Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 123:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for danske nummerpladers udformning.

Af Mikkel Dencker (DF) m.fl.

(Fremsættelse 10.03.2009).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er skatteministeren.

Medlemmer af Dansk Folkeparti har den 10. marts 2009 fremsat det beslutningsforslag, som vi skal behandle nu. Forslaget har følgende formulering:

»Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige initiativer til at ændre reglerne for nummerpladers udformning således, at når der samtidig med oprettelsen af et nyt digitalt motorregister, DMR, indføres en ny type nummerplader i Danmark, vil det være Dannebrog, der som udgangspunkt påtrykkes nummerpladerne, og et EU-flag vil kun blive påtrykt, i det omfang man selv aktivt vælger det.«

Forslagsstillerne anfører, at Danmark ikke er retsligt forpligtiget til at indføre EU-nummerpladen. Og forslagsstillerne opfatter EU-flaget som et politisk symbol, og i og med at mange danskere er skeptiske over for EU, bør de have mulighed for at vælge en nummerplade med Dannebrog frem for EU-flaget.

Se, EU-nummerpladen består af det enkelte lands nummerplade påført EU-flaget og landets kendingsbogstaver yderst til Venstre. Efter EU-retten er medlemslandene og EØS-landene forpligtiget til at anerkende den udformning af EU-nummerpladen. Det gælder også en anerkendelse af, at landenes kendingsbogstaver vises på selve nummerpladen og ikke ved et særligt klistermærke i henhold til Wienerkonventionen af 1968.

Som bekendt besluttede regeringen i 2006, at EU-nummerpladen skal indføres som et tilbud til den enkelte bilejer. Ønsker ejeren ikke EU-nummerpladen, skal EU-nummerpladen vælges fra. Folketingets Skatteudvalg er den 10. maj 2006 blevet orienteret om denne beslutning. Det er min forventning, at EU-nummerpladen vil blive taget i brug sidst i 2009.

Danmark er det eneste land i EU, der endnu ikke har indført EU-nummerpladen. Indførelse af EU-nummerpladen her i landet vil være en bekræftelse af Danmarks deltagelse i EU-samarbejdet og en forenkling for danske borgere, der kører i udlandet. Men hvis der er en borger, som ikke ønsker en EU-nummerplade, kan den vælges fra.

Forslagsstillerne vil så indføre Dannebrog på nummerpladen. Regeringen er af den opfattelse, at EU-nummerpladen er en direkte og logisk konsekvens af det faktum, at Danmark nu på 36. år er medlem af EU. Regeringen finder desuden, at det er en praktisk og fornuftig foranstaltning, at nummerpladerne i EU fremstår nogenlunde ensartede og genkendelige, herunder at kendingsbogstaverne integreres i nummerpladen.

Regeringen anerkender imidlertid, at EU-nummerpladen også kan vække modstand i visse dele af befolkningen, og derfor er EU-nummerpladen gjort frivillig.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte forslaget.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Mikkel Dencker.

Jeg skal allerførst høre, om ikke skatteministeren kan bekræfte, at EU-flaget ikke er noget nationalitetssymbol.

Vi er enige om, at DK-mærket, der efter planen skal stå nederst, er nationaltetsmærkning af nummerpladen, men at det er EU-flaget ikke. For mig er det en gåde, hvorfor det lige er EU-flaget, der skal være på, for Danmark er jo medlem af så mange andre internationale organisationer. Skatteministeren argumenterede med, at det er, fordi vi har været medlem af EU i 36 år, at det er det flag, der skal på, men vi har været medlem af FN i endnu længere tid; NATO er vi også medlem af, og der har vi endda nu en dansk generalsekretær, så det kunne vi være endnu mere stolte af, og det er der endnu flere danskere, der bakker op om; vi er også medlem af Nordisk Råd, så det kunne også være det symbol, der var på.

Kan skatteministeren bekræfte, at EU-flaget ikke er noget nationalitetssymbol?

Skatteministeren.

Hvis det havde været muligt at stille spørgsmål herfra, så ville jeg spørge, om nogle af de organisationer, som hr. Mikkel Dencker nævnte, har indført en nummerplade. Og når svaret så ville være nej, så ville jeg konstatere, at grunden til, at vi her diskuterer, om hvorvidt der skal indføres EU-nummerplade, netop er, at EU, udover at være den internationale organisation, som vi arbejder tættest sammen med fra dansk side, jo er den eneste, der har indført et nummerpladesystem.

Derfor er det helt naturligt, at vi, når vi drøfter, hvorvidt de danske nummerplader skal ændres, så drøfter, hvorvidt de skal ændres til at være EU-nummerplader med en valgfrihed for de borgere, der måtte ønske ikke at have en EU-nummerplade på bilen.

Hr. Mikkel Dencker.

Jeg kan forstå, at regeringen ønsker at indføre de her EU-nummerplader, fordi alle de andre EU-lande har gjort det. Er det logikken, at fordi et flertal af nogle af de andre lande, man samarbejder med, gør en bestemt ting, så skal vi andre også gøre det? Jeg synes, det er en mærkelig logik, at man ikke tager stilling selv.

Så vil jeg også høre, om det egentlig ikke er regeringens politik, at borgerne skal have frit valg. Jeg betragter ikke den ordning, som regeringen foreslår, som et frit valg, i og med at regeringen som udgangspunkt vil sætte EU-flag på nummerpladerne, og hvis borgeren så glemmer at fravælge det, så får han de her EU-stjerner på. Havde det ikke været et mere frit og reelt valg, hvis borgeren helt selv kunne tage stilling til, hvad han ville have på sine nummerplader - at han kunne få EU-flag på, hvis han ville det, men at det som udgangspunkt var en i politisk sammenhæng neutral nummerplade, altså én med dannebrogsflag på eller alternativt bare en nummerplade, som den ser ud nu?

Skatteministeren.

Hr. Mikkel Dencker starter med at stille en række forudsætninger op og spørger så, om det ikke er en mærkelig logik. Jo, det ville være en mærkelig logik, hvis regeringens begrundelser havde været dem, som hr. Mikkel Dencker nævnte, men det er det ikke, og det var jo heller ikke det, jeg sagde i mit svar.

Det, jeg sagde i mit svar, var, at der sådan set kun er en organisation, der har en sådan nummerplade. Når vi har valgt fra regeringens side at indføre en EU-nummerplade i Danmark, så er det, fordi vi mener, at det er en bekræftelse af Danmarks deltagelse i EU-samarbejdet, og at det er en forenkling for danske borgere, som kører i udlandet. Vi synes sådan set, at begge argumenter kan stå alene, men i fællesskab er de et stærkt argument for at give danskerne den mulighed for at få en EU-nummerplade, men netop også en mulighed for at vælge fra, hvis man ikke vil have den.

Derfor mener vi, at det er et logisk valg, vi har truffet. Det er med til at skabe en forenkling for danske borgere, der kører i udlandet.

Så er det hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Tak. Nu er det sådan, at ser man på EU-flaget, er det et politisk symbol. EU er jo ikke et land, og det vil sige, at EU-flaget er et politisk symbol. Det er det nødt til at være, fordi det kun er lande, der har deres eget flag. Danmarks flag er et flag, man burde være stolt af, og derfor ville det også være en god ting at markere, at den her bil altså kommer fra Danmark, og at vi er glade for, at vi kommer fra Danmark. Men det kan man ikke se. Når man ser flaget på de nye nummerplader, som skatteministeren vil indføre, kan man se, at man kommer fra EU. Hvad er EU? Jo, det er en samling lande, men det er stadig væk selvstændige lande, og derfor er det for mig meget misvisende at sige, at vi ikke skal reklamere med, at vi er fra Danmark.

Så vil jeg gerne vide, hvad det er, skatteministeren har imod det danske flag og at vi skal kunne vise det, når vi er ude at køre i Europa eller andre steder, eller hvor vi nu er, hvis vi forvilder os uden for Europa i bil. Hvad er det, skatteministeren har imod, at vi så viser det danske flag på bilerne?

Skatteministeren.

Jeg har intet imod, at man viser det danske flag på bilerne, og det er hr. Bent Bøgsteds og andres gode ret at vise det danske flag hvor som helst på bilerne, bare det er inden for færdselslovens rammer. Det er blot sådan, at når vi snakker om nummerpladerne, er det ikke regeringens intention at indføre et dansk flag på nummerpladerne.

Men jeg tror, at hr. Bent Bøgsted ikke var til stede eller måske ikke hørte efter under min indledende tale, for det virker, som om hr. Bent Bøgsted lægger op til, at vi fra regeringens side slet ikke vil have, at der skulle stå Danmark på bilerne eller være en tilkendegivelse af, at en bil kommer fra Danmark, og det er jo forkert. Det vil jo netop være sådan, som jeg sagde, at EU-nummerpladen består af det enkelte lands nummerplade påført EU-flaget og så landets kendingsbogstaver yderst til venstre. Det betyder, at der automatisk kommer til at stå DK på de biler, der vælger nummerpladen, og dermed er der et klart signal om, at her er der en bil, der kommer fra Danmark.

Hr. Bent Bøgsted.

Jo, jeg var faktisk til stede. Det har jeg været hele tiden, og jeg havde det indtryk, at skatteministeren stod og så direkte ned på mig og hr. Mikkel Dencker, der sidder bagved, sådan lidt skråt til venstre for mig og til højre for skatteministeren. Jeg ved det ikke, men der er selvfølgelig mere end 10 m op til skatteministeren herfra.

Det er da rigtigt, at der kommer til at stå DK, men hvorfor skal man så være tvunget til det? Hvis man ikke lige er opmærksom på, at man skal fravælge EU-flaget, bliver man tvunget til at køre rundt og vise EU-flaget. Og der er mange, der gerne vil have det danske flag på nummerpladen. Det må man ikke, men EU-flaget bliver man tvunget til at vise, hvis ikke man husker, at man kan fravælge det, så man får en af de nummerplader, som vi har i dag. Det er sådan lidt misvisende for mig. Og når man så kan vælge de nummerplader, man har i dag, hvad er det så, der gør, at man ikke kan få et dansk flag på de nummerplader og vise med stolthed, at man kommer fra Danmark?

Skatteministeren.

Jeg er meget glad for, at vi nåede frem til enighed om, at der på nummerpladerne kommer en tilkendegivelse af, at her er der en bil fra Danmark. For det, hr. Bent Bøgsted kom frem til i sit spørgsmål her, var: Ja, der vil yderst til venstre på nummerpladen være en helt klar indikation af, at her har vi en bil, der er fra Danmark. Det synes jeg er et godt signal at sende. Det er jo også det, der er med til at gøre, at EU-nummerpladen er en forenkling for borgerne, der gør, at når man har en EU-nummerplade, behøver man ikke at have det klistermærke med det nationale kendingsmærke, fordi nummerpladen bliver nationalt kendingsmærke. Derfor bliver det helt unik. Altså, det er kun biler fra Danmark, der kan have kombinationen af EU-flaget og kendingsbogstaverne DK, og det synes jeg er glimrende.

Har man et ønske om at bruge det smukke danske flag på sin bil, må man gøre det et andet sted end på nummerpladen.

Så er det hr. Henrik Brodersen for en kort bemærkning.

For lige kort at opridse nummerpladens historie, som nok er de fleste bekendt, i hvert fald skatteministeren, så er det en tradition, der starter i 1903 med en dejlig stor hvid plade med sorte bogstaver. Den bliver ændret i 1921 og igen i 1930, i 1958 og så videre deropad. Altid har det været en neutral plade, hvorpå man til visse tider også har kunnet se, hvilken landsdel bilens fører kom fra. Så skete der det i 1976, at vi fik noget, som lignede noget af det, de havde i andre lande.

Jeg skal bare høre, hvorfor skatteministeren har behov for at sætte et europæisk propagandasignal på vores nummerplader frem for vores eget nationale flag.

Skatteministeren.

Jeg mener ikke, at det er et politisk propagandasignal. Jeg mener, at det er en naturlig konsekvens af, at vi nu snart har været medlem af EU i 36 år plus det faktum, at vi ved at lave en ordning med EU-nummerplader indfører en forenkling for de borgere, der måtte vælge at køre uden for Danmarks grænser, fordi de med EU-nummerpladen har et nationalt kendetegn, nemlig DK-markeringen yderst til venstre, der gør, at de ikke behøver et yderligere nationalt kendetegn.

Hr. Henrik Brodersen.

Jeg mener bare, at hvis man gør sig den ulejlighed at køre uden for de europæiske grænser, så kan man sikkert også gøre sig den ulejlighed at sætte et klistermærke på bagklappen. Det er ikke det helt store problem. Men jeg mener bare, hvorfor i alverden kan vi ikke som udgangspunkt enten have en neutral plade eller netop have vores dannebrogsflag, når nordmændene kan vælge at sætte det norske flag på deres nummerplader, selv om de ikke er med i EU? Det kan jo altså sagtens lade sig gøre, og det forvirrer bestemt ikke begreberne.

Skatteministeren.

Der er et internationalt anerkendt alternativ til de nummerplader, vi har i øjeblikket, og det er en EU-nummerplade. Og da vi er medlem af EU - det er jeg glad for, for jeg synes, det er en god ting, at vi er medlem af EU - så synes jeg også, at det er helt naturligt, at vi som et led i vores medlemskab af EU også har EU-nummerplader som et tilbud til danske bilister.

Jeg deler ikke den bekymring, der tilsyneladende er for, at man skulle glemme ved indregistrering eller omregistrering af sin bil at vælge den ene eller den anden nummerplade. Der er valgfrihed på det her område, og jeg synes, det er godt, at vi også får mulighed for at have EU-nummerplader i Danmark.

Så er det hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Der er noget, jeg ikke helt forstår. Jeg husker det sådan, at da EU-forfatningen faldt - den husker jeg også at ministeren var meget glad for - så tog man EU-symbolerne ud, EU-hymnen og EU-flaget. Og der husker jeg det sådan, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen var ude at sige, at det var glimrende, for vi havde ikke behov for alle de EU-symboler.

Jeg vil bare prøve at forstå, hvordan sammenkoblingen er mellem det, der blev sagt dengang, da man tog de symboler ud af EU-forfatningen, og så nu, hvor man sådan set i stigende grad fra regeringens side indfører EU-symboler i det danske samfund. Jeg vil høre, om regeringen har ændret opfattelse, eller om der er behov for flere EU-symboler generelt i det danske samfund, eller hvordan og hvorledes.

Skatteministeren.

Vi mener, at der er behov for det alternativ til den nuværende nummerplade, som EU-nummerpladen er, og det er et alternativ, som vil være med til at gøre det enklere for borgerne, for når de kører uden for landets grænser, vil der være et nationalt kendingsmærke på bilen, nemlig det DK, som der står yderst til venstre under EU-flaget.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg skal bare høre, hvad det er, der har gjort, at regeringen har ændret opfattelse, for sådan som jeg husker det - og jeg er ret sikker på, at det er sådan, det hang sammen - var man fra den danske regerings side glad for, at EU-symbolerne blev taget ud af EU-forfatningen, EU-flaget, EU-hymnen osv. Hvis man dengang var glad for, at det blev fjernet, hvordan kan det så være, at man nu så at sige ønsker at genindføre EU-flaget, denne gang bare på bilerne? Hvordan hænger det sammen, og hvad er det for en tankeproces, der har været i regeringen, som har gjort, at man har ændret opfattelse på det her område - for det må man jo have gjort?

Skatteministeren.

Næ, der er egentlig ikke ændret nogen opfattelse, for der har i 2003 ikke været nogen holdning til, at man ikke ville have EU-nummerplader. Det var et spørgsmål om en lang række andre elementer, som der var drøftelser om at indføre.

Spørgsmålet om indførelse af EU-nummerplader eller ej dukker op på det tidspunkt, hvor den hidtidige danske nummerserie er på vej til at udløbe. Som det sikkert er de fleste bekendt, kører de nyeste biler i øjeblikket rundt med nummerplader startende med Z, og eftersom de danske bogstaver ikke anerkendes internationalt, så skulle vi starte forfra på alfabetet eller starte en ny definition af, hvordan nummerpladerne skulle indrettes. I den forbindelse - ikke før, men i den forbindelse - havde regeringen en drøftelse af spørgsmålet om EU-nummerplader og valgte den model, som Skatteudvalget blev gjort bekendt med den 10. maj 2006.

Så er det hr. Jespersen Langballe for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne stille et spørgsmål til ministeren, som siger, at man jo kan få lov til at skrive DK på nummerpladerne. Ja, det kan man. Det er sådan en registreringsbetegnelse. Det har vi også til at afslutte de fleste af vores e-mailadresser: .dk.

Men Dannebrog er jo noget andet, det er et symbol. Det er stjernekransen også. Dannebrog er et nationalt symbol. Stjernekransen er et meget tvivlsomt katolsk symbol, der stammer fra Johannes' Åbenbaring, et Mariasymbol.

Hvis vi nu forestiller os - det er noget, jeg finder på lige her - en løsning, hvor man kunne vælge stjernekransen, man kunne vælge Dannebrog, eller man kunne vælge ingenting. Det er tre muligheder. Statsministeren, den nye statsminister, har lige i Berlingske Tidende i et stort interview udtalt sig om den vision, der hedder frit valg på alle hylder. Man må da sige: Tænk, hvis man har tre muligheder på nummerpladerne, det er da frit valg på alle hylder. Vil skatteministeren så stadig væk mene, at staten skal tvinge igennem, at vi skal genindføre EU's symbolterror?

Skatteministeren.

Danskerne får frit valg. Man kan vælge mellem enten EU-nummerpladen eller den nummerplade, som man kender i dag, som vi allerede nu ser biler køre rundt med. Når der ikke er flere valgmuligheder, og når vi også fra regeringens side har været modstandere af, at man brugte nummerpladen til yderligere symbolgivning med klistermærker eller andet, som der har været skiftende forslag om, har det været, fordi vi fra politiets side har fået at vide, at vi skal passe på med ikke at bruge forskellige nummerplader, sådan at det bliver for svært at identificere.

Der kan være et problem i forhold til identifikation af nummerplader, hvis de bliver brugt til for mange forskellige ting. Derfor er der fremover valgfrihed, præcis som den nye statsminister, vores allesammens statsminister, har sagt at han gerne ville have, nemlig en valgfrihed mellem enten at få en EU-nummerplade eller at få en nummerplade, som vi allerede i dag ser den.

Hr. Jesper Langballe.

Det vil sige, at når regeringen hævder den vision, der hedder frit valg på alle hylder, er det altså kun valg mellem to muligheder. Tre må ikke forekomme, i hvert fald ikke hvis den tredje er vores nationalflag.

Jeg vil sige til skatteministeren, at det jo ikke holder, når skatteministeren siger, at det vil vanskeliggøre det for politiet at identificere bilen. Man har nummeret som en identifikation. Hvis der nu står et Dannebrog i stedet for ingenting, vil skatteministeren da ikke påstå, at det vil vanskeliggøre identifikationen. Det må alt andet lige gøre den lettere.

Skatteministeren.

Allerførst vil jeg glæde mig over Dansk Folkepartis varme opbakning til statsministerens vision om mere frit valg. Jeg vil glæde mig til at notere i en lang række andre sammenhænge, hvor regeringen vil komme med forslag om øget frit valg, at Dansk Folkeparti ikke bare har en, men en hel stribe af varme fortalere for fritvalgsordninger. Det vil jeg notere mig til senere brug.

Derudover vil jeg endda gøre frit valg så bredt, at man jo kunne vælge den løsning, som nogle bilister i min hjemby har valgt. Jeg bor i en by, der hedder Lind, lind er som bekendt også en træsort, og der har man lavet sådan et bysymbol med et klistermærke med et blad fra lindetræet og så navnet Lind. Det har man valgt at sætte på forskellige steder på bilen for ligesom at symbolisere sin kærlighed til byen og til området osv. Den valgfrihed har alle, inklusive hr. Jesper Langballe, til at bruge et klistermærke med dannebrogsflaget til at sætte alle andre steder end på nummerpladen og i forruden.

Tak til skatteministeren. Vi går over til ordførerrækken, og første ordfører er fru Gitte Lillelund Bech.

Danmark har nu i 36 år været medlem af Den Europæiske Union. Det er vi i Venstre meget glade for, det vil vi ikke lægge skjul på, og vi synes sådan set også, det er naturligt, at danskerne - de danskere, der måtte ønske det - får mulighed for at få en dansk EU-nummerplade fra slutningen af 2009.

Venstre er til gengæld imod, og det kommer nok ikke som nogen hemmelighed for tilhørerne, at der automatisk skal påtrykkes et Dannebrog på alle danske nummerplader, sådan som Dansk Folkeparti i det her beslutningsforslag foreslår. Skulle man ikke ønske en dansk EU-nummerplade, kan man sige nej tak. Man kan få sin hvide standardnummerplade med de sorte bogstaver, som vi alle sammen kender. Jeg mener faktisk, at det giver en god mulighed for, at man kan markere sin EU-skepsis, hvis det er den, man har. Det er den, som jeg i hvert fald har kunnet høre nogle af mine kollegaer fra Dansk Folkeparti nok sidder med. Man kan altså fravælge at få en dansk EU-nummerplade, hvis ikke man ønsker EU-symbolet.

Der er jo ikke noget i vejen for, at man kan klistre Dannebrog på sin bil, hvis man yderligere ønsker at signalere, at man er fra Danmark, ud over det obligatoriske DK-nationalitetsmærke, som vi alle sammen skal have på bilen, hvis vi kører uden for landets grænser. Så samlet set kan Venstre ikke støtte forslaget.

Tak. Også her er der ønske om korte bemærkninger, først fra hr. Mikkel Dencker.

Jeg vil lægge ud med at gøre fru Gitte Lillelund Bech opmærksom på, at Dansk Folkeparti jo har fremsat det her forslag, fordi vi finder det ubehageligt, at regeringen på den her måde vil udstyre bilerne med EU-flag, altså et politisk symbol, medmindre bilisten husker at framelde det. Så den glemsomme eller uopmærksomme bilist kommer altså til at køre rundt og gøre reklame for et politisk projekt, som regeringen går ind for.

Det er derfor, vi har fremsat det her forslag om at forsyne nummerpladerne med et neutralt mærke, altså Dannebrog, og jeg kan så høre, at regeringen er imod det. Regeringen er imod Dannebrog, og det er Venstre så også.

Men fru Lillelund Bech sagde jo, at hun var meget begejstret for EU. Det kunne være, at det var den begejstring, der overskyggede evnen til at se det rimelige i Dansk Folkepartis forslag.

Derfor vil jeg stille fru Lillelund Bech over for et hypotetisk eksempel, som hun måske kunne tage stilling til. Hvordan ville fru Lillelund Bech opleve det, hvis nu hun i sin begejstring over at købe en ny bil glemte at melde fra, altså at hun ikke ville have noget politisk symbol på sin nummerplade, og derfor kom til at køre rundt i en bil med SF's logo på? Hvordan ville fru Lillelund Bech føle det?

Ordføreren.

Nu er jeg i den heldige situation, at jeg sådan set lige har købt en ny bil. Det er sådan, i hvert fald hos den forhandler, jeg har handlet hos, at når man køber en ny bil, så sidder vi simpelt hen og gennemgår alle de der forskellige ting, der skal udfyldes, inklusive hvad der skal udfyldes til Motorkontoret, som så i det her tilfælde nu hedder SKAT. Derfor er jeg fuldstændig tryg ved den valgfrihed, som regeringen har lagt op til med hensyn til, at man kan fravælge at få en EU-nummerplade og så sige, at man tilvælger den hvide nummerplade med de sorte bogstaver. Jeg tror simpelt hen ikke, at befolkningen vil glemme at fravælge EU-nummerpladen, hvis man er så EU-skeptisk, at man ikke ønsker at signalere, at man er med i Det Europæiske Fællesskab, som Danmark jo altså har været med i i 36 år.

Jeg er altså også nødt til lige at anholde det, som hr. Mikkel Dencker siger, om, at Venstre er imod Dannebrog, eller at regeringen er imod Dannebrog. Nej, det er vi bestemt ikke, og jeg er bestemt ikke imod Dannebrog. Jeg synes sådan set, man kan klistre Dannebrog på sin bil alle de steder, man overhovedet har lyst til, bortset fra på forruden og bagruden og nummerpladen, for det må man ikke i henhold til færdselsloven. Men ellers er der jo frit slag for at klistre Dannebrog på alle andre steder. Man kan endda male sin bil som Dannebrog, hvis man har lyst til det. Så jeg er bestemt ikke imod Dannebrog, men det skal bare ikke indgå som en del af nummerpladen.

Så er det hr. Mikkel Dencker.

Jeg kan høre, at fru Gitte Lillelund Bech og Venstre går ind for frit valg. Det lyder jo dejligt. Men hvorfor er det så Venstre så magtpåliggende, at EU-flaget skal på nummerpladerne som udgangspunkt? Så er det jo ikke noget frit valg. Så er det jo et fravalg, man skal gøre, hvis man ikke vil have EU-flaget på. Det frie valg er jo, at man skal vælge noget til, og ikke bare en neutral ordning, som Dansk Folkeparti lægger op til, og som vi i øvrigt også har nu. Så jeg forstår det simpelt hen ikke. Det er jo ikke noget frit valg, man får, sådan som regeringen har lagt det op, det, som fru Lillelund Bech bakker så varmt op bag. Det er jo en ordning, hvor man prøver at lempe noget ind ad bagvejen og håber, at folk ikke opdager det. Det er jo det, der er essensen af det.

Ordføreren.

Jeg er lidt ked af, at det lyder, som om hr. Mikkel Dencker faktisk ikke kender sit eget forslag. For det, som hr. Mikkel Dencker og de øvrige forslagsstillere fra Dansk Folkeparti rent faktisk skriver direkte, er, at Dannebrog skal være fortrykt på nummerpladen. Så hvis hr. Mikkel Dencker mener, at det frie valg er, at det er et lige valg, hvor der ikke er fortrykt noget som helst, så kan jeg ikke forstå, at hr. Mikkel Dencker så kan gå ind på det forslag, som hr. Dencker selv har fremsat nede i Folketingssalen, og som vi står og diskuterer her. For der vil man have fortrykt Dannebrog, og så skal bilisten fravælge Dannebrog, hvis det er sådan, at vedkommende ikke ønsker at have Dannebrog på.

Jeg indledte min ordførertale med at sige, at Danmark nu har været medlem af EU i 36 år. Det er noget, som jeg er meget glad for. Venstre er et EU-positivt parti. Vi er væsentlig mere positive over for Den Europæiske Union, end Dansk Folkeparti er. Fuld respekt for det! Derfor synes jeg jo, det er naturligt, at jeg understøtter, at jeg gerne vil have nationalitetssymbolet, DK-mærket, som vi alle sammen er forpligtet til at køre med, som en naturlig del af nummerpladen. Og fordi jeg sådan set også synes, det er meget fornuftigt, at vi er medlem af Den Europæiske Union, er det fint, at vi så kan have EU-logoet, kan man sige, stående over DK på nummerpladen.

Men jeg er nødt til at gøre hr. Mikkel Dencker opmærksom på, at med Dannebrog på nummerpladen vil det altså ikke være en internationalt anerkendt nummerplade. Så det kan Venstre ikke støtte.

Så er det hr. Henrik Brodersen.

Først må jeg nok lige rette ordføreren, for i og med at nordmændene kan få det godkendt, er der sikkert ikke noget i vejen for, at danskerne kunne få godkendt en nummerplade med deres nationalitetsmærke på.

Nu blev der snakket en hel masse om forvirrende begreber, og at det ene skal gå frem for det andet. Jeg ville jo synes, at det ville være det mest naturlige, at man tog sit nationalitetsmærke og satte det på sin nummerplade, så alle andre mennesker kunne se, hvor man kom fra, i stedet for at man skal igennem en bogstavleg hver gang.

Nu, når vi snakker om forvirrende begreber, hvordan tror ordføreren så det er at sætte gule stjerner på en gul nummerplade? Det må da også et eller andet sted virke forvirrende.

Ordføreren.

Grunden til, at jeg var nødt til at gøre hr. Mikkel Dencker og også hr. Brodersen opmærksom på det med det frie valg, som hr. Dencker, hr. Henrik Brodersens partifælle, rejste, og som handlede om, at man skulle have frit valg på alle hylder, og at der ikke var fortrykt noget på forhånd, var, at det, der står i Dansk Folkepartis eget forslag, er, at Dannebrog skal fortrykkes på nummerpladen. Så jeg synes ikke, der er nogen her, der har noget at lade andre høre med hensyn til, hvem der har mest om frit valg i sine forslag.

Vi synes sådan set, som jeg hele tiden har sagt, fra Venstres side, at det er meget naturligt, at man får DK-delen som en del af nummerpladen, så man ikke behøver at have et DK-skilt stående ved siden af nummerpladen. Og det er sådan set det, som EU-nummerpladen går ud på. Vi synes også, det er meget naturligt, at Danmark indfører muligheden for at få EU-nummerpladen. Vi er det sidste land i Den Europæiske Union, som ikke har gjort det. Og vi er jo som sagt mere positive over for Den Europæiske Union, end Dansk Folkeparti er; fuld respekt for det, jeg respekterer, at Dansk Folkeparti har en anden mening. Det håber jeg også at Dansk Folkeparti så respekterer at jeg har.

Hr. Henrik Brodersen.

Det er jo indlysende, at Danmark er det sidste land, der indfører EU-nummerplader, af den simple grund, at de siddende regeringer jo ikke har kunnet tåle det ramaskrig, der ville have været, hvis man havde gjort det i takt med de andre. Det er jo, fordi Danmark er den nation, som er en af de mest kritiske over for EU, og derfor tror jeg også, at det vil virke forkert at pålægge danskerne at køre rundt med en politisk propaganda på deres bil, hvis og såfremt de glemmer at melde det fra.

Så jeg synes, det vil være oplagt enten, som vi foreslår, at tage det nationale symbol eller at lave pladen fuldstændig neutral.

Ordføreren.

Der er ikke nogen, der pålægger danskerne, at man skal køre rundt med et EU-symbol eller en EU-nummerplade. Der er i det, som regeringen har lagt op til, og som indføres ved slutningen af 2009, rig mulighed for at fravælge at få EU-nummerpladen og alene holde sig til, at man har den hvide nummerplade med de sorte bogstaver. Så har man sit DK-nationalitetsmærke ved siden af nummerpladen, for hvis man skal køre uden for landets grænser, er man i henhold til Wienerkonventionen fra 1968 forpligtet til at have et nationalitetsmærke, altså et DK-mærke, på sin bil. Så derfor synes jeg sådan set ikke, der er tale om, at man pålægger danskerne noget.

Jeg synes, at der her gives en mulighed for, at man, hvis man ikke ønsker EU-nummerpladen, så bare fravælger den. Og jeg er altså ikke så nervøs for, at danskerne skulle glemme at fravælge en EU-nummerplade, hvis de i øvrigt er skeptiske over for EU; der har jeg altså større tiltro til danskerne, end jeg tror Dansk Folkeparti så har.

Så er det hr. Jesper Langballe for en kort bemærkning.

Fru Gitte Lillelund Bech forsikrer os om, at man har lov til at klistre Dannebrog på sin bil hvor som helst, bare ikke på nummerpladen. Det ved vi da godt. Jeg er heller ikke i tvivl om, at man har lov at sidde med en rød-hvid klaphat bag ved rattet. Det er jo meget sjovt at høre, at Dannebrog er sådan noget, der kan bruges til privat spøg og skæmt, men når vi kommer til det officielle, som er nummerpladen, så kan der kun være ét officielt symbol. Det er EU's stjernekrans. Det er da i grunden ganske tankevækkende.

Jeg synes, at der er en mærkelig hallelujastemning. Selv når så fornuftige, pragmatiske og ædruelige mennesker som fru Gitte Lillelund Bech og skatteministeren taler om EU, kommer den her hallelujastemning. Vi har været medlemmer af EU i 36 år, fortæller fru Gitte Lillelund Bech. Ja, det er rigtigt nok, men vi har jo faktisk været danske og haft Dannebrog i over tusind år. Tæller det overhovedet ikke?

Ordføreren.

Jo, det gør det, og det er også derfor, jeg opfordrer hr. Jesper Langballe og alle andre, der måtte ønske at have Dannebrog på deres biler, til at sætte Dannebrog på deres biler, bare de ikke sætter det på nummerpladen eller i forruden eller i bagruden, for det må man ikke i henhold til færdselsloven.

Jeg synes sådan set ikke, at det er et spørgsmål om, at Dannebrog er til privat brug. Jeg bruger Dannebrog alt det, jeg overhovedet kan komme til det. Det synes jeg sådan set at alle bør kunne gøre. Men lige præcis med nummerpladen synes jeg, det er vigtigt, at vi har nogle internationalt let genkendelige nummerplader. Vi har den nummerplade, vi har i dag, og som er hvid med sorte bogstaver. Den er internationalt anerkendt. Den eneste anden internationalt anerkendte nummerplade, vi har, som det er nu, er den, hvor man har DK-mærket til venstre for tallene, og så vil man have EU-kransen, som hr. Langballe ganske rigtigt er inde på, foroven som symbolet.

For mig er det i højere grad et spørgsmål om, at jeg netop godt vil signalere, at vi er medlem af EU. Jeg ønskede faktisk, at vi var fuldgyldigt medlem af EU. Det er vi desværre ikke. Det er det synspunkt, som jeg har, og derfor synes jeg, at det er naturligt, at når de andre lande har en EU-nummerplade, så får vi også mulighed for at få en.

Hr. Jesper Langballe.

Fru Gitte Lillelund Bech bekræftede jo alt, hvad jeg sagde. Jeg sagde, at vi altså fortsat kan få lov til at bruge Dannebrog til privat brug, men ikke til officielt brug. Det har altid været sådan, at Dannebrog vajer fra Det Kongelige Teater, fra Forsvarsministeriet og fra det lille kolonihavehus. Der har været et symbolfællesskab mellem stat og folk. Men nu, kan jeg forstå, har kolonihaven stadig væk lov til at bruge Dannebrog, men det officielle symbol er stjernekransen.

Så vil jeg spørge, hvor længe det kommer til at vare med kolonihaven. Med den kurs, man er inde på nu, vil det jo ikke vare ret længe, før alle bilister skal have en højtaler på taget, der spiller »Freude Schöner Götterfunken«.

Ordføreren.

Det skulle da i så fald være, fordi der var andre end regeringen, der foreslog det, og at der så var 90 mandater i Folketinget, der måtte synes, at det var en god idé. Det tror jeg nu ikke, vil jeg sige til hr. Langballe.

Dannebrog bliver jo ikke afskaffet som det officielle symbol, fordi vi ikke har det på nummerpladen. Vi har det ikke på nummerpladen i dag. Det er fortsat sådan, at Dannebrog er vores officielle danske symbol. Det er fortsat sådan, at kongehuset, Det Kongelige Teater, Forsvarsministeriet og alle andre offentlige institutioner vil flage med Dannebrog - hvis man er tilknyttet kongehuset, endda med et splitflag. Sådan vil det fortsat være. Der er bestemt ikke på nogen måde tale om, at vi fjerner Dannebrog som det officielle symbol. Det tror jeg så også at hr. Jesper Langballe udmærket er klar over.

Så er det hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Tak. Jamen det her med et officielt symbol kan da være meget godt. Fru Gitte Lillelund Bech snakker om, at vi fortsat skal bruge Dannebrog, vi skal bare ikke bruge det på nummerpladen, for det er i hvert fald en skændsel, hvis man kører rundt med Dannebrog på nummerpladerne i EU, der skal man jo køre rundt med EU-flag.

I forbindelse med al den snak, der har været om at bruge Dannebrog, vil fru Gitte Lillelund Bech så garantere, at det ikke fremover bliver sådan, at EU siger, at man skal bruge det europæiske flag? Det kan godt være, det er sammen med det danske, men ved officielle flagninger skal det hejses sammen med det danske flag. Kan fru Gitte Lillelund Bech garantere, at vi aldrig kommer i den situation, at vi skal bruge EU-flag ved alle officielle flagninger?

Ordføreren.

Nu er det sådan, at EU jo ikke er et eller andet monstrum, der beslutter nogle ting, hvor Danmark overhovedet ikke er involveret. Danmark er fuldgyldigt medlem af EU bortset fra på tre områder, og det er det økonomiske fællesskab, forsvarsområdet og retsområdet. På alle de andre områder er vi fuldgyldigt medlem, og der er det altså ikke sådan, at nogle i EU kan vedtage, at nu skal man bruge EU-flaget, og at det skal være det, der flages med officielt. Danmark har jo ligesom noget at sige her.

Derfor vil jeg sige det sådan, at jeg efter 10 år i politik herinde har lært, at man aldrig nogen sinde skal give garantier, men det vil ikke være med min gode vilje, hvis det skulle blive sådan. Selvfølgelig har Danmark da noget at skulle have sagt i EU-sammenhæng, og hvis det er sådan, at Danmark siger, at vi ikke ønsker, at man kun må flage med EU-flaget og aldrig må bruge sit nationale symbol, så er jeg ret sikker på, at der vil blive lyttet til det. Så jeg kan slet ikke forestille mig, at den situation vil finde sted.

Hr. Bent Bøgsted.

Man skal jo aldrig tage noget for givet i det samfund her. Jeg kan jo her høre, at fru Gitte Lillelund Bech allerede har afskaffet unionsborgerskabet, som også er en undtagelse. Det er sket uden afstemning, og det har fru Gitte Lillelund Bech lige gjort fra talerstolen. Vi har tre forbehold. Det med unionsborgerskab er uden betydning. Så kan man jo godt komme i den situation, at man kan tænke på, at hvis det er uden betydning, så er det nærliggende at sige, at det med flaget også er uden betydning. Det er jo ikke et forbehold. Så kan vi godt komme i den situation, at EU kommer og siger, at hele EU skal bruge det europæiske flag, stjerneflaget, ved alle officielle flagninger - uanset hvad det er, så skal det hejses. Foreløbig er det første skridt, at man skal bruge EU-flaget på alle nummerpladerne i EU, man har ikke lov til at bruge sit eget lands symbol. Det er lidt tankevækkende at lytte til Venstres ordfører her.

Ordføreren.

Nu tror jeg nok, at hr. Bent Bøgsted også kan sin EU-historie, og så ved hr. Bent Bøgsted også, at unionsborgerskabet godt nok stod i Maastrichttraktaten, men blev skrevet ud, da man skrev Amsterdamtraktaten. Derfor står unionsborgerskabet ikke længere som en del af traktatgrundlaget for Den Europæiske Union. Det var sådan set derfor, at jeg ikke nævnte det som det fjerde forbehold, den fjerde undtagelse, vi har, fordi det er skrevet ud af traktaten. Det er jeg helt sikker på hr. Bøgsted er fuldstændig klar over.

Som helt neutral observatør i debatten vil jeg bare sige, at Dannebrog jo ikke er tusind år gammelt. Jeg har siddet og regnet det ud til 790 år, nemlig fra slaget ved Lyndanise i 1219. Dette bare sagt, for at debatten bliver ført på et korrekt grundlag med så mange bannerførere, som vi har i salen. (Munterhed).

Så er det hr. Martin Henriksen.

Jeg bemærkede, at fru Gitte Lillelund Bech på et tidspunkt sagde, at Dansk Folkeparti og regeringen og også Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti sådan set var lige gode om det, for Dansk Folkeparti siger i sit beslutningsforslag, at udgangspunktet skal være, at Dannebrog skal være på nummerpladerne, og efter regeringens forslag er det som udgangspunkt EU-flaget, der skal være på nummerpladerne. Men vil fru Gitte Lillelund Bech ikke give mig ret i, at der må være en forskel mellem de to ting? EU er jo et politisk og handelsmæssigt samarbejde, hvorimod Danmark jo er et folkeligt og kulturelt fællesskab. Dermed er der jo også en forskel, og derfor kan man jo ikke sidestille de to ting, som fru Gitte Lillelund Bech gjorde. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Jeg vil henvise til, at jeg svarede hr. Mikkel Dencker, som sagde, at man med Dansk Folkepartis forslag får fuldstændig frit valg, altså at der ikke var noget påtrykt på forhånd. Det var sådan, jeg måtte forstå hr. Mikkel Denckers kommentar, og så måtte jeg bare gøre hr. Mikkel Dencker - som endda er hovedordfører for Dansk Folkeparti og måske endda har været pennefører på forslaget - opmærksom på, at der rent faktisk står i forslaget, at efter Dansk Folkepartis forslag vil der være påtrykt et Dannebrog.

Derfor måtte jeg anholde, at der set med Dansk Folkepartis briller er fuldstændig frit valg efter Dansk Folkepartis forslag, men at der ikke er fuldstændig frit valg på samme måde med det, regeringen vil indføre her i slutningen af 2009. Regeringen vil indføre EU-nummerpladen, men man kan fravælge EU-nummerpladen og få den hvide nummerplade med sorte tal og bogstaver.

Så vil jeg give hr. Martin Henriksen fuldstændig ret i, at Dannebrog symboliserer det nationale fællesskab, som vi har herhjemme, mens EU i høj grad er et økonomisk samarbejde. Men set med mine briller er EU-samarbejdet i høj grad også et fredsfællesskab og et demokratifællesskab, og det er sådan noget, som jeg synes vi skal understøtte.

Hr. Martin Henriksen.

Det var en lang forklaring, men jeg vil nu forsøge at komme med et forholdsvis kort spørgsmål, og det er: Hvorfor må jeg ikke, og hvorfor må alle andre ikke, hvis de har lyst til det, sætte et Dannebrog på deres nummerplader? Hvorfor må vi ikke det?

Ordføreren.

Som det er i dag, er det ikke internationalt anerkendt, at man sætter Dannebrog på sine nummerplader. Så er nummerpladen ikke internationalt anerkendt, og så vil den i øvrigt ikke kunne udgøre det, der skal være et nationalitetskendemærke, for det er jo altså DK-mærket. Men som jeg også nævnte i min ordførertale, er hr. Martin Henriksen og alle andre jo velkomne til at sætte Dannebrog alle andre steder end på nummerpladen og i forruden og i bagruden.

Tak til fru Gitte Lillelund Bech. Vi går videre i ordførerrækken, og næste ordfører er hr. René Skau Björnsson.

Vi Socialdemokrater mener ikke, at vi skal have mange forskellige slags nummerplader til vores biler. Vi synes, der er lavet en fornuftig aftale om udseendet af de nye nummerplader, vi får, og den aftale blev jo behandlet her i Tinget for ca. 2 år siden.

Vi ser primært nummerpladen som en række tal, der skal kunne identificere bilen, hvis den indblandes i et uheld, en ulykke, en forbrydelse eller lignende. Nummerpladen skal kort og godt vise bilens registreringsnummer, og derfor skal der ikke være al mulig signalforvirring på vores nummerplader. Landes flag er ikke internationalt anerkendt som en del af køretøjers nummerplader, så derfor er det overflødigt at sætte Dannebrog på pladen. Det er også overflødig information, for der står allerede DK på pladen. Til gengæld slipper man for det gamle ovale klistermærke, som man ellers kunne sætte bag på bilen, for al information er nu samlet på selve pladen.

Jeg ved jo godt, at Dansk Folkeparti er meget ked af, at der er et EU-logo på nummerpladen, men det er jo valgfrit, om man vil have en EU-nummerplade. Hver enkelt borger vælger jo selv, og hvis man får en EU-nummerplade, som er udformet efter de gældende standarder, har landene i EU altså besluttet i fællesskab, at EU-logoet skal sidde på den plade. Men der er valgfrihed, man kan vælge det fra, hvis man ønsker det, og det står også folk frit for at sætte Dannebrog eller landsdelsflag eller byvåben eller noget helt andet på deres bil. Det må bare ikke sættes på nummerpladen, og det skal gøres efter de regler, der gælder for skiltning på biler.

Der er rigtig mange muligheder for at skilte med det, man nu engang vi skilte med, og derfor kan vi Socialdemokrater ikke støtte forslaget.

Tak. Den første korte bemærkning er fra hr. Mikkel Dencker.

Jeg vil gerne stille den socialdemokratiske ordfører det simple spørgsmål: Hvorfor synes Socialdemokratiet, at det skal være EU-flaget, der skal være på nummerpladerne, og ikke dannebrog? EU-flaget er jo ikke nogen nationalitetsbetegnelse, men blot et symbol på et samarbejde mellem en række lande. Hvorfor skal det være på nummerpladen? Hvorfor er det ikke dannebrog eller de andre landes nationalitetsflag, som skal fremgå af nummerpladen, så man derudfra kan identificere, hvilket land nummerpladen kommer fra?

Ordføreren.

Som det også er sagt før i debatten, anerkender vi den aftale, der er indgået mellem EU-landene om en standardisering, en forenkling af nummerpladerne i hele EU-området, og derfor synes vi, det er fornuftigt, at man har sådan en fælles standard for, hvordan de skal se ud, og at vi så her i Danmark får valget, om vi vil have EU-logoet på eller ej; at forbrugerne får det frie valg.

Vi får jo den tryghed og den forenkling af nummerpladesystemet i hele EU, som efter vores mening er til gavn for alle, og derfor har vi ikke problemer med det.

Hr. Mikkel Dencker.

Jamen så må jeg spørge på en anden måde, for der er også noget mere, jeg gerne vil vide. Hvorfor er det magtpåliggende for Socialdemokratiet, at borgerne bliver tvunget til at køre rundt i biler med et EU-flag på og dermed bliver reklamesøjler for et politisk projekt, som allerhøjst halvdelen af befolkningen bakker op om, hvis blot de gør den fejltagelse, at de kommer til at glemme at melde det fra? Hvorfor er det så magtpåliggende for Socialdemokratiet, at så mange kommer til at køre rundt som reklamesøjler for et politisk projekt? Er det ikke mere reelt, at man argumenterer for projektet gennem ord og ikke ved, at folk uforvarende bliver gjort til reklamesøjler?

Ordføreren.

Jeg tror, det er meget vigtigt at understrege, at der ikke er nogen, der bliver tvunget til at køre rundt med EU-flaget. Det er et frit valg. Hvis du køber en bil, får du valget, og der er ingen tvivl om, at alle bilforhandlere, når de gennemgår hele salgsopstillingen og købsaftalen - det var fru Gitte Lillelund Bech også inde på - også lige tager en snak om, hvordan nummerpladen skal se ud, og om der er specielle ønsker i forhold til de regler og de muligheder, der nu er. Og der kan man så fravælge EU-logoet, hvis man ikke ønsker det.

Jeg synes, det er meget fornuftigt, at vi i stedet for nationalflag bruger kendingsbogstaverne for de enkelte lande, nationalbogstaverne, og at vi her i Danmark bruger DK. Jeg er sikker på, at mine to børn vil have hundrede gange lettere ved at genfortælle historien om en bil ud fra et par bogstaver end ud fra nogle nationalflag.

Så er det hr. Henrik Brodersen.

Jeg skal starte med at spørge ordføreren, hvor længe han mener - eller måske endda ønsker - at den her ordning skal være frivillig. Hvis nu EU kommer og dunker os oven i hovedet og siger, at de ikke kan rumme det der med de mange nummerplader, og at vi er nødt til at standardisere dem, vil ordføreren så sige, at vi skal gå tilbage til de neutrale? Eller skal det være dem med propagandaen på?

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at der ikke kommer nogen fra EU og dikterer, hvordan nummerpladerne i Danmark skal se ud. Det her er sket i et samarbejde mellem landene, som har aftalt, at det vil være meget godt med den her forenkling. Det vil være meget godt for politiet i Rusland og for politiet i Tyrkiet at kunne se, at det her er biler, der er indregistreret i Europa. På den måde skabes der forenkling og synlighed for, hvad det er for en nationalitet, og fra hvilket område bilerne kommer.

Hr. Henrik Brodersen.

Det giver jo simpelt hen ikke nogen mening, hvad ordføreren siger. Det ville være det samme som at sige, at hvis der kom en bil fra Rusland, så ville en dansk betjent ikke kunne se, at den kom fra et andet sted end EU. Det mener jeg ikke giver nogen mening.

Jeg spurgte om det med frivilligheden, fordi jeg er så gammel, at jeg har prøvet at have et af de der kørekort - de helt store med et billede, formentlig lidt kønnere dengang end nu. I og med at jeg så har erhvervskørekort, skal jeg have det fornyet være femte år.

Nu har jeg fået et af de der små kørekort med det der lede logo, der sidder oppe i det venstre hjørne, og det kan jeg ikke på nogen måde fravælge. Jeg har været nødt til at affinde mig med, at der oppe i hjørnet på mit kørekort altså sidder et lille politisk propagandasymbol.

Ordføreren.

Jamen vi lever jo i en verden, som bliver mere og mere international, og hvor der bliver lavet samarbejdsaftaler mellem forskellige lande. Nogle af de lande, som vi samarbejder allermest med og har flest aftaler med, er EU-landene. Og jeg synes, det er rigtig fornuftigt, at vi laver nogle fælles regler og nogle fælles retningslinjer for, hvordan vi udformer ting, så der ikke, når man rejser fra land til land, opstår tvivl på grund af det.

Så er det hr. Martin Henriksen.

Ja tak - og denne gang fra min rigtige plads fra start af.

Jeg vil gerne spørge, om Socialdemokraterne er bekendt med, at den nuværende danske nummerplade har givet anledning til generelle og/eller gentagne problemer for danske bilister i Danmark og/eller i udlandet.

Ordføreren.

Såmænd ikke, nej.

Hr. Martin Henriksen.

Men vil man så fra Socialdemokraternes side stå ved, at den eneste grund, til at man så støtter regeringens politik på det her område, er ideologisk?

Ordføreren.

Det vil jeg heller ikke. Jeg synes, det som sagt er rigtig fornuftigt, at vi får nogle fælles regler og retningslinjer, også for nummerplader i Europa, og at vi så her i Danmark siger, at der er mange forskellige holdninger - i hvert fald to - til EU-samarbejdet. Og at man, hvis man ikke ønsker at have EU-logoet på sin nummerplade, kan fravælge det.

Er der flere? Så er det hr. Jesper Langballe.

Fru Gitte Lillelund Bech sagde, at EU skam ikke var sådan en institution, der kom med påbud og sagde: Du skal! Det er jo beslutningsprocesser, som vi selv er med i.

Jeg vil egentlig godt spørge hr. René Skau Björnsson, om han kan huske et enkelt tilfælde, hvor Danmark, altså den danske regering - og nu ser vi bort fra vælgerne - har sagt: Nej, det vil vi ikke være med til! Det synes vi ikke er nogen god idé! Eller om hr. René Skau Björnsson kan huske, hvornår Socialdemokratiet sidst har sagt til den danske regering: Nej, det synes vi ikke er nogen god idé. Jeg kunne have spurgt om det samme, dengang hr. Poul Nyrup Rasmussen dannede regering, og de borgerlige var i opposition.

Men så vil jeg lige sige til sidst, at hr. Poul Nyrup Rasmussen dog havde en vis sans for EU’s symbolterror og brød sig ikke om den. I modsætning til hr. Uffe Ellemann-Jensen brød han sig ikke om, at der skulle være stjernekrans på alle sokkerne osv. Det har åbenbart ændret sig for Socialdemokraterne.

Ordføreren.

Jeg vil bare understrege, at det her jo ikke er et påbud fra EU. Det er jo en aftale, der er indgået efter nogle drøftelser, der har været om, hvordan vi kan få nogle mere ensartede retningslinjer for nummerpladerne i EU-landene. Og hvis EU-landene ønsker det og siger ja til det, er det o.k. Hvis der her i Danmark havde været et flertal, der havde sagt: Vi ønsker ikke EU-logoet på nummerpladerne i Danmark, så var det såmænd også det, der var blevet virkeligheden.

Hr. Jesper Langballe.

Ja, det siger hr. René Skau Björnsson, men han svarede jo ikke på, hvordan det så kan være - når vi selv er med i alle beslutningsprocesser og har vores frie vilje til at sige nej - at vi aldrig nogen sinde gør det. Og hvordan kan det være, at Socialdemokratiet aldrig nogen sinde gør det, men altid følger regeringen fuldkommen slavisk i EU-spørgsmål?

Så fik jeg heller ikke svar på det med, at der jo er tale om et vist skifte, for der var jo engang, hvor - nu ser vi bort fra, at over halvdelen af Socialdemokratiets vælgere var EU-skeptikere - den tidligere statsminister hr. Poul Nyrup Rasmussen, i modsætning til Uffe Ellemann-Jensen, jo faktisk også var det og talte specielt imod den symbolterror. Han brød sig ikke om at se stjernekranse alle vegne. Hvorfor er det skiftet for Socialdemokraterne?

Ordføreren.

Der er stadig væk mange skeptikere med hensyn til EU-samarbejdet, også i Socialdemokratiet, og det er også derfor, at jeg er glad for den løsning, der nu ligger, nemlig at man simpelt hen kan vælge at sige - som køber af en bil eller ved nyregistrering af en bil - at man ikke vil have EU-logoet. Og derfor er der ikke noget skifte.

Så er der spørgsmålet om, hvornår der sidst er sagt nej. Man må jo sige, at når et forslag - om f.eks. standardisering af nummerplader - er så langt fremme, at det når til Folketinget, det danske parlament, så har det været gennemdrøftet, og så har der været diskussionerne, og så har der været sagt nej undervejs. Forslag, der bliver sagt nej til fra starten, når jo ikke helt til Folketinget.

Så siger vi tak til hr. René Skau Björnsson. Næste ordfører er hr. Jesper Petersen, hvis man ønsker ordet.

Tak, det gør jeg naturligvis. Men med de meget alvorlige problemer, vores land står midt i, med massefyringer, konkurser og tvangsauktioner, en banksektor, der påfører resten af samfundet store risici, en socialt skæv skattereform, en bandekrig i København og alle de andre emner, som regeringen ikke formår at håndtere godt nok, er det ikke spørgsmålet om udformningen af nummerplader, der har optaget mig mest de seneste uger.

Men nu er det her, og SF mener, at EU har for travlt med at gå op i symbolik og udbredelse af EU-symbolet i stedet for at koncentrere sig om de meget vigtige problemstillinger, som EU efter SF's mening er et godt redskab til at løse: tage bedre fat om grænseoverskridende miljøproblemer, der kræver grænseoverskridende løsninger, øge forbrugersikkerheden og dyrevelfærden, lave en mindstesats for selskabsskatter osv. - vigtige politiske emner, som EU kan være et godt redskab til at løse. Alt det burde EU koncentrere sig om i stedet for at kæmpe så indædt om symbolik, og det burde Dansk Folkeparti måske i virkeligheden også.

SF ville helst have beholdt den nuværende danske nummerplade uden flag, som jo ikke har betydning for den praktiske funktion, som nummerpladen har. Her risikerer man bare, at der går politik i designet af nummerplader, og det er vel ikke det vigtigste at bruge de folkevalgtes kræfter på. SF ville altså helst have beholdt den nuværende nummerplade, og så kunne det være et tilvalg, om man ville have den EU-nummerplade, som nogle grupper jo har efterspurgt, fordi det kan være en praktisk hjælp, når man skal køre rundt i EU, at man ikke længere skal have et DK-skilt i bagruden, men at man kan have det hele på nummerpladen. Det kunne de så vælge, hvis de gerne ville have det.

SF har tidligere støttet et forslag fra Dansk Folkeparti om ikke at have symboler på nummerpladen, men der har været flertal for, at Danmark også skal have en EU-nummerplade. Den nye nummerplade er fortsat umiskendelig dansk i sit design - jeg har været på Skatteministeriets hjemmeside og se på dens udseende - og hvis man vil være fri for EU- flaget, kan man altså blive det uden ekstra omkostninger. Så alternativet, mener jeg, bør ikke være en dannebrogsplade, men en helt almindelig nummerplade, som det er i dag. Den kunne vi egentlig lige så godt have beholdt.

Skulle der endelig være noget indhold i diskussionen om nummerpladerne, kunne det jo være, at der skulle andre informationer på dem - sådan som det er tilfældet i Sverige - om, hvorvidt der er betalt korrekt afgift, eller man kunne måske indføre en særlig grøn nummerplade, som kunne bruges på elbiler eller andre biler, der kører meget langt på literen. Det ville være en symbolik med noget klart indhold i. Der kunne så være lidt prestige i at have den her grønne nummerplade, der viser, at man altså kører i en bil, som er skånsom over for miljøet.

Så SF kan ikke støtte forslaget her, men jeg vil gerne opfordre skatteministeren til at sikre, at der bliver givet grundig information om valgmulighederne, når man skal have en ny nummerplade, så man, hvis man ikke ønsker EU-symbolet på den, har fået tilstrækkelig information og kan blive fri.

Der er ønske om kort bemærkning fra hr. Mikkel Dencker.

Efter den indledende kommentar, som hr. Jesper Petersen kom med, bliver jeg bare ekstra glad for, at jeg har stillet forslaget her. Den viser jo, at regeringen åbenbart har haft held med sin taktik om at forsøge at liste det her EU-symbol ind på nummerpladerne, for hvis ikke Dansk Folkeparti havde gjort opmærksom på det, havde hr. Jesper Petersen ikke opdaget det, før det var for sent. Så jeg er glad for, at jeg så har stillet forslaget her.

Men jeg hørte også til min glæde, at hr. Jesper Petersen er modstander af EU-nummerplader og går ind for politisk neutrale nummerplader. Derfor vil jeg da bare spørge, hvorfor hr. Jesper Petersen så ikke kan støtte det her forslag om at komme dannebrog på nummerpladerne. For dannebrog er jo også et politisk neutralt symbol og alene et nationalitetssymbol, som viser et nationalt tilhørsforhold. Og der er vel ikke nogen, i hvert fald ikke ret mange og vel heller ikke i Socialistisk Folkeparti, der ikke vil stå ved, at de bor i Danmark. Hvordan kan det så være, at man ikke kan gå ind for dannebrog på nummerpladerne?

Ordføreren.

Det er jo ikke sådan, at vi ikke havde opdaget det, eller at der er tale om at liste det ind. Vi har jo haft diskussionen før i Folketingssalen, og der er altså et flertal, der mener, at vi skal have den EU-nummerplade som udgangspunkt. Det var i modsætning til, hvad vi gerne ville, og nu kan vi så tage diskussionen en gang til, selv om det jo egentlig ikke er det, der er foreslået.

Jeg synes, at nummerpladen er en praktisk foranstaltning, der skal identificere en bil. Det er det, vi har den for. Hvad man så vil gøre med sin bil derudover, må man sådan set selv om. Nogle har gerne villet have en EU-nummerplade, fordi det for dem var den praktiske foranstaltning, der gav dem færrest klistermærker i bagruden. Hvis andre vil have noget mere klistret på bilen, kan de få det. Men altså, jeg synes ikke, vi skulle have indført den her som udgangspunktet, men at udgangspunktet skulle være en helt neutral nummerplade som i dag uden flagsymboler på, som lever op til det praktiske formål, den har. Og så ikke så mange dikkedarer mere om nummerplader.

Hr. Mikkel Dencker.

Bortset fra konklusionen om ikke at støtte beslutningsforslaget her er jeg da egentlig meget glad for hr. Jesper Petersens kommentarer.

Jeg fik bare ikke svar på, hvad det er, Socialistisk Folkeparti har imod dannebrog, siden det ikke må være på nummerpladerne. For vi er jo enige om, at dannebrog er et politisk neutralt symbol, og derfor kan man vel ikke have noget imod det på nummerpladerne. Det tjener da også, som hr. Jesper Petersen er inde på, nogle rent praktiske formål at have et dannebrogsflag på sin nummerplade, i og med at det kan bruges for omverdenen til at identificere, at her er der en bil fra Danmark.

Ordføreren.

Jeg kan forstå på hr. Mikkel Dencker, at han meget gerne vil skilte med dannebrog - ikke bare på bilen, det er ikke nok, det skal være på nummerpladen.

Men det er jo tilladt at skilte med dannebrog på sin bil, hvis man vil. Man kan blive fri for EU-symbolet på sin nummerplade, og det burde slet ikke være udgangspunktet. Men vi har ikke noget imod dannebrog, og det kan man sætte på sin bil, hvis man vil. Men der er nogle, der har efterspurgt den her ordning, fordi det var mere praktisk for dem, og den har de så fået.

Så kan man være uenig i det hensigtsmæssige i, at EU sådan har forsøgt at gennemtrumfe sin symbolik på en række områder. Det er jeg enig i. Men det er nu engang sådan her, det er blevet, og hvis man vil være fri, kan man blive det, og man kan få lov at skilte med dannebrog, hvis man vil det.

Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak. Man får næsten det indtryk, når man hører hr. Jesper Petersens ordførertale, at Socialistisk Folkeparti er villige til hvad som helst, også at køre med EU-nummerplader på ministerbilerne, bare de får lov til at få nogle ministerbiler på et eller andet tidspunkt. Sådan er det jo bare.

Jeg noterede mig, at hr. Jesper Petersen i sin ordførertale sagde, at vi hellere skulle beskæftige os med bandekriminalitet og de problemer, som borgerne står over for ude i samfundet, i stedet for at diskutere nummerplader. Så vil jeg godt henlede hr. Jesper Petersens opmærksomhed på et forslag til vedtagelse, som Dansk Folkeparti havde til afstemning - eller vi fik det desværre ikke til afstemning i Folketingssalen, fordi et andet forslag blev vedtaget, men som vi havde lagt frem i Folketinget - hvor vi jo bl.a. udtaler vores bekymring over, at det hører til dagligdagens begivenheder, når aviserne beretter om stadig nye tilfælde af tyverier, røverier, vold, mord og tiggerier. Vi omtaler også den stadige stigning, der er inden for bandekriminalitet, våbenhandel, narkosmugling og menneskehandel. Og så anbefalede vi, at Folketinget og regeringen genindførte grænsekontrollen. Se, det er jo noget, som kan være med til at forhindre eller i hvert fald mindske nogle af de problemstillinger, som hr. Jesper Petersen indledte sin tale med. Men heller ikke der vil Socialistisk Folkeparti være med, for det må man jo ikke for EU.

Så kan hr. Jesper Petersen ikke se, at det sådan klinger lidt hult, når man står fra Folketings talerstol og siger, at Dansk Folkeparti kun beskæftiger sig med symbolpolitik, når det i realiteten er de andre partier i Folketinget, der beskæftiger sig med symbolpolitik, og når vi så fremlægger nogle forslag, som kan ændre noget, så vil Socialistisk Folkeparti heller ikke støtte det? De havde jo lejligheden først på dagen.

Ordføreren.

Nu skal debatten så handle om alle mulige andre ting. Det, jeg konstaterer, er, at Dansk Folkeparti har sendt et meget stort antal medlemmer af Folketinget i salen for at diskutere det her forslag om nummerplader, og det, jeg forsøgte at sige, var, at om end det er væsentligt, at vi har en nummerplade, der lever op til de formål, som den skal, så er der måske andre og vigtigere ting, som jeg synes man skulle gå mere op i, og at jeg synes, at Dansk Folkeparti på andre områder svigter. Man laver f.eks. en meget socialt skæv skattereform.

Vedrørende grænsekontrol: Vi vil ikke stemme for at genindføre, at man skal stoppe og vise sit pas. Hvad hjælper det? Det, der hjælper, er jo at have en god og effektiv smuglerikontrol. Den har Dansk Folkeparti været med til at dæmpe muligheden for at få, fordi man er med til at skære ned i skat og sørge for, at der bliver barberet i antallet af medarbejdere i SKAT, og ved at sørge for at lægge hånd under den politik, som regeringen fører, så vi har en mangelfuld smuglerikontrol i Danmark. Det var endnu et forslag, som indebar en masse symbolik, men som ikke løser det reelle problem. Og nu har vi så igen brugt et par minutter på at diskutere noget, der vel ikke er så relevant endda.

Altså, vi har et forslag her om, at der skal være dannebrog på nummerplader, i stedet for at der skal være EU-flag på. Jeg siger, at jeg synes, vi skulle have beholdt den nummerplade, vi har nu. Det er der et flertal, der ikke vil, og så ligger jeg ikke søvnløs over det.

Hr. Martin Henriksen.

Nu vil jeg henlede hr. Jesper Petersens opmærksomhed på, at hr. Jesper Petersen tidligere i dag har stemt for et forslag til vedtagelse, hvor der står:

»Folketinget noterer sig, - at der i finanslovaftalen for 2009 er afsat 843,3 mio. kr. til en styrkelse af politiet, … - at SKAT aktuelt yderligere har styrket den målrettede indsats mod våbensmugling over grænserne, og …« osv.

Altså, Socialistisk Folkeparti har lige stemt for, at det er sådan, det forholder sig. Det gjorde man først på dagen, og vi kvitterer selvfølgelig for de venlige ord om den finanslovaftale, som Dansk Folkeparti har indgået med bl.a. regeringen. Tak for det.

Ud over de fine initiativer, som Socialistisk Folkeparti anerkender at vi har taget, så Dansk Folkeparti gerne, at man også indførte grænsekontrollen. Det var jo altså hr. Jesper Petersen, der startede sin ordførertale med at sige, at Dansk Folkeparti kun beskæftigede sig med symbolpolitik og slet ikke noget andet. Der hænger det jo bare ikke sammen, at Socialistisk Folkeparti tidligere i dag selv har stemt for et forslag til vedtagelse, der bekræfter, at det sådan set er en udmærket finanslovaftale, der ligger.

Jeg vil bare spørge, om ikke hr. Jesper Petersen kan høre, at det klinger lidt hult, at man ikke vil være med til, når det handler om at lave en bedre grænsekontrol, at gøre en ekstra indsats der, fordi man ikke må for EU. Og når EU siger, at vi skal have EU-nummerplader og det traditionelt EU-positive flertal i Danmark siger, at det skal vi have, jamen så lægger Socialistisk Folkeparti sig i realiteten også fladt ned der. Er det ikke sådan en lidt sørgelig udvikling?

Ordføreren.

Det bliver så op til hr. Martin Henriksen at vurdere. Vi synes, at man skulle have beholdt den nummerplade, som man har nu, og at det så var et tilvalg at få EU-nummerplader.

I forhold til det andet, en midlertidig styrkelse af smuglerikontrollen, så er det, vi har stemt for, jo et faktum, altså det, hr. Martin Henriksen læste op. Det er jo korrekt, at der i 4 uger har været en midlertidig styrkelse af smuglerikontrollen. Det, jeg taler om, er, at man permanent med Dansk Folkepartis stemmer sørger for, at vi har et kraftigt barberet skattevæsen i Danmark, som der hvert år skal skæres på.

Den her indsats omkring smuglerikontrollen er jo standset nu, den sidste dag var søndag. Det var de 4 uger, og det var det. Det har vi gerne villet have gjort permanent, og hvis vi kan regne med, at Dansk Folkeparti næste år i finanslovforhandlingerne vil standse barberingerne af SKATs budget, at der skal være endnu færre årsværk, men afsætte flere midler til at have flere medarbejdere i SKAT og til en bedre smuglerikontrol, vil jeg se rigtig meget frem til det. Men det er jo finanslovdebatten, og nu tager vi så en runde mere om nummerpladerne her.

Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Henrik Brodersen.

Jeg må lige minde om, at det her handler om nummerplader.

Ja, det skal det nok også komme til herfra.

Jeg hæftede mig ved, at ordføreren sagde, at han havde været på SKATs hjemmeside og set det der danske design på vores nummerplade. Der må jeg bare meddele hr. Jesper Petersen, at det ikke længere er et dansk design. Det er blevet et europæisk design, netop fordi man så har plads ude i den ene side til at sætte det europæiske logo. Jeg kan også oplyse ordføreren om, at vores danske nummerplader ikke engang bliver produceret i Danmark længere, de bliver produceret i Tyskland. Og så er det bare, at jeg spørger ordføreren: Hvor længe tror ordføreren at det vil være en frivillig ordning, at man kan tilvælge det ene og fravælge det andet, eller omvendt?

Ordføreren.

Jeg kender ikke til oplysninger, der skulle gøre, at det ikke skulle blive ved med at være frivilligt. Som sagt er vores stillingtagen, at vi egentlig helst ville have beholdt nummerpladerne, som de er nu. Nu er der indført det her, det er der nogle der har efterspurgt, og jeg kender ikke til, at det ikke skulle blive ved med at være frivilligt.

Hr. Henrik Brodersen.

Jo, men der er jo EU-jublere i alle lande, og de har så haft held med at trække det her symbol ned over dem, som måske er knap så EU-venlige. Jeg anerkender da SF's holdning til, at nummerpladen skulle være neutral. Når vi så har fremsat det her forslag, er det jo netop for at få en, hvad skal man sige, værdikamp om, at når man skal påduttes at køre med en EU-nummerplade, kunne man lige så vel have det nationale symbol. Jeg kan ikke forstå, hvorfor Socialistisk Folkeparti ikke kan gå med til, at man også havde den mulighed.

Ordføreren.

Det handler jo igen om den her diskussion om den praktiske funktion, som nummerpladen har. Vil man være fri for at have EU-symbolet på sin nummerplade, kan man blive det. Jeg vil opfordre til, at der bliver en grundig information, når man udskifter sin nummerplade, eller når man køber en ny bil, så det i hvert fald ikke er, fordi folk ikke er klar over, at de har valget, at de ender med at have et EU-symbol på deres nummerplade. Mange vil tage det som noget helt naturligt, at sådan er det. De, der vil være fri, kan blive det, og det synes jeg at de skal blive ved med at have muligheden for.

Der er endnu en kort bemærkning, og den er fra hr. Jesper Langballe.

Hr. Jesper Petersen opregner en lang række politiske punkter, hvor Dansk Folkeparti har svigtet. Det var sådan en revy over alt, hvad Dansk Folkeparti er uenig med SF om. Det er jo sådan set ikke så mærkeligt, at der er temmelig mange ting, vi er uenige med SF om. Men så siger hr. Jesper Petersen: Når det drejer sig om nummerplader, så kommer der mange fra Dansk Folkeparti i Folketingssalen.

Jeg synes nu egentlig, at spørgsmålet er, om det ikke er de andre partier, der har sendt for få. Altså, er det virkelig et helt jordskred, hvis der sidder flere under en folketingsdebat end de her syv forkølede ordførere?

Det, jeg gerne vil spørge hr. Jesper Petersen om, er: Mener hr. Jesper Petersen, at symboler er noget fuldkommen ligegyldigt? Er det fuldkommen ligegyldigt, om vi fra flagstænger eller på nummerplader har dannebrog eller hagekors eller hammer og segl eller trikolore eller EU's stjernekrans? Betyder det overhovedet ingenting?

Ordføreren.

Jeg synes, det er glimrende, at Dansk Folkeparti er debatlystne og stiller op til en diskussion her; det skal de endelig gøre. Jeg bemærkede bare, at jeg synes, der er problemstillinger, som er væsentligere end det her, men nuvel, nu tager vi diskussionen.

Nej, selvfølgelig er symboler ikke ligegyldige, og derfor kan man så heldigvis også blive fri for EU-symbolet på sin nummerplade, hvis man vil det. Jeg synes, EU har haft alt for travlt med at gå op i symboler. I tidligere forfatningsudkast havde man alt muligt med om flag og flagdage og hymner, der skulle afsynges, og bestemte dage, der skulle fejres overalt i Unionen.

Men det her er altså et praktisk spørgsmål om nummerplader. Og når det, der hentydes lidt til, også er, om folk f.eks. holder op med at være kritiske over for EU eller over for ting, der bliver besluttet i EU, fordi man kommer til at køre rundt med et EU-symbol på mange danske nummerplader, så må jeg sige, at jeg ikke tror, det er sådan. Heldigvis har jeg også kunnet konstatere, at man ovre i Sverige har sagt nej til euroen, og at man i Irland har sagt nej til en forfatning, som de der mente ikke var god nok, og det har de jo altså gjort, selv om de har haft de her nummerplader.

Så jeg tror nok, at vi skal blive ved med at have en god diskussion om, hvorvidt de ting, der kommer fra EU, er rigtige eller forkerte, og om de ting, vi selv er med til at lave i EU, er rigtige eller forkerte - og den vil SF selvfølgelig også deltage i. Vi synes ikke, at man skal have en overdreven udbredelse af EU-symbolet og forbeholder os også ret til at være kritiske over for ting, som er besluttet på EU-niveau. Men her er det nummerpladen, og på den kan man så fravælge symbolet, hvis man ikke vil have det. Ja, egentlig burde vi bare have beholdt den plade, vi har i dag.

Hr. Jesper Langballe.

Jeg synes, der er noget tiltalende ved hr. Jesper Petersens symbolskepsis og måske sådan lidt - det fornemmer jeg - hr. Jesper Petersens anelse om, at den danske befolkning er ved at brække sig over EU-symboler. Den danske befolkning vil jo ikke samles syngende omkring en flagstang, hvor man hejser en stjernekrans, og den danske befolkning vil ikke stå i kor og synge Freude, schöner Götterfunken. Så jeg synes, det er udmærket med en vis reservation over for det der.

Men det, jeg ikke kan forstå, er, at hr. Jesper Petersen så bliver ved med at gentage regeringens snak om, at man sagtens kan blive fri, at man jo bare kan vælge, at det ikke skal være på. Det er jo ikke det, der er spørgsmålet. Det, vi spørger om, er: Hvorfor kan man ikke vælge dannebrog? Hvorfor skal det eneste tilladte symbol, når der er et symbol, være stjernekransen?

Ordføreren.

Til det sidste spørgsmål vil jeg sige, at det handler om, at det er et symbol, som har en praktisk funktion, nemlig at man, hvis man har den her nummerplade, ikke behøver at have et klistermærke i bagruden, hvor der står DK; det er på nummerpladen, og der er også et EU-skilt. Det anerkender andre EU-lande, sådan at man har lov at køre rundt med den nummerplade uden det ovale klistermærke i bagruden. Jeg kan forstå, at der er nogle grupper af bilister, f.eks. hos FDM, som har efterlyst, at man kunne få den her nummerplade. Den mulighed synes jeg man skulle give dem, men lade det være den samme plade, som det har været hidtil, på de danske biler.

I forhold til den anden diskussion ved jeg ikke, hvor meget opkastfornemmelse der er, men i hvert fald en vis irritation hos nogle over, at EU-symbolet er så udbredt, og det, jeg hæfter mig ved, er, at man kan få lov at vælge det fra, og at der skal gives en grundig information om, at man kan det.

I virkeligheden tror jeg, at de, som gerne vil have endnu mere integration i EU, gør sig selv en bjørnetjeneste ved at gå så meget op i symbolikken i stedet for at komme med løsninger på de problemer, som de europæiske lande står over for. Jeg tror også, at vi som folkestyre gør klogt i at sørge for først og fremmest at diskutere de væsentlige problemer omkring finanskrise og arbejdsløshed frem for at bruge timevis af folkestyrets debat på nummerplader - ærlig talt.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er hr. Mike Legarth fra Det Konservative Folkeparti.

Regeringen har besluttet at indføre en EU-nummerplade som en frivillig løsningsmodel, men som kan fravælges. EU-nummerpladen består af hvert enkelt lands nummerplade, fuldstændig identisk, men påført et EU-flag og et kendingsbogstav eller flere yderst til venstre på nummerpladen.

Hvis man vælger den, så har EU-retten jo bestemt, at medlemslandene er forpligtet til at anerkende EU-nummerpladen. Der gælder også, at landenes kendingsbogstaver vises på nummerpladen og ikke med et særligt klistermærke jævnfør Wienerkonventionen fra 1968, som er det, vi kender i dag, med nationalitetsmærket.

I 2006 besluttede regeringen, at EU-nummerpladen skulle være en mulighed som et tilbud, som kan fravælges. Det tages i brug i slutningen af 2009, hvis der skaffes flertal for det her i Folketingssalen.

I Det Konservative Folkeparti opfatter vi det som logisk, at vi tilslutter os de øvrige EU-landes ensartede nummerplade med kendingsbogstaver integreret i nummerpladen. Vi ved og anerkender også, at der er nogle, som er imod det, og derfor er det en valgfri løsning. Derfor kan vi ikke støtte dette forslag.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Mikkel Dencker.

Det er ikke nogen overraskelse, at Det Konservative Folkeparti i al dets EU-begejstring selvfølgelig kan støtte, at der bliver lempet symboler fra EU ind i danskernes hverdag.

Men hvis vi nu prøver et tænkt eksempel, og hr. Legarth stadig væk sidder i Folketinget, men i opposition til en regering, som vil indføre symboler på nummerpladerne på et politisk projekt, som hr. Legarth ikke bryder sig om, hvordan vil hr. Legarth forholde sig til det? Hvis nu det er en socialdemokratisk regering, der beslutter, at fra i morgen skal der være socialdemokratiske logoer på bilernes nummerplader, medmindre folk selv husker at fravælge det, vil hr. Legarth så ikke råbe vagt i gevær? Det er jo den samme situation, der er nu, nemlig at halvdelen af befolkningen enten er modstandere eller meget skeptiske over for EU. Synes hr. Legarth så ikke, at det er rimeligt, at vi - som Dansk Folkeparti gør - stiller det forslag, at nummerpladerne bare skal være neutrale?

Ordføreren.

Jamen hvis der blev fremsat et forslag, som vi var imod, ville jeg jo argumentere med alle de argumenter, jeg kunne finde frem, imod det. Men eftersom vi jo - og også Dansk Folkeparti - støtter demokratiet, må jeg jo også acceptere, at der vil være et flertal, der beslutter noget andet uden om os.

Men i beslutningsprocessen ville jeg gøre præcis, som Dansk Folkeparti gør i dag, nemlig forsøge at argumentere for min sag. Jeg forsøger at argumentere for det modsatte synspunkt, fordi det er det, jeg synes, der vinder mest indpas i min filosofi. Det er vel sådan en fair and square politisk kamp foregår.

Hr. Mikkel Dencker.

Så jeg kan altså konkludere, at hr. Legarth går ind for en form for flertalsdiktatur, hvor et flertal skal have ret til at påføre mindretallet at gøre reklame for flertallets holdninger. Er det det, jeg så skal konkludere ud fra det her?

Gør det ikke ondt inde i en konservativ sjæl? Jeg ved godt, at hr. Legarth ikke må sige det i dag, men gør det ikke ondt inderst inde, at det er EU-flaget, som skal være nationalitetssymbol, og ikke dannebrog? Jeg troede, at De Konservative var et parti, der gik ind for Gud, konge og fædreland, men det var måske kun i gamle dage?

Ordføreren.

Jeg tror, at Det Konservative Folkeparti er dem, der har den største tilslutning til begrebet Gud, konge og fædreland og også dannebrog, men vi anerkender også, at vi er en del af EU.

Jeg ser ikke noget problem i, at hvis det var mig selv, det handlede om, så kunne jeg fravælge EU-nummerpladen, hvis det var det, jeg havde lyst til. Så havde jeg altså den gamle danske nummerplade, og så kunne jeg i øvrigt male bilen i dannebrogsfarver, og jeg kunne overklistre den med dannebrogsflag, hvis jeg syntes, at det fremmede mine egne holdninger og synspunkter. Det står mig jo frit for, og i den her sag står det jo også alle frit for.

Men jeg synes ikke, man kan sige, at det er nogen form for diktatur. Det er jo et simpelt demokrati, et simpelt flertal, der afgør, hvordan den her sag ender. Det har jeg fuld tillid til og synes også, at det er den rigtige måde at gøre det på.

Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Jesper Langballe.

Nu tog hr. Mikkel Dencker egentlig ordet ud af munden på mig, men sandheden skal bæres på mange vidners mund. Hr. Mike Legarth brugte i sit første svar til hr. Mikkel Dencker udtrykket min filosofi. Det er den, jeg egentlig godt vil spørge ind til. Jeg vil gerne spørge lidt ind til hr. Mike Legarths filosofi, for det er jo rigtigt, som det er blevet sagt, at det at være konservativ, altså konservatismen, en gang simpelt hen var ensbetydende med Gud, konge og fædreland.

Det har De Konservative nu fuldstændig afhændet til Dansk Folkeparti, og vi siger tak. Men vi undrer os over, hvor De Konservative nu egentlig finder deres identitet. Er det ikke lidt mærkeligt for hr. Mike Legarth at stå her og i forbindelse med en officiel symbolanbringelse på danske nummerplader at argumentere for, at dannebrog skal være forbudt og EU's stjernekrans det eneste tilladte? Vækker det ikke en eller anden lille orm af protest et sted inderst inde i hr. Mike Legarths - jeg tør ikke sige - konservative sjæl?

Jeg vil bare lige minde om, at taletiden er 1 minut. Jeg giver ordet til ordføreren.

Et frit valg vil aldrig give mig nogen som helst problemer indeni, vil jeg sige til hr. Langballe.

At hr. Langballe nu forsøger - hvis man skal blive i den terminologi - at stjæle noget af Det Konservative Folkepartis symbol, hvis det er det, tager jeg helt afslappet. Jeg tror ikke, det er så enkelt at tage fra hinanden. I hvert fald bliver der ikke taget noget fra mig, uanset hvilke synpunkter andre måtte påtage sig, som vi har eller har haft.

Jeg synes, det her er en fritvalgsmodel. Folk kan få det, som de vil have det. Hvis man ikke vil have EU-kransen, kan man vælge den fra.

Hr. Jesper Langballe.

Det er nu altså en kendsgerning, vil jeg sige til hr. Mike Legarth, at Dansk Folkeparti simpelt hen har overtaget rollen som Danmarks nationale parti. Det var engang Det Konservative Folkeparti. De Konservative har selv afleveret det og sagt, at det gider de ikke mere. Derfor siger jeg bare, at vi siger tak til.

Jeg synes, at det næsten bliver et komisk udtryk for den opløsthed, der hersker i Det Konservative Folkeparti, når hr. Mike Legarth gør udtrykket frit valg til en konservativ dyd. Frit valg, jamen konservatisme handlede en gang ikke om frit valg, men om det modsatte, nemlig om at være bundet til noget. At der er et eller andet, man er bundet til: sit land, sit lands symboler, sin slægt, sin familie. Det er så nu afløst af frit valg. Det må man sige er et hamskifte.

Ordføreren.

Jeg har ikke tænkt mig at indlede nogen større ideologisk debat om det her, og nu er taletiden for hr. Langballe jo også udløbet, eftersom han har brugt sine to kommentarer. Så det vil jeg ikke benytte mig af, men bare slå fast, at fordi der nu bliver vedtaget en mulighed for, at man kan vælge en EU-nummerplade til på bekostning af det, vi kender som den danske nummerplade, ændrer det jo ikke noget som helst i mit politiske ståsted eller noget som helst på de politiske holdninger. Det synes jeg er at flytte debatten fra det, den handler om.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Og vi går videre i ordførerrækken til hr. Morten Helveg Petersen fra De Radikale.

Tak. Det Radikale Venstres ordfører kan ikke være til stede i salen i dag, men jeg skal på hans vegne afvise beslutningsforslaget.

Det Radikale Venstre har så sent som i dag kritiseret regeringen for at have gjort knæfald for Dansk Folkeparti i den generelle EU-politik. Som det vist er alle bekendt, er Det Radikale Venstre glødende og stærke tilhængere af et forpligtende internationalt samarbejde, ikke mindst i forhold til EU og de ting, der pågår dér, og som jeg forstår debatten og skatteministerens redegørelse i øvrigt, er der her tale om et tilbud og ikke tvang, hvorfor vi har det lidt svært med begrundelsen for beslutningsforslaget her.

Nu har jeg ikke nogen ambition om at tilføre debatten noget nyt, men hvis jeg nu skulle forsøge, skulle det vel være at sige til Dansk Folkeparti, at man jo et eller andet sted forholder sig til en helt forkert problemstilling. Hvad med bilerne, som menneskene kører rundt i? Hvorfor kun diskutere nummerpladen? Hvad med de biler, der produceres, jeg tør næsten ikke sige det, i Italien, i Frankrig, i Tyskland, i England, som danskerne gladelig kører rundt i? Vil en logisk konsekvens af det her ikke være at sige, at så må vi have en national dansk bilproduktion, således at vi sikrer os, at alle dem, der kører uden for landets grænser, ikke bare kører med nummerplader med dannebrog på, men faktisk kører i danske biler? Altså, motivationen for det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat her, skal man være helt klar på. Der er tale om meget dygtig spekulation; så snart der er en symbolsag af en eller anden art, der har med EU at gøre, tager man det op i Folketingssalen.

Jeg husker, at vi for et par måneder siden diskuterede om, hvorvidt Den Lille Havfrue kunne udstationeres i Kina; det gjorde Dansk Folkeparti et stort nummer ud af. På tilsvarende vis ser man dygtigt og spekulativt, at her er der en symbolsag, som man tager op og gør et stort nummer ud af. Og det kan man jo så vælge at kvittere for i forhold til Dansk Folkeparti.

Jeg vil bare sige på vegne af Det Radikale Venstre, at vi ser store gevinster i EU-samarbejdet, og af samme grund afviser vi selvfølgelig det beslutningsforslag, som ligger til behandling her.

Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, og den første er fra hr. Mikkel Dencker.

Jeg anerkender selvfølgelig, at Det Radikale Venstre har en anden holdning til EU, end Dansk Folkeparti har, og også, at det ikke betyder særlig meget for Det Radikale Venstre, hvilke symboler man smykker sig med. Men mener den radikale ordfører ikke, at det på et eller andet plan er uetisk, at man med den ordning, som regeringen vil indføre, pålægger bilejere at køre rundt med et symbol på et politisk projekt, de ikke bryder sig om, medmindre de husker at melde det fra? Synes hr. Helveg Petersen ikke, at det er et etisk eller moralsk problem, at man pålægger bilisterne det her? Det burde vel være noget, som man valgte til og ikke skulle gå og huske på at vælge fra. Jeg tror da ikke, at hr. Helveg Petersen synes, at nogle mennesker, der ikke bryder sig om EU, skal rende og være reklamesøjle for projektet?

Ordføreren.

Af samme grund har folk muligheden for at vælge det fra, hvis det er, de vil det, som jeg har forstået grundlaget for hele debatten her i dag. Folk har mulighed for at vælge fra, hvis ikke de ønsker det, og det er blevet sagt, om ikke et trecifret antal gange, så måske et firecifret antal gange fra talerstolen her, og jeg skal prøve at gentage det: Folk har muligheden for at vælge fra, hvis de ønsker det.

Hr. Mikkel Dencker.

Jamen det hjælper jo ikke noget, at hr. Helveg Petersen gentager det, som har været sagt flere gange før. Det, jeg spurgte om, var, hvorfor man skal vælge det fra, og hvorfor det ikke er noget, man skal vælge til, og det svarede hr. Helveg Petersen ikke på. Jeg synes bare, det er problematisk, at man pålægger nogle bilister at køre rundt med symboler på et politisk projekt, de ikke bryder sig om, medmindre de husker at melde det fra, og det problem, der er, er, at der måske er nogen, der glemmer det. Og det er det, jeg synes man simpelt hen ikke kan være bekendt over for folk. Synes hr. Helveg Petersen ikke, at det er et problem?

Ordføreren.

Nej, jeg synes ikke, det er det store problem. Igen: Folk kan melde fra, hvis de ikke måtte ønske at køre rundt med en sådan nummerplade.

Der er endnu en kort bemærkning, og den er fra hr. Jesper Langballe.

I modsætning til Det Konservative Folkeparti er jeg jo ikke spor forundret over De Radikale. De Radikale følger jo en 100 år gammel rytme. De Radikale har altid været Danmarks anationale parti; partiet, der foragtede alt, hvad der hed danskhed; partiet, der foragtede ethvert forsøg på at forsvare landet militært. Det er i sin gode orden. Det, jeg ikke kan forstå, er, at hr. Morten Helveg Petersen bliver ved med at gentage den samme snak som regeringen og Socialdemokraterne om, at man jo bare kan vælge fra. Man kan bare slippe for det der.

Jeg vil så spørge hr. Morten Helveg Petersen, der ikke skal svare med sit hjerte, for det kender jeg godt, men prøve at bruge sin hjerne: Hvorfor må man, som der lige er spurgt om, kun vælge fra? Hvorfor må man ikke vælge til? Kan hr. Morten Helveg Petersen ikke med sin hjerne eller sin logik se, at der er noget mærkeligt ved, at Dannebrog skal være forbudt, mens stjernekransen skal være den eneste tilladte mulighed?

Jeg skal lige minde om, at taletiden er 1 minut. Ordføreren.

Jamen så skal jeg svare tilsvarende kortere, så kan det være, at regnestykket går lige op. Igen, jeg fastholder, hvad der ligger til grund for hele ordningen. Hvis folk ikke ønsker at køre rundt med sådan et EU-symbol, kan de vælge at lade være. Det synes jeg da er en helt fornuftig og praktisk ordning på den her sag.

Jeg skal ikke forholde mig til hr. Jesper Langballes indledende tirader. Dem kender jeg også kun alt for godt. Jeg har også hørt hr. Jesper Langballe gentage dem i en uendelighed. Men det korte af det lange er, at sådan som grundlaget er for den her diskussion, er der fundet en ret praktisk løsning. Hvis folk ikke har lyst til at køre rundt med et EU-symbol, har de muligheden for at vælge fra.

Hr. Jesper Langballe.

Det blev vi ikke klogere af. Det var sådan den samme fuldkommen ulogiske, bevidstløse snak, som vi har hørt i det uendelige.

Jeg vil så godt lige vende tilbage til det første. Hr. Morten Helveg Petersen sagde: Hr. Jesper Langballes tirader. Må jeg lige spørge: Vil hr. Morten Helveg Petersen benægte de historiske kendsgerninger, nemlig at Det Radikale Venstre har været et parti, som lige fra begyndelsen vendte sig imod det nationale og i dag altså har konverteret det til en fuldstændig hellig, glødende EU-begejstring? Vil hr. Morten Helveg Petersen benægte, at det igennem hele historien har været Det Radikale Venstres politik, at man skulle af med militæret og ikke skulle forsvare Danmark? Det troede jeg var sådan noget, som man som radikal gik og var stolt af. Nu bliver det altså kaldt tirader og benægtet.

Ordføreren.

Det indlæg var så forvrøvlet, at min taletid næsten ikke tillader at skulle gendrive det. Jeg vil heller ikke gøre forsøget på at gendrive hr. Jesper Langballes fordomme, som vi her ser for fuld udblæsning. Altså, det var så forvrøvlet at sige, at vi skulle foragte danskhed, og at vi ikke skal forsvare Danmark.

Bare lige for en lille kort bemærkning - hvis jeg endelig skal forsøge, ikke at jeg har nogle forhåbninger om, at det er noget, som hr. Jesper Langballe på nogen måde vil lytte til endsige tage til sig - men det, som vi eksempelvis gør med et moderne dansk forsvar, er da om noget et forsvar af og for Danmark, som Det Radikale Venstre har været bannerfører for i efterhånden mange år.

Jeg har bestemt ikke nogen ambition eller forhåbning om, at det er noget, der skulle kunne påvirke hr. Jesper Langballes, skal vi sige lidt formørkede syn på ikke bare Det Radikale Venstre, men på dansk politik i almindelighed. Dette bare være nævnt for god ordens skyld.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken med hr. Per Clausen fra Enhedslisten.

Jeg ved ikke, om nogen efter den her debat stadig væk har nogen som helst erindring om, hvad der er formålet med nummerplader på biler, nemlig at gøre det nemt at identificere bilen. Netop derfor burde det vel kunne besluttes uden større ideologiske falbelader, hvordan disse nummerplader skulle se ud.

Så kan man selvfølgelig sige, at Dansk Folkeparti gør en stor symbolsk, ideologisk debat ud af nummerpladerne, men man må jo sige, at lige så vel som det næppe gavner de karakteristika, der er ved en nummerplade, at der er et Dannebrog på den, gavner et EU-symbol næppe heller. Man må vel sige, at hvis Dansk Folkeparti driver denne debat vidt ved at tage ethvert, hvad skal man sige ideologisk, nationalt tema op, så afslører hele diskussionen jo, at EU er gennemsyret af euronationalisme i samme grad, som Dansk Folkeparti er gennemsyret af dansk nationalisme. For hvorfor dog ellers få den fuldstændig absurde idé, at der på nummerplader skulle være et EU-symbol? At udtænke den tanke er næsten lige så eller i virkeligheden måske endnu mere absurd end efterfølgende at gøre det til anledning for en stor ideologisk debat. Det burde være sådan, at det, det handlede om, når vi snakker om nummerplader, er, at det skulle gøre det så nemt som muligt at identificere nummerpladen, og at man skulle gå efter den absolutte klarhed. Det har også her været Enhedslistens udgangspunkt.

Så vil jeg sige, at man selvfølgelig godt kan beklage, at vi bruger så meget tid på at diskutere symbolpolitik. På den anden side må jeg sige, at når Dansk Folkeparti normalt tager værdispørgsmål op, kan de jo få alvorlige negative konsekvenser for mennesker i det her land. Det kan den her diskussion ikke. Så min opfordring til Dansk Folkeparti skal i virkeligheden være at koncentrere værdikampen om Den Lille Havfrue og om nummerpladerne og symbolerne på dem. Det er vi alle sammen meget bedre tjent med end de temaer, Dansk Folkeparti ellers tager op.

Hvis man skulle gøre den parallel færdig, vil jeg sige, at det jo i en eller anden forstand er meget bedre – og her er jeg helt uenig med SF's ordfører, hr. Jesper Petersen - at EU bruger energi på at lave symboler end på at lave den lange række af ulykker, man gør i den økonomiske politik, i miljøpolitikken osv. Så for så vidt er den her debat, selv om den måske trækker lidt længe ud, en fantastisk god debat, fordi den afslører, at hverken EU eller Dansk Folkeparti åbenbart i denne sag har energi til at lave rigtige ulykker, og det synes jeg faktisk er ganske tilfredsstillende.

Så bare til allersidst: Det sjove ved det hele er, at vi sådan set i Danmark har nogle nummerplader, som er svært aflæselige og svære at huske, og at en kombination af bogstaver og tal formentlig ville give et resultat, som var bedre. Man har faktisk i en arbejdsgruppe, som bl.a. rigspolitiet har arbejdet i, foreslået en ny model med tre bogstaver og fire cifre. Det kunne være sådan en saglig, kedsommelig debat at tage om, hvorvidt vi nu skulle have nogle nummerplader, der var nemme at aflæse og huske, i stedet for en storslået debat om Danmark som nation og EU. Den debat ville næppe have taget så lang tid, men det er alligevel underligt, at vi slet ikke fører den debat, når det nu i hvert fald tilsyneladende handler om nummerplader.

Men Enhedslisten er modstander af, at der er flag eller andre uvedkommende symboler på nummerplader. Og at vi både fravælger Dannebrog og fravælger EU-symbolet skal ingen opfatte som ligegyldighed over for de to symboler. På godt og ondt har vi et ganske tæt og nært forhold både til de farver, der indgår i Dannebrog, og til de symboler, som indgår i såvel EU-symbolet som i det danske flag.

Der er en enkelt kort bemærkning til ordføreren. Den er fra hr. Mikkel Dencker.

Jeg må sige, er jeg faktisk er ganske positivt overrasket over Enhedslistens indstilling her i dag. Jeg kan forstå, at vi deler modstanden mod den europanationalisme, som forslaget om EU-flag på danske nummerplader er et udtryk for. I og med at hr. Per Clausen og hans parti er imod, at der overhovedet skal være symboler på nummerpladerne, kunne Enhedslisten så måske fristes til at støtte et beslutningsforslag om, at der slet ikke må være nogen symboler på nummerplader andet end tal og bogstaver? For det kunne vi jo så i Dansk Folkeparti sagtens fremsætte for at få fjernet den her europanationalisme fra nummerpladerne og simpelt hen bare få nogle nummerplader, der tjener det formål, som de egentlig er skabt til, nemlig at man entydigt kan identificere et køretøj.

Vil Enhedslisten kunne støtte et sådant forslag?

Ordføreren.

Ja, det er der overhovedet ingen tvivl om. Det burde der også være flere partier her i Folketinget der kunne gøre, for flere ordførere, som af en eller anden grund forsvarer det her eurosymbol på nummerpladerne, har sagt, at der helst ikke skal være forskel på nummerplader. Men ved at indføre eurosymbolet, samtidig med at man laver frivillighed, får man faktisk forskellige nummerplader med al den forvirring, det giver.

Men et forslag som det, hr. Mikkel Dencker nævner her, vil Enhedslisten helt bestemt støtte.

Hr. Mikkel Dencker.

Jamen det tilsagn vil jeg da tage meget varmt imod. Nu har jeg også hørt, at Socialistisk Folkeparti er imod enhver form for symboler på nummerpladerne, så dermed er vi jo tre partier, som vil kunne støtte et forslag om at forbyde EU-flag på nummerpladerne. Det tager jeg da til mig, og så vil jeg gå hjem og skrive et sådant beslutningsforslag.

Ordføreren.

Det viser jo bare atter en gang, hvordan Enhedslisten i kraft af sin grundliggende pragmatisme og saglige tilgang til politiske spørgsmål kan forene synspunkter, der tilsyneladende var uforenelige.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ikke flere ordførere til stede, så vidt jeg kan se. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Dencker.

Den 11. maj 2006 offentliggjorde regeringen, at der her i landet skal indføres EU-nummerplader. Det var desværre et træk, som ikke kom bag på Dansk Folkeparti. Som bekendt er regeringen overbevist tilhænger af Den Europæiske Union i dens nuværende udformning, og den trækker ivrigt i retning af yderligere udvikling hen imod Europas Forenede Stater. Derfor er det heller ikke overraskende, at regeringen ligger under for den modedille, der har bredt sig i næsten alle EU-lande, nemlig at klistre et EU-flag på bilernes nummerplader.

Til stor ærgrelse for skiftende regeringer har danskerne aldrig været særlig begejstrede for EU, i hvert fald ikke så meget, som politikerne i tilhængerpartierne har været det. Det er kommet til udtryk, ved at danskerne flere gange har stemt nej til yderligere udvikling af EU i retning af en europæisk forbundsstat.

Derfor er det nærliggende at drage den konklusion, at den langsigtede strategi bag ideen med at forsyne danske nummerplader med EU-flag er, at den fremtidige udvikling af EU vil glide lettere ned hos de besværlige vælgere, hvis de vænnes til at kigge på EU-symboler hver eneste dag. For EU-flaget er og bliver et politisk symbol, og det ligger lige for at betragte beslutningen om at påtrykke EU-flaget på danske nummerplader som en politisk manifestation og som et forsøg på at liste EU-symboler ind i danskernes hverdag ad bagdøren. Derefter kan man blot forestiller sig, hvad det næste træk bliver. Skal det være et nyt forsøg på at erstatte kronen med euroen eller på at sidestille EU-flaget med Dannebrog?

I Dansk Folkeparti finder vi det urimeligt, at danskernes biler på den måde skal bruges som reklamesøjle for et politisk projekt, og for os glider ideen ikke lettere ned af, at regeringen vil give den opmærksomme bilejer mulighed for at fravælge EU-flaget på sin nummerplade. At regeringen kalder ordningen med en EU-nummerplade for en frivillig ordning, indebærer blot, at en nyregistreret eller omregistreret bil som udgangspunkt bliver forsynet med EU-nummerplade, medmindre den opmærksomme bilejer husker at fravælge det. Denne praksis vil i realiteten føre til, at langt størstedelen af bilerne på de danske veje vil blive udstyret med EU-nummerplader.

Et reelt frit valg havde været således, at nummerpladen som udgangspunkt var politisk neutral, og at bilejeren kunne vælge et symbol til som f.eks. EU-flaget. Og når man nu skulle have lov til at vælge at have et symbol på internationalt samarbejde på sin nummerplade, hvorfor skulle det så lige være EU-flaget? Hvorfor skulle det ikke være symboler for FN eller NATO eller Nordisk Råd, som Danmark jo også er medlem af? Nej, det skulle det ikke være, fordi der nok er en slet skjult dagsorden bag ved, at regeringen vil have EU ind på nummerpladerne, og den dagsorden gør, at uanset hvordan man som bilejer vælger inden for regeringens ordning, bliver der tale om en politisk tilkendegivelse.

I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at det på nogen måde er rimeligt, at danskerne på den måde bliver tvunget til at skilte med deres politiske overbevisning. Det er baggrunden for, at vi har valgt at fremsætte forslaget her, og vi foreslår, at danske biler som udgangspunkt forsynes med Dannebrog, som jo er et politisk neutralt symbol, som alle danskere vel kan identificere sig med. Desværre må jeg konstatere i dag, at det er der ikke opbakning til i Folketinget, og vi må derfor indstille os på, at nummerpladerne i fremtiden vil blive brugt som reklamesøjle for et politisk projekt, som under halvdelen af befolkningen varmt bakker op.

Til sidst skal jeg selvfølgelig sige, at jeg takker for debatten, som trods alt har været fornøjelig at deltage i.

Jeg siger tak til ordføreren, og der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.