Det er jo klar tale, vi har hørt fra Dansk Folkeparti her. Det er ikke Dansk Folkepartis kop te at have kommunalt selvstyre. Det har vi hørt før. Men at Dansk Folkeparti går ind for så meget privatisering som muligt, er først blevet sagt så klart og tydeligt under debatten om det her forslag. Det er jo en væsentlig besked både til alle borgere i almindelighed og til de mange borgere, der er afhængige af hjælp og omsorg fra os andre, de, der er afhængige af at være sikre på at få en god hjælp fra hjemmehjælpere, vores børn, der er afhængige af at have nogle gode daginstitutioner, de, der skal på sygehus osv. Budskabet fra Dansk Folkeparti er klart, at det vigtigste er så meget privatisering som muligt, hvorimod flere af vi andre har den holdning, at det for det første er det vigtigste, at vi sørger for en god behandling af vores børn og vores syge og vores ældre, og for det andet mener vi altså, at der er områder, som ikke skal gøres til genstand for konkurrence om, hvem der kan tilbyde den laveste pris.
Vi har i mange år set resultatet af, at man på rengøringsområdet har sagt, at det vigtigste er den laveste pris og ikke kvaliteten af rengøringen. Det fører til, at masser af mennesker bliver syge på sygehusene, fordi rengøringen er så elendig, ligesom det fører til, at de, der udfører rengøringen, bliver slidt op af de elendige arbejdsvilkår. Vi har set på ældreområdet, hvor regeringen og Dansk Folkeparti også har indført, at privatisering er det vigtigste, at det dels har kostet skatteborgerne mange, mange hundrede millioner kroner, at man partout vil have privatisering, dels har ført til, at der er et fantastisk minuttyranni og kontroltyranni, fordi alt skal måles og vejes. Som hr. Hans Kristian Skibby sagde: Det skal være gennemsigtigt og gennemskueligt. Man skal altså kunne se alt om, hvilken tid der bliver brugt på hvad, fordi det er det, der er det vigtige, i stedet for at det vigtige er at sikre en god omsorg og hjælp til vores ældre. Der har vi jo så helt klart forskellige prioriteringer.
Hr. Hans Kristian Skibby påstår så også, at det gør, at man får det meget billigere og meget bedre, og jeg skal bare minde om Farum Kommune, der var en af de kommuner, der var længst fremme med, at man skulle have så meget privatisering som muligt. Jeg er ikke sikker på, at borgerne i Farum, der stadig betaler af på regningen for Venstres liberalistiske eventyr, er enige med hr. Hans Kristian Skibby i, at så meget privatisering som muligt er vejen frem.
Det problem, som vi ikke så tit diskuterer her, er, hvad konsekvenserne for erhvervslivet er af den holdning, som Dansk Folkeparti og regeringen har om så meget privatisering som muligt, og at alting hele tiden skal i udbud og måles og vejes. Konsekvensen er faktisk, som vi har hørt fra en række små og mellemstore virksomheder, at mange af dem har meget, meget dårlige vilkår, og at flere af dem går ned, fordi de ikke kan have et fornuftigt samarbejde med kommunerne, fordi tingene skal sendes i udbud og skal være så store, at det kun er de rigtig store firmaer, der kan få lov at overleve. Så Dansk Folkepartis og regeringens politik betyder altså også, at man får lukket en række små og mellemstore virksomheder, at man ikke får sikret den innovation, der skulle give os gode arbejdspladser også i fremtiden, den innovation, der også skulle sikre, at vi kunne have en god velfærd i fremtiden, og som kommer, hvis man har muligheden for at have et godt og tæt samarbejde i hverdagen mellem nogle af de lokale små og mellemstore virksomheder og de dygtige medarbejdere og borgere i kommunen. Men det er Dansk Folkeparti åbenbart ikke optaget af. Man må så forstå, at det kun er de store virksomheder, man bekymrer sig om.
Så er der spørgsmålet om, hvad det egentlig er, man ønsker, der skal ske ude i kommunerne. Hvad er det, man mener er det vigtige? Der synes jeg det kunne være rart en dag at få en vision fra Dansk Folkeparti om, hvordan man egentlig gerne vil have, at det skal se ud. Hvordan er det egentlig, man forestiller sig, at servicen på de områder, der endnu ikke er blevet så ramt at privatiseringsbølgen, skal se ud? Vi har set konsekvenserne for ældreplejen. Vi er begyndt at se den på børnehaveområdet, hvor man nu får opdelingen i de fattiges børn og de riges børn, fordi de fattiges børn ikke har råd til at gå i de privatiserede institutioner. Hvordan er det, Dansk Folkeparti mener, at den udvikling skal fortsætte? Hvordan er det, man mener, at det skal ske på skoleområdet? Hvad er det, man ønsker der i forhold til så meget privatisering som muligt? I forhold til de handicappede, i forhold til misbrugere, i forhold til hele den sociale indsats, ønsker Dansk Folkeparti også der så meget privatisering som muligt?
Fra Enhedslistens side har vi den meget klare holdning, at her skal der absolut ikke ske privatisering. Her skal det absolut ikke være den laveste pris, fællesnævner, der skal være gældende, men tværtimod at vi sikrer så meget kvalitet som muligt. Så har vi til gengæld også den opfattelse, at det afgørende for os ikke er, om noget er offentligt ejet. Vi synes, at det har været rigtig sundt og godt med den udvikling, som vi har haft gennem hundrede år, nemlig at vi har masser af selvejende institutioner, vi har masser af foreningsejede institutioner osv. Det har betydet en stor udvikling i pædagogikken, og det mener vi bestemt skal fortsætte. Det handler nemlig om at sikre god kvalitet og mangfoldighed. Det får man ved at give plads til, at tingene kan gøres på mange forskellige måder, og at alt ikke skal passes ind i de samme kasser, at alt ikke skal måles og vejes og gøres op i minutter. Det er det stik modsatte af det, man opnår med det privatiseringskorstog, som Dansk Folkeparti altså har kastet sig ud i sammen med regeringen.