Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 168:

Forslag til folketingsbeslutning om energibesparelser i privat udlejning, udvidelse af huslejenævnets kompetence og ændring af boligreguleringsloven.

Af Thomas Jensen (S) og Sophie Hæstorp Andersen (S).

(Fremsættelse 03.04.2009).

Forhandlingen er åbnet. Indenrigs- og socialministeren.

Socialdemokraterne har fremsat et beslutningsforslag, som skal sikre, at den private udlejningssektor i fremtiden kommer til at bidrage til at nedbringe energiforbruget i Danmark. Forslaget angiver endvidere, at det skulle være et led i opfyldelsen af målsætningen i energiaftalen fra den 21. februar 2008.

Jeg vil gerne indledningsvis slå fast, at regeringen er enig i intentionen i forslaget om at nedbringe energiforbruget i private udlejningsejendomme. Det er helt forståeligt, at forslagsstillerne retter fokus mod den eksisterende private udlejningssektor, hvor der er et stort potentiale for energibesparelser. Det skyldes hovedsagelig, at langt de fleste af de private udlejningsejendomme er fra før 1960.

Forslaget skal efter forslagsstillernes eget udsagn sikre, at den private udlejningssektor i fremtiden kommer til at bidrage til at nedbringe energiforbruget i Danmark. Men i lyset af det finder jeg det dog uforståeligt, at forslaget kun omfatter en meget begrænset del af den private udlejningssektor. Ifølge forslagsstillerne vil forslaget kun få virkning for en fjerdedel af de privatejede udlejningsejendomme. Det skyldes, at forslaget kun omfatter ejendomme med omkostningsbestemt leje og beboerrepræsentation. Herudover skal der stå mindst 1 års vedligeholdelseshensættelser på ejendommens bundne vedligeholdelseskonto i Grundejernes Investeringsfond. Forslaget får altså på den måde begrænset rækkevidde, og det forekommer slet ikke klart, hvad der er grunden til disse begrænsninger.

Selv om forslagsstillerne selv gør opmærksom på den begrænsede rækkevidde af forslaget, mener jeg alligevel, at det er vigtigt at hæfte sig ved den grundlæggende begrænsning, at alle private udlejningsejendomme, der ikke har nogen udvendig vedligeholdelseskonto, ikke er omfattet af lovforslaget. Her undtages de såkaldte småejendomme og samtlige ejendomme i uregulerede kommuner, dvs. omkring halvdelen af de private lejelejligheder. Af de resterende ejendomme er det kun de ejendomme, der har beboerrepræsentation, der vil være omfattet. Og så sker der endda en yderligere frasortering, idet projekter, hvor vedligeholdelsesandelen udgør mere end 25 pct., også undtages fra forslaget. Det vil f.eks. ramme vinduesudskiftninger, hvor vedligeholdelsesandelen normalt overstiger 25 pct.

Det efterlader et meget lille restpotentiale, som måske reelt er mindre end de 25 pct., forslagsstillerne selv peger på. I hvert fald står det slet ikke mål med forslagsstillernes ambitioner for forslaget. Forslaget er derfor heller ikke løsningen på det behov for nedbringelse af energiforbruget, som vi står over for. Lad mig alligevel knytte et par kommentarer til nogle af forslagene i B 168.

I dag er det et grundlæggende princip i lejeretten, at det er udlejeren, der som bygningsejer beslutter, hvilke forbedringer der skal udføres på ejendommen. Det princip brydes med det foreliggende forslag, idet initiativet til energiforbedringer lægges hos beboerrepræsentanterne. Og så kan huslejenævnet efter underretning fra beboerrepræsentanterne sågar pålægge udlejeren at gennemføre arbejderne, selv om udlejeren konkret ikke har mulighed for at opnå lånefinansiering af udgifterne. Der er således tale om et betydeligt indgreb i ejerens rådighed over sin ejendom.

Efter forslaget skal udlejernes manglende efterlevelse af huslejenævnets påbud også indgå i den såkaldte klippekortordning, hvilket indebærer, at udlejere i sidste ende kan frakendes retten til at administrere eller til at bestemme, hvem der skal administrere ejerens ejendomme med udlejede beboelseslejligheder.

Huslejenævnet har efter de gældende regler til opgave at træffe afgørelse, hvis der er uenighed mellem udlejer og lejer. Formålet med nævnene er at sikre lejerne og udlejerne en billig og hurtig løsning på de lejeretlige uenigheder, der kan opstå i et lejeforhold. Heri ligger også, at huslejenævnet ikke er egnet til at afgøre sager, som kræver en bevisførelse gennem eksempelvis vidneførelse. Sager, som kræver bevisførelse, hører da også i dag hjemme hos domstolene.

Det kan derfor undre, at forslagsstillerne indsætter huslejenævnet som en central aktør i forbindelse med en procedure, hvoraf dele nødvendigvis må kræve en tung og besværlig bedømmelse af et hændelsesforløb. Her tænker jeg især på forslaget om, at huslejenævnet skal kunne give udlejer pålæg om energiforbedrende arbejder, hvis beboerrepræsentationen uden held har forsøgt at indgå aftale med udlejeren om gennemførelse af et energiforbedrende projekt.

Hvornår er den betingelse opfyldt, og hvor stor en indsats skal beboerrepræsentanterne have lagt i at få en aftale i stand, før huslejenævnet kan anse indsatsen som tilstrækkelig? Det her må uden held siges at være et meget løst grundlag for huslejenævnet at træffe en afgørelse på, især når der tænkes på de vidtrækkende konsekvenser, et pålæg på længere sigt kan få for udlejeren.

Også forslaget om, at beboerrepræsentationen har anvist finansieringsmuligheder for projektet, giver mig anledning til betænkeligheder. Forslaget skal angiveligt forstås som en udvidelse af de eksisterende regler om, at beboerrepræsentationen kan foreslå gennemførelse af arbejder, der er angivet i en energiplan. I dag er udlejer vel at mærke ikke forpligtet til at udføre de foreslåede energiforbedringer. Efter de gældende regler er det således udlejeren, der bestemmer, om arbejderne skal gennemføres, mens udlejeren efter forslaget kan blive påbudt at gennemføre dem.

Det kan give problemer. Der er jo ikke nogen garanti for, at den enkelte udlejer har mulighed for at få et lån. Hvis udlejer ikke opnår finansiering, men beboerrepræsentanterne har opfyldt betingelsen om at anvise en finansieringsmulighed for projektet, skal udlejeren så kunne pålægges at udføre energiarbejderne alligevel for herefter at blive registreret efter lejelovens frakendelsesregler og i sidste ende miste retten til at administrere sin ejendom, hvis projektet ikke gennemføres. Dette må, som forslaget er udformet, være den logiske, om end absurde, konsekvens. Det er ikke gennemtænkt, og det er ikke seriøst.

Det har regeringen et bedre svar på. Vi har netop her i april offentliggjort regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. I denne strategi er der bl.a. indeholdt initiativer, der skal skabe bedre incitamenter for såvel lejere som udlejere til at gennemføre energibesparende foranstaltninger i den private udlejningssektor. Her satses der imidlertid - i modsætning til det fremsatte beslutningsforslag - bredt.

Regeringen satser på at fjerne de barrierer, der er for iværksættelse af energibesparende foranstaltninger. Det gør vi bl.a. ved en styrkelse af huslejenævnenes forhåndsgodkendelse af forbedringsprojekter. Herved opnår udlejer et bedre beslutningsgrundlag for et konkret forbedringsprojekt med sikkerheden for at kunne opnå den forhåndsgodkendte huslejestigning, hvis det forelagte projekt gennemføres.

Endvidere indgår som initiativ at give adgang til bedre vilkår for gennemførelse af energibesparende foranstaltninger, hvor der er totaløkonomi i projektet. Det betyder, at udlejer kan kræve en forbedringsforhøjelse for hele sin investering, hvis udlejeren kan dokumentere, at lejerens årlige besparelse på det reducerede energiforbrug udgør mindst samme beløb som den årlige forbedringsforhøjelse. Dette initiativ tjener jo samme formål som beslutningsforslaget, men rammer en meget bredere målgruppe, fordi det kan anvendes i alle private lejeboliger.

Det er ligeledes et af initiativerne at stille energimæssige betingelser til hele ejendommen som forudsætning for, at lejen kan fastsættes efter de gunstige regler i boligreguleringslovens § 5, stk. 2.

Endelig vil vi også øge lejernes muligheder for at gennemføre forbedringer, som kan reducere energiforbruget, ved at udvide lejernes individuelle råderet til det økonomiske niveau, der gælder for lejere i almene boliger.

Fælles for regeringens initiativer er, at de rækker vidt og sikrer parterne den retssikkerhedsmæssige garanti, som er afgørende i det danske retssystem. Samtidig sikrer de, at de energimæssige udfordringer, som vi står over for, bliver håndteret med den alvor, som de fortjener.

Regeringen forventer allerede i efteråret at fremsætte et lovforslag, der skal udmønte disse initiativer, og regeringen kan derfor ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag.

Tak til ministeren. Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Tak til ministeren for besvarelsen her. Når ministeren fokuserer på, at det her beslutningsforslag har en lille målgruppe, må jeg sige, at det jo ikke er de store ambitioner, regeringen har haft på det her område for at sikre energibesparelser i bygninger landet over, hverken i beboelsesbygninger og i offentlige bygninger.

Så kan jeg også høre på ministeren, at ministeren jo er virkelig opsat på, at der skal ske en hel masse nu. Så jeg vil bare spørge ministeren, om ministeren så kan garantere, at de forslag, som regeringen fremsætter nu her til efteråret, vil resultere i energibesparende foranstaltninger i lige så mange bygninger, som det her forslag lægger op til, nemlig ca. 5 pct. af den private udlejningsmasse.

Ministeren.

Jamen det må da forventes, at det giver et yderligere incitament for lejerne til at foretage energiforbedrende arbejder, at de nemlig får mulighed for at udføre mere omfattende energiforbedringer, f.eks. vedrørende regulering af varme og ressourcebegrænsende installationer i køkken og bad. Og jeg mener også, at incitamentet i det hele taget jo altså heller ikke bliver ringere af, at der samtidig nemlig bliver mulighed for at få en stor del af udgiften godtgjort ved fraflytning.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Fru Louise Schack Elholm som ordfører.

Dette beslutningsforslag fra Socialdemokratiet tilsidesætter den private ejendomsret. Det må jeg tage fuldstændig afstand fra. Den private ejendomsret er en afgørende rettighed i ethvert demokratisk retssamfund. Selv om der er behov for energiforbedringer i den private udlejningsboligmasse, er en tilsidesættelse af den private ejendomsret ikke bare et alvorligt skridt, det er et katastrofalt skridt at tage.

Hvis dette beslutningsforslag blev vedtaget, ville det være en de facto afskaffelse af private udlejningsboliger. Hvis det er Socialdemokraternes dagsorden, burde de åbent stå ved det. Socialdemokraterne pakker afskaffelsen af de private lejeboliger ind i en kåbe af gode undskyldninger om energiforbedringer. Der er behov for energiforbedringer i den eksisterende boligmasse, det er her potentialet for energibesparelser er størst. Men ligegyldigt hvor gode begrundelserne er, er det fuldstændig uacceptabelt at tilsidesætte den private ejendomsret.

Regeringen har fokus på energiforbedringer i forbindelse med dens oplæg om energistrategi. Det er vigtigt at have fokus på emnet med at energiforbedre i den eksisterende boligmasse, men det er ikke kun i den private udlejningsboligmasse, der er behov for energiforbedringer. Der er også behov for energiforbedringer inden for alle de andre boligformer.

Det kan derfor undre, hvorfor Socialdemokratiet så entydigt fokuserer på den private udlejningsboligmasse. Socialdemokratiet har jo ikke fremsat forslag om ejerboliger eller andelsboliger. Man kunne fristes til at overveje, om Socialdemokratiet også har en politik på dette område for energiforbedringer.

Med dette beslutningsforslag ønsker Socialdemokraterne altså at tilsidesætte den private ejendomsret ved, at huslejenævnet i visse situationer på beboerrepræsentationens opfordring skal pålægge udlejerne at gennemføre energiforbedringer. Huslejenævnet skal altså tilsidesætte den private ejendomsret, hvis beboerrepræsentationen beder om det i nogle givne situationer.

Venstre kan på ingen måde støtte tilsidesættelsen af den private ejendomsret. Venstre ønsker ikke at afskaffe private udlejningsboliger, og Venstre kan på ingen måde støtte beslutningsforslaget.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Kan Venstres ordfører så i sin egenskab af, ja, jeg tror faktisk det er Højesteret, Venstres ordfører giver sig ud for at tale for, herfra garantere, at hvis det her forslag blev vedtaget, så ville det være krænkende over for den private ejendomsret i en grad, så man ville tabe en sag ved Højesteret. Kan Venstres ordfører garantere det?

Ordføreren.

Altså, det her er helt klart en tilsidesættelse af den private ejendomsret. Det kan man ikke være i tvivl om, for det, forslagsstillerne ønsker at gøre, er at give andre end ejeren af den private udlejningsbolig ret til at bestemme, hvor meget udlejningsboligen skal istandsættes for, og hvor mange penge der skal bruges på det. Det er en fuldstændig tilsidesættelse af den private ejendomsret på det her punkt, og det kan der ikke være nogen tvivl om.

Hr. Thomas Jensen.

Jeg kan desværre have min tvivl om, hvorvidt Venstres ordfører har læst forslaget. Det, der er intentionen i forslaget, er netop også at give nogle incitamenter til udlejerne, for i dag er der jo rent faktisk nogle barrierer, der gør, at udlejerne ikke har nogen interesse i at gå ind og energirenovere. Det er det, forslaget lægger op til, og jeg ville egentlig gerne have, at Venstres ordfører kunne forholde sig til det.

Er det ikke korrekt, at vi med forslaget fra Socialdemokraterne lægger op til, at der skal være en dialog mellem beboerrepræsentanter og udlejere om, hvordan man skal få iværksat de her tiltag, og at alt det med at gå ind og være lidt mere hårdhændet over for udlejeren først er noget, der træder i kraft, hvis der udvises fuldstændig ligegyldighed fra udlejers side? Der er rent faktisk lagt op til positivt at gå ind og fjerne barriererne i en dialog med udlejerne. Kan Venstres ordfører ikke bekræfte mig i det?

Ordføreren.

Hvis det at fjerne barrierer handler om at fjerne ejernes ret til at bestemme over deres egen ejendom, så er det ganske rigtigt en måde at fjerne barrierer på, men jeg synes ikke, det er nogen særlig hensigtsmæssig måde at gøre det på.

Jeg synes, at man i stedet for skal se på de barrierer, der er, og så prøve at imødegå dem i stedet for bare at tilsidesætte den private ejendomsret. Det er jo fuldstændig uacceptabelt. Man kan da ikke bare sådan tilsidesætte den private ejendomsret. Hvad er det så for et samfund, vi lever i?

Tak til ordføreren. Det er fru Anita Knakkergaard som ordfører.

Forslaget er fremsat af Socialdemokratiet, der ønsker, at huslejenævnet på opfordring fra en beboerrepræsentation skal kunne pålægge udlejeren at gennemføre et projekt med energiforbedrende arbejder. Huslejenævnet skal have kompetence til at pålægge udlejeren at gennemføre et forarbejde til et projekt med energiforbedrende arbejder. Forarbejdet til energirenoveringsprojektet kan finansieres af ejendommens vedligeholdelseskonto. Boligreguleringsloven ændres til, at der ikke kan udlejes efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, førend ejendommen er i tidssvarende energimæssig stand. Af bemærkningerne fremgår det, at beboerrepræsentationens forslag skal vurderes af en energikonsulent, således at huslejenævnet har det rette grundlag at vurdere projektet på.

I Dansk Folkeparti står vi uforstående over for, at beboerne skal komme med forslag til et energirenoveringsprojekt, når alle er bekendt med, at udlejningsbyggeri skal være energimærket inden den 1. juli 2009. Vi ønsker ikke som Socialdemokratiet, at det igen skal koste beboerne penge at få en energikonsulent til at vurdere, så huslejenævnet har det rette grundlag for at vurdere beboernes projekt.

Lad os slå fast, at den indvendige vedligeholdelseskonto er lejerens, mens den udvendige vedligeholdelseskonto er ejerens. Det er ejeren, der indbetaler, og det er derfor fortsat ejeren, der bestemmer, medmindre ejendommen er dårligt vedligeholdt. Og her kan ejeren jo allerede i dag blive påbudt at vedligeholde.

Socialdemokratiet vil som sagt også lave boligreguleringslovens § 5, stk. 2, om, så det sikres, at udlejer ikke kan modernisere lejemålet, førend ejendommen lever op til en tidssvarende energimæssig stand. Jeg ved ikke, hvad Socialdemokraterne mener med tidssvarende energimæssig stand. Men man kan jo ikke få en udlejningsbolig fra 1920 op i samme stand som et byggeri fra 1980'erne. Loven tager jo udgangspunkt i den byggelov, der var gældende på det pågældende tidspunkt for byggeriet, så hvad mener ordføreren for Socialdemokratiet?

Ejeren bestemmer over den udvendige vedligeholdelse, og det nytter ikke, at lejerne vil lave lavenergiprojekter, så de kan spare i varmeudgifter, hvis ejeren kan se, at det er nødvendigt at udskifte tag. Der er jo også den skattemæssige side af sagen. Lejere kan jo ikke kræve, at vinduerne udskiftes til energiklasse, hvis ejeren for 5 år siden skiftede vinduerne ud. Vinduerne har en vis skattemæssig levetid, og udskiftes de inden, kan ejeren ikke trække det fulde beløb fra. Det siger forslaget heller intet om.

Dansk Folkeparti foreslog derfor på boligudvalgsmødet i går, at vi i begyndelsen af næste periode indkalder nogle eksperter, der bl.a. skal se på energimærkningen i forhold til byggeloven det år, boligen blev bygget, og også på den skattemæssige del. Her bør vi også se på, hvad der skal motivere udlejeren til at investere i et energiprojekt, når det er lejeren, der får den økonomiske gevinst. Jeg mener som sagt, at vi skal se på det i næste periode og sørge for at få undersøgt sagen ordentligt.

Jeg er på vegne af Dansk Folkeparti ikke positivt indstillet over for forslaget, som det foreligger, da jeg mener, at der faktisk kan være tale om ekspropriation. Og det vil vi ikke deltage i.

Tak til ordføreren. Det er fru Meta Fuglsang som ordfører.

Da SF's ordfører ikke kan være til stede i øjeblikket, skal jeg læse ordførertalen op her:

Danmark skal skære ned på energiforbruget. Det skal vi, fordi vores normale energikilder som olie svinder ind. Det skal vi, fordi vores klima ikke kan holde til vores nuværende CO2-udslip. Det skal vi, fordi det sparer penge at skære ned på energien. Af Danmark samlede energiforbrug bruges i dag ca. 40 pct. til drift af bygninger. Med så stor en andel er det oplagt at tage fat på reduktion netop på dette område, ikke mindst hvis man sammenholder det med, at meget af energiforbruget går til at fyre for gråspurvene, fordi den helt overvejende del af bygningerne er dårligt isoleret eller har vinduer, der lukker varme ud. Derfor er det for SF vigtigt, at vi sætter ind på at reducere energiforbruget i boligerne.

Dette beslutningsforslag vil gennemføre ændringer i lejeloven og boligreguleringsloven med henblik på at sikre, at der bliver iværksat energiforbedrende initiativer i den private udlejningssektor. Det støtter vi i SF. Alle sektorer må holde for, når vi skal reducere energiforbruget, og i dag er der alt for få private lejeboliger, der bliver energirenoveret. Derfor støtter vi i SF, at vi får løbende energirenoveringer i gang i de private lejeboliger. Det vil i mange tilfælde resultere i bedre indeklima og resultere i lavere huslejer, hvilket er noget, som vi alle er optaget af at sikre, og på bare mellemlangt sigt vil det kunne betale sig for udlejerne.

SF støtter beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Knud Kristensen som ordfører.

Beslutningsforslaget, som er fremsat, skal sikre, at den private udlejningssektor bidrager til en reduktion af energiforbruget i Danmark. Det er klart, at alle skal bidrage til en reduktion af energiforbruget, også den private udlejningssektor, for at vi samlet opnår den fastsatte reduktion. Der er en meget stor boligmasse i den private boligsektor, også en ældre del, hvor ikke alt er energirenoveret. Jo ældre ejendommene er, jo større behov er der for indsatsen. Beslutningsforslaget vil skævvride kravet over for udlejere, og det omfatter vel kun cirka halvdelen af de private udlejere. Det kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte.

Ud over det allerede fremførte, vil forslagsstillerne også have, at initiativet til energiforbedringer skal lægges ved beboerrepræsentanterne. Denne ret har udlejer og kun udlejer, som beslutter de bygningsmæssige forbedringer på sin ejendom. Forslaget vil også medføre, at Huslejenævnet kan pålægge en udlejer at gennemføre visse arbejder, som ikke kan finansieres. Det vil medføre en yderst besynderlig situation og en indgriben i udlejers muligheder for at prioritere investeringer i forhold til eventuelle planlagte budgetinvesteringer. Forslaget indeholder en stor bemyndigelse til Huslejenævnet, som Huslejenævnet ikke har muligheder for at træffe afgørelse i. Det er da helt utroligt, at vi i Danmark i 2009 skal opleve, at Socialdemokraterne i Danmark vil gennemføre kommunistiske tilstande på det private udlejningsområde.

Det vil have en uoverskuelig konsekvens at pålægge en udlejer ufinansierede investeringer, ikke bare specielt her i finanskrisen, men også i det hele taget, hvor selv fornuftige investeringer er svære, måske umulige, at realisere. Beslutningsforslaget mangler substans og kommer noget for sent i forhold til regeringens udspil og strategi for at reducere energiforbruget i bygningsmassen. Samtidig er der også taget initiativ til, at der skabes bedre muligheder for så vel lejer som for udlejer til at gennemføre energibesparende foranstaltninger i den private udlejningssektor.

Regeringen vil fjerne de eventuelle forhindringer, som der måtte være for at iværksætte energiforbedringerne i den private boligsektor. Det kan gøres, ved at forbedringsprojekter kan blive forhåndsgodkendt af Huslejenævnet, så lejer er bekendt med den efterfølgende huslejeforhøjelse. De initiativer og retningslinjer, som gennemføres i den private udlejning, skal tage udgangspunkt i en reduktion af energiforbruget, energiforbedringer og istandsættelser, som også er i overensstemmelse med lejeforhøjelserne, så det retssikkerhedsmæssigt er garanteret for så vel lejer som for udlejer. Og derfor kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte beslutningsforslaget.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Tak og tak til den konservative ordfører. Det var sådan set et af de mere morsomme ordførerindlæg, vil jeg sige.

Jeg vil kort og godt gerne bede den konservative ordfører om at definere kommunisme og derefter definere det kommunistiske i det her beslutningsforslag. Tak.

Ordføreren.

Nu levede jeg selvfølgelig ikke selv på den tid, hvor det begreb var mere kendt, end det er i dag. Men det er sådan, at med beslutningsforslaget her fratager man netop direkte ejeren, udlejeren, retten til, at denne selv har kompetencen til at iværksætte forskellige initiativer. Det er - kan man sige - udenforstående og lejer, der netop skal fremsætte forslag om, at nu skal det pålægges den pågældende at lave forskellige forbedringer.

Det er en fuldstændig uhensigtsmæssig måde at gribe tingene an på. Det er jo helt rimeligt, at det, som skal energirenoveres og istandsættes på den enkelte ejendom, er noget, der forudgående er aftalt, og det er noget, den pågældende lejer ved, hvad vil komme til at betyde for en huslejestigning. Det er klart, at en forbedring og en investering også skal forrentes.

Hr. Thomas Jensen.

Nu begynder jeg at blive i tvivl om årstallet på den konservative ordførers dåbsattest, hvis det er sådan noget med, at han ikke har levet på det tidspunkt, hvor der var nogen kommunistiske styrer i verden.

Men jeg kunne i hvert fald forholde mig til, at den konservative ordfører ikke rigtig kunne definere kommunisme. Derfor synes jeg også, det var fuldstændig nonsens, og det vil jeg så høre om den konservative ordfører bagefter kan bekræfte mig i. Når man ikke kan definere det målebånd, man lægger ud for det socialdemokratiske forslag, så kan man ikke bagefter slå det i hartkorn med noget, man ikke kan definere. Er det ikke sådan lidt at vrøvle?

Ordføreren.

Nej, det er slet ikke at vrøvle. Det er jo ganske enkelt et spørgsmål om, at det fra forslagsstillernes side her fremføres, at man fra anden side skal kunne pålægge én at lave nogle forskellige investeringer, og så er det jo sådan et meget kommunistisk styret system, som den pågældende hr. Thomas Jensen vil gennemføre.

Men det kan måske skyldes, at Socialdemokraterne flirter lidt for meget med SF for tiden. Det er i hvert fald en meget, meget farlig vej at betræde. Derfor kan vi selvfølgelig ikke støtte det forslag, som hr. Thomas Jensen har fremsat her.

Tak til ordføreren. Det er hr. Jørgen Poulsen som ordfører.

Ligesom det forslag, vi behandlede for lidt siden, indeholder det her forslag fra Socialdemokraterne om at fremme energibesparende renoveringer mange gode takter, og i Det Radikale Venstre er vi jo meget opmærksomme på alle tanker om at renovere energirigtigt. Det er egentlig også derfor, at vi er med i et forlig, som har til formål at nedbringe energiforbruget i boliger, og vi har netop i energiaftalen været med til at opstille konkrete mål for, hvad der skal gælde i byggeriet.

Vi er slet ikke uenige i intentionerne, og vi synes, det ville være utrolig dejligt, hvis der kunne komme flere ting på bordet. Vi forstår også, at ministeren faktisk er i gang med at forberede en række tiltag, som vi så vil høre nærmere om, men alt i alt kan vi næsten ikke få nok at det her, så vi glæder os til udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod som ordfører.

Da vores ordfører på området, hr. Frank Aaen, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne sige, at vi støtter intentionerne i Socialdemokraternes forslag, og vi synes, at det rigtig vigtigt, at der kommer gang i energirenoveringerne også i de private boliger. Der er i den grad behov for, at vi både af hensyn til klimakrisen og af hensyn til den økonomiske krise så hurtigt som muligt får sat gang i energirenoveringer, og det er en oplagt mulighed for både at gøre noget for at få folk i arbejde og for at gøre noget for at nedbringe energiforbruget og dermed hjælpe i forhold til klimakrisen.

Tak til ordføreren. Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Thomas Jensen.

Tak til ministeren, og tak til ordførerne. Det er jo ofte sådan, at når vi diskuterer klima her i Folketinget, kommer det til at handle om at leve op til internationale forpligtelser og målsætninger, og det ender ofte i sådan et slagsmål på tal og opgørelsesmetoder. Men det, jeg synes vi skal måle os selv på i dag, når sådan en folketingssamling her snart er forbi, er, om vi - hver gang der har været fremsat forslag, der kan fremme energibesparelser, fremme reduktionen af CO2-udslippet og på den måde sikre vores børn og børnebørn en renere verden - så samstemmende har bakket op om de små tiltag, der tilsammen udgør et kæmpe skridt hen imod at imødegå klimaudfordringen.

Tidligere i år har vi jo behandlet renoveringspuljen på 1,5 mia. kr. til boligforbedringer, og her blev hverken klimaet eller de private udlejningsejendomme eller den almene boligsektor tilgodeset, og man kan så kort konkludere, at renoveringspuljen fuldstændig forspildte chancen for, at der kunne iværksættes energibesparende tiltag, og den forspildte fuldstændig chancen for, at man kan imødekomme de barrierer, som der er inden for den private udlejningssektor. Det er jo bl.a. det, som det her beslutningsforslag prøver at råde bod på.

Socialdemokraterne vil med forslaget sikre, at nye lejere, som flytter ind i topmoderniserede lejligheder med nye køkkener og badeværelser, også sikres, at der ikke er utætte vinduer, at væggene ikke er kolde, at det ikke trækker, og at varmeanlægget ellers er tidssvarende med termostater og det hele. Socialdemokraterne vil med forslaget sikre, at der bliver iværksat energiforbedrende initiativer i den private udlejningssektor.

Som det også er blevet nævnt flere gange af ordførerne heroppe, er det helt korrekt, at der er store energibesparelser at hente i den eksisterende boligmasse. Og her udgør den private udlejningssektor jo hele 19 pct. af den samlede boligmasse. Derfor er det et væsentligt sted at gå ind og tage fat og se på de barrierer, der måtte være inden for den private udlejningsmasse.

Det, som vi hører fra den byggetekniske sagkundskab på det her område, er, at vi i dag kan nedbringe energiforbruget med 30 pct. i de her bygninger ved hjælp af de energibespareløsninger, der eksisterer i dag. Og hvis vi er innovative og arbejder på at skubbe på på det område, kan vi nedbringe energiforbruget med yderligere 30 pct. i løbet af de kommende 20 år.

Så det er vigtigt at skabe nogle økonomiske incitamenter, så danskerne fremover i langt højere grad vælger de rigtige energirenoveringer af deres boliger. Med den energiaftale, vi indgik i februar 2008, er der opstillet målsætninger om, at vi skal nedbringe bruttoenergiforbruget med i alt 4 pct. frem til 2020, når vi tager udgangspunkt i 2006. For de forskellige ejer- og lejerboligtyper er der så forskellige barrierer, der skal overvindes, for at vi kan nedbringe bruttoenergiforbruget.

På det private udlejningsmarked, som det her forslag handler om, er det desværre kun et fåtal af udlejere, som investerer i energibesparelser. Det skyldes især tre barrierer hos udlejerne: For det første betales varmeregningen fuldt ud af lejeren, så udlejeren taber ikke penge på manglende energiforbedringer; for det andet bor udlejeren ikke selv i ejendommen og har derfor ikke de daglige gener, der er for familier, der bor i ejendommen, i form af f.eks. utætte vinduer og manglende hulmursisolering; og for det tredje er modernisering ved genudlejning en stopklods for energibesparende tiltag, simpelt hen fordi udlejeren hellere investerer i modernisering før genudlejning end i energibesparende forbedringer. Udlejeren erstatter hellere et gammelt toilet eller gammelt køkken med et nyt, end han eller hun investerer i en bedre klimaskærm. Det skyldes, at de gennemgribende forbedringer, hvor udgifterne overstiger et bestemt antal kroner pr. kvadratmeter, giver udlejeren ret til at opkræve en ekstraordinært høj leje, nemlig en leje efter det lejedes værdi, hvilket reelt vil sige markedsleje.

Socialdemokraterne ønsker med det her forslag at fjerne de her tre barrierer og sikre, at den private udlejningssektor i fremtiden kommer til at bidrage langt mere til at nedbringe energiforbruget og CO2-udledningen. Herudover betyder forslaget, at lejerne selvfølgelig kommer til at få forbedret deres indflydelse på deres nære bovilkår.

Da det her er et beslutningsforslag, har det jo til hensigt at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag på området, som skal sikre energibesparelser i private udlejningsejendomme. Og nu kan jeg så fornemme på den opbakning, der har været fra ordførerne, at der ikke er opbakning hele vejen rundt, men hvis det var sådan, at der var det, var det jo ministeriets dygtige embedsmænd og embedskvinder, som skulle forestå at sammenskrive det med love f.eks. på skatteområdet, som det har været nævnt af Dansk Folkeparti, og med andre lovgivningskomplekser, så vi var sikre på, at det hele hang sammen med den øvrige gældende lovgivning.

Så alt det tekniske burde vi egentlig kunne se bort fra og så bare i dag fokusere på, at det her forslag er noget, der sikrer, at vi kan få iværksat nogle energibesparelser, få reduceret CO2-udslippet og få sat gang i en masse energirenoveringer i den private udlejningssektor. Og hvad er det, det handler om? Somme tider bliver det, når man taler om energibesparelser, sådan lidt en raketvidenskab, men det er egentlig meget simpelt. Spørger man energikonsulenter, hvad det er, der skal sikres i de her private udlejningsejendomme, siger de, at det drejer sig om nogle ordentlige vinduer, der er tætte, at der er et varmeanlæg, der er tidssvarende med termostater og det hele, og så at ydervæggene er isolerede, og det kan man gøre ved hulmursisolering, og man kan også gøre det indefra ved at opsætte isolerende plader.

Jeg vil godt lige ridse op, hvad det er, det her forslag sikrer. Det sikrer nemlig beboerdemokratiet, idet det er et beboermøde, som skal træffe beslutningen, inden beboerrepræsentationen kan gå videre med forslaget til huslejenævnet. Og selvfølgelig ligger der den sædvanlige mindretalsbeskyttelse i det her forslag, sådan at der ikke bliver truffet nogen beslutninger hen over hovedet på nogen af beboerne i de private udlejningsejendomme.

Så er der også i det her forslag en sikkerhed for, at der bliver gennemført et forprojekt, hvor man har personer med faglig viden, der bistår med at finde ud af, hvad det er for nogle tiltag, der kan blive iværksat, hvilket besparelsespotentiale der er, men også en bistand til at vurdere økonomien i det, sådan at vi sikrer os, at man ikke går i gang med nogle urentable projekter, hvor man ikke får ret mange energibesparelser for pengene.

Derudover er der også en lang række tiltag i det her forslag, som skal sikre, at udlejer får den mindst mulige økonomiske belastning, idet vi påpeger, at det skal være henstående på ejendommens vedligeholdelseskonto, som skal dække forundersøgelsen og de energiforbedrende arbejders vedligeholdelsesandel. Det påpeges også, at der er en overgrænse på udlejers økonomiske udlæg i forbindelse med finansieringen og i de energiforbedrende arbejders vedligeholdelsesdel. På den måde er det ikke sådan noget, der går hen og bliver en kæmpestor økonomisk byrde for udlejeren.

Derudover er der oplæg til en dialog mellem udlejer og lejer, så de i samarbejde kan finde en dækning for den vedligeholdelsesandel, der er i det energiforbedrende projekt. Det er så nogle penge, som udlejer vil kunne få dækning for, hvis der ikke er et tilstrækkeligt indestående på ejendommens vedligeholdelseskonto.

Alt i alt er der i det her forslag en sikkerhed for, at der ikke udlejes gennemgribende moderniserede lejemål, hvis ikke ejendommen har fået iværksat de rette energibesparende tiltag. Kort sagt er der taget højde for demokrati, bæredygtighed og incitamenter for udlejere til at gå i gang med energibesparende projekter i private udlejningsejendomme.

Nu har jeg siddet dernede og lyttet til de forskellige ordførerindlæg, og jeg vil sige tak til Enhedslisten og SF for opbakningen til forslaget, og jeg ser også frem til den positive opbakning i det videre arbejde i Boligudvalget på det her område. Vi har jo tit kunnet arbejde sammen om de her energitiltag.

Det Radikale Venstre vil jeg kvittere for den positive tilgang, og at vi også kan komme i gang i udvalget med at konkretisere, hvad det er, det her forslag går ud på, sådan at vi måske, hvis det falder i den her samling, kan få det genfremsat i den kommende samling i forbedret form.

Til ministeren vil jeg sige, at ministeren spillede ud med, at der var masser af ting på vej fra regeringens side, og det vil jeg så sandelig håbe, for nu har jeg jo selv siddet med til energiforhandlinger og opfølgningen på energiforhandlingerne, og det har virkelig været en lang kanotur ud i sivene. Vi har ventet og ventet på de rapporter, som ministeren har henvist til, og derfor vil jeg håbe, at det er en ny dagsorden, der kommer fra regeringens side. Vi har jo i foråret her i Folketingssalen under behandlingen af renoveringspuljen set, at regeringen er blevet trukket rundt i manegen af Dansk Folkeparti. Renoveringspuljen kommer jo slet ikke til at få den energibesparende effekt, som den kunne have fået, hvis man havde målrettet renoveringspuljen til energibesparende projekter. Så derfor håber jeg så sandelig, at der er en sol, der er ved at stå op for regeringen der, og at vi kan komme i gang med virkelig at få lavet nogle tiltag i forhold til de forskellige boligformer.

Til Venstres ordfører må jeg sige, at jeg desværre kan konstatere, at Venstres ordfører jo ikke kunne garantere mig, at det her forslag vil være i strid med grundloven, og man kunne heller ikke garantere mig, at det ville falde, hvis det kom for Højesteret, i forhold til den private ejendomsret, så det må vist bare være et postulat fra Venstres ordfører.

Til den konservative ordfører vil jeg sige, at det hele endte i nogle mærkelige definitioner af kommunisme og sådan noget og en afvisning af forslaget, så det vil jeg ikke gå nærmere ind i.

Til Dansk Folkepartis ordfører vil jeg sige, at jeg synes, der er ved at komme nogle gode og positive signaler fra Dansk Folkeparti - både i Boligudvalget og også her fra talerstolen i dag, nemlig at Dansk Folkeparti vil til at have mere fokus på, hvordan man kan lave energibesparende tiltag i forskellige boligtyper. Så jeg ser meget frem til, at vi i næste samling i Boligudvalget kommer til at arbejde mere indgående med sådan nogle forslag her, og måske kunne Dansk Folkeparti også være med til at presse lidt på i regeringen.

Tak til ordføreren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.