Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 13:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en valgretskommission.

Af Rasmus Prehn (S), Jonas Dahl (SF) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

(Fremsættelse 21.10.2008. 1. behandling 19.11.2008. Betænkning 30.04.2009).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Rasmus Prehn.

Når vi den 7. juni skal stemme til europaparlamentsvalget, vil det være sådan, at de 16- og 17-årige i Østrig kan stemme, mens danske unge, ja, de kan trykke næsen flad mod ruden og være sat uden for indflydelse, for vi har endnu ikke 16 års valgret i Danmark.

Det er sådan, at hvis vi kigger på resten af Europa, kan vi se, at man i England er i gang med at undersøge muligheden for at få 16 års valgret. I Sverige er man godt i gang, og i Tyskland har man indført mulighed for at have 16 års valgret til delstatsvalg.

Hvis vi kigger rundt i landets kommuner, kan vi se, at det faktisk på meget dygtig vis, synes jeg, er lykkedes Dansk Ungdoms Fællesråd at tage initiativ til, at en række kommuner laver prøvevalg for 16- og 17-årige, bl.a. i Køge, hvor vi har Danmarks yngste og i øvrigt socialdemokratiske borgmester, Marie Stærke, som har taget initiativ til, at 16- og 17-årige skal have mulighed for at stemme ved såkaldte prøvevalg, for som borgmesteren siger: Det er vigtigt at engagere og involvere de unge, lad os da udvide demokratiet, når der er mulighed for det.

Næsten 30 af landets kommuner har igangsat prøvevalg. Ikke nok med det, også i resten af Europa er man i fuld gang med at diskutere det her. På foranledning af min kollega, hr. Mogens Jensen, har vi fra socialdemokratisk side rejst forslag i Europarådet om, at man også skal have en undersøgelse af muligheden for 16 års valgret, og der er altså otte lande og hele fire partigrupper, der bakker op om forslaget om 16 års valgret.

Så når vi kigger rundtomkring, ser vi altså, at der er meget stor fokus på 16 års valgret. Der er lande, der har indført den, og vi er bagefter i Danmark. Derfor er det også uhyre ærgerligt, at man ikke her i Folketinget har kunnet sikre et flertal for det forslag, vi fra socialdemokratisk side har stillet, om en valgretskommission. Det var sådan, at vi havde en rigtig god og konstruktiv førstebehandling af det her beslutningsforslag, hvor bl.a. De Radikale kom med gode indspark til, hvad vi kunne skrive i et fælles betænkningsbidrag. På baggrund af de forhandlinger er det lykkedes os at få De Radikale og Liberal Alliance til at tilslutte sig vores forslag om en valgretskommission, der skal kigge på 16 års valgret. Så der er faktisk, som det er nu, rent teknisk et flertal i Folketingets Kommunaludvalg for at lave en valgretskommission, der skal kigge på 16 års valgret.

Alligevel er det sådan, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke vil lytte til det meget, meget store mindretal, der er her, og som siger: Lad os få undersøgt det her. Husk på, at det ikke er et spørgsmål om lige nu og her at indføre 16 års valgret. Det er et spørgsmål om at lave en valgretskommission, som skal afdække det her spørgsmål, og som skal sikre, at vi alle sammen bliver klogere på det. Der har man altså fra Dansk Folkepartis side, fra Venstres side og fra De Konservatives side besluttet sig for at sige: Vi har ikke lyst til at vide mere, vi behøver ikke mere oplysning. Nej, fri os for ny viden, det kan vi ikke bruge til noget. Det er, uagtet at vi i hele Europa ser en tendens, der går i den her retning, og at vi altså her den 7. juni har en situation, hvor de unge i Østrig kan stemme til Europa-Parlamentet og vores unge kan trykke næsen flad mod ruden. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Helge Adam Møller.

Det, der får mig på talerstolen, er, at hr. Rasmus Prehn argumenterer så stærkt for, at danske unge på 16 og 17 år burde have mulighed for at stemme. Hvordan hænger det sammen med, at Socialdemokraterne her for nogle måneder siden var ude at foreslå, at danske unge skulle være mindst 18 år, før de måtte gå i solarium? Man kan altså ikke selv som 16- eller 17-årig bestemme, om det er sundt eller usundt at gå i solarium, men man kan godt bestemme om Europas fremtid. Kan hr. Rasmus Prehn ikke forklare mig, hvordan det hænger sammen?

Hr. Rasmus Prehn.

Jeg forstår, at det særligt for hr. Helge Adam Møller er en stor personlig indskrænkning, at man ikke har mulighed for at gå i solarium. Men hvis vi kigger på det, kan vi se, at der jo er mange forskellige aldersgrænser i forhold til, hvad man må, og hvad man ikke må. Sådan er det altså også i andre lande. Kigger vi på f.eks. USA, kan vi se, at det næsten er umuligt at komme ind på et diskotek og få en forfriskning, hvis man ikke er fyldt 21 år. Til gengæld kan man altså udmærket stemme til valgene i USA, nogle steder endda hvis man er 17 år, men i hvert fald når man er 18 år. Så der er altså masser af situationer, hvor man har én aldersgrænse det ene sted og en anden aldersgrænse det andet sted.

Når vi har taget det spørgsmål op om solarium, er det jo, fordi vi ved, at det simpelt hen er forbundet med nogle sundhedsskadelige ting at gå i solarium, og derfor har vi valgt at lave en grænse på 18 år ud fra nogle betragtninger om myndighedsalderen, som den er i dag. Det, vi foreslår her, er jo ikke bare at tvinge aldersgrænsen ned på 16 år, men det er at undersøge det og lave en valgretskommission, der skal kigge på, om vi kunne have 16 års valgret, og hvordan det kunne hænge sammen med myndighedsalderen. Men vi skal undersøge det først.

Det, hr. Helge Adam Møller gør sig skyldig i her ved at stemme imod, er at nægte ny viden, nægte at indsamle erfaringer på det her område, og det er det, jeg synes er skammeligt.

Så er det hr. Helge Adam Møller.

Jeg nægter ikke hr. Rasmus Prehn at få ny viden. Det kunne godt være tiltrængt, det må jeg da indrømme. Men det her er jo et emne, der har været debatteret i mange år. Jeg har været en af dem, der hver eneste gang, der har været afstemning om at nedsætte valgretsalderen, har stemt for; fra 23 til 21 år, til 20 år og til 18 år.

Når jeg har den holdning, at det skal være 18 år, er det, fordi der er en vis logik i det. Som 18-årig må man tage kørekort, som 18-årig er man personlig myndig, som 18-årig kan man indgå afbetalingskontrakt, som 18-årig kan man blive soldat. Man får altså en lang række ansvar og pligter fra samfundet den dag, man er 18 år. Så er det også naturligt, at man fra den dag også er med til at bestemme, hvordan samfundet skal indrettes. De to ting hænger sammen, så vedtager vi på et tidspunkt at sætte myndighedsalderen ned - eller op - mener jeg også, at valgretsalderen skal ændres, men det behøver jeg ikke store kommissioner til at fortælle mig.

Hr. Rasmus Prehn.

Når vi fra socialdemokratisk side foreslår at nedsætte en kommission, er det, fordi vi kan se, at det de andre gange, hvor vi har kigget på valgretsalderen, har været nødvendigt at nedsætte en kommission. Vi kan også se, at det i andre lande, hvor man er gået i gang med at kigge på 16 års valgret, har været nødvendigt med en kommission. Det kan være klogt at sætte kloge hoveder sammen for at kigge på nogle af de her ting, og det er den måde, vi indhenter ny viden på. Det er derfor, jeg synes, at det er så ærgerligt, ja, faktisk skammeligt, at De Konservative gør det til et princip at nægte ny viden, at nægte at få lavet en kommission, der skal kigge på de her ting.

Hr. Helge Adam Møller nævner en række forskellige aldersgrænser, og jeg kunne nævne en række andre, hvor man skal være 15 år, og hvor man skal være 16 år. Bl.a. har vi jo en kriminel lavalder på 15 år, og man kan starte med at arbejde og betale skat, når man er 15 år, så man kan altså både blive straffet og betale skat, men man har ikke mulighed for at deltage i demokratiet. Det er jo altså også et paradoks. Så der er masser af paradokser i det her, og det er det, vi kunne få undersøgt.

Men det er da ærgerligt, at hr. Helge Adam Møller og Det Konservative Folkeparti gør det til en dyd og til et princip at nægte ny viden.

Så er der en kort bemærkning fra fru Sophie Løhde.

Jeg kan ikke lade være med at følge op på hr. Rasmus Prehns undren, når han siger, at vi har en masse paradokser, at man kan blive straffet, og at man skal betale skat, når man er under 18 år. Samtidig hører vi jo så eksempler fra hr. Helge Adam Møller på, at det ikke er længe siden, Socialdemokraterne var ude at foreslå, at man skulle være 18 år for at kunne få lov at benytte et solarium.

Desværre er der jo også en masse andre eksempler, som står i kø, og som viser, at Socialdemokraternes politik på det område strider lidt imod sig selv, for det er heller ikke mere end et par uger siden, at Socialdemokraterne var ude at foreslå, at unge mennesker fremover skal være 18 år for at få lov til at købe sig en øl. Det vil sige, at når gymnasieeleverne slutter fredag eftermiddag i gymnasiet, skal de ikke længere kunne have lov til at købe en øl, de skal ikke længere have lov til, når der er skolefester på gymnasierne, handelsskolerne, de tekniske skoler osv., at drikke sig en øl, hvis det står til Socialdemokraterne, men de må altså gerne stemme. Det giver jo simpelt hen ikke mening.

Hr. Rasmus Prehn.

Ja, nu er det ikke alene et problem, at man ikke kan gå i solarium, nu er det altså også et problem, at man ikke må drikke øl. Jeg brugte faktisk fra talerstolen før et eksempel fra USA, hvor det jo er helt normalt, at man først kan gå ind på et værtshus eller et diskotek og drikke øl, når man er 21. Til gengæld har man altså stemmeret, når man 18 år. Så de ting behøver ikke at hænge sammen på den måde.

Men jeg kan forstå, at der åbenbart er en helt særlig tradition i Venstre for, at det er nødvendigt at drikke sig mod til, før man deltager i et valg. Sådan ser vi altså ikke på det fra socialdemokratisk side. Der kan man altså sagtens stemme, uden man har adgang til alkohol. På samme måde som i USA, hvor man kan stemme, når man er 18 år, men først købe alkohol, når man 21, kan vi sagtens have det i Danmark. Det, vi skal være opmærksomme på, er, at det her jo ikke er et forslag om at sætte valgretsalderen ned til 16 år, det er et forslag om at få undersøgt det, at få lavet en valgretskommission, der skal veje fordele og ulemper op mod hinanden.

Jeg tror, der er gode demokratiske ting ved at give stemmeret til 16-årige. Vi skal være opmærksomme på, at når vi f.eks. taler om vores skolebestyrelser i folkeskolerne, så har vi også deltagelse af folkeskoleelever, der er under 18 år, og som ikke er myndige endnu. Der har vi altså vurderet, at den demokratiske gevinst er så stor, at den ulempe, der er ved, at nogle ikke er myndige, lever man med. Det vil man også kunne gøre i det danske demokrati. Men lad os få en kommission, der kan undersøge det og sætte fordele og ulemper op mod hinanden.

Den næste, der har bedt om ordet for en kort bemærkning, er hr. Hans Kristian Skibby.

Vi havde jo som sagt en stor debat om det her beslutningsforslag ved førstebehandlingen, men jeg vil gerne stille Socialdemokraternes ordfører, hr. Rasmus Prehn et spørgsmål: Hvad med de andre områder, hvor det også ville være logisk at gå ind og kigge på det her? Socialdemokraterne synes åbenbart, at man skal have lov til at stemme som 16-årig, men hvad så med eksempelvis retten til at vælge at blive gift som 16-årig eller retten til at optage et kreditforeningslån eller bare et lillebitte kreditkortslån? Det spurgte jeg også om ved førstebehandlingen.

Der synes jeg, at Socialdemokraterne burde præcisere det i forbindelse med de andre områder, hvor man med rette kunne tage en diskussion om, hvornår man er moden nok til at kunne optage lån eller til at vide, hvem man vil giftes med osv. Jeg synes, at hr. Rasmus Prehn skulle prøve at komme ind på det.

Det er jo sådan i Socialdemokratiet, at hvis man bliver 70 år og sidder i et byråd og ønsker genvalg til byrådet, så skal man faktisk søge dispensation hos Socialdemokraterne for overhovedet at få lov til at blive kandidat. Der vil jeg da også gerne stille hr. Rasmus Prehn et spørgsmål: Er det ikke noget, som hr. Rasmus Prehn vil arbejde på at få ændret hos Socialdemokraterne?

Så er det hr. Rasmus Prehn. Man bruger altså stemmen ret meget her i salen, vil jeg sige. Jeg vil bede om, at man bruger stemmeretten lidt mindre, mens man sidder med kollegerne. Værsgo.

Formanden må forstå, at det er et meget vigtigt emne, så det er klart, at man også nede i salen har lyst til at tale med om det.

Dansk Folkeparti opfordrer Socialdemokratiet og jeg til at definere mere tydeligt, hvad det er, vi gerne vil. Der er jeg nødt til at sige til Dansk Folkeparti, at regeringen og Dansk Folkeparti har tradition for at nedsætte kommissioner, hvor man på forhånd har fundet frem til, hvad man skal finde ud af. Hvis det så er sådan, at kommissionen selvstændigt finder noget ny viden, så vil man ikke offentliggøre, hvad det er, kommissionen mener.

Der har vi altså en anden tradition i Socialdemokratiet. Vi har faktisk det princip, at man sammensætter eksperter og kloge hoveder, som ved noget om emnet, og som diskuterer og sætter fordele og ulemper op imod hinanden. Det må altså være sådan, at vi må have det på bordet. Hvad giver det af konsekvenser, hvis man har en lav valgretsalder, men stadig væk har en myndighedsalder på 18 år? Kan det lade sig gøre? Ja, det har man gjort i Østrig. Men hvad kunne det give af ulemper? Det er jo værd at få undersøgt.

Der synes vi, det er helt uhørt og forkert at lægge sig fast på konklusioner, inden kommissionen har fået lov til at arbejde. Der er vi meget stærkt inspireret af bl.a. Det Radikale Venstre, som jo har hjulpet os med at lave betænkningsbidraget. Vi har åbnet mere op, så vi ikke er så fastlåst på, om det lige skal være på den ene eller anden måde, for vi erkender, at vi har brug for viden udefra, vi har brug for ekspertudsagn for at kunne tage en beslutning på det mest rigtige grundlag. Så det er vores indgangsvinkel til det.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg synes faktisk ikke, at jeg fik noget svar fra hr. Rasmus Prehn på de her rent konkrete spørgsmål. Det er jo sådan, at hr. Rasmus Prehn som ordfører ved førstebehandlingen og også i de danske medier klart har plæderet for, at valgretsalderen skal sættes ned til 16 år. Nu begynder man så at pakke det lidt ind og sige, at nu skal nogle kloge hoveder kigge på det. Det troede jeg egentlig man havde gjort i Socialdemokratiet.

Jeg vil gerne spørge endnu en gang, og så håber jeg at få et svar: Skal de unge mennesker, der selv mener, de er modne nok til at optage et kreditforeningslån eller et kontokortlån eller ønsker at blive gift med deres kæreste, have lov til det, også som 16-årige?

Så vil jeg gerne endnu en gang - også helt principielt - høre om Socialdemokraternes egen måde at håndtere demokrati på. Jeg synes, vi mangler en lille forklaring på, at man forbyder danskere over 70 år at stille op for Socialdemokraterne, medmindre de sender en ansøgning og får en dispensation.

Hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Dansk Folkepartis ordfører er simpelt hen nødt til at respektere, at jeg står her på talerstolen som forslagsstiller på et beslutningsforslag, og at jeg har indgået en aftale med andre partier om et betænkningsbidrag, hvor vi klart siger, hvad vi gerne vil have undersøgt i den her valgretskommission. Det er det, jeg står på mål for i dag og argumenterer for.

Vi er faktisk nogle partier, der er blevet enige om, at vi synes, det kunne være en rigtig god idé at få fordele og ulemper ved at have en valgretsalder på 16 år undersøgt, set i lyset af de andre aldersgrænser, der er, bl.a. myndighedsalderen.

Vi har så fra socialdemokratisk side sagt, at vi godt kunne forestille os, at man sænker valgretsalderen til 16 år, og at vi også godt kunne forestille os det, uden at myndighedsalderen nødvendigvis følger med ned. Man har bl.a. ved skolebestyrelsesvalg set, at man godt kan sidde i skolebestyrelsen som repræsentant for skoleeleverne uden at være myndig, fordi man har sagt, at den demokratiske gevinst altså er så stor, så det praktiske problem, at man ikke er myndig, er til at overse.

Men vi er sammen med andre partier om det her, og vi har fremsat et forslag om en kommission, der skal kigge på det, og som vi vil respektere. Før vil vi ikke lægge os fuldstændig fast på nogen konklusioner.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Når man spørger de 16-17-årige selv, siger langt de fleste af dem, at de faktisk ikke føler sig klar til at stemme i den alder, at de faktisk ikke ved nok om det, og at de gerne vil have noget mere tid netop også igennem skole- og uddannelsesforløbet til at få sat sig ind i demokratiet, og hvad der rent faktisk er på dagsordenen, og hvad der skal stemmes om. De siger rent faktisk også, at de går og har helt andre ting på deres dagsorden. De er i gang med at få skabt sig en fremtid, de tænker på uddannelse, de tænker på fremtidige karrieremuligheder, job osv.

Så vil jeg også gerne sætte en tyk streg under, at vi i Venstre synes, at valgretsalderen passer meget fint med myndighedsalderen. Og endelig til allersidst undrer det mig jo også, at Socialdemokraternes ordfører ikke selv nævner, at der er kommet en dugfrisk måling, som faktisk viser, at 80 pct. klart siger nej tak til at sænke valgretsalderen. Så det er jo da klar tale.

Så er det hr. Rasmus Prehn, kort bemærkning.

Det er jo rigtigt, hvad Venstres ordfører er inde på. Der har været lavet mange forskellige undersøgelser på det her felt. Der har også været undersøgelser, der har vist, at der ikke umiddelbart er opbakning fra unge mennesker til det her. Sådan har det også været med nogle af de andre afstemninger, der har været, hvor man har villet gå ned i valgretsalder. Folk har været lidt utrygge ved det. Hvad skal det ende med? Og det er jo også derfor, at vi ikke bare buldrer derudad og siger, at vi skal have 16-års-valgret. Det er jo derfor, at vi siger, lad os lige prøve at få undersøgt det her, lad os lave en kommission til at kigge på det.

Men jeg ret sikker på, at hvis man stillede spørgsmålet: Synes du, at det er retfærdigt, at unge i Østrig på 16 og 17 år kan stemme til Europa-Parlamentet, men du kan ikke? Så er der rigtig mange unge mennesker i Danmark, der vil sige, at nej, det er da hamrende uretfærdigt, lad os få lavet det om. Så der er mange måder at lave målinger på, og vi kan sagtens bruge tiden i salen på at stå og kaste tal efter hinanden. Jeg synes, at den her debat handler om principper, den handler om demokrati, den handler om, hvordan vi skal involvere unge mennesker og gøre dem mere engagerede. Det synes jeg er meget mere vigtigt end at stå og læse op af den ene undersøgelse efter den anden.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen. Det er sådan, at jeg har hr. Erling Bonnesen, jeg har hr. Jesper Langballe, og jeg har hr. Johs. Poulsen. Det er hr. Johs. Poulsen som ordfører efter de korte bemærkninger. Hr. Erling Bonnesen, værsgo.

Når der ligger klare undersøgelser på, at helt op til 80 pct. klart siger nej tak til at sænke valgretsalderen, er der jo faktisk givet svar på de spørgsmål, som Socialdemokraterne rejser nu her - klarere kan det jo næsten ikke siges. Så det undrer mig, at man bliver ved med at ture frem med det her. Det ligner jo sådan lidt nyt bureaukrati og en papirtiger.

Hr. Rasmus Prehn.

Der er ikke noget bureaukrati eller papirtiger i det her. Det her handler om at få undersøgt tendenser, der er i resten af Europa. Skal Danmark være det eneste land i Europa, som ikke har 16-års-valgret? Er det rimeligt i fremtiden, at det kun er i Østrig, England, Tyskland og andre lande, at man kan stemme, når man er 16, men i Danmark er vi sat uden for indflydelse, når vi er 16 og 17 år. Er det den udvikling, Venstre vil have? Er det sådan, man forholder sig til fremtiden, at man bare holder sig for øjnene og håber, at det går over? For der er jo altså en udvikling i gang. Danmark er efterhånden det eneste land i Europa, som ikke har nedsat en undersøgelseskommission for at se på det her spørgsmål. Skal vi sætte vores unge uden for indflydelse? Det synes jeg ikke er rimeligt, og jeg synes, at det er den principielle debat, vi skal have, frem for at stå og skyde på hinanden med tal og undersøgelser, som Venstre prøver at gøre her.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Jesper Langballe.

Vi vil bare have ny viden, siger hr. Rasmus Prehn, det er det eneste, vi vil. Vi vil skam ikke have 16-års-valgret, næ, vi vil bare have ny viden. Og et øjeblik efter siger hr. Rasmus Prehn: Skal vi være det eneste land i Europa, der ikke har 16-års-valgret?

Det hænger jo ikke sammen. Den nye viden og den valgretskommission er jo bare en måde at få indført 16-års-valgret på. Og der vil jeg sige til hr. Rasmus Prehn, som er for 16-års-valgret - det kan der da vist ikke herske tvivl om: Dansk Folkeparti er imod. Og hvorfor er vi det? Det er, fordi vi mener, at 16-årige er børn, og det mener de 18-19-årige også, nemlig at de 16-årige ikke er kapable til at stemme. De er børn, og de skal have lov til at leve deres barndom et par år endnu, før de bliver folketingsvælgere, og så er vi i øvrigt fuldstændig ligeglade med, hvad de 16-årige i Østrig må.

Hr. Rasmus Prehn.

Jeg synes ærlig talt, at jeg havde redegjort meget tydeligt og meget nøgternt for, at Socialdemokratiet har den holdning, at vi siger ja til 16-års-valgret. Vi har så lavet en politisk aftale med en række andre partier, hvor vi foreslår at nedsætte en kommission, fordi vi gerne vil tage bestik af den udvikling, der er i gang i resten af Europa.

Det kommer ikke bag på mig, at Dansk Folkeparti har den holdning, at de ikke har lyst til at inddrage de unge mennesker i demokratiet. Det kommer heller ikke bag på mig, at Dansk Folkeparti har den holdning, at man ikke har lyst til at få ny viden. Det kommer heller ikke bag på mig, at Dansk Folkeparti har den holdning, at man ikke har lyst til at forholde sig til, hvad der sker uden for Danmarks grænser. Det synes jeg bare er sørgeligt, og jeg synes ærlig talt også, det er ærgerligt for den regering, vi har her, at man er i lommen på så bagudskuende et parti som Dansk Folkeparti.

Når vi nu står med en ordfører fra Dansk Folkeparti, vil jeg gerne lige nævne en ting: Før havde vi hr. Hans Kristian Skibby på talerstolen, som påstod, at det var sådan, at der var interne regler i Socialdemokratiet, der gik på, at man skulle have en særlig dispensation, hvis man var over 70 år og kandidat til byrådet . Det har vi lige ved hjælp af min kollega hr. Magnus Heunicke fået krydstjekket, og det er simpelt hen pure opspind.

Så sagen er simpelt hen den, at Dansk Folkeparti bruger alle metoder - alle metoder - selv direkte usandheder her fra Folketingets talerstol. Man stiller sig op på Danmarks højeste talerstol og taler usandt for at skyde et forslag, som man ikke har ordentlige argumenter imod, ned. Jeg synes, det er sørgeligt. Jeg synes, det er ærgerligt for demokratiet, at man har den fjendske indstilling over for ungdommen og over for ny viden.

Uanset hvor høj talerstolen er, så beder jeg altså om, at man overholder taletidsreglerne. Hr. Jesper Langballe.

Det er da en utrolig gang fagter og armbevægelser og råb og skrig, bare fordi man ikke er enig med hr. Rasmus Prehn i et fuldstændig tåbeligt forslag om at give børn stemmeret. Altså, hvor meget lidenskab kan man blive grebet af i anledning af den sag?

Må jeg sige, at hr. Hans Kristian Skibbys eksempler jo var fremragende. Man kan ikke frit gifte sig, når man er 16 år, man kan ikke optage et kreditforeningslån. Hvorfor ikke? Det er jo, fordi vi alle sammen er nogenlunde enige om, at man som 16-årig er barn, og da skal man have nogle andre til at bestemme for sig, og så skal man selvfølgelig heller ikke have valgret.

Så vil jeg om den der frasefyldte snak om ny viden, hvormed hr. Rasmus Prehn gør det til et spørgsmål om at være oplyst eller tilbagestående - vi, der går ind for 18-års-valgret, er tilbagestående - sige, at det der med ny viden minder sådan om visse politikere, der, når de skal have overbevist befolkningen eller modparten om et eller andet, elsker at starte en oplysningskampagne. »Oplysningskampagne«, det er et godt ord. Nu skal man ud og sprede oplysning, det vil sige, at man skal gøre propaganda for sin egen holdning. Hold op med det med ny viden! Vi har en holdning, og det er, at vi er imod.

Tak. Og så er det hr. Rasmus Prehn og bagefter hr. Johs. Poulsen som ordfører.

Fagter, armbevægelser, råb og skrig - sådan karakteriserer hr. Jesper Langballe min tale. Jeg synes faktisk, at hr. Jesper Langballe gør det helt godt selv med armbevægelser og råb og skrig. Hold op med ny viden, siger Dansk Folkepartis hr. Jesper Langballe. Ja, det er vel i virkeligheden, hvad der kendetegner Dansk Folkeparti: Hold op med ny viden. Det er simpelt hen et mantra, der går igennem alt, hvad Dansk Folkeparti foretager sig: Hold op med ny viden. Ny viden er ikke noget for os i Dansk Folkeparti, siger man. Hold op med ny viden. Jeg synes, det er skammeligt.

Sagen er den, at vi kan se, at der faktisk er nogle meget engagerede unge mennesker her, som har fået en god folkeskoleuddannelse, som ved meget om samfundet, og som har lyst til at deltage. Vi kan se i resten af Europa, at man er gået i gang med at involvere dem i det demokratiske arbejde. I Østrig har man givet dem stemmeret.

Så kan vi i Danmark tage stilling til, om vi skal følge med den udvikling. Skal vi tage stilling til det, skal vi forholde os til det, eller skal vi bare som Dansk Folkeparti sige: Hold op med ny viden? Jeg synes godt nok, at vi har nået et nyt lavpunkt i dansk folkestyre i dag med det budskab fra Dansk Folkeparti fra Folketingets talerstol: Hold op med ny viden.

Så er det hr. Johs. Poulsen som ordfører.

Ved førstebehandlingen af B 13 gjorde vi fra Det Radikale Venstres side opmærksom på, at vi ikke mente, man kunne starte en debat om nedsættelse af valgretsalderen i Danmark med at komme med konklusionen. Med det som afsæt har vi haft en række konstruktive drøftelser med forslagsstillerne, og de er mundet ud i, at der nu ligger et betænkningsbidrag, der - som hr. Rasmus Prehn har været inde på tidligere i debatten her i dag - først og fremmest lægger op til at få belyst aspekterne ved en eventuel nedsættelse af valgretsalderen, herunder de mere juridiske aspekter, som relaterer sig til en række af de andre aldersgrænser, vi har på en række områder: Hvor er sammenhængen, er der nogle steder, det i givet fald ville have konsekvenser, kan det ene argumentere for det andet osv. osv.? Samtidig lægges der i betænkningsbidraget op til, at man også får vurderet de demokratiske aspekter, altså det at sikre en så stor samfundsmæssig indflydelse som muligt for borgerne i Danmark på fornuftig vis. På baggrund af dette synes vi, at man er nået frem til et forslag, som absolut burde kunne vinde fremme i Folketinget.

Jeg vil sige for vores vedkommende i Det Radikale Venstre, at jeg synes, det er en lille smule kedeligt, at når der ligger et forslag, hvor forslagsstillerne faktisk lægger op til at få en debat om, hvorvidt det kunne være fornuftigt fremadrettet at få belyst de juridiske aspekter og få belyst de demokratiske aspekter, så er det første, der sker, at man overfalder forslagsstillerne, begynder at hakke på hinanden her fra Folketingets talerstol og taler sig vidt fra hinanden i stedet for måske at forsøge at lytte til, hvad hver især siger, og måske på den baggrund nå frem til at sige: Jamen her er nogle ting, som vi med fornuft kunne debattere.

I Det Radikale Venstre synes vi, det er ærgerligt, at der nogle gange er en kultur her i Folketingssalen, der først og fremmest skaber en sådan situation, hver gang der er et emne, som måske lidt mere principielt kunne trænge til en samfundsmæssig debat. Vi synes ikke, debatten her i dag har båret præg af, at man taler sammen i Folketinget og forsøger at lytte til hinanden. Det synes vi er ærgerligt, ikke mindst på baggrund af at forslagsstillerne i høj grad har lyttet til de argumenter, vi fremkom med, og også har imødekommet dem på en sådan måde, at vi synes, der nu kan fremlægges et forslag, som burde nyde fremme.

Vi ærgrer os over, at tilgangen er så firkantet og hakkende frem for lyttende til det, som er fremsat, og på baggrund af det betænkningsbidrag, der foreligger, og hvor der ikke drages konklusioner, står vi i Det Radikale Venstre bag forslaget, som det ligger nu.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, hverken som ordfører eller for korte bemærkninger, og det betyder, at vi går til afstemning.

Jeg beder medlemmerne om at indtage pladserne. Jeg ser en relativt tæt afstemning, når jeg lægger sammen i hovedet.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 52 (S, SF, RV, EL, LA og SIU), imod stemte: 60 (V, DF og KF), hverken for eller imod stemte: 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.