B 13 - 2008-09 - Bilag 1: Henvendelse af 5/12 fra DUF

Grundlovens 29 indeholder de grundlæggende regler for valgrettil Folketinget. Grundlovens § 29 har følgende ordlyd:”§ 29. Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl iriget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindrevedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang strafog understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tabaf valgret.Stk. 2. Valgretsalderen er den, som har opnået flertal ved folkeafstemning ioverensstemmelse med lov af 25. marts 1953. Ændring af den til enhver tidgældende valgretsalder kan ske ved lov. Et af folketinget vedtaget forslag tilen sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring afvalgretsalderen i overensstemmelse med § 42, stk. 5, har været undergivet enfolkeafstemning, der ikke har medført bestemmelsens bortfald.”

med grundlovens § 42, stk. 5.Og i forfatningskommissionens betænkning siges ombestemmelsen i stk. 2, at ”fremtidige ændringer afvalgretsalderen skal kunne ske ved almindelig lov” som harværet underkastet folkeafstemning i overensstemmelse medreglerne i grundlovens § 42, stk. 5.1Det bemærkes, at bestemmelsen i grundlovens § 29, stk. 1, omfortabelse af valgret som følge af umyndiggørelse ikkeomhandler en almindelig aldersgrænse for valgret, men vedrørerfratagelse af valgret som følge af, at den pågældende på grund afsindssygdom, hæmmet psykisk udvikling m.v. er frataget retlighandleevne vedrørende økonomiske forhold. Bestemmelsensbetydning nedsættelse af valgretsalderen til 16 år omtalesnærmere nedenfor.Herefter er spørgsmålet, om bestemmelsens formål er til hinderfor en nedsættelse af alderen for valgret til Folketinget til 16 år –uden en samtidig nedsættelse af myndighedsalderen.Det er nærliggende at antage, at grundlovens krav om en bestemtalder for valgret har sit overordnede grundlag i, at det er enbetingelse for udøvelse af valgret, at vælgerne har en vis åndeligmodenhed. Af retstekniske grunde må kravet om en vis åndeligmodenhed nødvendigvis udformes som et alderskrav.På den grundlovgivende rigsforsamling blev den vedtagnealdersgrænse – på 30 år – for valg til Rigsdagen da også afordføreren Hall motiveret med, at ”det netop er den Alderstid, ihvilken den væsentligste Udvikling foregaar hos Manden”.2Det kan være vanskeligt at give en god begrundelse for, påhvilket alderstrin den fornødne åndelige modenhed vil være tilstede. Der er dog næppe grundlag for at antage, at den fornødnemodenhed ikke skulle være indtrådt ved det fyldte 16. år.Hensynet til at sikre den fornødne åndelige udvikling ogmodenhed hos vælgerne vil således næppe være til hinder for, atalderen for valgret til Folketinget nedsættes til 16 år.Det er endvidere nærliggende at tage udgangspunkt i, at ogsåBetænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1946, 1953, s. 34. Ved den i overensstemmelse med lov af25. marts 1953 afholdte folkeafstemning blev der stemt om, hvorvidt valgretten skulle være 23 år eller 21 år.Resultatet af afstemningen blev, at valgretsalderen blev fastsat til 23 år. Ved lov nr. 207 af 16. juni 1961 blevvalgretsalderen nedsat til 21år, ved lov nr. 445 af 5. oktober 1971 til 20 år og ved lov nr. 483 af 27.september 1978 til de nuværende 18 år.2Jf. Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen, 1849, sp. 21851

bestemmelsen i grundlovens § 29, stk. 1, om fortabelse af valgretsom følge af umyndiggørelse i væsentlig grad har sit overordnedegrundlag i, at vælgere skal være i besiddelse af et vist minimumaf åndsevner, evne til at handle fornuftsmæssigt. Når grundlovens§ 29 anvender udtrykket umyndiggørelse, så er det såledesnærliggende at antage, at det ikke mindst skyldes, at man hervedhar formuleret et præcist og anvendelig kriterium for, hvornårevnen til at handle fornuftsmæssigt ikke anses at foreligge hos enperson, som i øvrigt opfylder betingelserne for have valgret.3Et hensyn til at sikre, at de – enkelte – personer, som manglerevnen til at handle fornuftsmæssigt, kan fratages valgretten, talerikke imod en nedsættelse af valgretsalderen, hvis det samtidigsikres, at også 16-årige og 17-årige – som altså ikke er myndige –kan fratages valgretten på grund af manglende evne til at handlefornuftsmæssigt.Videre må det vurderes, om der i øvrigt knytter sig sådannehistoriske forudsætninger til grundlovens § 29, at en nedsættelseaf valgretsalderen til Folketinget til 16 år ikke kan gennemføres –i hvert fald ikke uden en tilsvarende nedsættelse afmyndighedsalderen.Der kan næppe herske større tvivl om, at man på dengrundlovgivende rigsforsamling generelt ikke forestillede sig, atvalgretsalderen kunne være lavere end myndighedsalderen, somvar 25 år. Valgretsalderen blev som nævnt fastsat til 30 år, idetder under forhandlingerne dog var flere, der gav udtryk for, atvalgretsalderen burde falde sammen med myndighedsalderen.4Det blev også tilkendegivet, at valgretten altid må ”udelukkesBørn, Umyndige, Fruentimmer, Forbrydere og flere Andre”5At man ikke forestillede sig, at personer uden formueretlighandleevne havde valgret kom til udtryk i 1849-grundlovens §35, der afskar valgretten for mænd, der ”er ude af Raadighedenover sit Bo”.Efter min mening kan disse forhold dog ikke begrunde, atlovgivningsmagten i dag er forfatningsretligt afskåret fra atnedsætte valgretsalderen til 16 år.Selvom man måtte lægge til grund, at man på den

grundlovgivende rigsforsamling forudsatte, at en mand udenrådighed over sit bo, herunder som følge af, at han ikke har nåetmyndighedsalderen, ikke har stemmeret, må det antages, at denneforudsætning ikke længere er bindende.Ved grundlovsrevisionen i 1915 begrænsede man reglen ommanglende valgret ved urådighed over bo til at gælde de tilfælde,hvor urådigheden over bo skyldes konkurs eller umyndiggørelse.Og ved grundlovsrevisionen i 1953, hvor grundlovens § 29 fiksin nuværende ordlyd, blev bestemmelsen yderligereindskrænket, idet valgretten nu kun fortabes ved umyndiggørelse.Det fremhæves i forfatningskommissionens betænkning, at dervar enighed om, at konkurs ikke længere skulle komme ibetragtning som udelukkelsesgrund.Grundlovgiver har således ved de seneste grundlovsrevisioneropgivet, at urådighed over bo i sig selv medfører fortabelse afvalgret. Som udelukkelsesgrund har man alene bevaretumyndiggørelse.Som omtalt ovenfor et det nærliggende at antage, atbestemmelsen om fortabelse af valgret som følge afumyndiggørelse i det væsentlige har sit grundlag i, at vælgereskal være i besiddelse af evne til at handle fornuftsmæssigt. Vedat knytte fortabelse af valgret til umyndiggørelse har man valgten retsteknisk enkelt løsning på konstatering af, om en personmangler evnen til at handle fornuftsmæssigt.Endvidere kan det konstateres, at grundlovgiver i 1953 overloddet til lovgivningsmagten – og vælgerbefolkningen – at fastsættevalgretsalderen. Grundlovgiver overlod således til senerelovgivningsmagter – og vælgerbefolkninger – at bestemme, påhvilket alderstrin det må formodes, at man generelt set besidderen sådan modenhed, at man bør have valgret.På denne baggrund er det min opfattelse, at en fortolkning afgrundlovens § 29, der er baseret på bestemmelsen ordlyd, formålog historiske forudsætninger, fører til det resultat, atlovgivningsmagten forfatningsretligt set ikke er afskåret fra atnedsætte valgretsalderen til 16 år, hvis det samtidigt sikres, atogså 16-årige og 17-årige kan fratages valgretten på grund afmanglende evne til at handle fornuftsmæssigt.Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af grundlovens § 86, atvalgretsalderen til de kommunale råd er den for valg til

Valgbarhed til folketingetIfølge grundlovens § 30 er enhver, som har valgret, valgbar tilfolketinget, medmindre vedkommende er straffet for en handling,der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlemaf folketinget.Grundlovens § 30 gør udtømmende op med betingelserne for atvære valgbar til Folketinget.Det følger af bestemmelsen, at personer, der har valgret, også ervalgbare til Folketinget. Nedsættes alderen for valgret tilFolketinget til 16 år, vil en 16-årig eller 17-årig, der i øvrigtopfylder betingelserne for at have valgret, således være valgbartil Folketinget – med mindre vedkommende er straffet for enhandling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til atvære medlem af folketinget.Nedsættes alderen for valgret til Folketinget til 16 år, vil en 16-årigt således kunne indvælges i Folketinget.Valgbarhed til regionsråd og kommunalrådNedsættes alderen for valgret til Folketinget – og til regionale rådog kommunale råd – til 16 år, er der ikke noget til hinder for, atlovgivningsmagten ændrer lov om kommunale og regionale valg,således at også 16-årige kan indvælges i regionsråd henholdsviskommunalråd på lige fod med ældre personer.