Det er jo altid fascinerende at blive beskyldt for at være uansvarlig af en politiker, som uden at blinke har været villig til at indføre et skattestop for arbejdsfri indkomster, når jeg kommer og foreslår takststop på bustaksterne. Det synes jeg et eller andet sted er fascinerende, for det siger jo, at de forskellige politiske partier stadig væk varetager forskellige interesser og gør det rimelig tydeligt og rimelig klart.
For det her forslag kan vel med rette kritiseres for at være utilstrækkeligt, alt for meget præget af pragmatisme, forstået på den måde at komme stikkende, som Enhedslisten gør her, med et takststop, et prisstop, efter at man har haft år efter år med voldsomme prisstigninger på den kollektive trafik, er i virkeligheden ganske utilstrækkeligt og måske i virkeligheden en fornærmelse mod brugerne af den kollektive trafik. Men set på baggrund af den debat, der har været i dag i Folketinget, kan man jo konstatere, at selv om det er pragmatisk i forhold til virkeligheden og de virkelige udfordringer, så er det åbenbart lidt for voldsomt i forhold til folketingsflertallet. For ellers har det jo været sådan - heldigvis da - at de partier, der sådan lidt på skift har haft regeringsmagten i Danmark, jo har kunnet fortælle, hvordan de hver især har haft regeringsmagten på tidspunkter, hvor priserne i den kollektive trafik er steget langt mere end de almindelige priser, langt mere end lønningerne, og som jeg jo også har påvist, langt mere end de udgifter, der er ved at bruge den private individuelle trafik. Og netop i den situation kunne der vel godt være partier, der sagde, at måske er det der med at begrænse prisstigningerne til at følge pris- og lønudviklingen ikke tilstrækkeligt. Det kunne godt være, at vi skulle prøve med et stop, indtil vi finder en mere holdbar og langsigtet løsning.
Jeg helt enig med hr. Johs. Poulsen fra Det Radikale Venstre i, at diskussionen om, hvordan vi skruer en takststruktur sammen i forhold til den kollektive trafik, ikke er så enkel, at man bare kan slynge et beløb ud eller for den sags skyld sige, som Enhedslisten jo altså har en tilbøjelighed til at sige, at det burde være gratis, fordi der er mange hensyn, der skal tages. Så jeg er helt enig i, at vi har brug for en langsigtet løsning, som er langt mere holdbar end et prisstop. Prisstoppet er en nødløsning, og selvfølgelig kan man sige, som adskillige ordførere og ministeren har været inde på her i dag: Jamen 4,8 pct., de mennesker har klaret 10 pct. for nogle få år siden, 7 pct. nogle år før, de har klaret lidt af hvert, så hvorfor skulle 4,8 pct. være noget som helst problem næste år? Det synspunkt kan man selvfølgelig godt indtage.
Enhedslistens udgangspunkt er, at det er absurd og besynderligt, at vi i et Folketing, hvor der er et klart flertal for - indimellem næsten enighed om - at gøre det attraktivt at bruge den kollektive trafik, også af hensyn til dem, for hvem det er nødvendigt at bruge biler. Altså hvis folk går over i den kollektive trafik, vælger at tage tog, vælger at tage bus i Københavnsområdet f.eks., eller cykle i større udstrækning, end de gør i dag, så ville det også være en lettelse for de mennesker, der kører i bil, fordi de ville blive fri for hele tiden at skulle holde i kø. Der er lavet omfattende regnestykker på, hvad det koster samfundet. Det er godt nok omfattende regnestykker, der som regel skal bruges som argument for, at man skal have flere motorveje, men regnskabet gælder vel lige så godt i forhold til den samfundsmæssige gevinst, der ville være, hvis folk valgte nogle transportformer, som ikke fyldte så meget.
Der synes vi jo, at nogle sammenligninger er vældig gode, rigtige, relevante og interessante, og det er selvfølgelig de sammenligninger, som vi selv vælger - det medgiver jeg. Men jeg synes faktisk, at det, at man i en række andre europæiske storbyer har forstået, at kombinationen af begrænsning af biltrafikken og det, at man sikrer, at man har et - både hvad angår kvalitet og frekvens for afgange og pris - konkurrencedygtigt kollektivt alternativ, faktisk er en del af det, som er med til at skabe nogle byer, som fungerer, og som lever, og at man af den grund nu opererer med priser på den kollektive trafik, som er langt lavere, end den er i København og andre større byer i Danmark.
Det synes vi faktisk er en relevant sammenligning, og indimellem tales der jo både om benchmarking og alt muligt her i Folketinget, og det er godt, at Dansk Folkeparti synes, at erfaringer, der hentes uden for Danmark, som regel er skadelige, men der er andre partier her i Folketinget, som indimellem synes, at det at sammenligne sig med andre europæiske lande eller andre lande i verden er en god idé. Der må vi bare sige, at som det har udviklet sig i Danmark i dag, er den kollektive trafik et af de områder, hvor vi med god grund kan hente masser af inspiration i andre lande, også når det handler om prisudviklingen. Selvfølgelig kan det få enhver bilist til at få nervøse trækninger, når Enhedslisten snakker om benzinpriser på 27 kr. pr. liter - og selv om jeg hele tiden bliver ved med at sige, at det har vi ikke foreslået, for det har vi ikke, så er det alligevel værd at give det ligesom en tanke, at de mennesker, der i alle de år har været afhængige af den kollektive trafik, har altså måttet opleve nogle prisstigninger, som svarer til, at benzinen kostede 27 kr. pr. liter.
Jeg afslører jo næppe nogen hemmelighed, når jeg siger, at enhver undersøgelse af, hvilke mennesker det er, der bruger den kollektive trafik, jo altid når frem til, at det er nogle af de økonomisk dårligst stillede i vores samfund. Det er de unge, og det er lige meget, de bliver rige engang, i hvert fald nogle af dem - hvis de kommer fra de rigtige familier - men det er også de ældre, og de bliver nok aldrig rigere, end de er, og så er det jo en stor gruppe mennesker med relativt lave indkomster, som heller ikke nødvendigvis bliver voldsomt meget rigere, som altså har måttet acceptere en prisudvikling, om hvilken jeg er fuldstændig sikker på, at hvis den havde ramt ministeren, så havde reaktionen været skarp og kraftig.
Det er den situation, hvor Enhedslisten har brugt stærke ord i beslutningsforslaget, og jeg medgiver gerne, at de stærke ord kunne vi også have brugt tidligere. Jeg tror, at tidligere transportministre ville kunne sige til den nuværende transportminister, at det også skete i deres tid, og det skete faktisk også, da vi havde skiftende socialdemokratiske transportministre, som jo ikke alle var præget af den store kærlighed til den kollektive trafik. Det er jo alt sammen kommet til de fleste sådan hen ad vejen.
Men det underlige er bare, at det ingen konsekvenser får, når vi snakker om taksterne. Vi accepterer, at taksterne fortsætter med at stige, på trods af at det ville være oplagt at sige, at vi nu tager en pause, får det her område gennemanalyseret og finder ud af, hvordan vi kombinerer kvalitetsforbedringer med et takstsystem, som gør, at folk, de steder hvor vi synes det er relevant, vælger den kollektive trafik. Og så får de alligevel gratis transport ovre hos Johs. Poulsen og i andre mindre - hvis man tør bruge det udtryk - jyske byer, fordi der jo dér er så få, der bruger det, at det slet ikke kan betale sig at kræve pengene op. Og så er man jo blandt jyder dog ikke så principfaste i retning af, at det skal koste penge at køre med kollektiv trafik, så man ligefrem vil betale til, at folk skal betale, det vil man dog ikke ligefrem give et ekstra tilskud til. Så på den måde er det jo blevet gratis at køre bus i mange jyske byer, og det er jo en vældig god ting.
Jeg vil sige, at det jo var glædeligt at høre, at Socialdemokraterne synes godt om vores forslag. Jeg ville blive endnu gladere, hvis Socialdemokraterne ville støtte vores forslag. Jeg håber i hvert fald på, at vi kan være enige om, at når vi nu igen får en socialdemokratisk ledet regering, så skal vi ikke i den situation, at der kan stå borgerlige ordførere herinde og pege på takstudviklingen inden for den kollektive trafik og sige: Det var jo bedre under den borgerlige regering. I så tilfælde kan jeg i hvert fald love den socialdemokratiske ordfører og Socialdemokraterne, at man så vil få et besværligt liv her i Folketinget.
For vores klare udgangspunkt er, at der skal sættes en stopper for prisstigninger i den kollektive trafik, og i virkeligheden at de jo skal bringes ned. Vi har stillet forslag om, at det højst må koste 10 kr. i de store byer, og det forslag mener vi da stadig. Det har vi også anvist finansiering til, selv om jeg er sikker på, at der hos Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti ikke er den store begejstring for vores finansiering, men også det skal vi jo sikkert aftale med nogle andre. Jeg håber derfor, at vi kan finde en løsning på det hen ad vejen.
Vi er selvfølgelig glade for, at SF også i denne sag er det parti, der ligger tættest på os. Det er glædeligt, hver gang vi kan blive bekræftet i det, og det sker dog trods alt med jævne mellemrum. Selv om det ofte mest er udtryk for, at de andre partier virkelig er på vildveje, så er det da i det her tilfælde i hvert fald udtryk for en meget positiv ting.
Selv Det Radikale Venstre havde jo venlige bemærkninger til vores forslag, og jeg håber da på, at hr. Johs. Poulsen har skruet sit forlig så listigt sammen, at vi kan være sikre på, at Det Radikale Venstre efter et valg kan blive en del af det flertal, der sørger for, at vi får bragt taksterne på den kollektive trafik ned. Og hvis det er udgangen på den her historie, at vi kun skal vente til efter et valg med at få nogle forbedringer, så er det her jo bare den lange liste af ting, der skal laves om i det her land efter VK-regeringen.