Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 162:

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af lejeres retsstilling i forbindelse med usunde lejeboliger, f.eks. som følge af skimmelsvamp og lign.

Af Thomas Jensen (S) og Sophie Hæstorp Andersen (S).

(Fremsættelse 03.04.2009).

Forhandlingen er åbnet. Indenrigs- og socialministeren.

Socialdemokraterne har igen i år fremsat et beslutningsforslag, der efter forslagsstillernes anbefaling skal give lejerne en bedre retsstilling, hvis der opstår skimmelsvampangreb i deres boliger. Dette års beslutningsforslag angiver at være en opfølgning på tidligere fremsatte forslag. Begrundelsen for forslaget er en præcisering af den linje, der lå i de to foregående forslag, idet en række sager på dette område angiveligt har afsløret en katastrofal mangel på initiativ fra de ansvarlige myndigheders side.

Lad mig gentage, hvad min forgænger også sagde i forbindelse med behandlingen af de tidligere beslutningsforslag. Det er dybt ulykkeligt, når borgere udsættes for et indeklima, der er skadeligt for deres helbred, og det gælder, uanset hvem der har ansvaret for forholdene og hvilken boligform der er tale om. Derfor har vi også et regelsæt i byfornyelsesloven om kommunernes pligt til at føre tilsyn med sundheds- og brandfarlige forhold i den eksisterende bygningsmasse.

Regelsættet blev ændret med virkning fra den 1. juli 2008. Kommuner fik dermed bedre muligheder for at gribe ind over for boliger med fugt og skimmelsvamp til gavn for beboerne. Ændringerne betyder, at kommunerne nu som led i deres tilsynsforpligtelse kan gennemføre destruktive indgreb i bygningen uden ejerens medvirken, hvis det er nødvendigt for at afklare, om der er fugt og skimmelsvamp, eller for at afdække årsagen til problemet. Herudover har kommunerne fået mulighed for at give ejeren påbud om at afhjælpe kondemnable forhold inden for en frist. Endelig har kommunerne fået mulighed for at kondemnere tomme boliger for at forhindre, at der flytter mennesker ind i boliger, der er sundheds- eller brandfarlige.

Jeg er derfor nødt til at starte med at sige til forslagsstillerne, at det undrer mig, at de ikke har undersøgt de eksisterende muligheder, inden de kaster sig ud i at fremsætte en lang række forslag. Jeg kan nemlig konstatere, at de fremsatte forslag bortset fra ganske små hjørner allerede er dækket af gældende lovgivning. Kommuner har allerede de foreslåede muligheder.

Lad mig uddybe det lidt mere og knytte nogle kommentarer til forslagene i B 162. Forslagsstillerne ønsker, at kommunen inden en frist på 14 dage altid skal rekvirere en uafhængig teknisk undersøgelse, hvis lejeren henvender sig med dokumenterede oplysninger om, at der er skimmelsvamp i boligen. Jeg må sige, at der her er tale om et bureaukratisk forslag, som ud over at være dækket af gældende lovgivning i visse situationer endog stiller lejerne dårligere end efter de gældende regler.

I dag er det nemlig sådan, at kommuner, der er blevet opmærksom på, at en bolig er sundhedsfarlig, har pligt til at reagere så hurtigt, som det er påkrævet i den konkrete sag. Det betyder, at hvis der er akut sundhedsfare, skal kommunen reagere straks. Man kan ikke vente 14 dage med at bestille en undersøgelse. Hertil kommer, at hvis lejeren kommer med en dokumentation, som kommunen kan acceptere, og som viser, at boligen er sundhedsfarlig, vil det da være fuldstændig spild af både tid og ressourcer at kræve, at kommunen skal gennemføre endnu en undersøgelse, inden den foretager sig noget.

Sager af den her slags spænder fra helt banale tilfælde af skimmel i brusekabinens fuger til boliger, hvor vægge, lofter og gulve er angrebet. De enkelte kommuner råder over ekspertise på mange forskellige områder. Jeg mener, at det må være kommunens opgave at afgøre, om den selv kan afdække problemet, eller om det er nødvendigt at indhente teknisk bistand.

Her er vi så ovre i anvendelsen af embedslægeinstitutionen. Forslagsstillerne ønsker, at det er embedslægerne, som skal afgøre, om boligen skal erklæres usund. Med det forslag lægges der op til, at embedslægen skal tillægges kompetence til at træffe afgørelser om, hvorvidt en bolig skal kondemneres, og hvorvidt beboerne skal genhuses af kommunen. Efter de gældende regler i byfornyelsesloven er det kommunalbestyrelsen, der har pligten til at føre tilsyn med boliger og bygninger, pligten til at undersøge, om der er sundhedsfare, og pligten til at træffe beslutning om forbud mod beboelse.

Embedslægens rolle er i den forbindelse at rådgive kommunalbestyrelsen. Embedslægen har pligt til at rådgive, og kommunerne skal selvfølgelig bruge embedslægen, når der er tvivl om, hvorvidt en bolig er sundhedsfarlig. Men at stille krav om, at embedslægen skal vurdere alle sager - også sager, hvor kommunen umiddelbart på baggrund af en analyse selv kan konstatere sundhedsfare - er for bureaukratisk og ikke mindst spild af ressourcer.

Hertil kommer, at forslaget tilsyneladende indebærer en ændring af tilsynsreglerne, som har økonomiske konsekvenser for både kommunerne og staten. Det er nemlig sådan, at udgifter til undersøgelser og genhusning af lejere, som må fraflytte deres bolig på grund af kondemnering, betales over byfornyelsesrammen. Det vil sige, at staten og kommunen dækker halvdelen hver. Derfor kan man ikke som i beslutningsforslaget bare flytte den reelle kompetence fra kommunalbestyrelsen som politisk og økonomisk ansvarlig til embedslægeinstitutionen.

Til forslaget om, at kommunen skal stille en erstatningsbolig til rådighed for lejeren, såfremt en bolig er erklæret sundhedsfarlig, forslaget om, at kommunen skal kunne påbyde udlejeren at udarbejde en renoveringsplan og inden for en frist udbedre boligen, forslaget om, at udgifter til tekniske analyser skal afholdes over byfornyelsesrammen, og til sidst forslaget om, at parterne i sagen løbende skal informeres om resultater af undersøgelser og analyser, kan jeg blot meget kort sige, at alle disse forslag er omfattet af gældende lovgivning.

Efter byfornyelsesloven har kommunalbestyrelsen pligt til at genhuse lejere, hvis deres bolig erklæres sundhedsfarlig, og kommunen kan enten efter byfornyelsesloven eller byggeloven påbyde udlejeren at afhjælpe de kondemnable forhold inden en frist samt kvalitetskontrollere arbejdet. Udgifter til tekniske undersøgelser og analyser afholdes over byfornyelsesrammen. Endelig skal parterne efter retssikkerhedslovens regler underrettes om undersøgelsesresultater m.v. ved fremsendelse af en besigtigelsesrapport.

Til sidst vil jeg gerne kommentere forslaget om, at der skal inddrages midler fra Landsbyggefonden og Grundejernes Investeringsfond til løsning af skimmelsvampproblemer i henholdsvis almene og private lejeboliger. For så vidt angår den almene sektor, peges der i bemærkningerne til beslutningsforslaget på en investeringsramme på 600 mio. kr. årligt. Som bekendt har regeringen sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale i 2006 indgået en boligaftale, som sikrer, at der årligt afsættes en investeringsramme på 2,4 mia. kr. i Landsbyggefonden. En del af disse midler anvendes faktisk allerede til afhjælpning af skimmelsvampproblemer.

Socialdemokraterne blev jo inviteret med til disse drøftelser, men valgte som bekendt at stå på sidelinjen, så derfor klinger det lidt hult, når forslagsstillerne i beslutningsforslagets bemærkninger påstår, at regeringen har valgt ikke at tage de nødvendige skridt for at sikre lejerne mod ophold i helbredstruende boliger. Nej, regeringen har tværtimod allerede taget fat, men Socialdemokraterne har nøjedes med snakken.

For så vidt angår forslaget vedrørende Grundejernes Investeringsfond, går jeg ud fra, at forslagsstillerne mener, at fonden skal bruge en del af sine frie midler på at støtte afhjælpning af skimmelsvampangreb i alle typer private udlejningsejendomme. Herved vil fonden også komme til at give støtte til arbejder i ejendomme, hvor der ikke er bundet eller bindes midler i fonden, og som derfor ikke har bidraget til opbygningen af de frie midler. Det mener jeg ikke er acceptabelt.

Som det fremgår, er regeringen fuldstændig enig i skimmelsvampproblemernes alvor. Det er derfor, som min forgænger allerede understregede i forbindelse med behandlingen af B 136 og B 152, fuldstændig uacceptabelt, hvis borgere skal være nødsaget til at opholde sig i boliger med helbredstruende skimmelsvampangreb. Derimod er regeringen fuldstændig uforstående over for fremsættelsen af B 162, da de forslag, der fremsættes, allerede er dækket af gældende lovgivning.

Det, der er væsentligt at gøre sig klart, er, at sager om skimmelsvamp tit er komplekse, hvilket kan gøre det svært at udrede dem og finde årsagen til problemerne. Vi må derfor i et vist omfang acceptere, at der kan forekomme tilfælde, hvor det tager tid at finde ud af, om der er sundhedsfare og hvorfor. Det kan f.eks. være sager, hvor årsagen til problemerne er en kombination af bygningens konstruktion og brugen af boligen, og hvor skimmelsvampen måske er skjult.

I den forbindelse er det vigtigt for mig at understrege, at det tidligere Velfærdsministerium i 2008 og 2009 har gennemført en meget bred informationsindsats over for kommuner, udlejere og lejere om deres pligter og muligheder, når der er mistanke om sundhedsskadelig fugt og skimmelsvamp. Herudover har KL på opfordring af det tidligere Velfærdsministerium indført kursusvirksomhed for kommunerne om deres pligter og muligheder i forbindelse med fugt og skimmelsvamp. Informationsindsatsen vil naturligvis blive fortsat af Indenrigs- og Socialministeriet, i det omfang der skønnes at være behov for det.

Så samlet set er det min opfattelse, at det gældende regelgrundlag, dvs. reglerne i byfornyelsesloven sammen med reglerne i byggeloven, lejelovgivningen og retssikkerhedsloven, giver kommunerne et fuldt tilstrækkeligt lovgrundlag at håndtere skimmelsvampsager på. På denne baggrund og ikke mindst som følge af den gennemførte og vedholdende vejledningsindsats på området forventer jeg, at kommunernes behandling af skimmelsvampsagerne fremover vil blive meget mere effektiv.

Regeringen kan derfor ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen for en kort bemærkning.

Jeg siger tak til ministeren for den fine gennemgang af vores forslag, og jeg er da sådan set også rigtig glad for at høre, at ministeren er enig i, at der er et problem med hensyn til skimmelsvamp. Så vidt, så godt.

Men der er jo en væsentlig årsag til, at vi fremsætter forslaget og rejser problemet, og det er, at mens det i den lovgivning, som vi alle sammen har været med til at vedtage herinde, bare er muligt for kommunerne at gå ind og foretage sig nogle ting, så er det, vi lægger op til, at kommunerne skal have en pligt til at gøre noget.

Er ministeren ikke enig i, at det er der, forskellen ligger?

Ministeren.

Der må jeg blot slå fast, at kommunen har en forpligtelse til at reagere så hurtigt, som det konkrete forhold kræver det. Det er ikke til diskussion. Det betyder, at kommunen skal reagere straks, hvis der er tale om en akut, sundhedsfarlig situationen. Hvis den ikke gør det, overtræder den lovgivningen.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Så er det jo rigtig interessant, at det rent faktisk kan lade sig gøre den ene uge efter den anden at åbne aviser og se, at der er familier i det her land, som er udsat for, at der er nogen, der svigter et eller andet sted - altså at kommunen ikke lever op til sin forpligtelse, eller at man måske er mere beskæftiget med at godkende carporte eller noget andet, som man skal have ordnet udeomkring i det ganske land.

Vi oplever i hvert fald historier om familier, hvor både de voksne og børnene er udsat for skimmelsvamp og ikke har mulighed for at flytte nogen andre steder hen, fordi kommunen ikke gør noget. Det mener vi simpelt hen er for slapt, og der har vi behov for, at der bliver strammet op, og derfor har vi fremsat forslaget.

Mener ministeren ikke, at det er for dårligt over for de mennesker, som bliver ramt af det her, at kommunerne ikke gør noget?

Ministeren.

Jeg mener sådan set, at kommunerne reagerer og handler, som de skal. Ellers ville jeg vel blive orienteret om det, hvis kommunerne ikke overholdt lovgivningen. Så det fremgår meget tydeligt af den eksisterende lovgivning, hvordan kommunerne skal håndtere det.

Jo, jeg er fuldstændig enig med spørgeren i, at det er dybt problematisk, hvis der er borgere, der bliver udsat for et indeklima, som er skadeligt for deres helbred. Men det ændrer ikke ved, at vi har den eksisterende lovgivning, og hvis en borger eller lejer oplever, at kommunen ikke lever op til lovgivningen, må vedkommende naturligvis rette henvendelse til de rette klageinstanser i den forbindelse.

Hr. Thomas Jensen for en bemærkning.

Tak. Siden det sidste lovforslag om skimmelsvamp blev vedtaget her i Folketinget, har der været afholdt nogle forskellige konferencer rundtomkring i Danmark, hvor der har deltaget folk, der arbejder med det her i dagligdagen, folk fra kommuner og fra nogle ejendomsforeninger. Jeg har selv deltaget i den politiske del af debatten på de der konferencer, og det, jeg fik at vide dér, var, at det kommunale system ikke er gearet godt nok med den gældende lovgivning; bl.a. har kommunerne ikke en pligt, for pligten skal jo også være reel, og som ministeren har stået her og citeret, skal man handle ud fra de konkrete forhold, og hvad de konkrete forhold kræver, så det er jo et eklatant og rigtig godt eksempel på en politisk elastikformulering. Hvordan skal man ude i den enkelte kommune præcis kunne sige, hvad det er, der kræves i den her forbindelse, når man endnu ikke har fået undersøgt, præcis hvad årsagen er til skimmelsvamp, og om den skimmelsvamp, der eventuelt er, er skadelig for den familie, der måtte bo i den her bolig?

Derfor er mit spørgsmål til ministeren: Er det her ikke bare endnu et eksempel på en elastikformulering, hvor der ikke er nogen klare og præcise formuleringer i forhold til, hvad kommunerne skal gøre, når der er en sag om skimmelsvamp?

Ministeren.

Jeg synes, at jeg brugte meget lang taletid i hele min ordførertale eller ministertale, eller hvad det hedder, for netop at redegøre for, hvad det lige præcis er, der ligger i lovgivningen, og hvordan regelsættet jo netop også blev ændret med virkning fra den 1. juli. Så alle de forslag, som faktisk ligger i beslutningsforslaget, er del af gældende lovgivning. Og igen må jeg slå fast, at kommunerne har en forpligtelse til at reagere. Så jeg kan ikke se, at vi sådan set er uenige om det.

Hr. Thomas Jensen.

Tak. Ministeren bliver ved med at gentage, at ministeren har redegjort for det, men så vil jeg gerne bede om at få det gentaget. Hvordan var det, ministeren udtrykte det? Man skal tage hensyn til de konkrete forhold ved en sag. Kan ministeren ikke prøve at præcisere, hvordan den kommunale embedsmand skal kunne gå ind og vurdere, når det ikke er fastslået, om den svamp, der eventuelt er der, er skadelig, og man ikke har fastslået, hvilken årsag der er til den skimmelsvamp, der måtte være der. Hvordan skal man så kunne vide, præcis hvad det er, man skal gå ind og gøre, og hvad den konkrete sag kræver af indsats? Det vil jeg gerne have at ministeren prøver at redegøre for ud fra gældende lovgivning.

Ministeren.

Det synes jeg sådan set også at jeg redegjorde meget detaljeret for i min første besvarelse i forbindelse med embedslægens rolle som rådgiver for kommunalbestyrelserne. Embedslægen har pligt til at rådgive, og kommunerne skal selvfølgelig bruge embedslægen, når der er tvivl om, hvorvidt en bolig er sundhedsfarlig.

Så jeg deler ikke bekymringen, og jeg er sådan set ganske, ganske tryg ved den meget detaljerede lovgivning, der er på det her område.

Tak til indenrigs- og socialministeren. Herefter er det Venstres ordfører, fru Louise Schack Elholm.

Når man læser Socialdemokraternes beslutningsforslag, skulle man tro, at der ingenting er sket i forhold til situationen med lejelejligheder med skimmelsvamp. Det er der. Så sent som sidste år vedtog vi en lov, der forbedrer mulighederne for at gribe ind over for skimmelsvamp. Socialdemokraterne stemte endda for lovforslaget. Hvordan man så i motivationen for dette beslutningsforslag kan skrive, at der intet er gjort, er mig fuldstændig ubegribeligt.

Lad mig så vende tilbage til nærværende forslag. En stor del af forslagets punkter er, som ministeren har redegjort for, allerede dækket af den nuværende lovgivning - endnu en årsag til, at man kan undre sig over dette beslutningsforslag. Kommunalbestyrelsen har forpligtelse til at gribe ind over for skimmelsvamp, når den bliver opmærksom på skimmelsvamp. Her specificerede vi sidste år, at det er uanset hvilken del af administrationen, der bliver bekendt med skimmelsvampen. Det vil sige, at hvis socialforvaltningen bliver opmærksom på, at en familie er syg som følge af skimmelsvamp, skal kommunalbestyrelsen reagere. Det er derfor altså ganske unødvendigt med den første del af forslaget.

Den næste del af forslaget vil tvinge kommunalbestyrelsen til en bestemt undersøgelsesmetode. Det mener jeg er uheldigt. Jeg mener, at metodefriheden er vigtig. Som ministeren også redegjorde for, er der forskellige former for skimmelsvamp, og der kan være forskellige svar på, hvad der er den bedste undersøgelsesmetode. Det giver kommunalbestyrelsen mulighed for at vælge den bedste metode.

Med hensyn til den tredje del af forslaget, hvor kommunen forpligtes til at genhuse beboere af sundhedsfarlige boliger, er det allerede tilfældet. Sådan kunne jeg blive ved. En meget stor del af forslaget er allerede dækket ind af den nuværende lovgivning. Dele af det blev inkluderet med lovforslag nr. L 110 fra sidste år, som Socialdemokratiet stemte for. Så når man i motivationen påstår, at der intet er sket på området omkring skimmelsvamp siden 2006, er man enten dårligt orienteret, eller også lyver man helt bevidst.

Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen for en kort bemærkning.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om hun er helt klar over, hvad det er, der sker ude i kommunerne. Som jeg nævnte over for ministeren før, er der jo historier den ene uge efter den anden om familier, som bliver ramt af - selv om de kommer med anmeldelse til kommunen - at der ikke bliver foretaget undersøgelser, at de ikke bliver genhuset, og at de, hvis de ikke har nogen penge selv, skal blive boende der, hvor de er, i al for lang tid. Mener ordføreren så ikke, at det er på sin plads, at man får strammet op som det, vi foreslår her i beslutningsforslaget?

Ordføreren.

Det kan jo godt undre mig, når nu lovgivningen er så klar, som den er. Hvis der er kommuner, der ikke overholder den nu, skal de jo sættes i rette for det, og det ændrer jo ikke på, om det er en anden lovgivning, der er endnu strammere, for de skal stadig væk overholde den lovgivning, der gælder.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Problemet med den lovgivning, vi har, og som vi i øvrigt ganske rigtigt selv har været med til at stemme for, er jo, at der står en vis frist. Det er jo en elastik, det er ligesom at købe elastik i metermål. En vis frist har kommunen til at gå i gang, i det øjeblik den har fået en henvendelse. Det bliver så åbenbart defineret meget forskelligt fra den ene kommune til den anden, og det er jo fuldstændig uskyldige familier, der bliver ramt af, at man definerer en vis frist til uger, måneder. Afhængigt af, hvor mange carporte man har travlt med at godkende rundtomkring, lader man skimmelsvampsagen ligge. Mener ordføreren ikke, at det ville være en idé, at det, som vi siger her, nemlig en vis frist, bliver defineret helt nøjagtigt?

Ordføreren.

Det er jo meget klart defineret i lovgivningen, at man skal reagere efter, hvor farlig den her skimmelsvamp er. Og derfor er det i nogle tilfælde ikke forsvarligt at vente i 14 dage med at behandle den. Den skal behandles, når der er behov for det. Det der med, at man bare udskyder det 14 dage, nytter ikke. Det er altså noget, man skal tage fat om, og det er en alvorlig sag. Det er jo ikke noget, hvor vi bare kan sige, at det må tage op til 14 dage, for hvad så med de sager, der virkelig er grelle? Det må være den enkelte sag, der afgør, hvor hurtigt der skal reageres.

Tak til ordføreren. Herefter er det Dansk Folkepartis ordfører, fru Anita Knakkergaard.

Som det fremgår, har Socialdemokratiet fremsat dette beslutningsforslag, hvori der foreslås syv tiltag:

Socialdemokratiet ønsker, at hvis en lejer kan dokumentere, at vedkommende lejer bebor en usund bolig, skal kommunen inden 14 dage rekvirere en uafhængig teknisk analyse, der afklarer, om boligen er usund.

Hvis prøven viser, at der er skimmelsvamp eller lignende, skal kommunen kontakte embedslægen, med henblik på at denne skal erklære boligen for usund og uegnet til beboelse.

Har embedslægen erklæret boligen for uegnet til beboelse, skal kommunen stille med en erstatningsbolig.

Kommunen skal herefter sikre, at der udføres en uafhængig teknisk analyse, der afklarer, om årsagen er en mangel eller misligholdelse forårsaget af udlejer eller lejer. Udgifterne finansieres af stat og kommune over bl.a. byfornyelsesmidlerne.

Kommunen skal påbyde udlejer at udarbejde en renoveringsplan og inden for en frist udbedre boligen, og kommunen skal kvalitetskontrollere arbejdet.

I Boligselskabernes Landsbyggefond og i Grundejernes Investeringsfond skal der afsættes midler til støtte for udbedring af boligerne.

Parterne i sagen, dvs. lejer og udlejer, skal løbende informeres af kommunen om ovennævnte tiltag og resultater af analyser m.m.

I Dansk Folkeparti mener vi selvfølgelig, at Socialdemokratiets intentioner er gode, men vi mener, at lejer skal kontakte udlejer, da det er udlejers ejendom og det derfor også er udlejer, der skal undersøge problemet. Vil udlejer ikke dette, kan lejer henvende sig til kommunen. Kommunen kan allerede nu, hvis den mener, at der er tale om sundhedsfarlig skimmelsvamp, kontakte embedslægen, og hvis denne mener, at boligen er sundhedsfarlig og uegnet til beboelse, flytter familien ud af boligen, og kommunen skal så stille en erstatningsbolig til rådighed.

To gange vil Socialdemokratiet have at kommunen udfører en uafhængig teknisk analyse, bl.a. for at fastslå, om årsagen til skimmelsvampen skyldes lejer eller udlejer. Der er også en anden mulighed: Lejer kan gå til huslejenævnet eller beboerklagenævnet, og hvis lejer får medhold i sin klage og udlejer ikke afhjælper skimmelsvampen inden for huslejenævnets frist, kan lejer bede Grundejernes Investeringsfond gennemføre de påbudte arbejder for ejerens regning i privat udlejningsbyggeri. Drejer det sig om en almen bolig og udlejer ikke afhjælper problemet, kan lejer bede kommunalbestyrelsen påbyde gennemførelse af arbejderne, da den er tilsynsmyndighed for den almene boligorganisation. Så alt i alt har man stort set allerede de tiltag, Socialdemokratiet foreslår.

De fleste af partierne i Folketinget var i 2007 og 2008 enige om, at der skulle tages nye initiativer vedrørende skimmelsvamp. Vigtigt for Dansk Folkeparti var også de offentlige institutioner, hvor vore børn opholder sig. På baggrund af dette blev der lavet en undersøgelse, og vi havde også en høring. Vi fik lavet en byggeskadeforsikring, der omfatter skimmelsvamp i nybyggeri. Endvidere vedtog vi i juni 2008 L 110, der gav kommunerne ret til at foretage undersøgelser af skimmelsvamp i det lejede, der griber ind i bygningens konstruktioner, eksempelvis ved at fjerne tapet og gulvbrædder. Vi lavede nye pjecer til lejerne i det private udlejningsbyggeri samt til lejerne i det almene byggeri. Til kommunerne blev der lavet vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum. Læser Socialdemokratiet denne vejledning, vil de se, at en stor del af det, de foreslår, allerede er muligt.

Vi mener i Dansk Folkeparti, at hvis man har nogle problemer og der er nogle kommuner, der ikke retter sig efter det - for det kan jeg høre på ordføreren at man er bange for - kan man jo tage fat i sine byrådspolitikere. Vi har jo vejledningen, og hvis kommunen ikke hjælper de lejere, der har skimmelsvamp, som den skal, så forefindes værktøjet jo allerede. Og her kan byrådspolitikerne så tage fat og også henvende sig til os andre. Så der er muligheder.

Vi er ikke positive over for forslaget, som det foreligger, men vi ser frem til udvalgsbehandlingen. Og vi håber da, at de tiltag, der allerede er lavet - ellers må vi jo få det undersøgt - har hjulpet.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen for en kort bemærkning.

Jeg var glad for at høre den sidste del af ordførerens tale om imødekommenheden i forhold til at løse problemet, hvis vi kan blive enige om, at der er et problem. Det er det, jeg har prøvet at sige også til de andre ordførere, nemlig at der er dokumentation for, at der er familier i det her land, som bor i huse, der ikke er i ordentlig stand, så de bliver ramt af skimmelsvamp, deres børn får astma osv. Det er der dokumentation for; der er masser af historier i aviserne, og de er nemme at få fat i. Så jeg er da sådan set glad for at høre, at ordføreren er indstillet på at gå ind og drøfte det.

Mener ordføreren ikke, at man, i det øjeblik kommunerne ikke overholder det, de skal - som jeg nu siger de ikke gør - skal have skiftet det der med »en vis tid« ud med en helt nagelfast tidsramme for, hvornår kommunen skal reagere?

Ordføreren.

Som det fremgår, skal de jo faktisk reagere med det samme. Så er der måske nogle kommuner, der ikke gør det. Men jeg sad også i panelet i Ejendomsforeningen Danmarks konference med Nykredit, hvor den anden ordfører var til stede, og der var der nogle fra kommunerne, der sagde, at de aldrig havde vidst, at der egentlig forelå hele den lovgivning, og de havde ikke troet, at det var nødvendigt at gribe sådan ind.

Så jeg tror faktisk, at det på nuværende tidspunkt er gået op for kommunen, at sagen ligger sådan, at de skal gribe ind. Jeg ved også, at der er mange kommuner, der griber ind og selv laver undersøgelserne, for det kan de faktisk godt selv. De har masser af mennesker, der er ansat til det, og som, hvis de kan se, den er gal, kan få fat i embedslægen - heldigvis.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg noterede mig også, at ordføreren faktisk kom med et helt nyt forslag, nemlig at hvis man er ramt af skimmelsvamp, skal man henvende sig til sit lokale byrådsmedlem og så ad den vej forsøge at få rejst en sag. Det taler jo for - i hvert fald for mig - at det altså er nødvendigt at lave et helt andet system eller en ny lovgivning eller i hvert fald en tilpasning af den lovgivning, vi har. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Det er ikke helt korrekt. Det, jeg siger, er, at hvis der er nogle kommuner, der ikke overholder de her ting, så har man altså muligheden for at kontakte sit byrådsmedlem og sige til det byrådsmedlem: Hør lige her, kommunen har de og de problemer, de vil ikke overholde lovgivningen.

Alle de her ting om, hvad kommunen skal gøre, ligger jo på internettet, så der er ingen, der kan være i tvivl om, hvad kommunens ansvar er. Og der kan man gribe fat i sin byrådspolitiker, f.eks. i teknisk udvalg, og så sørge for, at han går ind og får kommunen til at agere.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Tak for det og tak til fru Anita Knakkergaard.

Jeg synes, der var nogle positive takter i ordførertalen. Bl.a. hørte jeg fru Anita Knakkergaard nævne, at Dansk Folkeparti er med på at undersøge, om de tiltag, der er kommet med den seneste lovgivning, virker, og jeg hørte også fru Anita Knakkergaard nævne, at nogle kommuner faktisk ikke vidste, præcis hvad de skulle gøre, som det bl.a. kom frem på konferencen hos Ejendomsforeningen Danmark, så jeg vil høre, om vi her fra Folketingets talerstol kan få en bekræftelse på, at Dansk Folkeparti gerne vil være med til at stemme for, at vi får en undersøgelse af, om den seneste lovgivning virker.

Ordføreren.

Jeg vil gerne have en undersøgelse, men jeg synes, det er for tidligt på nuværende tidspunkt. Vi skal et halvt års tid frem, det er for tidligt nu, for vi vedtog jo først de sidste ting i 2008, lige før den mødefri periode startede, så det skal i hvert fald have lov til at fungere i et år til halvandet. Hvis der så ellers kommer mere i pressen, og hvis tingene ikke fungerer i kommunerne, vil vi se på, hvordan sagen ligger.

Hr. Thomas Jensen.

Jeg markerede, fordi jeg egentlig gerne ville have stillet et spørgsmål, men nu vil jeg bare gerne kvittere og sige, at jeg er meget positiv over for fru Anita Knakkergaards tilgang, og Socialdemokraterne kan selvfølgelig bakke op om, at vi inden for trekvart år får lavet en undersøgelse af, om lovforslaget her virker.

Ordføreren.

Jeg kan godt bakke op og vil gerne støtte, at der bliver lavet en undersøgelse om et års tid - hvis der altså er problemer, for hvis problemerne er løst, og vi ikke hører noget fra vores byrådsmedlemmer eller ikke ser noget i aviserne eller noget andet, er der jo ingen grund til at lave en stor undersøgelse. Men jeg synes, det vil være rart, hvis vi også kan få ministeren til lige at se på, hvordan alle de tiltag, vi har gjort, fungerer.

Tak til ordføreren. Herefter er det SF's ordfører, fru Meta Fuglsang.

SF's ordfører kan desværre ikke være til stede i øjeblikket, og derfor læser jeg nu ordførertalen i stedet for:

Det ender meget ofte med tragiske og ulykkelige historier, når skimmelsvamp sætter ind i boliger. Beboerne får ofte allergi, nogle bliver syge med hovedpine, åndedrætsbesvær eller hoste og får i svære tilfælde livsvarige astmatiske sygdomme, der medfører koncentrationsbesvær og for nogle beboeres vedkommende kan medføre en social deroute med fyring eller ophør af skolegang, der koster både dem og samfundet.

Skimmelsvamp er et meget alvorligt problem, men desværre bliver problemet ikke altid løst ordentligt og i tide. På trods af at Velfærdsministeriet har udsendt vejledninger til kommunerne om, hvordan skimmelsvamp skal håndteres, oplever mange borgere, at de får mangelfuld information, bliver kastet rundt i systemet eller må vente i lang tid på reaktion og behandling.

Lejere, der i dag opdager skimmelsvamp, står ofte over for en svær udfordring. Huslejenævn og beboerklagenævn ved ikke altid nok om skimmelsvamp, ofte er behandlingen ineffektiv og uden opfølgning, og der er for mange eksempler på, at kommunerne også skyder ansvaret fra sig, og at embedslægen er mere end svær at få i tale. Det er jo ikke holdbart, så vi har efterlyst klarere regler for opfølgning i sager om skimmelsvamp, og derfor er vi glade for beslutningsforslaget her.

I mange kommuner bliver man stadig mere opmærksom på problemer med skimmelsvamp, men vi er jo ikke nået langt nok, hvis beboere i skimmelsvampsramte boliger oplever, at der går lang, lang tid, før deres problem er løst. Derfor støtter vi, at der fastsættes nogle tidsfrister for, hvor lang tid der skal gå, før kommunen reagerer og sætter undersøgelser i gang.

Vi så også gerne, at der blev sat ind på flere fronter, f.eks. ved at sikre, at embedslægen blev lettere tilgængelig, end det ofte er tilfældet, eller at flere praktiserende læger blev bedre til at konstatere skimmelsvamp. Men i SF støtter vi beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Herefter er det den konservative ordfører, hr. Knud Kristensen.

Det fremsatte beslutningsforslag nr. B 162 om forbedring af lejeres retsstilling i forbindelse med usunde lejeboliger, f.eks. med skimmelsvamp og lignende, kan ret hurtigt afklares, og det kan jeg underbygge ved at henvise til det regelsæt, som blev vedtaget den 1. juli 2008. Jeg er enig med forslagsstillerne i, at ingen kan være tjent med at blive udsat for at bo i usunde boliger forårsaget af manglende vedligehold eller tilsidesættelse af renovering med henblik på at forbedre indeklimaet.

Den 1. juli 2008, da regelsættet til byfornyelsesloven blev ændret, fik kommunerne en langt større mulighed for at gribe ind og hjælpe de uheldige boligejere, som har konstateret uregelmæssige forhold i den lejede bolig. Jeg undrer mig meget over, at dette forslag er blevet fremsat, da den eksisterende lovgivning indeholder hele buketten af de restriktioner, som foreslås i B 162. Når vi ser tilbage på tilretningen af byfornyelsesloven i 2008, må vi sige, at det var det helt rigtige tidspunkt, da klima- og energispørgsmålet er kommet helt ind i de danske stuer, så dagsordenen er blevet: mere isolering af og flere energibesparende foranstaltninger i de danske hjem, de lejede så vel som de ejede.

Skimmelsvamp fremkommer af mange ting, som kan skyldes manglende udluftning i dagligdagen. Det kan variere fra bolig til bolig, men ingen bolig kan fungere optimalt uden udluftning, og kravet til udluftning forøges ved yderligere efterisolering. Her taler vi jo om et ansvar, som den enkelte ejer netop har. Det er en nødvendighed med udluftningsventiler, uanset om der er tale om nye eller ældre boliger, der gennemgår sådanne renoveringer. Det er også vigtigt, at der f.eks. ikke tilkobles tørretumblere og vaskemaskiner, uden at de er tilkoblet et direkte aftræk til det fri. Man ser jo lejere, som netop har installeret noget sådant, og det et direkte ødelæggende for den enkelte bolig.

I forlængelse heraf vil jeg lige understrege, at regeringen har gennemført en meget bred informationsindsats over for kommunerne, udlejerne og lejerne om pligter og muligheder, hvis der er mistanke om et sundhedsskadeligt indeklima. Informationsindsatsen er en understregning af, at skimmelsvamp er et alvorligt problem, og regeringen er fuldstændig enig heri. Derfor er dette også indeholdt i eksisterende lovgivning, hvor kommunerne har en udvidet ret og pligt til at handle i de tilfælde, hvor det er nødvendigt.

Vi kan her på Christiansborg stramme lovgivningen på alle måder - tage nye initiativer osv. - men fakta er, at noget skimmelsvamp er meget svært at finde, da der er tale om såvel synlig som skjult skimmelsvamp. Derfor er det også godt at konstatere, at ministeriet følger op med yderligere tiltag og informationer i det nødvendige omfang, ud fra at regelgrundlaget i den danske byggelov og i byfornyelsesloven, lejeloven og loven om retssikkerhed giver kommunerne de nødvendige redskaber til at håndtere opgaverne omkring skimmelsvamp.

På baggrund af det kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte forslaget.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen, kort bemærkning.

Det er jo dejligt at vide, at vi i hvert fald er et par folk, der ved lidt om, hvordan bygninger er sammensat, og jeg kan også høre på ordføreren, at han er villig til at dele ud af sin erfaring og viden om bygninger og i hvert fald gerne vil komme med en vejledning til, hvordan man skal sørge for et aftræk, hvis man skal have sat sin tørretumbler op osv. Det kan jo være ganske glimrende.

Nu tager vi jo i vores forslag ikke stilling til, om det er lejeren eller udlejeren, der har handlet uhensigtsmæssigt, men vi tager alene stilling til, at der skal gøres noget ved problemet, nemlig den skimmelsvamp, der er i boligen. Mener ordføreren ikke, at den fine lov, som nu ligger på bordet, og som er vedtaget, har en elastik, når der står i den, at kommunen har en vis frist til at gå i gang, efter at der er kommet en henvendelse fra en lejer, og at den frist kan være på uger eller måneder, hvis man har mere travlt med at godkende carporte eller rigmandsknaster, eller hvad man nu har gang i i den tekniske forvaltning? Mener ordføreren så ikke, at den frist bør strammes op, så der bliver en helt klar regel for, hvornår kommunen skal gribe ind?

Ordføreren.

Med hensyn til lejere og udlejere vil jeg sige, at det jo er en forpligtelse, at man indretter sig sådan i den lejede bolig, at der ikke opstår skader på boligen.

Med hensyn til det andet, som hr. Lennart Damsbo-Andersen siger, om, at kommunerne har en frist, vil jeg sige, at selvfølgelig skal kommunerne have en frist, det er klart. Det er rimeligt, at en større kommune - vi kan tage Århus Kommune, hvor der er mange lejeboliger - har en frist til at komme ud og håndtere en opgave. Og jeg har - til forskel fra hr. Lennart Damsbo-Andersen - tillid til, at kommunerne håndterer en seriøs henvendelse om, at der er en bolig, som er usund at bo i. Det er klart, at kommunen så også griber ind.

Vi har lige vedtaget lovgivningen for knap et år siden, og derfor synes jeg, at det er helt urimeligt, at man nu begynder at sige, at kommunerne ikke lever op til deres ansvar. Det er sikkert, at kommunerne gør det.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Men så vil jeg vende tilbage til det, som jeg har sagt tidligere, at når kommunerne har pligt til efter en vis frist at gå i gang, er det jo underligt, hvis loven er så klar og så ny, at der så dukker historier op - der kom en så sent som i den her måned - om familier, der bliver ramt af skimmelsvamp, fordi kommunen ikke opfylder sin forpligtelse. Mener ordføreren så ikke, at der da må være en fejl i den lovgivning, der er, og at der bør rettes op på det, netop ved at der laves klare regler og frister for, hvornår man skal gribe ind?

Ordføreren.

Nu kan hr. Lennart Damsbo-Andersen som folketingsmedlem vel ikke forestille sig, at man ser en enkelt historie i en avis og så vil bygge en hel lovgivning på, at der er en problemstilling i en enkelt kommune. Jeg synes jo, at det er rimeligt, at man, inden man går ind og vurderer, om kommunen har overholdt sin forpligtelse eller ej, også er sikker på, at kommunen har fået lige præcis den information, der skal til, eller om det bare er journalisten, der har været ude og lave en historie om en bolig, uden at der har været en anmeldelse til kommunen. Det kunne så være et modspørgsmål til hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg synes, vi skal behandle det her seriøst og ordentligt. Kommunerne har redskaberne til at løse de her opgaver, og jeg har tillid til, at kommunerne også løser dem, når nu de får en seriøs henvendelse om en bolig, som ikke er værdig som bolig.

Tak til ordføreren. Herefter er det den radikale ordfører, hr. Jørgen Poulsen.

Så vidt jeg kan forstå, at der jo ingen her, der går ind for hverken skimmel eller svamp. Jeg kan i hvert fald sige, at det gør Det Radikale Venstre ikke.

Men jeg tror også, at alle er enige om, at mennesker ikke behøver at opholde sig i boliger, hvor de kan blive syge og blive ramt på deres helbred. På den måde er det jo på mange måder et sympatisk forslag, som Socialdemokraterne kommer med her.

Jeg kan bare ikke helt forstå, hvor det egentlig er, det adskiller sig fra de regler, vi har i dag. Derfor synes jeg, at jeg har ganske mange spørgsmål til det. Jeg har også svært ved at forstå, hvorfor man absolut nu vil trække staten ind over kommunerne. Vi har jo det grundsynspunkt, at det må være der, hvor problemerne er, at de også løses bedst.

O.k., så kan jeg godt høre, at man har eksempler på, at der findes kommuner, som måske ikke helt lever op til deres ansvar og dermed har svigtet deres opgave. Men der hører jeg jo så også ministeren sige, at de har en forpligtelse, og at den forpligtelse må de jo så holdes til at udføre.

Et andet problem synes jeg er forslagets punkt 6, hvor man nu taler om, at man skal bruge Boligselskabernes Landsbyggefond og Grundejernes Investeringsfond for henholdsvis den almene og den private udlejningssektor for at afsætte midler til at støtte udbedringerne i boligerne. Er det ikke lige akkurat det, vi har aftalt, altså i renoveringsforslaget at sikre penge til renovering?

Jeg har også svært ved at se, at det skal være nogen forbedring, at kommunerne nu skal have en frist på 14 dage. Jeg mener faktisk, det står i loven, at man ufortrødent skal gå i gang med det her. Så jeg kan ikke se, hvor forbedringen egentlig ligger.

Der er mange, mange spørgsmål i det her. Men når jeg lytter til debatten, er det jo også, ligesom alle partierne vil det samme: Vi vil ikke have det her med, at folk skal bo i usunde lejligheder. Hvis der derfor er ting, som der er behov for at stramme op på, vil vi gerne være med til at se på det i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Herefter er det Enhedslistens ordfører, fru Line Barfod.

Da vores ordfører på området, hr. Frank Aaen, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne sige, at vi støtter intentionerne i Socialdemokraternes forslag om, at der skal gøres en langt større indsats for at hjælpe lejere, der bor i boliger med skimmelsvamp. Og når man hører alle de gode intentioner fra alle partierne her, burde det jo være nemt i udvalgsarbejdet at komme igennem med, at der rent faktisk sker noget, for ellers er der i hvert fald nogle, der ikke lever op til deres løfter.

Så vi håber på, at der rent faktisk kommer til at ske noget. Det er der behov for for de mange mennesker, der bor i de lejligheder.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Skimmelsvamp er et stigende problem i Danmark. Statens Byggeforskningsinstitut har opgjort, at hver ottende bolig i større eller mindre grad er angrebet af skimmelsvamp og andre former for svamp. Resultatet er, at lejere i tusindvis bliver syge med hovedpine, åndedrætsbesvær eller hoste og i svære tilfælde får livsvarige astmatiske sygdomme. Ofte får lejerne skylden, fordi de ikke lufter ud, og det er formentlig også rigtigt i nogle tilfælde, men sandheden er, at de fleste problemer skyldes manglende vedligeholdelse, konstruktionsfejl i ejendommen, rørskader eller direkte byggesjusk.

Boligen er helt afgørende for menneskers daglige trivsel og sundhed, og derfor er svamp i boligen et meget stort og indgribende problem for de personer, der rammes af det. Det er derfor Socialdemokraternes opfattelse, at det er nødvendigt at have fokus på at sikre en bedre beskyttelse af lejerne på det her område. Socialdemokraterne arbejder målrettet på at forbedre retssikkerheden for lejerne og fremsatte i 2006 og 2007 en række forslag til forbedringer.

Mange enkeltsager om skimmelsvamp i boliger vidner om, at lejernes retsbeskyttelse fortsat ikke er optimal, og at kommunikationen mellem lejere og udlejere ikke er god nok. Lejerne føler sig generelt ikke taget alvorligt i denne type sager, og desuden er udfaldet af disse sager typisk ikke i lejernes favør.

En lejer, som i dag opdager, at lejligheden er fugtig og altså kan være angrebet af skimmelsvamp trods normal udluftning, står over for et næsten håbløst projekt. Hvis udlejeren ikke udbedrer skaderne, må lejeren gå til beboerklagenævnet, huslejenævnet eller boligretten, afhængigt af om lejligheden er beliggende i den almene eller den private udlejningssektor. Typisk forholder beboerklagenævnet, huslejenævnet og boligretten sig ikke effektivt til disse problemer.

Tilsvarende viser mange lejerhenvendelser, at det er meget svært for lejerne med henvisning til kommunernes tilsynspligt at få kommunerne i tale. Det er også svært at få dem til at reagere hurtigt og at få embedslægens vurdering af, hvorvidt en bolig er usund og dermed uegnet til beboelse. Derfor er disse sager ofte meget belastende både økonomisk, sundhedsmæssigt og personligt, idet disse lejere er i en meget usikker situation.

Formålet med dette forslag er at få udarbejdet regler, der skal sikre lejernes retsstilling i forbindelse med usunde lejeboliger. I forslaget lægger vi op til, at der skal ses på mindst syv forhold. For det første skal kommunen, såfremt den modtager en dokumenteret henvendelse fra en lejer om en usund bolig, inden 14 dage rekvirere en uafhængig teknisk analyse, der afklarer, om boligen er usund.

For det andet skal kommunen, såfremt der foreligger en positiv analyse, der viser, at der er skimmelsvamp eller lignende i boligen, kontakte embedslægen. Embedslægen afklarer, om boligen på baggrund af den tekniske analyse skal erklæres for usund og dermed uegnet for beboelse.

For det tredje skal kommunen, såfremt en bolig af embedslægen er erklæret for uegnet til beboelse, straks stille en midlertidig erstatningsbolig, et hotelværelse eller lignende til rådighed for lejeren.

For det fjerde skal kommunen sikre, at der udføres en uafhængig teknisk analyse, der afklarer, om årsagen er en mangel eller misligholdelse forårsaget af udlejer eller lejer. Desuden skal der ud af byfornyelsesmidlerne afsættes midler til støtte for den uafhængige tekniske analyse af forekomsten af og årsagen til skimmelsvamp. Udgifterne til analysen finansieres af stat og kommune.

For det femte skal kommunen, såfremt en bolig er erklæret usund, påbyde udlejer at udarbejde en renoveringsplan og inden for en frist udbedre boligen efter denne. Efterfølgende kvalitetskontrollerer kommunen arbejdet.

For det sjette skal der ud af midlerne i Landsbyggefonden og i Grundejernes Investeringsfond for henholdsvis den almene og den private udlejningssektor afsættes midler til støtte til udbedring af boligerne.

Sidst, men ikke mindst skal parterne i sagen, dvs. udlejer og lejer, af kommunen løbende informeres om ovennævnte tiltag og resultater af analyser m.m.

I beslutningsforslaget er der foretaget visse ændringer og opstramninger, og det er en opfølgning på det tidligere fremsatte forslag, da der i det forgangne år har vist sig et endnu større behov for en hurtig og effektiv indgriben. Vi vil med dette forslag sikre, at mennesker ikke kommer til at opholde sig i usunde boliger på grund af skimmelsvamp og lignende, og det foreliggende forslag er en præcisering af den linje, idet en række sager på dette område har afsløret en katastrofal mangel på initiativ fra de ansvarlige myndigheder side.

Folketingets Boligudvalg afholdt den 31. januar 2007 en høring om skimmelsvamp, og heraf fremgik det meget klart, at problemerne er store og med alvorlige konsekvenser for rigtig mange mennesker. Derfor blev et nødvendigt indgreb efterlyst. Socialdemokraterne er enige i, at der er behov for at få foretaget de nødvendige opstramninger og præciseringer for at sikre, at ingen mennesker kommer til at opholde sig i boliger med helbredstruende skimmelsvamp eller lignende.

Under debatten ved behandlingen af beslutningsforslag B 136 den 31. maj 2006 sagde den daværende socialminister, fru Eva Kjer Hansen:

»Jeg vil igen understrege, at det for mig er uacceptabelt, hvis borgere skal være nødsaget til at opholde sig i boliger med helbredstruende skimmelsvampeangreb.«

Dette til trods har regeringen valgt ikke at tage de nødvendige skridt for at sikre lejerne mod ophold i helbredstruende boliger.

I dagspressen har der de seneste år løbende været eksempler på familier, der har stået magtesløse over for udlejerne, på trods af at skimmelsvampen har haft store helbredsmæssige konsekvenser for dem. I Vejle Amts Folkeblad kunne man så sent som den 7. maj læse om en familie, der af embedslægen havde fået deres lejlighed erklæret sundhedsfarlig at bo i. De var alligevel nødt til at blive boende i lejligheden, da kommunen trak sin sagsbehandling i langdrag og parret intet hørte fra kommunen.

Lejlighedens tilstand var tæt på at få fatale konsekvenser for parrets søn. Ifølge artiklen var sønnen ved at miste livet på grund af halsbetændelse, der næsten kvalte ham, og på hospitalet sagde den behandlende overlæge, at halsbetændelsen direkte kunne relateres til skimmelsvampen. Den berørte familie har ikke råd til at flytte, og derfor har familien med de gældende regler være stavnsbundet til den sundhedsfarlige lejlighed.

Lørdag den 2. maj kunne man i Fyns Amts Avis læse om en enlig mor, hvis datter på 16 havde udviklet svær astma, efter at den lille familie havde boet i en kælderlejlighed. Lejligheden var ellers erklæret uegnet til bolig for mennesker af embedslægen og kommunen. Rapporten, der lå til grund for vurderingen, har lejeren selv måttet betale Cowi for at udarbejde, hvilket betyder, at lejeren nu har en stor gæld.

Det er Socialdemokraternes opfattelse, at de gældende regler ikke giver de enkelte lejere tilstrækkelig og hurtig beskyttelse i sager om skimmelsvamp. Lejerne ender ofte i et mangeårigt og meget belastende forløb, som de er uden mulighed for selv at ændre på, og derfor ønsker vi med det forslag her at sikre lejere en hurtigere og mere sikker indsats nu, hvor regeringen ikke har levet op til sine tidligere løfter. Det er helt afgørende, at lejerne får en bedre beskyttelse og hurtigt kommer væk fra usunde boliger, der er uegnet til beboelse.

Derfor er jeg sådan set også glad for - når nu alt det her er sagt - de meldinger, der er kommet fra ordførerne her i dag. Så vidt jeg har kunnet høre, er der hvert fald ingen tvivl om, at der ikke er nogen, der accepterer, at der er mennesker, der skal bo, hvor der er skimmelsvamp. Der er heller ikke nogen, der accepterer, at kommunerne ikke gør det, de skal, altså sørger for at hjælpe lejerne og få gjort noget ved de problemer, som der er. Der, hvor vandene så skilles en lille smule, kan jeg forstå er der, hvor vi siger: Hvem skal så tage ansvaret for det her? Skal vi gøre det, eller skal vi lade det sejle, når kommunerne selv har ansvaret?

Jeg var meget tilfreds med at høre udtalelsen fra Dansk Folkepartis ordfører om, at vi skal kigge på den her sag, og jeg ser meget frem til, at det i udvalgsarbejdet vil blive klart for alle ordførerne og alle medlemmerne af udvalget, at der er en problemstilling med kommunernes håndhævelse af den forpligtelse, som de har. Jeg ser frem til, at vi i enighed kan vedtage forslaget her, når vi kommer til anden behandling.

Hr. Knud Kristensen for en kort bemærkning.

Nu har vi jo hørt hr. Lennart Damsbo-Andersen stille en række spørgsmål og holde en ordførertale, hvor der er en hel række elementer, der netop går på kommunen, krav til kommunen, og at kommunen skal både det ene og det andet. Har Socialdemokratiet fuldstændig mistet tilliden til, at kommunerne kan agere som kommuner, og at kommunerne lever op til den lovgivning, der er på forskellige områder? Har Socialdemokraterne fuldstændig mistet tilliden til kommunerne? Det vil jeg gerne have at hr. Lennart Damsbo-Andersen svarer på.

Ordføreren.

Der er formentlig ikke nogen forskel på Socialdemokraternes holdning og De Konservatives holdning. Vi har tillid til den måde, som kommunerne arbejder på i alle sager og for så vidt også i denne sag. Som jeg har nævnt tidligere i mine spørgsmål, er der jo bukseelastik i den lovgivning, der ligger, og det benytter kommunen sig selvfølgelig af.

Hr. Knud Kristensen.

Jeg kan jo faktisk konstatere, at hr. Lennart Damsbo-Andersen netop siger i sin ordførertale, at ingen skal bo i usunde boliger. Det er der ingen på talerstolen i dag, der er gået imod.

I 2008 vedtog vi en lovgivning på området vedrørende skimmelsvamp. Det er jo en lovgivning, som er ny, og det er en lovgivning, hvor kommunerne har fået den pligt og opgave at løse det.

Så har hr. Lennart Damsbo-Andersen nævnt tre uheldige eksempler fra en avis. Hvor mange eksempler vil hr. Lennart Damsbo-Andersen have for at komme og kritisere et lovforslag, som Socialdemokratiet selv har været med til at sætte i værk den 1. juli 2008?

Ordføreren.

For det første vil jeg egentlig godt sige tak til ordføreren for både nu og tidligere at have udtrykt sympati for folk, der bliver udsat for skimmelsvamp, og for at være enig med mig i, at det ikke er acceptabelt, at man bliver udsat for det og skal leve i det.

Med hensyn til hvor mange eksempler, der skal være, vil jeg sige, at jeg kun har taget eksempler med fra denne måned. Det er ét opslag, så er de der. Der er masser af andre eksempler. Dem har jeg valgt ikke at tage med, og jeg synes heller ikke, at vi skal bruge tiden på at læse eksempler op, for ét eksempel må sådan set være nok.

Fru Anita Knakkergaard for en kort bemærkning.

Jeg vil da godt spørge ordføreren, om han ikke mener, at vi har givet de værktøjer til kommunen. Det, Socialdemokratiets ordfører foreslår, er stort set ting, man kan i forvejen. Problemet er blot, at der er nogle kommuner, der måske ikke tager højde for det og ikke gør det, de egentlig skal gøre.

Socialdemokratiet har selv mange byrådsmedlemmer, og det kan da undre mig, at byrådsmedlemmerne, bl.a. Socialdemokraternes, i den kommune, hvor tingene sker, ikke tager action på kommunens ting. Mener ordføreren ikke, at det var meget rimeligt, at byrådsmedlemmerne tog sig af det, fordi jeg har da tiltro til, at mine byrådsmedlemmer vil gøre det?

Ordføreren.

Jo, det er jo ganske rigtigt, at kommunerne har muligheden, hvis de vil. Det vil jeg godt indrømme.

F.eks. har kommunen i Sønderborg simpelt hen lavet en politik på det her område, hvor man nemlig siger, at man ikke vil acceptere, at der er nogen, der skal bo i skimmelsvamp. Man har lavet en politik, hvor man går ind og sætter frister osv., og så laver man en opfølgning. Det er helt klart de lokale byrådspolitikere, der er gået ind og har taget ansvar. Det kan man så godt efterlyse at de gør andre steder. Muligheden er jo til stede.

Men hvis man ikke er vågen på det her område og ikke selv kan finde ud af at lave en politik i kommunen, så mener jeg, så mener vi, at det er nødvendigt, at vi tager ansvar.

Fru Anita Knakkergaard.

Jeg synes, det er fint, at Sønderborg Kommune har lavet en politik på området. Det vil jeg ønske at alle kommuner vil gøre. Ingen tvivl om det.

Mener ordføreren ikke, at det vil være fuldstændig rimeligt, at de socialdemokratiske byrådsmedlemmer tog sig af tingene, ligesom vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig vil have at vores byrådsmedlemmer gjorde, hvis de bliver gjort opmærksom på det eller får en henvendelse fra et menneske, der bor i en dårlig lejlighed, og som det går ud over? Ville det ikke være rimeligt? For det er også det, vi har byrådsmedlemmerne til.

Ordføreren.

Jeg er helt sikker på, at hvis der er socialdemokratiske byrådsmedlemmer, der bliver opmærksomme på en situation som den her i deres kommune, går de ind og tager fat i det.

Men det er jo lidt ærgerligt, at man skal bruge en anden tilgang end bare at følge reglerne, for at man kan komme igennem med det, hvis man har problemer der, hvor man bor.

Fru Louise Schack Elholm for en kort bemærkning.

Sidste år foreslog Socialdemokraterne nogle frihedsrettigheder. Om frihedsrettighederne skrev Socialdemokraterne, at kommunerne skal gives friheden tilbage og tilliden tilbage, så den dynamik og det lokale engagement, der er selve grundideen med det kommunale selvstyre, igen får en reel betydning. Det synes jeg er rigtig fornuftigt. Men det her er jo et modargument mod dette. Altså, jeg tror på det kommunale selvstyre, men det, man foreslår her, er jo at stække det kommunale selvstyre. Hvordan hænger de to ting sammen?

Ordføreren.

Nu tror jeg ikke, at der er nogen overhovedet, der har tænkt, at det kommunale selvstyre skal være en frihed eller en ret til selv at skalte og valte med folks helbred. Det tror jeg ikke at der er nogen hverken her eller ude i kommunerne der synes.

Fru Louise Schack Elholm.

Nej, men nu nævner Socialdemokraterne selv tilliden til det kommunale selvstyre. Det vil sige, at der er nogle opgaver, der skal varetages af det kommunale selvstyre. Det er jo hele tankegangen bag det at have et kommunalt selvstyre. Derfor er det også kommunernes ansvar at løfte den her opgave.

Sådan som jeg forstår det, er det det, Socialdemokraterne foreslår at tage fra dem, eller man stoler ikke på, at de kan finde ud af at løse det. Jeg forstår ikke helt tankegangen. Hvordan kan man så påstå, man har tillid til kommunalpolitikerne?

Ordføreren.

Man kan sagtens have tillid til kommunalpolitikere. Vi har da masser af områder, som er reguleret ved lov herfra på det kommunale område, f.eks. når vi snakker om fjernelse af børn og inden for psykiatrien osv. Der er ikke nogen problemer i, at vi fastsætter nogle regler herfra, og at kommunerne har et selvstyre.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Boligudvalget. Såfremt ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.