Jeg skal takke for den meget positive reaktion, der er kommet på Enhedslistens beslutningsforslag, der jo viser, at det indimellem er muligt at udøve politisk indflydelse, også uden at melde sig ind hos Socialdemokraterne.
Den viser jo også, at den politiske prioritering, som Enhedslisten foretog, da vi skulle beslutte os til, hvordan vi skulle reagere på de meget, meget dramatiske billeder, vi så i Jyllands-Posten og i tv af de forhold, der var i de her samlestalde, som blev brugt til udsættersøer. For det var jo sådan set nemt nok at lave en dagsorden, der handlede om, at her kunne man se, hvad EU var og er, nemlig et sted, hvor hensynet til det indre marked, hensynet til at tjene penge er vigtigere end dyrevelfærd, og at EU forhindrer de enkelte nationer i at gennemføre beskyttelsesforanstaltninger for dyrene, som rækker ud over, hvad man kan blive enig om i EU. Og så havde vi jo for så vidt en meget spændende debat om EU.
Men når det er sagt, vil jeg sige, at Enhedslisten jo altid går efter at opnå løsninger og forbedringer, og derfor var det oplagt for os at tage udgangspunkt i den kendsgerning, at der faktisk findes særregler på det her område i Danmark, og sige, hvad vi godt vidste det nok ikke ville være svært at få opbakning til i det danske Folketing, nemlig at nu må vi gøre en forstærket indsats for at få skærpet EU-reglerne på det her område.
Bare for, at der ikke skal være nogen misforståelse, vil jeg sige, at når vi rejser det synspunkt, har vi ikke sagt et ord om, at vi synes, det er godt, at der er EU-regler på det område, ikke et ord. Vi har sagt, at der er EU-regler, og at de er ufattelig slappe, og ligesom det er tilfældet på alle områder, hvor der er EU-regler, fremsætter vi forslag om at gøre de EU-regler bedre, hvis det er muligt. Det er den politiske praksis, vi har haft i årevis i Folketingets Europaudvalg, så derfor burde det ikke komme som nogen overraskelse for nogen. Men vi har ikke sagt, at det nødvendigvis er godt, at der er EU-regler, for det er jo faktisk EU-reglerne, der lægger nogle begrænsninger for, hvordan vi kan beskytte dyrevelfærden, også når det handler om transporter i Danmark.
Der eksisterer som sagt særregler; faktisk er vi jo i den lidt paradoksale situation, at vi netop har særregler i forhold til udsættersøer, som siger, at de ikke må transporteres længere tid end 8 timer ved transport i Danmark eller ud af Danmark. De særregler var der så lidt problemer med på grund af EU's transportforordning, som har gjort det muligt at omgå disse regler ved at lade eksporten af udsættersøer gå via samlestalde ved den dansk-tyske grænse, hvor de skal opholde sig i mindst 6 timer.
Derfor fik vi også den her historie i medierne, hvor man ligesom lagde op til, at det var de danske særregler, der udgjorde problemet, for hvis søerne bare kunne blive transporteret uden at blive sat på de her samlestalde, så ville vi have en meget bedre situation.
Paradoksalt nok er det sikkert rigtigt, at samlestaldene er med til at skabe dårligere vilkår for udsættersøerne, end hvis det var sådan, at man fulgte EU-reglerne. Men det ændrer jo ingenting ved, at Fødevarestyrelsen efter at have undersøgt sagerne grundigt, var nået frem til, at det ikke ville være rimeligt, at udsættersøerne ikke var egnet til transport i over 8 timer. Så derfor er løsningen på de her samlestaldsproblemer ikke at beslutte sig til, at så dropper vi vores 8-timers-regel og lader det køre derudad i 24 timer ifølge EU-reglerne. Løsningen er selvfølgelig at finde muligheder for på den korte bane at lave nogle særregler, der sætter en stopper for det, der foregår i samlestaldene.
Ud fra det har vi formuleret et beslutningsforslag, der meget klart siger, at det er det, det handler om. Om disse særregler kan gennemføres inden for EU-reglerne eller ej, er ikke noget, som bekymrer Enhedslisten mange sekunder. Fordelen ved, at de kan gennemføres inden for EU-reglerne, er jo, at så kan regeringen og formentlig også regeringspartierne støtte dem. Hvis de ikke kan, siger det jo noget om, hvordan EU forhindrer, at man beskytter dyrevelfærden. Men vores forslag tager altså ikke stilling til den problemstilling, og derfor kan man stemme for forslaget, uanset om man synes, at det skal ske inden for EU-reglerne eller ej, for det afgørende er, at vi siger, at problemet skal løses. Derfor vil en vedtagelse af vores forslag få den konsekvens, at justitsministeren og regeringen får en bunden opgave, nemlig at komme med en løsning, og så må vi jo tage stilling til den løsning, når vi ser den.
Jeg skal gerne sige, at det, når jeg siger, at regeringen skal komme med en løsning, så ikke er udtryk for, at jeg, Enhedslisten eller resten af oppositionen har tænkt os at sætte os på hænderne, eller hvad man kan sætte sig på, og holde mund og nægte at komme med gode ideer i processen. Vi skal nok medvirke. Men jeg tror sådan set, at det er meget fornuftigt, at udgangspunktet er, at vi får vedtaget det her beslutningsforslag.
Der er det jo meget tilfredsstillende, vil jeg sige, at jeg konstaterer, at ud over Venstre og Konservative, så har samtlige Folketingets partier sagt, at de kan støtte forslaget. Det synes jeg faktisk er meget positivt, for det viser jo, at når det handler om i hvert fald de sådan meget tydelige udtryk for, at dyrevelfærden lider skade på grund af transport af dyr, så er vi villige til at gå ind og sige, at problemet må løses.
Der er jo også det særlige ved udsættersøer, synes jeg, at der er tale om nogle dyr, som er blevet udsat for en ret hård udnyttelse i løbet af deres liv. Det vender vi tilbage til under det næste beslutningsforslag. Der er tale om nogle dyr, som der sådan set er tjent penge på. Man har jo ikke søer gående, for at de efterfølgende skal slagtes, så man skal tjene penge på dem. Det her handler om at få den sidste krone vredet ud af produktionen. Og når man så transporterer dem til Tyskland, handler det om at få ekstra måske 20 øre hevet ud af produktionen, fordi man ved at transportere dem til Tyskland kan få en måske lidt bedre afregningspris. At det også skulle handle om, at man i Tyskland ikke er så omhyggelig med at tjekke op på forskellige skader på dyrene osv., er der andre, der har sagt. Det skal jeg ikke trampe rundt i.
Men pointen her er altså, at en sag, som startede med massiv pressedækning, og hvor nogle ligesom lagde op til, at løsningen var at forringe vilkårene for udsættersøerne, altså i dag er endt med, at vi kan sige, at der i Folketinget er et endog stort flertal - i hvert fald i regeringens normale terminologi for, hvornår der er store flertal, så er det her jo stort - for at få vedtaget et forslag, der kan sikre, at problemerne bliver løst.
Der er på den anden side ingen tvivl om, at hvis regeringen, inden vi får det her forslag til anden behandling, kommer med en plan for, hvordan det kan løses, så behøver vi ikke nødvendigvis at stemme om det, så behøver vi ikke at udsætte regeringen for den ubehagelige situation at komme i mindretal, for det er jo ikke det, det handler om. Det er jo ikke afgørende og vigtigt at få regeringen i mindretal. Nej, det afgørende vigtige er at få løst det problem, vi står over for.
Men jeg siger i hvert fald tak for den meget, meget gode behandling, der har været af det her forslag, og jeg ser frem til, at vi kan sige, at den her dag på en eller anden måde vil fremstå som en dag, hvor der tages nogle meget, meget vigtige skridt for at sikre dyrevelfærden. Og vi har jo allerede behandlet et forslag, der går i den retning. Nu har vi behandlet et mere, som også går i den retning. Hvis det fortsætter på den måde, så kan det jo blive en helt festdag.