Datagrundlag

De relevante data for undersøgelsen er hentet fra officielle hjemmesider for derespektive trafikselskaber, der forestår driften i de pågældende storbyer:København: Movia www.movia.dkBerlin: BVG www.bvg.deAmsterdam: GVB www.gvb.nlParis: RATP www.ratp.infoStockholm: SL www.sl.seRom: www.metroroma.itFor Roms vedkommende har den officielle hjemmeside imidlertid, så vidt detses, ikke prisinformationer, hvorfor oplysningerne her er uofficielle, men pri-sen på 1 euro for en kontantbillet bekræftes af adskillige kilder at have væretgældende i lang tid. Dette ses bl.a. påhttp://www.rome.info/transportation/tickets

Sammenlignelighed

De seks byer er nogenlunde sammenlignelige med hensyn til størrelse (byom-råder med over 1 mio. indbyggere). Der må dog tages en række forbehold, somvanskeliggør sammenligninger på tværs af byerne:Varierende og komplicerede rabatsystemerTillæg i nogle byer for bestemte dele af den kollektive trafik, eller re-striktioner på anvendelsen af transportmidler.Gyldighedsbestemmelserne varierer meget, såvel i tid, omstigningsmu-ligheder, som fleksibilitet.For Stockholms vedkommende er tallene er præget af en usædvanlig lavkronekurs, som det ikke har været muligt at lave en aktuel købekrafts-justering for.

Udgangspunktet er standardbilletter. Særlige rabatter til bestemte grupperindgår ikke i sammenligningen.

Zonesystem

Hvad angår zonesystem, bemærkes det, at København må anses for at have etmeget detaljeret zonesystem, som blandt de undersøgte byer kun finder sam-menligning i Amsterdam og delvist i Paris. Der er generelt ca. 4-5 km. gennemen zone i København, mens der er ca. 8-10 km gennem en zone i Amsterdam.Nogle zoner i København er dog markant større, navnlig zone 1 og 2, der pri-mært omfatter Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Paris haret system med zoner i ringe, og disse skønnes gennemsnitligt at have omtrentsamme størrelse ved rejser ud fra centrum som Københavns zoner, om end deter svært at lave en eksakt bedømmelse heraf.Hvad angår selve Berlin, Stockholm og Rom, er der reelt en enhedstakst uansetrejsens længde.

Takstsystem

Til belysning af taksterne i byerne betragtes de mest almindelige billettyper, pået så vidt muligt ensartet grundlag:

Priser

Priserne er omregnet fra lokal valuta (euro og svenske kroner) til danske kronermed valutakurser pr. 18. juni 2009.I nedenstående tabeller over priser er der endvidere beregnet en pris justeretfor forskelle i prisniveau i de enkelte lande. Dette er gjort for at give et mereretvisende billede af den reelle pris på billetterne, da den aktuelle valutakursikke altid giver et entydigt billede af den reelle pris på tværs af landegrænser.En simpel omregning med valutakurser vil således være et udtryk for, hvorle-des en person fra Danmark vil opleve priserne i et andet land ud fra sit egetlands prisniveau. Har de andre lande imidlertid et andet prisniveau, vil de op-leve prisen på en billet anderledes.Man opererer ved beregninger af forskelle i prisniveau med en såkaldt ”kurv” afvarer, hvor man vægter priserne ift. hvad en typisk husholdning vil købe. Ved atsammenvægte varerne i denne kurv, får man således et udtryk for, hvad enhusholdning forventeligt vil opleve af udgifter til deres typiske indkøb.Dette indebærer så, at hvis et land har et lavere prisniveau – udtrykt ved dennekurv - end et andet, vil en konkret vare også typisk være billigere for indbyg-gerne i det konkrete land, for ikke at – så at sige – tynge mere i budgettet ogdermed nødvendiggøre, at man mindsker sit forbrug af andre varer forholdsvistmere end herhjemme.En – lidt simpel – måde at illustrere dette på, er ved det såkaldte ”Big Mac-indeks”. Her sammenlignes prisforskelle i en Big Mac på tværs af landegræn-ser, omregnet til en fælles valutakurs ved gældende kurser. Hvis vi fx antog aten Big Mac kostede 10 kroner i Italien, mens den kostede 20 kroner i Danmark,ville dette give et prisniveau, der var dobbelt så højt i Danmark som i Italien.Hvis samtidig en busbillet koster 20 kroner i Danmark og 10 kroner i Italien,ville man for at kunne købe fx en busbillet mere begge steder være nødt til atKort strækning (kun Berlin, indgår ikke i undersøgelsen)Kontantbillet (varierende regler for anvendelse)Klippekort (tilbydes ikke i Berlin og Rom)Periodekort (følger kalendermåneden i Rom)

mindske sit forbrug af Big Macs med en, altså ville den oplevede pris, når manskal ”vælge” sit forbrug være den samme.I stedet for en Big Mac kan man operere med prisen for en ”kurv” af repræsen-tative varer for en typisk husholdning. Et lavere prisniveau målt ved dennekurv i et land må derfor også nødvendigvis medføre, at busbilletter skal værebilligere ift. Danmark for ikke at tynge husholdningsbudgettet mere i det på-gældende land.Ved prissammenligninger kunne det endvidere være relevant at korrigere forforskelle i den disponible indkomst, altså efter skatter og afgifter mv. Det fore-kommer imidlertid usikkert at korrigere herfor, da indkomstspredningen, altsåforskellene mellem høje og lave lønninger, varierer fra land til land. Dertil erdet ikke givet, at brugerne af den kollektive transport er repræsentative for be-folkningen som helhed.Ud over en omregning med valutakurser er det derfor valgt at lave en sammen-ligning med en korrektion for forskelle i prisniveau mellem landene. Indekseter fx 139 for Danmark og 103 for Tyskland, så omregningen fra fremmed valutamed justering er for Tysklands vedkommende fremkommet ved at gange medeurokursen (pt. 744,40) og 139/103=1,35 – og tilsvarende for de øvrige lande.Det skal i øvrigt bemærkes, at Danmark har et meget højt prisniveau i interna-tional sammenhæng, og det højeste i hele EU, og at priserne på de enkelte vareri andre lande som udgangspunkt derfor bør forventes at opleves billigere fordanskere.

Kontantbilletter

Ved en direkte sammenligning af, hvad der for København svarer til en kon-tantbillet for 2 zoner med den billigste billet, der giver de samme muligheder iandre byer, fås følgende resultat (afrundet til nærmeste 50 øre):København Berlin Amsterdam Stockholm Paris Rom21,00 15,5012,0027,00 12,00 7,5021,0021,0016,0032,50 15,50 10,00

Det skal bemærkes, at tilgængeligheden for billetter varierer. I Rom kan billet-ter således ikke købes i busser, men skal købes i kiosker eller særlige maskiner,andre steder koster det ekstra at købe billetten i bussen, hvilket tallet forStockholm er baseret på – her ville der således ved køb af kontantbilletter førindstigning i bussen være en rabat på 25 %. I Berlin kan billetterne ikke brugestil returrejser, hvilket potentielt indebærer en merpris, da Movia-billetter ikkehar den samme restriktion, hvorfor man i København modsat Berlin har mu-

ligheden af en returrejse på samme billet og følgelig en indeholdt merværdi afen kontantbillet.Desuden er der betydelige forskelle i tidsgyldigheden, hvor København øjen-synlig er den eneste by, der tillader at en rejse færdiggøres udover tidsgyldig-heden, såfremt den er påbegyndt før den udløb.

Klippekort

Der er øjensynlig ikke en klippekortsordning i Berlin og Rom, men der findessammenlignelige ordninger i de øvrige byer, dog med forbehold for zonestruk-turen. Prisen pr. tur ved anvendelse af klippekort svarer til følgende:København Amsterdam Stockholm7,5015,5013,0022,0011,0015,5010,0018,0013,0022,0015,0018,00Paris8,508,5011,0011,00

Her ses der en klar tendens i København (og Amsterdam) til at tage hensyn tilkortere rejser, mens de øvrige byer har prioriteret et enhedssystem på bekost-ning heraf.

Periodekort

Der findes periodekortordninger i samtlige byer. De er generelt på månedsba-sis, mens zoneinddelingerne er forskellige – og helt fraværende fsva. periode-kort i Stockholm og Rom.Månedsvist vil prisen for, hvad der – skønsmæssigt - i København svarer tilhhv. 2 og 4 zoner være følgende:København Berlin Amsterdam Stockholm Paris Rom320536298468 410 223585536489468 671 223320723402556 528 298585723660556864298

Sammenhæng mellem billettyperne

Ud fra rejsehjemmelsundersøgelsen ses det, at kontantbilletter udgør en min-dre del af det samlede antal rejser, det drejer sig om ca. 8%, mens såvel klippe-kort som periodekort står for ca. 1/3 af rejserne hver især, mens resten overve-jende er særligt rabatterede billettyper.Der kan være driftsøkonomiske bevæggrunde til at holde prisen for kontantbil-letter markant over prisen for klippekort mv. for at minimere salget af kontant-billetter, der er tidskrævende for chaufføren.

Konklusion

Rom forekommer at være billigst på kontantbilletter efterfulgt af Amsterdam,mens Stockholm ligger i den dyre ende. København forekommer forholdsvisdyr på kontantbilletter, der imidlertid kun udgør ca. 8 % af det samlede antalrejser. Korrigeres der for forskelle i prisniveau ligger København imidlertid påniveau med Berlin og Paris, mens Amsterdam er ca. 25% billigere. Billetsyste-met i København giver desuden bedre muligheder for at vælge andre billettypermed betydelige rabatter i form af klippekort og periodekort tilpasset den enkel-te rejsendes behov, også i kraft af at der er en betydelig graduering ift. afstandei form af zonesystemet.I forhold til rejsedistancer har man i København større valgfrihed end i flereandre byer. Man betaler ved fx periodekort således kun for de zoner, der svarertil den distance, man rejser. I byer med enhedstakster vil man være nødt til atbetale fuld pris uanset den faktiske rejselængde. Følgelig koster periodekort til,hvad der svarer til 2 zoner ca. 70% mere i Berlin end i København. Man betalerderfor i mindre grad for andre passagerers rejser via egen billetpris, hvis mankun foretager korte rejser, end det vil være tilfældet i Berlin og Stockholm,navnlig på periodekort.Justeres der for forskelle i prisniveau, er billedet som sagt et andet, da det dan-ske prisniveau generelt ligger markant over de øvrige lande, der deltager i un-dersøgelsen. I så fald er København lidt dyrere på klippekort end Amsterdamog Paris på korte distancer, mens Rom er den eneste by, der er billigere måltmed korrektion for prisniveauet ved køb af såvel 2 som 4-zoners månedskort.Således kan København forekomme dyr, hvis man kun tager valutakursen i be-tragtning, men hvis man korrigerer for det generelle prisniveau ligger taksternepå kollektiv trafik overvejende på linje med de andre storbyer – dog med storeforskelle mellem de enkelte billettyper.

Sammenligning af takster i den kollektive trafik i seks europæiske

storbyer