Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 13:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en valgretskommission.

Af Rasmus Prehn (S), Jonas Dahl (SF) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

(Fremsættelse 21.10.2008).

Forhandlingen er åbnet. Velfærdsministeren.

Forslaget drejer sig om at nedsætte en bredt sammensat valgretskommission. Kommissionen skal se nærmere på spørgsmålet om nedsættelse af valgretsalderen fra 18 til 16 år.

Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget, og det kan regeringen ikke af grunde, som jeg nu vil komme ind på: Valgretsalderen har ikke på noget tidspunkt været lavere end myndighedsalderen, og valgretsalderen har siden 1961 stort set fulgt myndighedsalderen.

Regeringen mener, det er bedst, at valgretsalderen fortsat følger myndighedsalderen, og regeringen har ikke noget ønske om at sænke valgretsalderen. Jeg synes, det er en fornuftig kobling, som vi bør opretholde. Mennesker, der ikke er myndige, er undergivet forældremyndighed og kan ikke selv fuldt ud råde over egne personlige og formueretlige forhold. Omvendt har de heller ikke pligt til at forsørge sig selv. I stedet er det den mindreåriges værge, typisk den eller de som har forældremyndigheden, der handler på barnets eller den unges vegne i økonomiske og andre anliggender.

Regeringen mener, at det er naturligt, at man først kan få adgang til at øve direkte indflydelse på statens styrelse, og det får man jo gennem valgretten, når man fuldt ud kan bestemme over egne personlige og formueretlige forhold. Og det gør man som bekendt i Danmark, når man er fyldt 18 år.

Jeg har forstået, at baggrunden for forslaget bl.a. er, at man i nogle lande har nedsat valgretsalderen til 16 år. I Østrig har man således i 2007 som det første og, må jeg understrege mig bekendt, hidtil eneste land i verden nedsat valgretsalderen til 16 år ved både nationale og lokale valg samt ved valg til Europa-Parlamentet. Herudover findes der også andre relativt få eksempler fra lande, som vi plejer at sammenligne os med, hvor valgretsalderen er nedsat til 16 år. Her er der dog alene tale om, at man i et begrænset antal europæiske lande har ladet unge ned til 16-års-alderen deltage i lokale valg eller menighedsrådsvalg, eventuelt i forsøg.

Nogen europæisk bølge er der altså næppe tale om her, og vi risikerer altså ikke at stå isoleret tilbage, fordi vi fastholder den valgretsalder på 18 år, som vi har i dag, og som stadig er langt det mest gængse i Europa.

Valgretskommissionen skal ifølge beslutningsforslaget også vurdere hensigtsmæssigheden af at iværksætte forsøg med nedsættelse af valgretsalderen til 16 år, f.eks. ved valg til Europa-Parlamentet. Det må regeringen også afvise.

Jeg går ud fra, at man hermed mener, der kunne laves forsøg med at sænke valgretsalderen ved nogle typer valg, f.eks. ved lokalvalg, som vi har set det i udlandet. Valgretsalderen til kommunale og regionale valg samt til menighedsrådsvalg er ifølge grundlovens § 86 den samme som til folketingsvalg. Der kan derfor ikke laves forsøg alene ved kommunale og regionale valg uden først at ændre grundloven.

Så er der europaparlamentsvalg, som nævnes som et konkret eksempel i beslutningsforslaget, og som af gode grunde ikke er omtalt i grundloven. Regeringen mener også her, at det er mest hensigtsmæssigt, at valgretsalderen følger myndighedsalderen.

Når regeringen således ikke har noget ønske om at sænke valgretsalderen, heller ikke som en forsøgsordning ved f.eks. europaparlamentsvalg, kan jeg ikke se noget behov for at nedsætte en valgretskommission.

Tak. Der er lige et par enkelte spørgsmål, så ministeren må gerne blive stående. Det første er fra hr. Rasmus Prehn.

Spørgsmålet her er jo netop, hvorvidt vi skal nedsætte en kommission for at undersøge fordele og ulemper nærmere. Der synes jeg sådan set ikke rigtig, at det er til at forstå, hvorfor man fra regeringens side bare sådan skråsikkert afviser det. Der er jo altså, som ministeren selv er inde på, en række europæiske lande, der er gået i gang med det her arbejde, og hvorfor ikke nedsætte en kommission, som med relevante eksperter kan kigge på, hvordan det her kan hænge sammen, og hvordan man f.eks. kunne håndtere det myndighedsaldersspørgsmål, som ministeren er inde på? Det synes jeg er værd at få undersøgt.

Det her er jo ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi skal have 16-års-valgret, eller om vi ikke skal. Det er et spørgsmål om, hvorvidt vi skal lave en kommission, der kan undersøge det nærmere. Og der synes jeg, det er ærgerligt, at vi har en regering, som på forhånd siger: Det vil vi ikke vide mere om, vi ønsker ikke mere viden, vi ønsker ikke at undersøge noget.

Med hensyn til resten af Europa giver ministeren udtryk for, at der ikke er nogen bølge i Europa, at det ikke er ret mange lande. Men mig bekendt er det jo en lang række lande: Det er Østrig, det er Tyskland, det er Schweiz, det er Sverige, det er Norge, det er Finland, det er Slovenien, det er Tjekkiet, det er England, som enten har gennemført noget delvist eller helt eller er i gang med at undersøge det.

Så Danmark er altså ved at sakke bagud på det her område, og skulle vi ikke se at komme i teten igen?

Så er det velfærdsministeren for at svare.

Jamen jeg kan kun henvise til det, jeg sagde i min besvarelse, nemlig at det er regeringens holdning, at det er rigtigt at have en myndighedsalder på 18 år og en valgretsalder på 18 år, så de følger hinanden. I og med at det er vurderingen, er der ingen grund til at nedsætte en kommission.

Hr. Rasmus Prehn.

Jeg ved ikke, om ministeren har fulgt med i dagspressen i dag, men der er jo en meget anerkendt Venstremand, Christian Mejdahl, tidligere formand for Folketinget, som har deltaget meget aktivt i debatten om demokrati, og som har været ude at sige, at det faktisk er spændende at undersøge det her. Han giver også udtryk for, at når der rent faktisk er en tendens i Europa, så skal vi også tage den debat op herhjemme. Hvad siger ministeren til det?

Nu er ministeren jo kendt som medlem af Venstre, ganske vist ikke med et langvarigt medlemskab af Venstre, men gør det ikke indtryk, at en så anerkendt Venstremand, så anerkendt frontkæmper for demokratiet, er ude at tage det her spørgsmål op? Det gør indtryk på mig. Jeg er meget positivt overrasket over, at Christian Mejdahl rent faktisk kaster sig ind i det her arbejde, og jeg synes, det er spændende og værd at lytte til.

Velfærdsministeren.

Jeg lytter til alles røster, men det er helt klart regeringens holdning, at der ikke er grundlag for at sænke valgretsalderen og dermed heller ikke for at nedsætte en kommission.

Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeg ved ikke, om ministeren lytter til alle, jeg har hørt, at der er nogle, ministeren ikke ønsker at gå i dialog med. Men det er jo en anden diskussion.

En ting er regeringens holdning på nuværende tidspunkt. Ministeren peger på nogle relevante spørgsmål om valgret og myndighedsalder. Det er jo lige præcis de spørgsmål, en kommission skal se nærmere på. Er ministeren principielt imod at blive klogere?

Velfærdsministeren.

Nej.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Og hvad er det, der gør, at ministeren ikke mener, at man skal se på de lande, der er omkring os, lytte til hvad det er for erfaringer, de har gjort sig, og blive klogere i den her situation? Jeg går ud fra, at ministeren er enig i det princip, der hedder, at jo flere man har med i demokratiet, jo bedre, for det er jo det, den her diskussion handler om. Den handler om demokrati og om, at jo flere der inkluderes, jo bredere vores demokrati bliver, jo bedre fungerer det.

Velfærdsministeren.

Ud fra den logik kunne man jo nedsætte en kommission om hvad som helst. Nu kan jeg ikke huske det konkret, men faktisk foresvæver det mig, at der er nogle, der har sagt, at man jo også helt kunne droppe at have en valgretsalder og sige, at folk skulle have lov til at stemme, når de selv følte, at de var voksne nok til det. Så der kan være mange måder at argumentere på, men jeg synes helt klart, at det er rigtigt, at både myndighedsalderen og valgretsalderen ligger på 18 år.

Tak til velfærdsministeren. Der er ikke flere spørgsmål. Undskyld, jeg var lidt for hurtig. Jeg havde endda skrevet det ned. Vi skal ikke glemme hr. Jonas Dahl. Beklager. Navnet var også skrevet ned. Vi retter hurtigt fejlen.

Hr. Jonas Dahl.

Tak. Nu siger ministeren, at hun også fuldstændig afviser en kommission. Altså, nu anerkendte ministeren jo så, at hun også havde mulighed for at blive klogere, og hun anerkendte derfor trods alt også, at der kunne være mulighed for, at selv velfærdsministeren kunne blive klogere.

Men i forhold til hele den demokratiske dannelse, som man skal underbygge hos den danske ungdom, anerkender ministeren så ikke også, at der faktisk ligger nogle muligheder i at nedsætte valgretsalderen, altså at det faktisk kan rumme et potentiale for, at man kan engagere den danske ungdom i endnu højere grad, således at der også vil være en del af den danske befolkning, som begynder at tage aktivt del i det danske demokrati tidligere, og at man måske så også undgår, at de roder sig ud i alt muligt andet, fordi de faktisk har en interesse for det omkringliggende samfund?

Velfærdsministeren.

Nu er der jo en meget høj valgdeltagelse i Danmark og et stort samfundsengagement, som bl.a. afspejler sig i valgdeltagelsen. Det bunder jo bl.a. også i, at vi har demokratiske organer på forskellige måder, også i vores uddannelsessystem, så jeg synes, at vi har rigtig godt system, som afspejler sig i meget aktive borgere.

Hr. Jonas Dahl.

Jeg er glad for, at ministeren også tager udgangspunkt i, at vi netop har en række vældig engagerede unge mennesker. Men i Østrig har det jo vist sig, da man nedsatte valgretsalderen, at de unge mellem 16 og 18 år faktisk viste sig at være endnu mere

engagerede, og at der var en endnu højere valgdeltagelse for unge mellem 16 og 18 år, end der var for dem over 18 år. Det her var så i Østrig; vi ved jo ikke, hvordan det vil være i Danmark, men i Østrig viste det sig faktisk, at der var en række unge mennesker, som var meget engagerede i det, og at der var en højere valgdeltagelse.

Vil ministeren ikke anerkende, at der i hvert fald er nogle lande, hvor man faktisk har nogle positive erfaringer med det, og vil ministeren ikke i det mindste anerkende, at der så også kan være et potentiale i bare at få nedsat en kommission? Det er jo ikke sådan, at vi herfra foreslår, at vi skal nedsætte valgretsalderen her og nu. Forslagsstillerne foreslår jo netop, at vi får nedsat en kommission, så vi får belyst problemstillingen omkring en nedsættelse af valgretsalderen.

Velfærdsministeren.

Man skal jo altid lige vurdere, hvor mange kommissioner man skal nedsætte, om man synes, der er basis for det og behov for det, og det er altså regeringens vurdering, at der ikke er behov for det.

Så er der ikke flere spørgsmål. Tak til velfærdsministeren. Den første ordfører er ordføreren fra Venstre, hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Venstre er af den opfattelse, at der ikke er grundlag for nedsættelse af en valgretskommission med henblik på sænkning af valgretsalderen til 16 år.

Det viser sig, når man spørger de 16-17-årige, at langt de fleste selv mener og giver udtryk for, at de endnu ikke ved nok om det til at være klar til at stemme. De siger selv, at de har andre ting at tænke på. De er i gang med at forberede sig til voksenlivet og tænker på andre vigtige ting som uddannelse, arbejde og at skabe sig en fremtid. Mange af dem siger også, at de har behov for at vide noget mere om, hvordan samfundet egentlig er bygget op og fungerer. Derfor er det også fint, at skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. arbejder med samfundsforhold og demokrati.

Naturligvis kan man også finde nogle 16-17-årige, der går mere op i det end andre, og de går typisk ind i de politiske ungdomsorganisationer på forskellig vis. Men denne gruppe mener vi ikke afspejler den generelle holdning blandt de 16-17-årige.

Myndighedsalderen er 18 år, og derfor passer det med den nuværende viden på området fint sammen med valgretsalderen, som også er 18 år. Derfor kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er et enkelt spørgsmål fra hr. Rasmus Prehn.

Venstres ordfører er inde på spørgsmålet om, hvorvidt de 16-17-årige er modne nok til at deltage i demokratiet. I vores beslutningsforslag har vi i bemærkningerne refereret en undersøgelse, som Dansk Ungdoms Fællesråd har lavet, hvor det jo viser sig, at der rent faktisk er meget stor interesse for politik blandt de unge. De har også i høj grad en holdning til, hvor Danmark skal bevæge sig hen.

På spørgsmålet om, hvorvidt de har en holdning til, i hvilken retning Danmark skal udvikle sig, svarer 91 pct., at det har de en holdning til. Der er 74 pct., der mener, at de har noget at bidrage med, når de diskuterer politik, og der er 78 pct., der siger, at de interesserer sig for politik. Og der er så også 92 pct., der siger, at de interesserer sig for, hvad der sker i samfundet. Så der er jo et stort engagement i forhold til netop det samfundsmæssige og det politiske.

Derudover må man sige, at folkeskolen jo netop har til formål at opdrage og uddanne til demokrati. Faktisk er det skrevet ind i formålsparagraffen, at man skal kunne deltage i demokratiet. Og alle i Danmark har adgang til folkeskolen og gennemgår folkeskolen, så når man er 16 år, som man typisk er, når man er færdig med folkeskolen, er man fuldt ud moden til at deltage i demokratiet. Kan ordføreren ikke bekræfte det?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke. Jeg synes, at det er fint nok, at der så bliver lavet forskellige sporadiske undersøgelser undervejs, og vi ved alle sammen, at undersøgelsernes resultat jo typisk kan afhænge noget af, hvordan der er blevet spurgt, og hvad der præcis er blevet spurgt om. Så vi kan sige, at lægger vi alle undersøgelserne sammen, kan der sikkert skabes et ret så nuanceret billede af det.

Så det er vores vurdering på nuværende tidspunkt, at der ikke er grundlag for at nedsætte en valgretskommission. Men selvfølgelig er det da fint nok, at der er en debat i samfundet, og det er også fint nok, at der er en debat blandt de 16-17-årige, som så kan foldes ud, og så må man jo se, hvilken bærekraft det så kan have på sigt.

Hr. Rasmus Prehn.

Nu er der altså ikke tale om nogen tilfældig, sporadisk undersøgelse, men om et meget grundigt og seriøst stykke arbejde, som Dansk Ungdoms Fællesråd har lavet. Og det er jo ikke sådan, at det kun er i år, de har lavet den her undersøgelse, det er faktisk over flere år, de har lavet den. Jeg kan da ikke forestille mig, at Venstres ordfører, når Venstres ordfører har siddet og forberedt sig til et beslutningsforslag i Folketinget, ikke har taget den undersøgelse, der er lagt ved, seriøst. Og hvis det var, at ordføreren gjorde det og stillede sig tvivlende over for det, måtte ordføreren jo sætte sig mere ind i det og få undersøgt, om det var en undersøgelse af høj kvalitet eller ej, i stedet for at betvivle det her. For det er altså helt klart en undersøgelse af seriøs karakter.

Så vil jeg selvfølgelig også gerne spørge Venstres egen ordfører her i salen, om det ikke gør indtryk, at en af de største demokratiske ikoner i Danmark i øjeblikket, tidligere formand for Folketinget Christian Mejdahl, som er Venstremand, er ude i dag at sige, at han synes, at det er helt relevant at få lavet en kommission, at få undersøgt det her og blive klogere på det. For, som han siger, man kan se, at der er en tendens i resten Europa. Gør det ikke indtryk på Venstres ordfører?

Ordføreren.

Som jeg også gav til kende i mit foregående svar, er det fint nok, at der er lavet de undersøgelser, som der bliver peget på her. Jeg nævnte blot, at man typisk også i andre undersøgelser i forskellige sammenhænge kan vise andre resultater, så alene de undersøgelser, der er lavet indtil nu, danner ikke tilsammen et grundlag for at nedsætte en valgretskommission.

Naturligvis gør det også indtryk, når en tidligere formand ytrer sig i debatten - og godt for det, for det er jo præcis det, der skal til i et levende demokrati og et levende samfund. Man engagerer sig i det og peger på nogle ting, som skal indgå i det, så det er da sådan set kun et godt bidrag til den samfundsengagerende debat, som også skal foregå på det her felt.

Så er der et spørgsmål fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Hvis man ikke er klar til at deltage i demokratiet, når man er færdig med folkeskolen, vil det så sige, at folkeskolen ikke lever op til sit formål, nemlig at indføre børnene i demokratiet? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Jeg ved, at Venstre jo går vældig meget op i demokrati og er i gang med at indføre en demokratikanon. Mener ordføreren, at man bedst lærer om demokrati ved at få en færdig facitliste af regeringen eller ved at få lov til at være med?

Ordføreren.

Jeg anerkender fuldt ud, og det gjorde jeg også opmærksom på i min ordførertale, at man i skoler og uddannelsesinstitutioner i bred forstand arbejder med demokrati og samfundsudvikling lige præcis for at klæde de unge mennesker på til selv at kunne sætte sig ind i, hvad det her handler om, og give dem svar på spørgsmål om forskellige samfundsforhold, så de netop danner sig et indblik i og et overblik over, hvad det her handler om.

Men det er jo så ikke det samme som at sige, at man på nuværende tidspunkt i bred forstand - om jeg så må sige - er klar til at indføre en valgretsalder på 16 år. Når man spørger de 16-17-årige selv, er der jo selvfølgelig nogle få, der siger, at det kunne de godt være klar til, men der er rigtig mange, der siger: Nej, det føler vi os ikke parat til, men vi vil lige præcis gerne vide noget mere om det, så vi kan blive sat ind i det og finde ud af, hvad det her egentlig handler om.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Men anerkender ordføreren ikke - altså, det er jo ikke et spørgsmål om at anerkende, man kan bare læse i bekendtgørelsen - at folkeskolen har et formål, der er at indføre børnene i demokrati. Når de så er færdige med folkeskolen, burde de vel sådan set være klar til at være med. Det er den ene del.

Den anden del er det spørgsmål, jeg stillede som nr. 2, og som ordføreren ikke svarede på, nemlig: Hvad er den bedste måde at lære om demokrati på? Er det a) at få en færdig facitliste fra regeringen, hvor der står, hvad regeringen synes demokrati er, eller er det b) ved at få lov til at være med?

Ordføreren.

Nu er jeg ikke bekendt med, at der er nogle, der sådan har lavet en facitliste over, hvad der er det endelige svar. Lige præcis i et frit og åbent samfund er der mulighed for at engagere sig i debatten og fremsætte sine forskellige synspunkter på det. Og grundlaget for, at vi gør det på en kvalificeret måde over for de helt unge, er lige præcis, at de også har det på deres skema, at man arbejder med det i uddannelsesinstitutionerne, så fuld anerkendelse og opbakning til det.

Men når man skal til at forholde sig til det i forhold til det her forslag, der er fremsat nu med henblik på at få sænket valgretsalderen fra de nuværende 18 år til 16 år, så synes jeg også, det er værd at lytte til, hvad de 16-17-årige selv giver udtryk for. Nogle giver udtryk for, at de gerne ville have det - det er de få - og så er der rigtig mange, der, når man spørger dem, siger, og det har jeg da gjort nogle gange nu, siden debatten blev rejst her i sommer: Nej, det er vi faktisk ikke klar til, men vi vil gerne vide noget mere om det. Det er faktisk det, som jeg tager bestik af.

Så er det hr. Jonas Dahl.

Nu siger ordføreren så, at der er nogle undersøgelser, der peger i den ene retning. Ordføreren har sådan set svært ved at anerkende, at der også er nogle undersøgelser, der peger i den anden retning, nemlig, at der er en række unge mennesker og også en markant del af de unge mellem 16 og 18 år, som faktisk har sagt, at de også gerne vil have indflydelse på det samfund, vi er omgivet af.

Når vi nu har undersøgelser, der peger i den ene og anden retning, ville det så ikke være en god idé at få nedsat en kommission, som faktisk kunne belyse til bunds, hvad det ville have af potentiale, hvad det ville betyde for de unge, og måske få undersøgt, hvilke konsekvenser det i givet fald ville have? Det må næsten sige sig selv, for ordføreren siger netop, at det både peger i den ene og den anden retning. Ville det så ikke være det rigtige at få nedsat en kommission?

Ordføreren.

Nej. Det, der bliver spurgt om, hænger jo ikke sammen. Hvis vores vurdering var, at der var et bæredygtigt, klart grundlag for at sænke valgretsalderen til 16 år på nuværende tidspunkt, så var det klart, at det var en god idé at få nedsat en valgretskommission. Men jeg har jo netop i mine foregående svar redegjort for, hvorfor vi mener, at der ikke på nuværende tidspunkt er et grundlag for at gå i retning af at få sænket valgretsalderen. Derfor er der heller ikke nogen grund til at få nedsat en valgsretskommission.

Hr. Jonas Dahl.

Et bæredygtigt, klart grundlag - er det så det, der skal til? Vil hr. Erling Bonnesen få igangsat en undersøgelse, så vi kan få det her bæredygtige grundlag? Det er åbenbart det, der mangler.

Jeg hæfter mig også lidt ved, at en anden Venstremand, Venstres tidligere formand, hr. Uffe Ellemann-Jensen, også har udtalt sig om det her. Det var så i 1978, da man nedsatte valgretsalderen sidste gang. Da sagde han, citat: Det vil kun styrke ungdommens tillid til demokratiet - citat slut - at man nedsætter valgretsalderen. Det er endnu en markant Venstremand, som faktisk agiterer for, at man godt kan sænke valgretsalderen.

Anerkender hr. Erling Bonnesen ikke, at der i hvert fald også er Venstrefolk, som faktisk mener, at det her er en udfordring, vi faktisk er nødt til at tage alvorligt, og derfor bliver vi også nødt til at få nedsat en kommission, således at vi får undersøgt det her til bunds?

Ordføreren.

Som jeg allerede har svaret, er det jo fint, at der er forskellige medlemmer også inden for mit eget parti, som peger på, at det her er et emne, man skal være opmærksom på, interessere sig for og debattere. Det er lige præcis også det, som jeg har sagt i mine tidligere besvarelser, og det er jo fint, at det her bliver en del af samfundsdebatten, og at man får en bred, nuanceret debat om det.

Så må man se, hvad den debat, om jeg så må sige, bringer med sig, men der synes jo ikke at være sådan en særlig stor interesse for tingene. Man kan jo f.eks. se, hvor mange der nu er mødt op til at overvære debatten her. Det giver da i hvert fald os et billede af, hvor stor interessen reelt er. For mig tæller det meget, at når man sådan sommeren over har spurgt forskellige unge 16-17-årige rundtomkring på uddannelsesinstitutionerne og man taler med dem, man kender, siger langt, langt de fleste: Nej, vi føler os ikke parate til det, men vi vil gerne vide noget mere om det, så vi kan finde ud af, hvad det her går ud på.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby.

På vegne af Dansk Folkeparti kan jeg meddele, at det her forslag til beslutning her i Folketinget kan Dansk Folkeparti ikke tilslutte sig. Vi er af den opfattelse, at den nuværende valgretsalder på 18 år er ganske glimrende, og at den ligger ganske fint i tråd med de intentioner, som der ligger i et demokrati som det danske. Det flugter også ganske fint med netop det, som tidligere ordførere også har været inde på omkring myndighedsalderens ikrafttrædelse.

Så fra vores side er der ikke nogen saglige argumenter for overhovedet at nedsætte en valgretskommission, i og med at der ikke er et flertal i Folketinget for at kigge på at få nedbragt alderen for, hvornår man skal have sin stemmeret. Derfor kan vi ikke anbefale det her forslag.

Der er et enkelt spørgsmål fra hr. Rasmus Prehn.

Det var en meget kortfattet argumentation, der kom fra Dansk Folkeparti: Man vil bare ikke høre tale om det, det skal ikke laves om, og man vil ikke vide mere om det. Det synes jeg faktisk er lidt ærgerligt.

Noget af det, der endnu ikke har været oppe i debatten i dag, er hele debatten om den demografiske udvikling, altså udviklingen i befolkningssammensætningen. Jeg står her med et rigtig udmærket informationsmateriale fra Dansk Ungdoms Fællesråd, hvor de med hjælp fra Hans Kornø Rasmussen, der er ekspert i befolkningsudvikling, har fundet nogle tal frem. Der kan man se, at gruppen af 15-24-årige frem til 2050 vil falde med 24,3 pct., og at gruppen af 25-39-årige vil falde med 25 pct. Derimod vil gruppen af 80-årige og derover vokse med 171,6 pct. Det, han selv siger, er, at for at trække debatten i en retning, hvor de unge også får plads til deres emner, vil nedsættelsen af valgretsalderen være retfærdig, indlysende og nødvendig.

Er sådan et argument slet ikke noget, der gør indtryk på Dansk Folkeparti og på Hans Kristian Skibby?

Ordføreren.

Jo, men nu er der altså godt og vel 5 millioner mennesker her i kongeriget, og derfor ville hr. Rasmus Prehn, hvis han var meget flittig, kunne finde utrolig mange citater af folk, der synes, at det kunne være utrolig spændende at få nedsat valgretsalderen i Danmark. Men jeg må også skuffe den socialdemokratiske ordfører og i det her tilfælde også spørger med, at der også er mange, der vil argumentere for det diametralt modsatte.

Lad os nu tænke tanken, at vi gik med til det her forslag, som Socialdemokratiet har adopteret fra Dansk Ungdoms Fællesråd, hvilket jeg i øvrigt slet ikke er i tvivl om, så vil det jo også betyde, at vi skal ind og se på, hvornår den enkelte unge skal have ret til at påtage sig gæld. I dag er det jo sådan, at man skal være 18 år for at kunne påtage sig gæld. Så vil vi jo komme i en situation, hvor vi ved at sænke valgretsalderen også skulle give de unge mennesker andre rettigheder. Her tror jeg da, at der er mange økonomer, der har tænkt over og analyseret bare lidt på, hvordan det går med folks gældsættelse i de unge år, hvor man har en lidt mere sporadisk adfærd, når det gælder kontokort, sms-lån og alt muligt andet.

Vi ville altså få mange andre problemstillinger i det danske samfund, hvis vi nedsætter valgretsalderen. En lang række andre ting ville som en logisk følge selvfølgelig også skulle ned på samme niveau, eksempelvis retten til at kunne gifte sig uden at skulle have forældrenes tilladelse og velsignelse til det. Når de får lov til at stemme og er fuldt ud demokratiske borgere, så kunne man jo også sige, at folk bare skal lov til at gifte sig, når de er 16 år. Vi ville lukke op for en ladeport, hvis vi sagde ja til det her forslag, og derfor kan vi slet, slet ikke acceptere forslaget.

Hr. Rasmus Prehn.

Dansk Folkepartis ordfører får det til at lyde sådan næsten halvkriminelt, at Socialdemokratiet har lyttet til Dansk Ungdoms Fællesråd, altså, at det sådan nærmest er odiøst. Vi har det princip i Socialdemokratiet, at vi gerne lytter til ungdommen. Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti ikke gør så meget ud af det, men vi synes faktisk, at der er en værdi i at slå ørerne ud og lytte efter, hvad det er, også ungdommen har på hjerte, ligesom andre grupper. Så jeg synes ikke, at der er noget odiøst i at lytte til Dansk Ungdoms Fællesråd, som har lavet et dygtigt og seriøst stykke arbejde for at fremme den her dagsorden.

Ordføreren gør sig til talsmand for, at der er noget problematisk i at have en masse aldersgrænser, og så kan jeg bare ikke lade være med at undre mig: Er det ikke Dansk Folkeparti, som gang på gang, også her i Folketingssalen, har argumenteret for, at den kriminelle lavalder skal sænkes? Den er jo 15 år i dag, og jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti synes, at det ville være fremragende for samfundet, hvis 12-årige kom fængsel. Men hvis man skal kunne komme i fængsel og kunne straffes, skal man så ikke også have lov at stemme? Altså, den kriminelle lavalder er jo 15 år i øjeblikket; ville det ikke være rimeligt at sige, at når man kan straffes, skal man også have lov at stemme?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at den meget selvhøjtidelige socialdemokratiske ordfører i det her tilfælde sådan set selv giver svaret på det spørgsmål, der blev stillet, nemlig at hvis man gav los for nogle forskellige delelementer inden for myndighedsområdet i Danmark, ville det medføre en lang række andre problemstillinger, som man politisk simpelt hen blev nødt til at forholde sig til. Det kunne være spørgsmålet om, hvornår man må gifte sig, hvornår man må optage gæld og alt muligt andet.

Vi kan tage et andet eksempel: Når du fylder 13 år, er du pligtig til at betale skat, hvis du tjener mere end det, som du har i personfradrag. Så kunne man jo stille spørgsmålet: Jamen hvis jeg skal betale skat som samfundsborger, skal jeg så ikke have lov til at bestemme, hvad pengene skal bruges til? Jeg vil have stemmeret, når jeg skal betale skat som 13-årig af, hvad jeg tjener ud over mit personfradrag. Derfor er der altså nogle ting, som jeg tror at forslagsstillerne slet, slet ikke har tænkt ind i det her forslag. Jeg synes, at det simpelt hen har så mange mangler, at man ikke har nogen grund til at tage det seriøst - for at sige det ligeud.

Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Ordføreren siger, at der er mange ting, der ikke er tænkt ind i forslaget. Det er da noget underligt noget at sige. Jeg ved ikke, om ordføreren har opdaget, at forslaget ikke handler om, at vi vedtager en valgretsalder på 16 år nu. Forslaget handler om, at man nedsætter en kommission, som skal undersøge bl.a. nogle af de spørgsmål, som ordføreren her bringer op. Altså, forslaget handler om at gøre os klogere. Jeg tror da også, at det er muligt at gøre ordføreren for Dansk Folkeparti klogere. Vi andre mener i hvert fald godt, at vi kan blive klogere på det her område.

Så blev der sagt, at der ingen saglige argumenter er for at overveje, om valgretsalderen skal være anderledes. Kunne det ikke være et sagligt argument, at mange af de lande, som ligger omkring os, og som vi sammenligner os med, faktisk går med de her tanker, faktisk overvejer, om valgretsalderen skal være, som den er? Eller kan vi slet ikke lære noget af udlandet?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at jeg gjorde meget ud af det i det forrige svar til den socialdemokratiske ordfører. Jeg sagde: Hvis vi støtter det her forslag, vil det simpelt hen betyde, at vi vil åbne for en lang, lang række andre problemstillinger eller politiske emner, som vil blive draget ind i en anden diskussion. Jeg nævnte så som eksempel andre aldersgrupper, hvor man opnår eller ikke opnår forskellige rettigheder i det danske samfund. Jeg synes da, at det ville være problematisk, hvis vi fik en lov, der betød, at man som 16-årig havde ret til at stemme ved alle danske valg, mens man skulle være 18 år for at gifte sig. Jeg synes, at det rejser nogle rent demokratiske problemstillinger, som forslagsstillerne slet ikke har tænkt ind i det her forslag.

Jeg synes, at hvis man havde været seriøs, burde man da have tænkt nogle af de forskellige problemstillinger ind i det her forslag, nemlig hvordan man ville forholde sig til andre myndighedsaldre i det danske system, og det har man slet ikke gjort. Og når man så samtidig kan konstatere, at der ikke er flertal i Folketinget for at nedsætte sådan en kommission, er det jo rent tidsspilde.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Igen: Besynderlig argumentation. Så skulle oppositionen slet ikke kunne stille nogen som helst forslag, fordi der jo ikke er flertal for dem. Altså, så vidt jeg ved, stiller Dansk Folkeparti også nogle gange forslag, som der ikke er flertal for. Det er sådan, Folketinget hænger sammen, og heldigvis for det.

Så lægger ordføreren en præmis ind, som hedder, at det i sig selv skulle være farligt at blive klogere. Det er ikke farligt at blive klogere, og det er det, som det her forslag handler om. Igen må jeg understrege, at det forslag, der er fremsat, ikke er et forslag, der siger, at det skal indføres nu, at 16-årige får valgret. Det er et forslag, der går ud på, at vi skal undersøge det og blive klogere og finde ud af, om det her er en god mulighed for at udvide og forbedre og styrke sammenhængskraften i vores samfund, demokratiet i vores samfund og lære af de lande, der er omkring os.

Ordføreren.

Jeg har ikke indtryk af, at jeg sagde, at oppositionen ikke skulle have lov til at fremsætte alle de forslag, som de har lyst til, her i Folketinget. Selvfølgelig skal de det, men andre har jo også lov til - med det mandat, som vi trods alt har fået af borgerne - at sige: Det er ikke et forslag, som vi synes om; det er ikke et forslag, som er groet i vores have; det er ikke noget, som vi vil støtte.

Oppositionen kan så ikke forstå, at man er i mindretal, men det kan jeg jo ikke gøre ved. Altså, det er noget, som vælgerne har besluttet. Så hvis man ønsker at få det her forslag frem, er man selvfølgelig velkommen til at gøre det, men andre har altså også lov til at tage stilling og har også lov til at sige: Nej tak, vi har en glimrende valgretsalder i Danmark, og den ser vi ikke nogen grund til at botanisere i ved at lave valgretskommissioner og alt muligt andet godt.

Så er det hr. Jonas Dahl.

Ordføreren lagde faktisk ud med at sige, at der ikke var nogen grund til overhovedet at fremsætte det her forslag, for der var ikke et flertal for det. Men nu skal man jo holde fast i, at det her jo netop er et forslag om at få nedsat en valgretskommission, det er jo det, der ligger i forslaget. Man får lidt indtryk af, at folk på den anden side af bordet her overhovedet ikke har gidet at læse forslaget. Det kunne man i hvert fald godt have lyst til at spørge om.

Men jeg vil godt gribe fat i en anden ting, ordføreren sagde. Ordføreren sagde »åbne for en ladeport«. Det er jo ikke flygtninge/indvandrerspørgsmålet, vi snakker om her, vi snakker altså om, at vi gerne vil have undersøgt muligheden for, om dem mellem 16 og 18 år kan deltage i det danske demokrati. Så siger ordføreren, at der er en masse andre problemer i det. Jamen der er også en kriminel lavalder i dag, som er 15 år. Man kan blive indkaldt til civilforsvaret, og i tilfælde af krig kan man blive sendt i kamp, når man er 16 år. Der er en række andre aldersgrænser i det her samfund, som ikke nødvendigvis har indvirkning på, hvornår man kan sætte sit kryds i stemmeboksen. Det må ordføreren vel også anerkende.

Ordføreren.

Jo, men det hjælper altså ikke at hidse sig op. Der er fremsat et forslag af et mindretal i Folketinget, og det er det, som vi behandler her i Folketinget i dag, det er det her konkrete beslutningsforslag om, at vi skal nedsætte et valgretsnævn. Det er der et flertal der siger nej til, og så nytter det jo ikke noget at sige, at vi ikke vil lytte, og at vi ikke vil have demokrati osv. Det er jo altså bare sådan, at hvis vi skulle følge oppositionens utrolig mange forslag i løbet af en hel sæson her i Folketinget, så kunne vi få så mange kommissioner og råd og nævn, som ville få så mange utrolig spændende opgaver, men som ville munde ud i ganske, ganske lidt, ud over at partierne selvfølgelig ville tage politisk stilling til tingene, når de endelig forelå.

Men det er altså sådan, at når man fremsætter et forslag, er det til diskussion her i Tinget, og det betyder selvfølgelig også, synes jeg, at hvis ikke der er flertal for det, så må mindretallet acceptere det frem for at sige: I har ikke læst på lektien, og I har ikke gennemlæst beslutningsforslaget. Sikke noget sludder.

Hr. Jonas Dahl.

Nu var det sådan set ordføreren selv, der gik ind i hele den her debat om demokrati osv. og om, at der ikke rigtig var grund til, at oppositionen overhovedet fremsatte forslag. Det var sådan set ordføreren, der lagde ud med at antyde det. Det er sådan set ikke, fordi jeg er blevet ophidset af at stå hernede, det bliver jeg nogle gange generelt, når jeg hører Dansk Folkeparti. Men det er så noget helt andet.

Jeg synes også, at ordføreren bliver nødt til at anerkende, at oppositionen selvfølgelig også har en demokratisk ret til at fremsætte nogle forslag. Nu har vi hørt Venstre, og nu hører vi så Dansk Folkeparti, og så kan vi høre De Konservative. Jeg har da også en formodning om, hvad De Konservative vil sige. Men ordføreren må også anerkende, at der i hvert fald er en demokratisk ret til at fremsætte forslag.

Det, vi fra oppositionens side i det her tilfælde prøver, er i hvert fald at få regeringen og Dansk Folkeparti til at åbne øjnene lidt og sige: Det kan godt være, at vi skal have nedsat en kommission, så vi faktisk kan få belyst nogle af de her problemstillinger. Det er ikke sådan, at oppositionen altid er dem, der nedsætter kommissioner for et godt ord, der er også en regering, der har nedsat skattekommissioner og forebyggelseskommissioner. Så at antyde, at det er oppositionen, der bare vil strø om sig med kommissioner, synes jeg måske er en kende overdrevet.

Ordføreren.

Så vidt jeg kan konstatere, var der ikke nogen spørgsmål i spørgerens bemærkning, så derfor har jeg ikke noget at svare på.

Der er ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jonas Dahl.

Vi er jo allerede nået langt omkring i den her debat, og det har også indtil videre været en spændende debat. Desværre kan vi jo også godt se, hvor den nok bærer hen ad. Men det, der er det vigtige, i hvert fald for SF i den her sammenhæng, er, at vi tager udgangspunkt i den demokratiske dannelse. Den demokratiske dannelse skal underbygges hos den danske befolkning og i særdeleshed hos den danske ungdom. For SF er det centralt og meget vigtigt, at de unge opnår en fortrolighed med den demokratiske styreform så tidligt som muligt, men en ægte fortrolighed med demokratiet opnår man kun ved at deltage aktivt i det. Den unge skal gives et reelt demokratisk ansvar både for sig selv og også for omgivelserne, og det ansvar får man altså kun fuldt ud, hvis man deltager aktivt i beslutningsprocesserne.

Når demokratier verden over er under pres, skal de danske unge være blandt dem, der står frem med deres demokratiske overbevisning og kan fortælle om mulighederne for indflydelse på deres egen hverdag.

For SF er det dybt beklageligt, at regeringen snart sagt alle steder i uddannelsessystemet har reduceret de studerendes indflydelse i eller på de styrende organer. Det gælder på universiteterne, og det gælder for professionshøjskolerne. Vi finder det helt oplagt, at de unge bør have indflydelse på deres hverdag på uddannelsesstederne, men også i Folketinget og alle mulige andre steder, hvor man har mulighed for at deltage aktivt, hvis vi sænker valgretsalderen til 16 år.

Når vi er klar til at sænke valgretsalderen, er det, fordi vi mener, at ungdommen faktisk er klar til det. Undersøgelser viser, at 16-17-årige generelt har stor interesse for politik og samfundsforhold. Nu handler det om at komme i gang med at give dem stemmeretten, og så skal de nok også være parate til at tage en del af medansvaret. Jeg er sikker på, at de danske 16-17-årige er lige så klar til at stemme som f.eks. de østrigske, der har haft muligheden siden deres valgreform i 2007, og hvis valgdeltagelse har vist sig fuldt ud at kunne måle sig med alle andre ældre aldersgruppers. Blandt EU-landene er Østrig dermed kommet i førertrøjen, men det betyder også samtidig, at de østrigske 16-17-årige har mulighed for at stemme til f.eks. europaparlamentsvalget til næste sommer, mens danske unge ikke har samme ret.

Endelig handler det også om at sikre ungdommen en rimelig plads i den samlede vælgerskare. Ifølge Danmarks Statistik peger den demografiske udvikling i Danmark mod, at antallet af ældre i aldersgruppen 65 år og derover i de kommende år vil stige langt mere end andre aldersgrupper, deriblandt de unge. Denne udvikling kan føre til en demokratisk skævvridning, hvor unges problemer og behov ikke bliver taget i betragtning i samme høje grad som andre gruppers, og derfor er det også rimeligt at indtænke i den betragtning, at en sænkning af valgretsalderen for os vil sikre en mere demokratisk balance mellem unge og ældre i det danske samfund.

Derfor er vi fra SF's side medforslagsstillere, og vi synes, at det er et glimrende forslag.

Der er lige en enkelt kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg vil gerne prøve at fortsætte lidt i den samme diskussion, for jeg synes jo, at det er en meget principiel diskussion, som vi har her i dag. Og der vil jeg gerne stille SF's ordfører et konkret spørgsmål, det er sådan set et ja/nej-spørgsmål. Hvis det her er noget, man virkelig vil fra SF’s side - det går jeg ud fra, siden man går ind og siger, at man arbejder for at nedsætte valgretsalderen til 16 år - så vil jeg gerne spørge om to ting. Vil man så også fra SF’s side have nedsat retten til, hvornår folk må optage gæld i kreditforeninger eller i banker, SMS-lån og alt muligt andet, fra 18 år til 16 år? Og vil man også nedsætte aldersretten til, hvornår folk må have lov til at gifte sig uden specielt samtykke fra forældre osv., altså fra 18 år til 16 år også? Eller vil man blive ved med at have samme aldersgrænse der?

For hvis det er demokratiet, man bruger som begrundelse for at få det her gennemført, må man vel også gå det skridt videre og sige: Så må det der demokrati også gælde på andre områder.

Ordføreren.

Det synes jeg er et rigtig godt spørgsmål, og det er netop også derfor, vi fra SF's side sammen med de andre forslagsstillerpartier har sagt: Lad os få nedsat en valgretskommission, lad os få belyst, hvilke andre ting vi skal indtænke i det her, hvis vi eventuelt sænker valgretsalderen. Vi er umiddelbart for det her. Vi synes, det er fornuftigt at sænke valgretsalderen, men det, vi jo netop stiller forslag om her i salen nu, er at få nedsat en kommission, så vi får belyst de eventuelle problemstillinger, der kan være i forbindelse med at sænke valgretsalderen.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Vi har ved forskellige lejligheder her på det seneste kunnet se, at SF har været i at stand til at skifte politik på ganske centrale politiske områder. Men det er da noget nyt, synes jeg, at vi nu ligefrem hører SF stå her i salen og sige, at de ikke kan svare på to principielle spørgsmål om, hvornår man må optage gæld eller blive gift. Der mener SF, at man er nødt til at få en kommission til at kigge på det, inden de her i salen kan meddele, hvad de mener. Er det ikke lidt underligt, at SF ikke har en holdning til de her rent principielle ting? Når man sænker aldersgrænsen for at kunne stemme fra 18 år til 16 år, hvad synes SF så om de rettigheder, som de unge mennesker så også helt logisk må få, nemlig retten til selv at bestemme, om de vil gifte sig eller ikke gifte sig, eller om de vil optage gæld eller ikke vil optage gæld? Det vil jeg gerne have et svar på.

Ordføreren.

Jamen jeg synes sådan set, at ordføreren skulle tage at læse forslaget. Forslaget er jo netop et forslag om at få nedsat en valgretskommission, så vi får belyst en række af de problemstillinger, der er i forbindelse med det. Bagefter er vi da villige til at tage en debat. Hvis vi nu kan få tilslutning til det her forslag - det kan hr. Hans Kristian Skibby og Dansk Folkeparti jo passende støtte - kan vi netop få belyst nogle af de her problemstillinger, og så kan vi tage en debat i Folketinget om, hvorvidt der er nogle problemstillinger, som taler imod det her, eller der er nogle problemstillinger, som rent faktisk også taler for det. Hvis der så også er nogle andre ting, vi skal ind at kigge på, kigger vi selvfølgelig på dem til den tid.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Næste ordfører er fru Henriette Kjær.

Jeg vil gerne starte med at sige, at vi Konservative ikke kan støtte det her forslag, og det vil jeg vende tilbage til, men at vi sådan set er meget positive over for de intentioner, der ligger i forslaget, altså det at få unge mennesker til i højere grad at interessere sig for det, der sker i vores fælles samfund, og have en mening om tingene.

Der gives jo i dag støtte til ungdomspolitiske foreninger, vi har også Ungdomsparlamentet herinde, og man kan da sikkert finde på noget, der vil vække de unges interesse for politik endnu mere, end det sker i dag. Her vil vi Konservative gerne være med til at støtte tiltag, der kan fremme de unges interesse for politik. Der er jo ikke noget mere trist end at se en folkeskoleklasse eller en handelsskoleklasse, der er på besøg herinde på Christiansborg, sidde og kigge ned i bordet, når man er nået til spørgsmålene, fordi de simpelt hen ikke har gjort sig nogen tanker om, hvor glade de er for noget i samfundet, eller hvor utilfredse de er med noget, eller hvordan man kunne gøre noget bedre. Omvendt stiger humøret jo til uanede højder, når man har besøg af samme type grupper, hvor spørgelysten og nysgerrigheden er helt enorm. Det gør mig både rørt og meget imponeret, når helt unge har tænkt over relevante problemstillinger, eller når de er ægte indignerede over noget. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at mange af vores 16-18-årige er meget kvikke og godt inde i de problemstillinger, samfundet står over for.

Men omvendt mener jeg også, at stemmeretten er utrolig dyrebar og værdifuld. Vi mener derfor, at det at stemme hænger sammen med det, at man bliver myndig. Når ens underskrift bliver bindende og der er en række juridiske konsekvenser af ens handlinger, når man er blevet 18 år, bør det også hænge sammen med, at man får stemmeret på det tidspunkt.

Vi Konservative mener så også, at det er meget godt, at man har prøvet lidt andet end at gå i folkeskole, når man skal stemme. Når de unge bliver 18 år, er de fleste af dem i gang med en ungdomsuddannelse, i lære eller i arbejde og tjener deres egne penge. De har altså prøvet, hvad det vil sige at blive revet ud af den trygge folkeskoleklasse og blive sat ind i en ny sammenhæng og få en ny rolle, og det giver de unge nogle erfaringer, som vi Konservative synes er vigtige at få med. De unge er ganske enkelt mere selvstændige, når de er blevet 18 år, end når de er 16 år. Det er også, når de er omkring 18 år, at mange unge begynder at tænke på at flytte hjemmefra, og det er igen en udfordring, der i den grad betyder, at man begynder at gå fra at være barn eller ung til at blive voksen.

Derfor mener vi Konservative ikke, at man skal nedsætte en valgretskommission, der skal rådgive Folketinget om at nedsætte valgretsalderen til 16 år. Vi mener faktisk, at DUF har afdækket området ganske udmærket, og at det nu blot handler om at tage politisk stilling til, om man ønsker valgretsalderen nedsat eller ej. Og vi siger nej, og det er ikke, fordi de unge ikke er intelligente og vidende, men fordi de har godt af at have livserfaring, og fordi vi mener, at det skal hænge sammen med myndighedsalderen. Tak.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Rasmus Prehn.

Der er sådan en konservativ dyd, en konservativ talemåde, der går ud på, at hvis man får et ansvar, lever man også op til det. Kunne ordføreren ikke forestille sig, at hvis det var sådan, at man gav de unge mennesker her stemmeret, ville de også leve op til det og tage det mere alvorligt og sætte sig mere ind i tingene og sådan nogle ting? Altså, at det, at man rent faktisk får ansvaret, gør, at man er mere motiveret for at sætte sig ind i det. Er det ikke også det, vi har oplevet med de 18-årige, da de fik stemmeret? Da blev lysten til at engagere sig større, end den var i forvejen - og der er jo en stor interesse i forvejen?

Ordføreren.

Jamen jeg taler ikke om lysten til at engagere sig, for den er der. Det var det, jeg nævnte i min ordførertale, og man kan også læse sig til meget. Man kan sætte sig ned og studere aviserne hver dag, og man kan læse partiprogrammer osv. og så finde ud af det. Men det har også noget at gøre med at have prøvet nogle ting. Og der er det, jeg siger, at der alligevel er en forskel fra, at man som 16-årig måske lige er begyndt på en ungdomsuddannelse, til at man har gået der et stykke tid og har fået nogle udfordringer og måske nogle slag i livet, man aldrig troede, man skulle få, da man gik i den trygge rugekasse, som folkeskolen ofte er. Det er den ene ting.

Den anden ting er, som mange ordførere har været inde på, at det altså hænger sammen med myndighedsalderen for os. Der er en disharmoni i, at man gerne må stemme, men at man ikke må gifte sig - det er man åbenbart ikke moden til - man må ikke optage lån, ens underskrift er ikke bindende. Det hænger altså ikke sammen for os.

Hr. Rasmus Prehn.

Vi lægger jo netop op til med det her beslutningsforslag, at kommissionen skal undersøge de her ting. Hvis man er så usikker på de her forskellige aldersgrænser og synes, at det kunne være rart at få ryddet op i det, så der kom en ensrettethed i det, er det så ikke meget fint at få nogle eksperter til at sætte sig ned og kigge på det og diskutere fordele og ulemper - frem og tilbage? Er man så forskrækket ved tanken om ny viden i Det Konservative Folkeparti, at man siger, at man ikke har lyst til at sætte nogen til at kigge på det her og undersøge det? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Nu synes jeg lige, der kom sådan et lille, sjovt ordspil, hvor jeg blev lagt noget i munden. Jeg er ikke usikker, det er åbenbart forslagsstillerne, der er usikre, og derfor vil de gerne have den her kommission. De mangler tingene belyst.

Jeg er sikker på, at det ikke er klogt at nedsætte valgretsalderen, og derfor siger vi også nej til en kommission. Og som jeg siger, og som spørgeren selv har nævnt, har DUF lavet et meget, meget grundigt stykke arbejde, der afdækker mange af de spørgsmål, vi diskuterer her. Derfor synes jeg sådan set ikke, at der er nogen grund til, at vi nedsætter en valgretskommisison.

Tak til ordføreren, der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Lone Dybkjær.

Da mit partis ordfører, hr. Johs. Poulsen, ikke kan være til stede, er det mig, der står her på talerstolen i stedet for.

Jeg vil starte et andet sted, idet jeg har lovet også at tage ordet for Liberal Alliance - uden at der skal lægges for meget i det - og sige, at de er tilhængere af forslaget, men uden at valgretsalderen er foruddiskonteret til 16 år. Jeg skal sige, at de heller ikke har læst forslaget sådan, men med det udgangspunkt, at man ikke har foruddiskonteret noget omkring de 16 år, er de sådan set tilhængere af, at der laves en kommission eller lignende.

Det Radikale Venstre har sådan set samme holdning, men vi er ikke helt begejstrede for den formulering, man har anvendt i beslutningsforslaget, og vi ville derfor, hvis det kom til en afstemning, i hvert fald skulle stille nogle ændringsforslag. For vi vil ikke starte debatten med en konklusion, og det føler vi trods alt alligevel, at der på en eller anden måde ligger i forslaget, men vi synes, det er fint at have et udredningsarbejde eller en kommission, eller hvad ved jeg, som kan skabe grundlag for den mere principielle debat og afklaring om muligheder og fakta.

Det er jo uden videre oplagt, at der selvfølgelig er behov for, at vi prøver at kigge på, som også den tidligere formand for Folketinget har været inde på, hvordan vi kan inddrage de unge mere i demokratiet, end vi gør i dag. Dette skal også ses i lyset af, at vi har fået en strukturreform. Det kan være, vi skal kigge på afstemningsmetoderne, og det kan være, vi skal kigge på afstemningsstederne, og det kan være, vi skal sænke valgretsalderen. Men vi har ikke foruddiskonteret, at vi vil det, og derfor har vi altså en anden tilgang end f.eks. det, jeg har hørt SF meget udtrykkeligt sige, nemlig at de går ind for den del, men de vil gerne have afdækket, hvordan det ser ud. Sådan oplever jeg debatten her. Vi har ikke taget stilling til spørgsmålet om de 16 år, men det er klart, at vi selvfølgelig også ser på, hvilken udvikling der er i den øvrige del af Europa.

Jeg vil godt sige, at for os handler det altså også om myndighedsalderen og valgretsalderen. Det har altid været et fundament for Det Radikale Venstre, at de fulgtes ad, og det har vi så kunnet bruge som argument for, at man nedsatte dem, eller at man ikke ville nedsætte dem, fordi man netop lod myndighedsalderen og valgretsalderen følge hinanden. Derfor er det i virkeligheden ikke så meget valgretsalderen, men alle de afledede størrelser, som for så vidt også Dansk Folkeparti har været inde på, som jeg synes man er nødt til også at afdække meget nøje, når man diskuterer det her spørgsmål.

Så i den konkrete formulering, som jeg synes er meget indsnævret til omkring de 16 år og valgretsalderen, er vi imod forslaget, men vi er tilhængere af, at der laves et udredningsarbejde af en eller anden slags, som bredt inddrager de unges deltagelse i demokratiet, og altså også de konsekvenser, det ville indebære, hvis man nu gik ind på at sænke valgretsalderen.

Der er et enkelt spørgsmål fra hr. Rasmus Prehn.

Så håber jeg ikke, det er til Liberal Alliance.

Nej, det er det ikke.

Jeg vil gerne kvittere for den, synes jeg, meget positive tilkendegivelse, der er her om intentionen i at få undersøgt og kortlagt den her problemstilling. Det synes jeg er meget glædeligt. Det, der sådan set også har været hele intentionen bag det forslag, vi har fremsat her, er netop at få kortlagt og undersøgt tingene. Og der kan det godt være, at vi i vores iver og engagement for at få inddraget de 16-17-årige mere i demokratiet, måske har været lidt for konkluderende, men der oplever jeg en udstrakt hånd her fra De Radikales side til at kigge på, om vi ikke kan finde en formulering, hvor vi netop får undersøgt og kortlagt de her ting og får lavet det her kommissionsarbejde.

Så en stor tak for det, og måske kunne ordføreren fra Det Radikale Venstre løfte sløret lidt for, hvordan en sådan formulering kunne være, så vi kan tune os lidt ind på, hvad vi kan gøre for at få De Radikale med om bord, hvilket vi jo er stærkt optaget af.

Ordføreren.

Jeg takker for omsorgen i enhver sammenhæng. Jeg har også prøvet at kigge lidt på det, men jeg er ikke færdig, og jeg er jo sådan lidt hæmmet af, at jeg trods alt - på det formelle plan - ikke er ordfører på det her, men selvfølgelig repræsenterer jeg Det Radikale Venstre.

Det, det handler om, er noget af det lidt bredere, hvor der står: »… som skal rådgive Folketinget om nedsættelse af valgretsalderen til 16 år i Danmark.« Det er den formulering, som vi synes er for specifik, for konkret og for konkluderende.

Hvis man sagde, hvordan man bredere kunne inddrage de unge i det demokratiske arbejde, bum, bum, bum et eller andet bredt a la det, den tidligere formand for Folketinget, hr. Christian Mejdahl, siger, herunder også belyse de forskellige fordele og ulemper, der vil være ved en valgretsalder på 16 år, er det for vores vedkommende helt afgørende, at vi også får afdækket alle myndighedsproblemerne, som vi reelt mener der er, og som vi er nødt til at forholde os til, fordi det for os er koblet. Så kan man selvfølgelig altid diskutere - navnlig med den centralisering, der sker i øjeblikket, og som vi i øvrigt er imod - om man kan starte med kommunalvalg eller noget i den størrelse. Det vil jeg ikke afvise, men det er jo så noget af det, der ville kunne indgå. Men det er det der spørgsmål om, at rettigheder og ansvar følges ad. Det tror jeg også er en formulering, som en Socialdemokrat vil kunne genkende.

Så er der et spørgsmål fra hr. Jonas Dahl.

Jeg vil gerne lægge ud med at kvittere for den positive modtagelse, forslaget trods alt får. Fra SF's side er vi sådan set åbne over for at sige: Lad os da få en generel undersøgelse af det her.

Det, vi har sagt, og det, der ligesom har været materiale til, har netop været i forhold til at nedsætte valgretsalderen til 16 år, og det er også det, vi fra SF's side har haft en politik omkring. Derfor har det været åbenbart for os, at det var der, vi umiddelbart skulle lægge snittet.

Men vi er sådan set åbne over for også i udvalget at tage en diskussion om det, og vi ser da frem til, at Det Radikale Venstre også er interesseret i at tage den dialog om det, og det stiller vi os positive over for.

Ordføreren.

Jo, men vi er interesserede i at tage den dialog og inddrage nogle af de argumenter, der for så vidt er i forslaget om aldersfordelingen i befolkningen og den type ting. Men jeg siger bare, at noget af det, som vi så savner i det, er rettigheder og pligter i forbindelse med myndighedsalderen, som vi synes er meget væsentlige. Nu har vi ikke lige præcis drøftet den side, men personligt er jeg meget tøvende over for, om vi rent faktisk kan sænke myndighedsalderen til under 18 år. Det bliver jeg nødt til at sige. Derfor kan jeg personligt ud fra den begrundelse ikke lige stå og sige ja til en valgretsalder på 16 år. Det er for fuldstændig ærligt og åbenhjertigt at redegøre for, hvordan holdningen er - også min egen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Det er jo positive toner, vi hører fra fru Lone Dybkjær og De Radikale, og jeg tror, jeg taler på vegne af både SF og Socialdemokraterne, når jeg siger, at vi er meget villige til at lytte til de indsigelser, der kommer. Og så kan jeg lige endnu en gang understrege, at forslaget jo ikke handler om i dag at vedtage, at vi skal have en valgretsalder på 16 år, men om at nedsætte en kommission, som skal undersøge, hvad det er, de gør i de andre lande omkring os.

I den her diskussion handler det jo om at tage demokratibrillerne på. Der bliver talt meget om sammenhængskraft i samfundet for tiden og med god grund, for sammenhængskraft er meget, meget afgørende for et velfungerende samfund. I Enhedslisten mener vi, at sammenhængskraft bliver skabt gennem inklusion, ikke mindst demokratisk inklusion. Forudsætningen for at få folk til at deltage i demokratiet er altså, at de har lov til at deltage i det. Derfor undrer det mig også, at lige præcis regeringen og Dansk Folkeparti, som jo taler meget om deltagelse i demokratiet, ikke vil bakke op om noget så harmløst, som det er at nedsætte en gruppe, der skal undersøge og rådgive Folketinget om, hvorvidt det er en god idé at nedsætte valgretsalderen. Formålet med den her kommission er jo at blive klogere og finde svar på, hvordan vi fremtidssikrer unges deltagelse og repræsentation i de demokratiske institutioner, sådan som det også fremgår af forslaget.

Regeringen bruger meget tid og mange kræfter på at oprette en demokratikanon, som vi også tidligere har talt om går ud på at lære folk at få de rigtige svar på, hvad demokrati ifølge regeringen er. I Enhedslisten tror vi, at man bliver væsentlig bedre til demokrati ved at få lov til at deltage i det. I den forbindelse vil jeg bare sådan lige kort nævne, at det jo er et ret stort problem, at vi har en regering, der gang på gang gør det sværere og sværere for borgere, der bor i landet, at få statsborgerskab og dermed også at få ret til at deltage i demokratiet, netop fordi det betyder, at grupper bliver ekskluderet. Det vil sige, at vi gør demokratiet dårligere, end det sådan set har potentiale til at blive.

Så hvorfor er det her vigtigt? Det er det for at styrke vores sammenhængskraft.

Det gælder også i forhold til sammenhængskraften mellem generationer, for hvis unge skal lære demokratiet at kende og godtage præmissen om, at demokratiet virker, så er det en rigtig, rigtig god idé at inddrage dem. Unge over 16 år kan arbejde, de kan tage en uddannelse, de kan blive sat i fængsel, så jeg mener sådan set, at det giver god mening at give dem lov til at få indflydelse på, hvordan de her institutioner og vores samfund så indrettes. Hvad der er af fordele og ulemper kan en kommission komme med mange gode og kloge svar på.

Det er jo vigtigt at huske, at det der med de 18 år ikke er sådan noget, der er kommet fra Gud - hvis man tror på Ham eller Hende - 18 år er jo noget, man har besluttet sig for, og en kommission vil komme med nogle bud på, om de rammer, Folketinget har sat op for demokratiet, er blevet overhalet indenom, så vi kan blive klogere på det.

Demokratiopfattelse ændrer sig løbende. Jeg går f.eks. ikke ud fra, at der i dag er folk, der vil tale og argumentere for, at kvinder ikke må være med, eller at tyende ikke må være med, at man skal være 21 år eller for den sags skyld 35 år for at stemme. Det mener jeg er et meget godt udtryk for, at det ændrer sig løbende, hvornår man er klar til at være med i demokratiet, og derfor giver det også god mening løbende at se på det.

Så vil jeg, inden jeg slutter, lige tilføje, at der selvfølgelig er spørgsmål, vi ikke kender svarene på i dag. Det kunne f.eks. være, hvordan man håndterer det her med, at man som 16-årig ikke er myndig. Skal de kun have lov til at stemme, eller skal de også have lov til at stille op? Og hvad med det her med, at de ikke er økonomisk ansvarlige? Lige præcis de her spørgsmål er noget af det, vi kunne blive meget, meget klogere på, hvis man fra regeringens og Dansk Folkepartis side ville være med til at blive klogere.

Så jeg vil opfordre regeringen til at turde være visionær, turde blive klogere.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Prehn.

Jeg vil gerne indledningsvis takke for denne meget vigtige, principielle, engagerende og livgivende debat, som jeg synes vi har haft om forslaget her i dag. Jeg vil også notere mig, at der rent faktisk er et meget stort fremmøde på tilhørerpladserne, selv om Venstres ordfører jo prøvede at få det til at lyde, som om der ikke rigtig var nogen, der interesserede sig for det. Men fremmødet er faktisk meget stort, sammenlignet med det, vi plejer at have på aftener som i dag, så jeg tror, det er noget, der virkelig optager folk, og mens vi har debatteret, har jeg også siddet og været i e-mail-kontakt og Facebook-kontakt med mange mennesker, der sidder og følger debatten direkte på tv på Folketingets hjemmeside. Så det er altså virkelig noget, der engagerer folk.

Jeg synes, debatten kan deles ind i to hovedblokke. Der er hele diskussionen for og imod 16-års-valgret og hele diskussionen om, hvorvidt vi skal have en kommission, om vi skal blive klogere, og om vi skal have undersøgt tingene eller ej. Jeg vil selvfølgelig også dele min replik her op i de to hovedblokke, altså hvilke argumenter der er for og imod 16-års-valgret, og hvilke grunde der er til at få det undersøgt i en kommission.

Kigger vi på hele spørgsmålet om 16-års-valgret, er der for os i Socialdemokratiet ingen tvivl om, at vi faktisk er optaget af at give de 16-årige stemmeret. Vi mener nemlig, det er noget, der kan være med til at styrke demokratiet. Som også Enhedslistens ordfører var inde på, udvikler demokratiet sig jo løbende, og heldigvis har vi undervejs i det danske demokrati taget op til revision, om vi ikke kunne gøre demokratiet stærkere og bedre.

I 1915 havde vi diskussionen om, hvorvidt kvinder og tyende skulle have stemmeret, og heldigvis besluttede vi, at når der nu var mulighed for at udvide og styrke demokratiet, skulle der selvfølgelig være lighed, så også kvinder og tyende fik stemmeret. Tænk, hvis man havde strittet imod, tænk, hvis man havde sagt nej tak til at udvide demokratiet på daværende tidspunkt.

Undervejs har vi jo så også løbende haft diskussionen om, hvorvidt vi skulle sætte valgretten ned fra 23 år, fra 21 år, fra 20 år osv. Jeg husker selv, hvordan jeg som barn fulgtes med min mor, da hun var henne og stemme ja til, at 18-årige skulle have lov til at stemme. Der havde været en meget engagerende og livgivende debat, hvor formanden for den daværende kommission, daværende statsminister Anker Jørgensen, deltog, og jeg kan huske, at jeg på tv meget spændt fulgte de gode argumenter, der var for at give også de 18-årige stemmeret.

Derfor mener jeg sådan set, at tiden nu er kommet til, at også de 16-årige skal have den mulighed. Vi kan se, at man jo er gået i gang i resten af Europa. Dengang i 1970'erne, da Anker Jørgensen var formand for valgretskommissionen, var Danmark jo et af de lande, der gik forrest, et af dem, der tog teten, et af dem, der viste vejen. I dag synes den nuværende regering, at vi skal være med på det fodslæbende hold, på det tilbageskuende hold, hos dem, der ikke tør forandring, og det synes jeg selvfølgelig er smadderærgerligt.

Der er mange gode argumenter for at give de 16-årige stemmeret. Som vi var inde på i debatten, er man 16 år, når man er færdig med og forlader folkeskolen, og vi har jo simpelt hen gjort det til en milepæl, en målepind for folkeskolen, at man modtager opdragelse til demokrati.

Jeg vil lige tillade mig at henvise til, at en del af folkeskolelovens formålsparagraf netop handler om demokrati. Der står, at folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Demokrati har altså virkelig fået en fremtrædende plads i folkeskoleloven, hvis formålsparagraf i øvrigt ikke er ret lang, men på den korte plads har man alligevel gjort utrolig meget ud af, hvor vigtigt demokrati er, og heldigvis for det. Derfor er jeg helt sikker på, at vores 16-årige fuldt ud er parate til at gå ind i det demokratiske arbejde.

I den meget seriøse og velunderbyggede undersøgelse, som Dansk Ungdoms Fællesråd har lagt frem, og som vi også har skrevet ind i vores beslutningsforslag, kan vi jo også se, at de unge er meget engagerede og meget interesserede i politik, så selvfølgelig kan de løfte det ansvar, det er at få lov til at stemme. Som jeg også var inde på i min replik til den konservative ordfører, er der ingen tvivl om, at får man et ansvar, lever man også op til det, og jeg mener, tiden er inde til at give de 16-årige det ansvar at stemme til Folketinget.

Så var jeg inde på, at der i udlandet altså er en tendens til at gå denne vej. I Østrig har man faktisk allerede givet de 16-årige stemmeret, i England er premierminister Gordon Brown i gang med at undersøge spørgsmålet, i Norge sker der ting, i Sverige sker der ting, i Tyskland er man i gang, og jeg synes sådan set, det er værd at kigge på den tendens. Som også hr. Christian Mejdahl udtaler i den pressemeddelelse, Dansk Ungdoms Fællesråd har sendt ud, skal vi da tage bestik af den udvikling, der er i resten af Europa. Det ville være mærkeligt andet.

Så skal man da også lige tænke over, at når man her til foråret skal stemme til Europa-Parlamentet, vil 16-årige i Østrig kunne stemme til Europa-Parlamentet. Men danske unge på 16 år vil ikke kunne stemme til Europa-Parlamentet.

Så Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Venstre har altså åbenbart sat sig ned og besluttet, at 16-årige i Østrig godt nok skal have stemmeret, men at danske unge skal sættes uden for indflydelse; de skal have mindre indflydelse end de 16-årige i Østrig.

Jeg synes også, det er et lidt mærkeligt synspunkt for Dansk Folkeparti, som jo virkelig plejer at værne om, at vi skal have lige så gode muligheder i Danmark som andre steder. Og så siger man: Jamen danskere skal stilles ringere end østrigere. Jeg synes, det er et besynderligt argument, men det har man så åbenbart valgt.

Så er der hele demografispørgsmålet, og der synes jeg jo også, at det er spændende at kigge på, hvad det er for en udvikling, der er i gang. Altså, den gruppe, der er over 80 år, stiger jo voldsomt - og heldigvis for det. Det er sådan, at der faktisk bliver 170 pct. flere i den aldersgruppe. Og det er jo herligt, at det går den rigtige vej med det, men det betyder altså også, at den debat, som er i det danske samfund, i stadig større grad bliver præget af, at det er de ældre, som sætter dagsordenen.

Hvis de unge også skal have mulighed at sætte deres dagsorden - med spørgsmål om SU, om folkeskole og andre ting - er det altså vigtigt, at vi kigger på, om vi ikke kan trække valgretsalderen i den retning, så de punkter bliver større på dagsordenen. Og der har vi jo i det her i øvrigt meget fremragende materiale fra Dansk Ungdoms Fællesråd Hans Kornø Rasmussen, der siger: En nedsættelse af valgretsalderen vil være retfærdig, indlysende og nødvendig.

Jeg synes altså, at det i den her sammenhæng er klogt at lytte til en ekspert. Så der er gode argumenter for 16-års-valgret.

Så er der hele spørgsmålet, om vi skal lave en kommission eller ej. Vi er optaget af at få det her undersøgt, og i modsætning til andre, der har gjort en dyd ud af at være skråsikre - der ved alt på forhånd, ikke vil lære mere og ikke vil have undersøgt ting - har vi det fra Socialdemokratiets side lidt sådan, at vi er umiddelbart begejstrede og engagerede i spørgsmålet om 16-års-valgret, men vi ved da godt, at der er ting, der skal undersøges nærmere. Vi ved da godt, at vi ikke ved alt. Vi ved da godt, at der er hele spørgsmålet om myndighedsalder, som er svært og kompliceret, og hvor det kan være klogt at få nogle, der virkelig har sat sig ind i det, og som er supereksperter på området, til at gå igennem det her arbejde. Derfor har vi sagt: Lad os lave en kommission.

Det er jo det, som det her beslutningsforslag handler om. Det er jo ikke en afstemning for eller imod 16-års-valgret, næ, det er et beslutningsforslag for eller imod et stykke kommissionsarbejde. Ønsker man at blive klogere? Ønsker man at få ny viden? Ønsker man at få kortlagt det her problem? Det er det, det handler om, og det er det, vi har lagt op til.

Jeg kan så forstå på den radikale ordfører, fru Lone Dybkjær, at hun synes, at man er lidt for konkluderende i beslutningsforslaget, og det lytter vi selvfølgelig til fra socialdemokratisk side. Så vi vil gerne være med til, hvis der er opbakning til at få lavet et ordentligt stykke kommissionsarbejde, at sætte det i værk.

Men grundlæggende synes vi faktisk, at det her beslutningsforslag lægger op til det, og vi havde håbet, at der var opbakning til det. Men vi ved jo også godt, at når man tør gå nye veje, når man tager en debat op, som giver lidt modvind, så tager det tid, før man får ændret opfattelsen af, hvad der er det rigtige, og hvad der er det forkerte.

Den her debat vil fortsætte måske de næste 3, 4, 5 år, og når de så er gået, er jeg sikker på, at vi er kommet derhen, hvor det i det danske Folketing og i den danske befolkning er kommet til en meget bredere anerkendelse af, at vi selvfølgelig skal have 16-års-valgret. Så vi tager gerne den modvind, det giver at rejse et nyt spørgsmål som det her, og så må vi tage debatten derhen ad. Og det ser jeg rigtig meget frem til.

Så vil jeg gerne sige, at Venstres ordfører jo var inde på, at der er en samfundsmæssig debat, og der lyttede jeg også til, at Venstres ordfører sådan set sagde: Selv om vi ikke umiddelbart er med på et stykke kommissionsarbejde, er vi faktisk positive over for, at der er en samfundsmæssig debat.

Venstres ordfører har jo også bakket op om hr. Christian Mejdahl, der har meldt ud, at han er positiv. Så alene det, at man anerkender debatten og synes, det er vigtigt, at den er der, synes jeg vi skal glæde os over, for det bliver altså et vigtigt tema de næste år.

Så kan det godt være, at kommissionsarbejdet må vente lidt. Vi så gerne, at det blev nu, men om det bliver om 1, 2 eller 3 år er ikke det, det hele skal stå og falde med. Det vigtigste er, at vi på et tidspunkt får sat arbejdet i gang. Så med de her ord vil jeg slutte af.

Det har frembragt et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg vil gerne takke ordføreren for en ganske interessant ordførertale, og den vil selvfølgelig også hen ad vejen give anledning til et par spørgsmål, som jeg håber ordføreren er i stand til at svare på

Det er sådan set med hensyn til det om det helt principielle i, at Socialdemokraterne nu fremsætter det her forslag og forsvarer, at tiden er kommet til, at de unge nu skal have lov til at stemme, når de bliver 16 år og ikke 18 år. Og det er selvfølgelig en vurdering, som Socialdemokraterne er kommet frem til, ved at man har vurderet - sådan har jeg i hvert fald tolket ordføreren - at de unge generelt er meget modne osv. og er i stand til at tage vare på egne handlinger, og at de også i stand til at have en holdning til tingene og sætte sig ind i det politiske arbejde.

Så vil jeg gerne i dagens anledning sige til socialdemokraternes ordfører: Vi havde nu for ganske få måneder siden her i Folketinget et forslag, som gik ud på, at man skulle være 18 år for at kunne gå ind i en døgnkiosk og købe en pakke smøger til sin bedstemor. Det stemte Socialdemokraterne for. Og så gik man så væk fra en tidligere regel, hvor man kun skulle være 16 år for at have lov til at gå over i døgnkiosken og købe en pakke smøger til sin bedstemor.

Så vil jeg gerne spørge: Vil det så sige, at Socialdemokraterne reelt mener, at unge mennesker på mellem 16 og 18 år fuldt ud kan tage stilling til hele det samfundspolitiske billede i Danmark og stemme på lige fod med folk, der eksempelvis har kendt systemet gennem mange år, men at de ikke kan gå over i en døgnkiosk og købe en pakke smøger til en bedstemor, som ikke selv kan gå?

Det er faktisk et eksempel, jeg har fra virkeligheden, hvor jeg kender en, der bor lige over for en døgnkiosk, hvor hendes barnebarn ikke kunne købe en pakke smøger på grund af en fuldstændig tåbelig lovgivning, som Socialdemokraterne har været med til at indføre.

Men jeg vil gerne høre ordføreren om, hvorfor de unge ikke er i stand til det.

Ordføreren.

Det kommer bag på mig, hvis Dansk Folkeparti synes, at det allervigtigste for unge, også vigtigere end at få lov til at stemme, er at begynde at ryge - det vil jeg gerne sige.

Men altså, der er masser af eksempler fra den virkelige verden på aldersgrænser, som er anderledes end vores valgretsalder. F.eks. skal man jo altså være 65 år for at få folkepension, og alligevel kan man stemme, når man er 18 år. Man skal være 24 år for at blive gift med et menneske fra et andet land - det er 24-års-reglen - så der er altså forskellige ting, som man skal have en bestemt alder for at kunne gøre, men alligevel må man gerne stemme.

At man i Folketinget har diskuteret, om det er klogt eller ej, at man kan købe cigaretter, når man er 18 år, synes jeg sådan set ikke har så meget med den her debat at gøre. Det har så noget at gøre med, at jeg faktisk tror, at der er mange 16-17-årige, som er interesserede i den her debat, som virkelig sidder og diskuterer det her i kantinen på gymnasiet eller på teknisk skole og siger: Det er også for dårligt, at det er sådan. Det var måske meget klogt at lytte til dem, måske skulle de være med i debatten, måske skulle de være med i det danske demokrati. Måske skulle vi tage dem med på råd og få debatten med dem om, hvorfor det ikke er særlig smart, at man ryger i det hele taget, hvorfor det ikke er særlig smart, at man begynder at ryge tidligt. Jeg synes da kun, det er fint at involvere folk på den måde.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Nu var pointen i mit spørgsmål jo, at det var bedstemoren, der røg, og ikke den unge mellem 16 og 18 år, men lad det nu være.

Men jeg vil alligevel gerne bede ordføreren forholde sig konkret til det igen, for det er jo ikke sådan, som ordføreren siger i sit svar, at der er nogle ting, som også bagefter kan ændres alle mulige andre steder, hvor man skal have en bestemt alder for at måtte forskellige ting. Men netop konkret med hensyn til, hvornår man må gå ind og købe en pakke cigaretter, har man jo ikke bare konstateret noget, der har været der. Der har man decideret lavet en lovstramning og en ændring, og man har frataget de unge mellem 16 og 18 år en rettighed, en lillebitte simpel rettighed til at gå over i en døgnkiosk og købe en pakke smøger, for det magter de ikke, det er de ikke modne til. Det var begrundelsen, i hvert fald her i Folketinget, da vi havde debatten, for, at man var nødt til at tage rettigheden fra de unge.

Nu har vi så her i dag noget helt andet, som er meget, meget større og meget mere komplekst, og der bruger man så fra Socialdemokraternes side den argumentation, at det ved alle de unge alt om. Ordføreren sagde bl.a., at det var noget, de var fuldt ud klar til at gå ind i. Det var ordene fra ordførerens side, som jeg i hvert fald har noteret dem. Jeg må indrømme, at jeg har meget svært ved at forstå det svar, som ordføreren er kommet med indtil nu.

Ordføreren.

Jeg synes, at jeg har været meget klar i mit svar. Socialdemokratiet har en meget stærk sundhedspolitik, som går ud på, at vi synes, det er en rigtig dårlig idé, at børn ryger. Det kommer bag på mig, hvis Dansk Folkeparti har en anden sundhedspolitik.

Man kunne komme med mange forslag. Jeg har hørt nogle drille os med, at vi også har fremsat et forslag om - jeg kender slet ikke forslaget - at forbyde unge under 18 år at gå i solarium. Så der har været sådan mange forskellige ting. Men vi har en stærk sundhedspolitik, og jeg synes da grundlæggende, at det er meget sundere for unge mennesker at engagere sig i demokrati og få lov til at stemme og sådan nogle ting, end det er at begynde at ryge eller gøre noget andet. Og jeg synes, at hvis man har en holdning til det som 16-17-årig, kan man være med i debatten og være med til at ændre lovgivningen, hvis man synes, at der er de bedste argumenter for det. Det er jo det, der er det gode ved demokratiet.

Vi tror fra socialdemokratisk side, at tiden er kommet til, at også 16-årige skal have lov til at stemme.

Så er det fru Lone Dybkjær.

Det er muligt, at jeg ikke hørte godt nok efter, og jeg skal heller ikke gøre alt, hvad jeg kan, for at trække debatten, men jeg hørte ikke nogen kommentarer om valgretsalder og myndighedsalder. Jeg er helt med på, at vi har en række interessante aldersgrænser. Dem kunne vi måske i virkeligheden også få kortlagt, når vi har det her arbejde, for der er en del af dem, som jeg som bekendt ikke synes er hensigtsmæssige, men hvor Socialdemokratiet måske er mere varm tilhænger af dem. Jeg har overhovedet ikke nævnt 24-års-reglen.

Men er det afgørende for Socialdemokratiet, at myndighedsalder og valgretsalder hænger sammen, eller spiller det ikke så stor en rolle?

Ordføreren.

Jeg skal da beklage, hvis jeg ikke har været tydelig nok i mit svar. Det kan godt være, at jeg er kommet til at tale for meget om alle de fordele, der var ved 16-års-valgret og så har glemt at gøre så meget ud af det, som handler om det meget væsentlige spørgsmål om myndighedsalder over for det, at man kan stemme tidligere.

Det er noget, vi synes er et meget spændende og meget vigtigt spørgsmål, og det er også et spørgsmål, som vi synes er svært, og hvor vi også internt i vores gruppe har været usikre på, hvad vi egentlig gør her, for lige så meget som vi kan se, hvor god en idé det er, at man kan stemme som 16-årig, lige så meget er vi i tvivl om, hvorvidt det så er en god idé at ændre myndighedsalderen. Derfor er det, vi har sagt, at vi godt fra socialdemokratisk side tør indrømme, at vi ikke kan vide alt.

Vi vil gerne indrømme, at vi er nødt til at spørge til råds, og det er sådan set derfor, at vi har valgt at fremsætte et forslag om at lave en kommission, som så kan diskutere, hvad der er af fordele, hvad der er af ulemper, og hvordan man kan gøre tingene. I vores principprogram fra 2004 lægger vi jo så op til, at man skulle gøre det, at man sagde, at man godt som 16-årig kan få stemmeret, men at man ikke er opstillingsberettiget. Men det er der jo noget grundlovsmæssigt i, og derfor skal vi jo så ændre grundloven, hvis det er det, vi vil have fremmet. Så derfor er vi endt på den model, hvor vi laver en kommission, der skal belyse forskellige modeller for at gøre det nemmere med det her arbejde.

Fru Lone Dybkjær.

Jeg fik til en vis grad et svar på noget af det, nemlig sammenhængen mellem valgret og valgbarhed, altså om man faktisk kan blive opstillet, og her siger Socialdemokratiet, at det ikke ligger lige for, men kan indgå i udvalgsarbejdet, og hvad ved jeg. Men jeg er glad for det åbne svar, og hvis man skal videre med det her, vil jeg da anbefale, at man prøver at arbejde lidt videre med nogle af de spørgsmål, som vi her har afdækket. Det kunne sådan set godt gøres i udvalgsarbejdet.

Nu forstod jeg, at hr. Rasmus Prehn af naturlige grunde måske har lidt mere tid, end jeg har, men jeg synes, at det ville være fint at få afdækket i hvert fald noget af det under udvalgsarbejdet, for hvis man på et tidspunkt - der er jo ikke åbenbart flertal for det nu - får nedsat en kommission, så har vi måske allerede ved hjælp af det her udvalgsarbejde fået afdækket noget af kommissoriet. Det synes jeg er en rigtig god idé.

Ordføreren.

Jeg er utrolig glad for de tilkendegivelser, som den radikale ordfører kommer med, og jeg synes jo, at det er en fornøjelse, når man har arbejdet med et kompliceret spørgsmål som det her og tager debatten i Folketingssalen, at et af vores erfarne folketingsmedlemmer bidrager konstruktivt og positivt ved at komme med vinkler og overvejelser, som vi, der har knap så meget erfaring, ikke har fået tænkt ind.

Derfor vil jeg da tage imod den udstrakte hånd og bruge den erfaring, som den radikale ordfører har, i udvalgsarbejdet, og jeg håber, at vi kan få lavet en formulering, som er mere præcis og dækkende for, hvad det er, der skal undersøges, så vi kan komme videre med dette meget vigtige arbejde.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.