farlige hunde - altså hunde, der udviser en aggressiv adfærd i det åbne rum, hvor dyr og mennesker færdes. Det skal man kunne gøre i fred og ro, og derfor er det vigtigt, at det grundlæggende arbejde bliver så præcist som overhovedet muligt, og derfor er jeg meget tilfreds med, at ministeren har et hundeudvalg i gang, der fuldstændig konkretiserer, hvordan man kan løse opgaven. For det er ganske urimeligt, at man har hunde, der udviser aggressiv adfærd i det åbne rum, uanset hvad hunden hedder, altså om det er muskelhunde eller det er andre typer hunde. For som der også er blevet spurgt her fra talerstolen: Hvad gør man så? Hvis man forbyder dem, laves der nogle krydsninger, og hvem skal kunne identificere en krydsning af det ene eller det andet?

Derfor må det være sådan, at vi i den lov, som jeg håber at et samlet Folketing kan bakke op om, netop får hele opgaven løst under et. Det synes jeg at vi skylder de danske borgere, sådan at vi får styr på hele området. Der kan også indføres lydighedskurser, og der kan indføres hundekørekort. Det er fint nok. Nogle hundeejere kan finde ud af det, mens andre måske har svært ved det. Mange hunde kan lære det, men jeg synes bare ikke, at det er godt nok. Derfor bakker jeg meget op om, at der sidder nogle eksperter, der skal have udviklet den her hundelov.

Det er blevet nævnt, at pitbullterrier og tosa og krydsninger heraf er forbudte. Ja, men hvem skal kunne vurdere, om det er sådan? Det må ganske enkelt være sådan, og sådan er det i dag, at når en hund netop laver et angreb eller udviser truende adfærd, kan politiet med loven i hånden fjerne den pågældende hund. Sådan må det og sådan skal det også være i fremtiden, og Det Konservative Folkeparti har brug for, at udvalget netop fremkommer med lovgrundlaget for hundeloven. Vi skal have det drøftet, vi skal have det udvalgsbehandlet, sådan at vi kan finde en fælles løsning herpå. Det kunne også være, at udvalget f.eks. kommer med et forslag til en forsikringsordning, så det kan blive sådan, at det er fuldstændig umuligt at forsikre de hunde. Og de er jo ganske enkelt ulovlige at have i det danske samfund.

De der forskrækkelige eksempler, vi har hørt, om, at en hest er blevet angrebet, at børn er blevet angrebet, og at andre dyr er blevet angrebet, kan jeg understrege, at Det Konservative Folkeparti er direkte imod. Og vi er direkte indstillet på, at det skal ophøre. Så derfor kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte de to beslutningsforslag, som er fremsat. Men der er mange gode elementer i dem, og der er mange gode intentioner i dem. Så det vil jeg da sige tak for.

Vi beder ordføreren om at blive stående. Fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Hold da op, det var en masse rosende gloser fra Det Konservative Folkeparti. Masser af ros for masser af ganske udmærkede forslag, som jeg tror hr. Knud Kristensen sagde. Men alligevel kan man ikke fra Det Konservative Folkepartis side støtte de forslag - bl.a. Dansk Folkepartis forslag - som bliver fremsat her i dag, og jeg må indrømme, at jeg synes, det skaber stor forvirring om, hvad det egentlig er, man vil fra De Konservatives side.

Måske kan den konservative ordfører komme med en lidt nærmere forklaring på, hvorfor man kan tale så utrolig positivt om noget, men så alligevel ikke kan støtte det. Er det, fordi det er et forslag, som regeringen ikke selv har fremsat? Det kunne jeg godt tænke mig at få hr. Knud Kristensens svar på.

Ordføreren.

Nej, det ligger jo ganske enkelt i, at ministeren har været meget opmærksom på området, og der er blevet nedsat et hundeudvalg. Der er også, som fru Marlene Harpsøe selv har sagt her i dag, blevet rejst spørgsmål til den tidligere justitsminister, og der er blevet taget fat om sagen, og man har lavet noget research på det.

Selvfølgelig kan en lovgivning, som er dybdegående, ikke gennemføres på baggrund af, at vi indfører et linepåbud og et mundkurvepåbud, og at vi indfører et hundekørekort. Der skal være noget substans i det, der skal være noget grundlæggende, så man kan sige: Denne lov forbyder alle aggressive hunde i det åbne rum, og så skal politiet ind og fjerne de pågældende hunde. Vi vil ikke se det, vi vil ikke acceptere det.

Derfor er det selvfølgelig positivt, det jo er en tanke, som Det Konservative Folkeparti har haft igennem lang tid - også før det blev rejst over for den tidligere minister.

Så er det fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Som jeg har sagt før, er det jo noget, som jeg har fulgt tæt, lige siden jeg blev valgt ind i Folketinget i november 2007, og det har jo været klart fra starten af, at ministeren da vil gøre noget. Der skete ganske vist slet ikke noget, før Dansk Folkeparti - blandt andre - fremsatte beslutningsforslag netop om at skærpe hundeloven. Og det er jo interessant, at man ikke fra regeringens side reagerer, før det sker.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Knud Kristensen, om det virkelig kan være rigtigt, at regeringen skal arbejde så langsomt i den her sag. For som ordfører for Dansk Folkeparti frygter jeg, at det næste gang ikke er et lam eller en hest eller en kat, som bliver ædt, men nej, at det næste gang er et barn, som bliver dræbt af en eller anden bidsk hund, som ikke kan styre sin aggressive adfærd. Mener hr. Knud Kristensen ikke, at der er risiko for det, og at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre, at det sker?

Ordføreren.

Jeg kunne gøre mit svar ganske kort og bare svare: Jo, det synes hr. Knud Kristensen er en rigtig god løsning. Men det er ikke løsningen.

Med hensyn til det forfærdelige eksempel, som fru Marlene Harpsøe nævner her, er det jo ganske uacceptabelt, hvis det skulle ske. Men det vil lovgivningen jo ikke ændre på, selv om den bliver rykket en måned eller 14 dage. Som ministeren har tilkendegivet i dag, bliver der fremsat lovforslag i år, og vi forsøger at få den lov gennemført i år. Vi skal jo, samtidig med det, fru Marlene Harpsøes siger, ikke glemme, at politiet i dag har muligheden for netop at fjerne de hunde, som har den aggressive adfærd over for dyr og mennesker. Og netop det, som fru Marlene Harpsøe fremkommer med, må aldrig ske.

Så er det hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Jeg vil godt indlede med også her at rose hr. Knud Kristensen. Det er jo utroligt at blive overvældet med så mange positive kommentarer fra begge sider af salen. Det sætter vi da stor pris på, når det nu er så væsentligt et spørgsmål.

Med hensyn til at fjerne hunde er det oplagt, at det skal være lettere; det er jeg faktisk fuldstændig enig med hr. Knud Kristensen i. Jeg vil dog godt lige høre, om De Konservative i de tilfælde, hvor man har måttet fjerne hunde og det er uansvarlige hundeejere, der er tale om, også vil være med til at se på muligheden for at nedlægge forbud mod, at disse mennesker - hvis det er særlig grelle tilfælde - kan genanskaffe sig tilsvarende hunde. For ellers er vi jo lige vidt, så er det bare en ond cirkel.

Og sidst, men ikke mindst bliver hr. Knud Kristensen også nødt til lige at forklare den der forsikringsordning. For der findes jo allerede en lovpligtig hundeansvarsforsikring.

Så er det ordføreren.

Hr. Benny Engelbrecht nævner jo netop et par situationer her, som jeg mener det er helt rigtigt at vi får svar på fra Hundeudvalget, som sidder og arbejder med tingene. For det med, om man skal kunne genanskaffe sig en hund, er jo en meget følsom vurdering. Det kan jo være en hundeejer, som har en hund, som pludselig bliver bange for et eller andet, og som netop så gør noget. Det vil jo være urimeligt, hvis vi står her i Folketinget og siger, at det ikke skal kunne lade sig gøre. Men hvis hunden er anskaffet som en ulovlig hund, som en kamphund, og den foretager sig noget sådant, så mener jeg absolut, at der må være et forbud imod at anskaffe sig den slags hund igen.

Det, jeg sagde om forsikringsordning, kan jeg ikke nå at svare på, for den røde lampe lyser.

Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Jeg kan godt forstå det, og vi bliver også meget ivrige i dette spørgsmål. Jeg er faktisk meget glad for, at der også fra konservativ side udvises ildhu. Så jeg vil også gerne give hr. Knud Kristensen muligheden for at uddybe forsikringsordningen. For det er som sagt allerede sådan i dag, at der findes en lovpligtig hundeansvarsforsikring, og jeg har måske lidt svært ved at se, hvordan en sådan forsikring skulle kunne udvides.

Men det er jo oplagt, som også hr. Knud Kristensen er inde på, at det kan give en udfordring, hvis der er hunde, som forsikringsselskaberne rent faktisk ikke vil forsikre. Jeg har ikke selv kendskab til, at der skulle være sådan nogle tilfælde. Men det vil være oplagt at tage en drøftelse også med forsikringsbranchen om netop de udfordringer, der er på det punkt.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om … (Knud Kristensen (KF): Jeg skal lige svare på spørgsmålet.) Du får lov at svare på spørgsmålet. Jeg har ikke registreret, at der er flere, der har bedt om korte bemærkninger.

Så er det hr. Knud Kristensen.

Vi må jo også hjælpe formanden, der lige er trådt til her efter middagspausen.

Med hensyn til forsikringsordningen er jeg jo helt enig med hr. Benny Engelbrecht. Det var sådan nogle tanker, jeg havde om forsikring - nemlig at man, hvis folk anskaffer sig den type hunde, fra forsikringsselskabernes side siger: Ingen forsikring. For så kommer vi jo hurtigere til det mål, som vi alle sammen i Folketinget er enige om.

Så altså, jeg synes, der ligger en stor udfordring foran os, og jeg håber meget, at vi samlet i Folketinget bliver enige om at få lavet en hundelov, der virker i det fysiske.

Tak til hr. Knud Kristensen. Så er det fru Marianne Jelved som ordfører.

Da den Radikale ordfører på det her område ikke kan være til stede i dag, skal jeg fremføre Det Radikale Venstres synspunkter.

Den lille og meget informative bog af Erik Westengaard, der hedder »Muskelhunde - hvad er det?«, indledes med spørgsmålet: Eksisterer der muskelhunde? Svaret er enkelt og klart, at det gør der ikke.

Det er jo en meget god beskrivelse af, at det er svært at indkredse, hvad det er for hunde, vi taler om, men det er i hvert fald aggressive hunde, som er uønskede i det offentlige rum på grund af den adfærd, de har.

En hund er et rovdyr. Vi kalder også hunden for menneskets bedste ven, men det er der jo kun tale om, når hundeejeren ved, hvad vedkommende har med at gøre, og er i stand til at omgås sin hund og opdrage hunden på en måde, så den bliver menneskets bedste ven. Men det er jo ikke alle, der har mulighed for det eller kan gøre det, ser vi, for vi ser flere og flere tilfælde af hunde, der overfalder andre hunde og andre dyr og i værre tilfælde overfalder børn, og der er en overvægt af nogle hunderacer, der kan kaldes muskelhunde, i en voldsstatistik.

Men i stedet for at kaste os ud i definitionsdiskussioner mener vi, at alle hundeejere bør have pligt til at tage et 15 timers kursus, som så giver ret til at have hund - det er Schweiz ved at indføre - altså ikke blot et hundekørekort, et certifikat for muskelhunde, men for alle hunde.

De to beslutningsforslag handler begge om konkrete tiltag for at få styr på det her problem, og vi mener for så vidt, at begge beslutningsforslag er velbegrundede. Der er reelle problemer, og de skal løses. Det Radikale Venstre vil gerne medvirke, vi mener, at der skal findes en løsning. Vi har hørt, hvad ministeren har sagt her i dag, og det fik mig til at tænke: Hvad har man egentlig ministre til?

Jamen ministre har man til at finde løsninger. Vi har defineret et problem, og ministeren holdt en tale, som gjorde, at jeg må sige, at jeg har meget store forventninger til ministerens løsningsforslag, som vil komme inden dette års udgang. Jeg synes, at ministeren skal roses for at fremskynde arbejdet på det her område, og dermed har jeg også udtrykt uforholdsmæssig store forventninger til ministeren. Men vi har bare et problem, og det skal løses. Og hvis ikke det bliver løst, tror jeg, at der kan findes et flertal uden om regeringen.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Marianne Jelved. Og af de tilstedeværende bliver det hr. Benny Engelbrecht som ordfører for forslagsstillerne.

Jeg synes egentlig ikke, at fru Marianne Jelved skyder forbi her, når hun udtrykker store forventninger til regeringen. Jeg må bare sige, at efter mere end 7 år med den nuværende regering kan det godt være, at vi risikerer at blive skuffet, og derfor er jeg glad for, at der under behandlingen af de her to forslag bredt her i salen har været indikationer, der peger på, at vi kan nå til en konklusion, om nødvendigt uden om regeringen. Der er nemlig uendelig lang vej fra Shubiduas hyggelige beskrivelse af danskernes forhold til deres hunde med vuffeli-vov og hundeskoler og fire poter og så til de mange uhyggelige overskrifter, der præger tidens aviser.

Der er flere, der siger, at aviserne skriver om bidende hunde, bare fordi det er godt stof. Men det er forkert at give medierne skylden. Når vi oplever muskelhunde i medierne, går det alt for tit ud over andre hunde, alskens andre dyr og, hvad der næsten er værst, mennesker og især børn, der i værste fald skamferes. Problemet er ikke medieskabt, det er ganske reelt, det vidner også den kolde statistik om. Cirka hver 14. dag i gennemsnit har Dansk Kennel Klub registreret et alvorligt overfald med hunde af muskelhundetypen. Og det skønnes, som også ministeren har været inde på, at der findes omkring 20.000 muskelhunde i landet.

Jeg har tidligere hørt Venstres ordfører, hr. Flemming Møller, udtale til pressen, at han ville forbyde kamphunderacer, og det har vi så fået yderligere uddybet i dagens debat. Det var, da hr. Flemming Møller udtalte det første gang, at vi hørte en melding om handling her og nu fra et af regeringspartierne, og det kunne man umiddelbart tro at vi automatisk ville blive vældig glade for. Men det ville nok have krævet et forslag, der faktisk ville virke. Den altovervejende del af dem, vi kalder for kamphunde, og som vi møder i gadebilledet, er trods alt blandingshunde, og derfor er det ikke en gangbar løsning at forbyde enkelte racer. Det vil ganske enkelt ikke virke effektivt, for hvad gør politiet så, når de står med en hund af kamphundetypen og ejeren påstår, at det er en blanding af en bokser og en labrador?

Alligevel ser jeg hr. Flemming Møllers bemærkninger som et udtryk for, at man også i regeringspartierne kan se, at justitsministeren ikke har handlet rettidigt, og derfor er det også betryggende i dag at opleve en justitsminister, som bedyrer, at allerede ved udgangen af 2009 vil der foreligge konkrete resultater.

Vi må i hvert fald konstatere, at det er beskæmmende at se unge mænd, der betragter deres hund som et firbenet rygmærke, der skal skabe frygt og respekt omkring deres person. Socialdemokraterne vil gøre Danmark til et trygt sted at færdes, hvor forældre tør lade deres børn gå en tur med familiens hund, og hvor hundeejere kan gå deres sædvanlige tur eller tage deres familiehund med i parken uden at skulle frygte, at den bliver skambidt. Men vi vil ikke lave paradelovgivning, der vil ramme almindelige danskers velfungerende familiehunde. Vi vil sikre, at de, der vil anskaffe sig hunde, der kan være farlige, bremses - og bremses effektivt.

Man kan sige, at ligesom det kræver særlig viden at eje et kobbel slædehunde - det vil de ærede medlemmer af Tinget, der er valgt på Grønland, kunne bekræfte - er der også behov for at sikre den nødvendige viden hos hundeejere. Det kunne være i form af Socialdemokraternes forslag om et muskelhundetegn, men det kunne også være i form af det kørekort, som SF har foreslået i B 111, som blev behandlet her i salen for nylig. For det er ikke alene straf, der skal til. Vi er også nødt til at forebygge.

I dag behandler vi to forslag samlet, et fra Dansk Folkeparti og et fra Socialdemokraterne. Sammen med SF's forslag udgør de en række mulige initiativer, et bredt katalog, som det også er blevet fremhævet i dag, som vi kan tage fat på her og nu. Det udvalg, som justitsministeren har nedsat, skal først komme med sine endelige resultater i løbet af 2010, men vi har dog i dag fået bekræftet, at der også skal komme et delresultat i 2009. Men der er altså nogle konkrete initiativer, som vi ikke behøver at vente så længe med. Jeg vil derfor gerne slå fast, at vi ønsker en åben dialog med alle partier, der vil være med til at gøre en indsats nu. Socialdemokraterne foreslår, at der udarbejdes en fælles beretning for beslutningsforslagene B 111, B 177 og B 184, og her er vi villige til at lytte til alle gode argumenter i debatten. Vi mener, at tiden er kommet til at skride til handling, og det, vi kan blive enige om, bør vi blive enige om nu.

Problemet med muskelhunde kræver en reel indsats. For os Socialdemokrater er der tre stramninger, som er helt afgørende at få vedtaget.

For det første skal vi kræve, at hunde af muskelhundetypen altid er i snor, når de med ejer færdes uden for privat grund. Jeg er sikker på, at vi nok skal få afklaret eventuelle semantiske forskelle i de tre fremsatte beslutningsforslag.

For det andet skal vi give politiet et nemt og brugbart redskab til at fjerne ulovlige og farlige hunde fra gaden, og når en hund bider, skal det være langt nemmere at aflive den, end det er i dag.

For det tredje skal vi med inspiration fra den svenske lovgivning give politiet muligheden for at frakende enkelte personer retten til at holde hund af muskelhundetypen. Det nytter jo ikke noget, at en hund, der bider, aflives, hvis ejeren dagen efter anskaffer sig en ny muskelhund.

Der var været meget diskussion af definitionen på muskelhunde. Hvilke kriterier måler man ud fra? Hvad er det mest hensigtsmæssige? Vi Socialdemokrater er ikke i tvivl: Vi mener, at det er muligt at definere en hund af muskelhundetypen, ikke ud fra en racedefinition, men derimod ud fra en typedefinition, som også inkluderer blandingshunde, hvis race ikke med det blotte øje kan fastslås.

Men uanset om vi når til enighed på det punkt eller ej, kan vi vel alle blive enige om, at en stor muskuløs hund er et farligere våben, især hos den forkerte ejer, end en lille terrier, hvor hidsig den så end måtte være.

Der er en række af de initiativer, der nævnes i Dansk Folkepartis forslag, som vi kan se logikken i. En del af dem falder oven i købet sammen med Socialdemokraternes beslutningsforslag. Og i Dansk Folkepartis forslag vil jeg især fremhæve følgende ting, som vi ser positivt på:

Linepåbud for alle hunde i byområder, højere straffe for at afholde hundekampe og lade hunde deltage i sådanne, registrering af hunde i forbindelse med salg - det er et glimrende forslag; hunde skal anmeldes til Dansk Hunderegister i forbindelse med ejerskifte - og højere straffe for overtrædelse hundeloven. Der er også et forslag, vi ikke kan støtte, eksempelvis forslaget om mundkurvspåbud til alle muskelhunde, også dem, der ikke er problemer med. Det skyldes ikke mindst, at eksperter har erklæret, at det kan gøre hunde, der ikke er problemer med, mere aggressive, og det er jo netop det, vi gerne vil undgå.

Til gengæld kan det helt afgjort være værd at overveje at gøre det meget lettere at give mundkurvepåbud til problemhunde, og det vil vi meget gerne aktivt deltage i diskussioner om også.

Socialdemokraterne foreslår, at det fremover skal fremgå af en hunds registreringsattest, når der er tale om en hund af muskelhundetypen. Den registrering skal foretages af dyrlæge eller af den id-mærker, som er udpeget til det. Samtidig udstedes et særskilt muskelhundetegn, som indeholder oplysninger om hundens id-mærke, ejerens navn og adresse samt forsikringen af hunden. Ved et senere påbud om, at hunden skal være forsynet med mundkurv, skal oplysning om påbuddet påføres muskelhundetegnet. Muskelhundetegnet skal altid bæres af hundeføreren ved færdsel med hunden på åbne områder, og muskelhunde skal altid føres i snor på sådanne områder. Dermed har politiet også en reel indsigtsmulighed, når en hundeejer antræffes.

Hvis en muskelhundeejer eller en muskelhundefører ikke kan fremvise et sådant tegn, skal politiet lade hunden fjerne med øjeblikkelig virkning, indtil et gyldigt muskelhundetegn er fremvist eller udstedt. Det vil bl.a. give politiet mulighed for i forbindelse med undersøgelse af andre forhold i ejerens hjem at fjerne muskelhunde, hvor ejeren ikke har et muskelhundetegn, og hvor de derfor er ulovlige at have i hjemmet.

Jeg vil gerne sige tusind tak for den meget opbyggelige debat, vi dog har haft i dag. Jeg synes, at de indikationer, der har været, hvad justitsministeren også understreger - det tydelige flertal, der er ved at tegne sig i dette Folketing – viser, at det også har været med til at lægge et pres på for at få hurtigere handling. Jeg håber bestemt også, at vi vil være i stand til bredt i Folketinget at opnå enighed om konkrete tiltag, som ikke blot skal sigte på straf, men også sigte på forebyggelse i forbindelse med muskelhunde.

Hvad angår den forsikringsordning, som De Konservative nævnte, er det i hvert fald noget, vi gerne ser på. Det er et nyt element i debatten, og jeg regner med, at vi kan få en nærmere redegørelse i udvalgsarbejdet for, hvad tankerne er bag det. Det vil vi i hvert fald også gerne være med til at se nærmere på.

I øvrigt vil jeg gerne sige tak for de positive kommentarer, der er faldet, og jeg ser frem til et godt udvalgsarbejde.

Tak til hr. Benny Engelbrecht. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Så er det fru Marlene Harpsøe som ordfører for forslagsstillerne til B 184.

Først tak til de forskellige ordførere for deres bidrag til debatten. Hold da op, hvor har vi fået mange rosende ord i dag om vores forslag, og selv om der ikke ligefrem ser ud til at blive flertal for det, er det selvfølgelig godt at høre, at der er bred enighed om, at de mange overfald fra aggressive hunde er uacceptabelt, og at det bør medføre, at vi fra Folketingets side skærper hundeloven, således at vi selvfølgelig forhindrer de mange overfald på dyr og mennesker, som vi jo har set utallige eksempler på det sidste par år. Og jeg kan høre, at man fra især Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis side og fra Det Radikale Venstres side, hvor der også blev talt positivt om at se på nogle initiativer, er positive over for, at vi netop drøfter, hvilke initiativer vi kan pålægge regeringen at gennemføre, for der er behov for, at vi gør noget nu.

Ministeren kom i sin tale ind på, at det skal defineres, hvilke hunde der er farlige, for justitsministeren vil nu tage et initiativ til at forbyde farlige hunde. Og jeg må være helt ærlig og sige: Det kan ikke være så svært at definere, hvilke hunde der er farlige, og man kunne rent faktisk fra Justitsministeriets side langt tidligere have taget initiativ til det her, for det kan ikke være rigtigt, at der skal komme tre beslutningsforslag på det her område fra tre forskellige partier her i Folketinget, før det er, at ministeren reagerer. Det burde helt ærligt ikke være så svært at definere. Jeg vil dog sige til justitsministeren, at vi fra Dansk Folkepartis side gerne vil være med til at se på det, som ministeren foreslår angående et forbud mod farlige hunde.

Der er jo utallige eksempler på, at kamphunde er gået amok, og i januar kunne JydskeVestkysten f.eks. fortælle om en hundehvalp, der blev overfaldet af en kamphund af racen amstaff, og ifølge avisen var hvalpen chanceløs, da amstaffhunden angreb den. Hvalpens ejer berettede endda, at man ligefrem kunne høre knoglerne splintre, da kamphunden satte tænderne i hundehvalpen. Amstaffen var ikke i snor og kunne derfor rende frit rundt. Og for hvalpen var angrebet yderst pinefuldt, og den måtte efterfølgende aflives. Og for en måneds tid siden var der også en amstaff, der gik amok i Birkerød, den åd en kat og bed adskillige kaniner ihjel. I Holstebro blev en hest angrebet af en kamphund, og ja, der er simpelt hen ikke noget loft over, hvilken størrelse dyr eller menneske en kamphund vil bide, men den her kamphund i Holstebro bed og hægtede sig fast i hestens ben. Og eksemplerne med de her aggressive kamphunde er utallige og skaber helt berettiget en stor frygt i Danmark.

Sammen med Dansk Folkepartis forslag behandler vi også Socialdemokraternes forslag om at indføre et muskelhundetegn. Jeg tror ikke, at et muskelhundetegn i den form, som Socialdemokraterne foreslår, vil rykke noget som helst - for at være ærlig - og Dansk Folkeparti kan derfor heller ikke støtte det, som Socialdemokraterne foreslår. Dansk Folkepartis eget forslag er til gengæld langt mere konsekvent, og der er behov for en konsekvent linje på det her område for at kunne bekæmpe de aggressive hunde.

Vi i Dansk Folkeparti foreslår, at alle hunde bør føres i snor i byområder. I dag er der en svag formulering i hundeloven, som gør, at man ikke behøver at føre en hund i snor, hvis blot man mener, at man kan bevare kontrollen over den. Men vi har jo set flere eksempler på, at ejere netop ikke har haft styr på deres hunde, og at liv rent faktisk kunne have været reddet, hvis blot ejeren havde haft hunden i snor.

Desuden foreslår vi fra Dansk Folkepartis side, at alle hunde, som kan defineres som kamp- eller muskelhunde eller krydsninger heraf, skal have mundkurv på, når de ikke holdes indelukket. På den måde sikrer vi, at de hunde, som af natur er ekstra aggressive, ikke kan bide, og hvis det alligevel sker, at kamphunden ikke har mundkurv på, bør den aflives. Jeg mener helt ærligt, at det er mærkeligt, at man fra flere af Folketingets partiers side tager afstand fra at påbyde, at en hund skal have mundkurv på, for det er allerede i dag rent faktisk muligt fra politiets side at påbyde, at en hund skal gå med mundkurv.

I Dansk Folkeparti er vi af den klare opfattelse, at kamphunde af natur er lidt mere aggressive end andre hunde, og derfor mener vi rent faktisk, at det er nødvendigt at sætte en mundkurv på dem. Og hvis det er, at man er imod at sætte mundkurv på en kamphund, bør man jo egentlig også være imod det, som allerede er at finde i hundeloven. Så det synes jeg rent faktisk går imod hinanden.

Med hensyn til Dansk Folkepartis alderskrav om, at man skal være 25 år for at kunne have en kamphund, vil jeg sige til Socialistisk Folkeparti, som også var inde på det i deres ordførertale, at flere internater oplever, at unge mennesker kommer og afleverer en kamphund til internatet, fordi de ikke kan styre den, og fordi de simpelt hen ikke kan overkomme at opdrage den her hund. Det er selvfølgelig nødvendigt med den rette modenhed for at kunne have en kamphund, og derfor foreslår vi også et alderskrav på 25 år. Vi er også i den henseende blevet inspireret af noget fra Geneveområdet, hvor det er, at man har et lignende krav om, at man skal være 25 år for at kunne eje en bestemt slags dyr.

Med hensyn til registreringen er det i hvert fald ifølge Dansk Kennel Klub kun cirka en tredjedel af alle hunde i Danmark, der i dag er registreret i Dansk Hunderegister, og vi foreslår, at den registrering forbedres, ved at man giver både køber og sælger et større ansvar for, at hunden er registreret ved overdragelsen af den. Det nytter ikke andet. Hvis vi gerne vil have hundekørekort og alle mulige andre gode ting ind i lovgivningen, er vi nødt til at skærpe lovgivningen for at sikre, at langt flere hunde bliver registreret. Ellers kan vi ikke få hundekørekort og andre gode ting indført i praksis. Det er vigtigt, at vi får det her punkt om registreringen forbedret.

Til sidst foreslår vi fra Dansk Folkepartis side, at der bør indføres langt højere straffe for overtrædelse af hundeloven, og jeg kunne høre flere gode toner fra partierne om, at man støtter det her. I dag får man typisk en bøde på 500-600 kr., det vil sige ca. 600 kr. for, f.eks. at ens hund har bidt en kat - et kæledyr - ihjel eller skambidt et barn. Dansk Folkeparti mener, at bødeniveauet skal firedobles, så det minimum koster 2.000 kr. at overtræde hundeloven.

Der er et stort behov for at skærpe loven på det her område. Kamphundene skaber stor utryghed i Danmark, og det har jeg bl.a. bemærket ud fra de mange læserbreve, som man ser i aviserne, om kamphunde, og ud fra de utallige henvendelser, jeg også selv har fået på e-mail og telefon, fra bekymrede danskere. Og jeg forstår godt deres bekymring. Vi har i Folketinget pligt til at tage deres bekymring alvorligt, og bekymringen er fuldt berettiget. Ifølge Dansk Kennel Klub er der hver 14. dag en kamphund, der går amok, og indtil videre er det udelukkende dyr, der er blevet bidt ihjel af aggressive kamphunde, men jeg frygter den dag, hvor et barn mister livet på grund af en kamphunds ustyrlige adfærd. Det skal forhindres for alt i verden, og Dansk Folkeparti mener, at det forslag, som vi har fremlagt, vil hjælpe på netop det.

I debatten i medierne har det også været fremme, hvorvidt en hund, der har skambidt et andet dyr eller et menneske, skal vurderes af en hundepsykolog, før den eventuelt aflives. Dansk Folkeparti mener, at der bør ske øjeblikkelig aflivning i de situationer, hvor en hund har hægtet sig fast i og skambidt et dyr eller et menneske. Hunden har jo allerede en gang for alle vist sig at være farlig, og derfor bør hunden også hurtigt aflives uden forinden at være blevet bedømt af en psykolog.

Selv om ministerens toner er nye i denne debat - ministeren skal selvfølgelig have ros for nu at melde ud, hvad regeringen vil, og for, at der endelig sker noget på området - synes Dansk Folkeparti ikke, det er godt nok. Vi synes, det skulle være sket for lang tid siden, og at ministeren har været for langsom til at gå ind i den sag. Vi er nødt til at gribe ind hurtigst muligt, lige nu og her. Fra Dansk Folkepartis side har vi mistet tålmodigheden, og det kan jeg også ud fra det andet forslag, vi behandler her i dag, se at man fra andre partiers side har gjort.

I Dansk Folkeparti vil vi gerne se resultater, vi vil gerne have nogle resultater lige nu og her, og derfor ser vi selvfølgelig frem til, at vi forhåbentlig er nogle partier her i Folketinget, der i et flertal kan blive enige om at skærpe hundeloven, således at bekymrede danskere ikke, når de går på gaden med deres hund og med deres børn, skal frygte, at der lige pludselig kommer en kamphund løbende og vil bide, og måske skambider den et barn, for vi ved ikke, om det er det, der bliver det næste, men det skal vi gøre alt i verden for at bekæmpe. Dansk Folkeparti har taget initiativet til at bekæmpe det, og jeg håber, at et flertal i Folketinget vil være positive over for netop det.

Tak til fru Marlene Harpsøe.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger, og hermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.