Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 122:

Forslag til folketingsbeslutning om at etablere et miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP).

Af Torben Hansen (S) og Ida Auken (SF) m.fl.

(Fremsættelse 10.03.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er miljøministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til forslagsstillerne, altså Socialdemokratiet og SF, for det her beslutningsforslag. Jeg synes, der er grund til faktisk at kvittere for, at oppositionen er enige med regeringen i, at miljøteknologi er et område, som der fortsat skal satses på.

På mange måder er der også grund til at anerkende, at de intentioner, der ligger bag forslaget, på store dele er ganske fornuftige, og her vil jeg sige, at det også for regeringens vedkommende er vores målsætning, at de danske virksomheder fortsat skal være med helt i front, når det gælder udvikling af ny miljøteknologi og også nye løsninger. Derfor vil regeringen også gerne inddrage ideen om at udvikle et MUDP-program i de videre overvejelser, som vi har fremadrettet.

Vi er jo allerede i gang med vores indsats, kan man sige, når vi diskuterer miljøteknologi. Under regeringens handlingsplan for miljøeffektiv teknologi har vi givet støtte til virksomheders udvikling og demonstration af en lang række miljøteknologier inden for forskellige områder som vand-, luft-, støj- og kemikalieforurening. Sidste år gav vi faktisk støtte til over 30 projekter, og der bliver udbudt flere midler i år, så der er i hvert fald ikke nogen tvivl om, at vi fra regeringens side gerne vil og også vil fremme miljøteknologiske løsninger.

Hvordan indsatsen så prioriteres bedst og organiseres fremover, er jo så det, som jeg vil vende tilbage til Folketinget om senere på året, når jeg kommer med en redegørelse for den første generation af handlingsplan for miljøteknologi, som jo er en del af miljømilliarden. Indsatsen her skal naturligvis afstemmes med de mange andre grønne initiativer, som regeringen enten har fremlagt eller vil fremlægge i løbet af 2009.

Beslutningsforslaget om et MUDP-program ville på mange måder også få en anden tyngde, vil jeg tillade mig at sige her, når vi diskuterer forslaget konkret, hvis forslagsstillerne så også havde kunnet anvise en mere konkret finansiering af den ønskede indsats. For selv om man kan være enig med forslagsstillerne i, at områder som vand-, kemikalie-, støj- og luftforurening også skal være en del af en kommende plan, så synes jeg, at debatten her på mange måder skulle tages anderledes, i forhold til hvordan den så finansieres.

Der er heller ikke nogen tvivl om, at hvis vi ser på den fremadrettede indsats, så er en ting selvfølgelig, at vi kan diskutere, hvordan indsatsen finansieres, og der synes jeg at man fra oppositionens side skulle være noget mere konkret i sit finansieringsforslag, men en anden ting er, at det jo ikke skal adskille os i opfattelsen af, at vi gerne vil nå det samme mål. Det samme mål er jo bl.a., at vi skal blive ved med at opmuntre den brede satsning, som regeringen har taget, og som også afspejler, at miljøteknologi er en spidskompetence for danske virksomheder.

I 2008 var der 720 danske virksomheder, som enten udvikler eller sælger miljøteknologi. De omsætter for mere end 300 mia. kr. om året og har godt 120.000 ansatte. 40 pct. af den omsætning går til eksport, og blandt industrivirksomhederne udgør eksporten faktisk 60 pct. Udviklingen på området går den helt rigtige vej. Fra 2001 til 2006 steg eksporten faktisk med 8 pct. årligt, og det er næsten det dobbelte af dansk eksport i øvrigt.

Men jeg tror også, der er behov for, at vi bliver endnu bedre til at undersøge og kortlægge, hvordan vi kan fremme miljøteknologien, og selv om mange undersøgelser peger på, at vi hører til i den gode ende - vi er meget videntunge og også meget udviklingstunge - så er der nok ikke nogen tvivl om, at det her område fortjener endnu mere politisk opmærksomhed. Forskning, udvikling, test og demonstration er afgørende, hvis danske virksomheder også fremover skal kunne levere konkurrencedygtige miljøteknologiske løsninger.

Ser vi bagud, ser vi jo en lang række gode eksempler på, at Danmark har været med til at skabe effektive miljøløsninger til verdensmarkedet. Det kan være f.eks. for spildevand, kemikalier, luftforurening og affald, områder, hvor dansk udviklet teknologi i dag er et centralt element for at kunne sikre et bedre miljø, hvor end vi befinder os i verden. Det er en position, som jeg mener vi kan være meget stolte af, og det er også en position, som vi skal udvikle.

Det er regeringens målsætning, at vi skal blive endnu bedre end hidtil til at høste de erhvervsmæssige gevinster af miljøteknologiske gennembrud, som vi har været med til at skabe på baggrund af de beslutninger, som vi har truffet her i Folketinget. Overordnet set kan man sige, at vi skal blive endnu bedre til at kapitalisere den miljølovgivning, som skiftende regeringer har vedtaget.

Erfaringerne fra den første handlingsplan for miljøeffektiv teknologi peger på, at virksomhederne efterspørger en mere sammenhængende indsats, når det gælder miljøteknologi. Virksomhederne ønsker flere muligheder for at få offentligt tilskud til udvikling og demonstration. De siger, der skal satses på ting, der går videre end det. Det kan være, at der uddannes de rigtige kandidater med de rigtige kvalifikationer; at lovgivning og regulering på miljøområdet løbende skal udvikles, så den fremmer innovationen, samtidig med at barrierer for innovation fjernes; at det offentlige skal bakke op om danske virksomheders miljøeksport; og at virksomhederne skal have bedre information om, i hvilken retning miljøindsatsen i Danmark, EU og globalt udvikler sig, så de kan have de rigtige løsninger klar på de rigtige tidspunkter. Det er virksomhederne, der kan levere de løsninger, der virker i praksis, og det er også dem, der ved, hvor skoen trykker.

Det er også derfor, at jeg for nylig har oprettet Erhvervsforum for Miljøteknologi, hvor et bredt udsnit af erhvervsvirksomheder inden for miljøområdet kommer med gode råd og kommentarer. Jeg ønsker selvfølgelig også at diskutere med dem, hvordan de ser en ny miljøteknologisk handlingsplan, og der er heller ikke nogen tvivl om, at hvad angår det, som jeg i øjeblikket er meget optaget af uden for landets grænser, nemlig at være med til at fremme de virksomheder, som sælger miljøteknologiske løsninger i Kina, Indien, eller hvor det måtte være, kan vi blive endnu bedre til at understøtte dem.

Men overordnet set, må jeg sige, at vi for regeringens vedkommende nu kommer til i løbet af de kommende måneder at diskutere regeringens plan til miljøteknologi og også, hvordan og hvorledes vi skal afsætte de fornødne midler, så vi kan blive ved med at være på forkant.

Jeg synes, det er afgørende, at vi i hvert fald som regering bakker op om de virksomheder, der leverer løsninger til de nye udfordringer, som vi står over, hvad enten det er lokalt, regionalt, nationalt eller globalt. Men det er efter regeringens opfattelse for tidligt at lægge sig fast på den eksakte model for, hvordan den fremtidige indsats skal være.

Derfor kan vi heller ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag, men vi glæder os til diskussionen bl.a. med de partier, der nu har formuleret forslaget, og det, jeg også giver udtryk for her i dag, er, at vi er helt enige i, at indsatsen på miljøteknologi skal tages meget seriøst.

Der er en kort bemærkning, først fra hr. Torben Hansen.

Tak til formanden og tak til ministeren for besvarelsen.

Det er klart, at Socialdemokratiet og SF med det her beslutningsforslag jo har villet sætte lidt gang i det her, for vi skal jo også hele tiden kunne gå fra forskning til marked, og der kan man jo se at det går rigtig godt inden for dele af energiteknologien - måske lige på nær i dag, hvor Vestas har meddelt, at de fyrer 1.275 ansatte i Danmark. Men inden for det, der jo er resten af det miljøteknologiske område - vand, luft, røg, støj, møg - er der generelt i branchen et behov for et program, der kan hjælpe fra forskning til marked, så det hele ikke, også i mindre virksomheder, falder i den grøft, hvor de så desværre ikke har råd til det.

Så jeg vil da gerne takke for ministerens positive tilsagn til vores beslutningsforslag, men jeg er jo også lidt interesseret i, at ministeren så også her vil sige: Jamen vi skal selvfølgelig sørge for, at der er et fast og ordentligt program, der træder i kraft efter 1. januar 2010. For nærværende er det sådan, at de virksomheder, der arbejder med det her i dag, ikke aner, om de er købt eller solgt ved årets udgang.

Miljøministeren.

Men jeg er da helt enig i, at det er vigtigt, at vi fremlægger en miljøteknologisk redegørelse, som også tager afsæt i den næste etape. Det er sådan set også det, hr. Torben Hansen spørger om, nemlig hvad det så er, der skal ske, når det nuværende program løber ud. Og der tror jeg at man skal se på en lang række værktøjer.

Et af de værktøjer, der i hvert fald er tydeligt for mig, er, at jeg tror, at vi helt fordomsfrit bliver nødt til at diskutere muligheden for at understøtte udvalgte demonstrationsprojekter, også uden for Danmarks grænser. Det er helt tydeligt, når man har muligheden for at rejse i f.eks. Kina eller Indien, at det der kunne være en god idé, hvis der var mulighed for at lave nogle lokale partnerskaber mellem danske virksomheder og lokale virksomheder, som så kunne blive en slags model for, hvordan miljøteknologiske løsninger kunne virke. Og det er bl.a. en af de ting, som jeg synes man skal overveje i en ny miljøteknologisk handlingsplan.

Hr. Torben Hansen.

Jamen det er jeg til dels enig med ministeren i, og ministeren har jo også den 2. marts udtalt til Børsen, at man også skulle kunne se på projekter, der ligger uden for landets grænser.

Men jeg vil da også gerne sige, at det for Socialdemokratiet faktisk er vigtigt, at der i et kommende miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram især også bliver lagt vægt på, at der for nogle af de små miljøteknologiske virksomheder, der er herhjemme, og som har adskillige gode ideer - men som netop har problemet, og som jo ikke har mulighed for at kaste sig ind på det kinesiske marked nu - rent faktisk også er midler og mulighed for demonstrationsprogrammer inden for landets grænser. For hvis det udelukkende kun skal være noget uden for landets grænser, risikerer vi jo netop, at de der små innovative virksomheder med ganske få ansatte, der er på vej frem, ikke har en - undskyld udtrykket - kinamands chance for at følge med i det der.

Så jeg vil gerne have ministerens bekræftelse på, at der også bliver lagt stor vægt på, når vi så i fællesskab - sådan opfatter jeg ministerens svar - skal kigge på det her, at der også er en meget, meget kraftig indenlandsk dimension, for at vi kan få de små innovative virksomheder med.

Miljøministeren.

Det kan jeg bekræfte, for det første program, som jo er finansieret over den første miljømilliard, har jo taget det indenlandske sigte, og der er givet tilskud til en lang række forskellige virksomheder, store som små, som har sat forskellige forsknings- og udviklingsaktiviteter i gang.

Jeg er sådan set også enig i hr. Torben Hansens bemærkning om, at det er vigtigt, at den underskov af små og mellemstore virksomheder, der er, som ikke har muligheden for at gå ud på, om man så må sige, det store marked, også bliver understøttet i, at der kan være aktiviteter, der sættes i gang i et mindre laboratorium, og med baggrund i, at det så skal ske her i Danmark. Så det er vi slet ikke uenige om. Jeg tror bare, det er vigtigt, at det ikke er enten-eller, men at det kan være både-og.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Steen Gade.

Tak til ministeren for svaret, som jeg i hvert fald synes vi skal kvittere for, da vi jo heller ikke skal have det her til afstemning, fordi det ville være uhensigtsmæssigt, men i stedet for have en dialog, også hen over sommeren, om indholdet.

Men jeg vil alligevel forsøge at komme ned til nogle af vanskelighederne her. Når vi har fremsat forslaget, så er det af flere grunde, og den ene er, at vi vil have et program, der i størrelse begynder at matche det, vi har på energiområdet. Det, vi foreslår, er mindre end det halve af det, vi har sat af på energiområdet. Så det ene spørgsmål er, om ministeren er indstillet på, at vi skal op på det ambitionsniveau.

Det andet spørgsmål er, om ministeren er indstillet på, at vi allerede i næste finanslov skal have de penge på plads. Det er jo der, det sner, og ikke kun i en bredere diskussion om, hvorvidt vi er enige om, at det skal opprioriteres, når det kommer til stykket. Men vil vi virkelig give den her sektor en chance, så den begynder at være næsten på niveau med det, vi har på energiområdet?

Så er det miljøministeren.

Det tilkommer mig nok ikke helt her i dag - og det tror jeg også hr. Steen Gade har forståelse for - at fremlægge et finanslovforslag til, hvordan og hvorledes den økonomiske prioritering så skal være. Men jeg har jo allerede nu bemærket, at en lang række partier faktisk har fremlagt forslag om, at globaliseringsrammen skal bruges, og at man, når man skal udmønte nogle af de midler, så skal se på miljøteknologi, ligesom man jo rigtig nok har set på en EUDP. Og Folketingets partier kommer så selvfølgelig til at diskutere, hvordan man, om man så må sige, skal omsætte det her fra ord på et papir til fysisk aktivitet.

Jeg er da heller ikke uenig i, at det her område fortjener en større politisk opmærksomhed økonomisk set, for det har jo sådan set en stor prioritet i den politiske debat, vi har, men med respekt for, at jeg ikke kan offentliggøre finansloven i dag, så kan jeg jo heller ikke give tilsagn om, hvor mange penge jeg selv synes der skal bruges. Men mit tilsagn er givet til, at det her er et område, vi skal prioritere, også mere end vi har gjort tidligere.

Hr. Steen Gade.

Tak for det. Det understreger så lidt, hvad jeg sagde før, nemlig at desto vigtigere er det jo sådan set, at vi bliver ved med at have en dialog kørende på det her punkt henover sommeren, og det synes jeg så også som formand for udvalget at vi skal prøve at tilrettelægge, så vi kan blive ved med at drøfte det i udvalget.

Er ministeren egentlig enig i, at der er lige så stort potentiale i det her område - vand, luft, kemikalier, affald osv. - som der er på energiområdet, også beskæftigelsesmæssigt?

Miljøministeren.

For mig at se er potentialet her nærmest uendeligt, forstået på den måde, at de ting, som vi diskuterer her i dag - vand, affald, luft, og det kunne også være jord - jo er ting, der definerer bæredygtighedsbegrebet, og med hensyn til bæredygtighedsbegrebet er der i den verden, vi lever i nu, og med de industrialiserede lande, som er på vej frem, og for den sags skyld også nogle af de østeuropæiske lande, meget, meget store udfordringer, hvor vi jo kan præstere løsninger, der samfundsmæssigt er meget, meget omkostningseffektive, og hvor investeringerne er tjent ind over en meget kort årrække.

Jeg er sådan set helt enig med hr. Steen Gade i, at der er rigtig, rigtig mange arbejdspladser forbundet i det her område. Jeg synes også, det er værd at nævne, at selv om vi nu oplever en økonomisk afmatning inden for mange brancher, så havde jeg for nylig fornøjelsen af at besøge en stor virksomhed inden for miljøteknologi, der regnede med, at de faktisk ville have en omsætningsfremgang på 15-20 pct. her i 2009. Så det beviser jo sådan set bare, at der, selv i en tid, hvor tingene stopper lidt op, på det her område er et stort behov for, at der bliver leveret løsninger, der er bæredygtige.

Tak til miljøministeren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så går vi til ordførerne, og den første ordfører er hr. Eyvind Vesselbo.

Det her kunne jo have været et godt forslag, hvis det havde været lidt mere ambitiøst, men man må nok sige, at den måde, det er afgrænset på, viser, at ambitionerne ikke rækker ret langt.

Man definerer, at man gerne vil have et miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram, som omfatter vand, luft, støj og kemikalier. Hvad så med alle de andre ting? Hvad med alle de andre områder på miljøområdet: affald, jord, bymiljø, ressourceoptimering, eksport og alle de ting, det indeholder? Det har ambitionerne åbenbart ikke rakt til. Jeg synes, at hvis man skal lave et sådant program, skal man lave det fuldendt, så man virkelig tager fat på miljøteknologien i alle dens facetter.

Når jeg siger, at det ikke er særlig ambitiøst, er der yderligere en situation, som kan bekymre, nemlig at man igen bare foreslår at sætte 200 mio. kr. af på finansloven. Jeg må dog sige, at det da i hvert fald er et fremskridt af SF, at de overhovedet vil sætte noget af til miljøet på finansloven. I den finanslov, der kører i år, har SF ikke sat en krone af på finansloven til miljøområdet. Der er sat en reservepulje af på 100 mio. kr., så på en eller anden måde kan man jo godt lidt se det her som et fremskridt, fordi der nu er forslag om dobbelt så mange penge - 200 mio. kr. - og så til en miljøteknologisk pulje. Det er jo egentlig meget godt, men SF mangler stadig væk tanken om de 15 mia. kr. til regnskovene. Det skal jo også på finansloven for næste år, så det er en stor opgave.

Men for at vende tilbage til det her forslag er der jo allerede en masse ting i gang på det her område, sådan som ministeren jo meget rigtig sagde. Der er givet en masse penge til det her område igennem den milliard kroner, der allerede er brugt eller næsten er brugt. Planerne er selvfølgelig, at der også i den næste milliard kroner kan være nogle midler til det her.

Men hvorfor skal det altid være sådan, at man i sådan et forslag fra oppositionen bare slynger et eller andet tilfældigt tal ud på 200 mio. kr. på finansloven? Hvorfor er det ikke lidt mere opfindsomt? Det kunne jo være, at pengene kunne komme andre steder fra, og at man i øvrigt havde gjort sig sådan nogle overvejelser, at forslaget også havde været gennemarbejdet, så vi detaljeret havde kunnet se, hvordan det egentlig skulle finansieres. Sådan er det jo ikke. Det er bare et forslag.

Men når jeg nu har sagt alle de her ting, som jo kunne opfattes, som om jeg synes, at det er en dårlig idé at gøre det her, vil jeg sige, at sådan er det bare ikke. Det er, som jeg sagde, nemlig at det kunne have været et godt forslag. Det er en god idé at sætte fokus på det her område. Det skal bare gøres på en mere effektiv og ambitiøs måde. Det vil jeg gerne være med til at drøfte med SF og med de andre forslagsstillere, også selv om det bliver i sommerferien. Det vil jeg da gerne være med til.

Derfor: Hvis formanden for Miljøudvalget sammen med os andre vil tage initiativ til at få en drøftelse af det her på et seriøst og ambitiøst grundlag og med et finansieringsgrundlag, er jeg meget villig til at troppe op, og så forhandler vi i øvrigt videre med miljøministeren om det.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger, først fra hr. Torben Hansen.

Tak, hr. formand. Jeg vil sige, at jeg umiddelbart synes, det var lidt svært at høre, at Venstres ordfører er i samme parti som miljøministeren, for miljøministeren lød rent faktisk, som om vi sådan godt kunne finde ud af at lave noget sammen, og så kommer Venstres ordfører med noget, som jo ligger milevidt fra, hvad der åbenbart også er regeringens holdning på det her område. Så helt grundlæggende vil jeg spørge hr. Vesselbo: Når vi skræller alt det der fnidderfnadder væk, synes Venstres miljøordfører så, at det er en god idé at lave et miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram, der kan være med til at løfte små og mellemstore virksomheder fra forskning over til marked, sådan at Danmark kan bygge videre på de styrkepositioner, vi har inden for det her, eller synes Venstres miljøordfører det ikke? Og hvis Venstres miljøordfører ikke synes det, tror jeg, at Venstres miljøordfører skal tage en snak med Venstres miljøminister, for så skal man da finde ud af, hvad det er, Venstre egentlig mener. Og jeg håber da, at Venstre synes det, sådan at man kan få en dialog her hen over sommeren, så vi i fællesskab kan strikke et ordentligt miljøteknologisk program sammen.

Så er det ordføreren.

Nu er det sådan, at hr. Torben Hansen indimellem har det med lige at slukke for det, der bliver sagt, og derfor ikke får det hele med. For jeg mener faktisk, at jeg klart sagde, at jeg var positivt indstillet over for at sætte fokus på det her område, nemlig miljøteknologien. Om det så skal være sådan en model, som er præsenteret her, er jeg ikke sikker på, og jeg er heller ikke sikker på, at vi skal bruge det input, som ligger her, om at sætte 200 mio. kr. af på finansloven. Jeg kan da godt se, at der er nogle andre måder at skaffe penge på; man kunne jo bl.a. godt bruge globaliseringspuljen til at investere på det her område.

Så det er ikke spørgsmålet om ikke at sætte fokus og ikke ville gøre noget ved lige netop de områder, som hr. Torben Hansen siger, for jeg vil godt sige ganske klart: Det vil vi gerne være med til. Og det mener jeg at både miljøministeren og jeg sagde, så man kan ikke skabe en uenighed på det område. Men det er modellen, og det er den manglende finansiering, som jeg sætter spørgsmålstegn ved. Det mener jeg egentlig er rimelig naturligt, og det er jo ikke noget, vi er uvante med i den her situation, når vi drøfter forslag fra oppositionen.

Hr. Torben Hansen.

Tak, hr. formand. Det glæder mig da, at Venstres ordfører åbenbart alligevel gerne vil være med til at tale om det her. Men hvis det er sådan, at Venstres ordfører synes, at 200 mio. kr. er for lidt, er jeg da stensikker på, at forslagsstillerne, Socialdemokratiet og SF, gerne vil være med til at tage en drøftelse af, hvordan vi så skaffer resten.

Men det, der rent faktisk er fantastisk i det her forslag, er jo, at der er lagt op til, at der skal være et tæt samarbejde mellem det her miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram og de midler, der kommer derfra, og at der også skal komme midler inde fra virksomhederne. Det her er jo ikke en blankocheck til de miljøteknologiske virksomheder. Det er rent faktisk et offentligt-privat samarbejde om de her ting, og det er vel rent faktisk det, som store dele af Folketinget gerne vil have: Offentligt-privat samarbejde mod en bedre og lysere fremtid. Det må vel også være det, som Venstre synes kunne være rigtigt på det her område, og det taler vel for, at den her model egentlig ikke er så tosset.

Ordføreren.

Som jeg sagde, vil vi gerne være med til at drøfte de her ting. Vi vil gerne være med til at drøfte det, der står i det her beslutningsforslag - det gør vi jo sådan set også nu - og også hen over sommeren, som det er blevet foreslået. Vi vil også gerne være med til at drøfte finansieringen. Vi vil også gerne være med til at drøfte samarbejdet med alle de involverede parter, og vi vil også gerne drøfte forslaget med forslagsstillerne. Så jeg mener ikke, at hånden kan være mere fremstrakt, end tilfældet er her. Jeg synes bare, at jeg var nødt til i starten at komme med en kommentar til det forslag, der lå her, som jeg mente var for uambitiøst. Vi vil godt længere, vi vil gerne bredere ud, og vi vil godt finde og kunne dokumentere finansieringen. Det er kun der - men det er også væsentligt - vandene skilles.

Hr. Steen Gade for en kort bemærkning.

Nu kan jeg forstå på hr. Eyvind Vesselbo, at han er fuldstændig enig med miljøministeren. Så kan man i hvert fald sige, at man har fået to Venstrefolk på talerstolen i den her sag, hvor den ene var glad og den anden var så sur som eddike. Det må vi så konstatere. Men jeg håber, den surhed også kan gå over, når vi begynder at snakke om forslaget.

Men så var der jo argumenterne sådan i surhedsenden; de gik bl.a. på den manglende finansiering. Jeg tror sådan set godt, at hr. Eyvind Vesselbo ved, hvorfor forslaget kommer nu. Det kommer sådan set, fordi vi ved, at hr. Eyvind Vesselbo nu sidder sammen med mange andre fra regeringspartierne og diskuterer, om der skal sættes 150 mio. kr., 20 mio. kr. eller ingen millioner på sådan en post eller på en lignende post, eller om det skal hen i globaliseringspuljen. Det ved vi jo godt. Det er jo derfor, vi går ind og fremsætter det her forslag nu og prøver at presse igennem, at der faktisk bliver sat en stor portion penge af, som vil være et stort skridt fremad på det her område.

Ordføreren.

Nu siger hr. Steen Gade surhed. Jeg prøvede faktisk at tage det her forslag højtideligt og gennemgik, hvad det er, regeringen eller Venstre er uenige i. Jeg ved godt, at når man ikke er enig med hr. Steen Gade og SF, så er man sur. Men sådan er det jo ikke.

Jeg mener, at Folketingssalen her skal bruges til at få en åben debat om tingene, og når man har lagt sådan et forslag frem, må man jo ligesom kunne tåle, at der bliver sat spørgsmålstegn ved det, at der er kritiske spørgsmål, eller at der er nogen, der er uenige. Jeg ved godt, at det er et problem for hr. Steen Gade og SF, at man gør sådan nogle ting. Men det er vel egentlig det, der er formålet med at stå på denne talerstol, og formålet med, at SF er med til at fremsætte det her forslag, må vel også være, at man får nogle kommentarer til det. Så det har vel ikke så meget med surhed at gøre. Det er bare sådan, at vi er uenige om nogle ting, og det er vel en ærlig sag.

Hr. Steen Gade.

Jamen hr. Eyvind Vesselbo må hjertens gerne for mig være sur. Det har jeg ikke nogen problemer med.

Men det var faktisk argumenterne, jeg kiggede på, og det ene var, at det ikke var ambitiøst nok. Altså, hr. Eyvind Vesselbo må jo medgive, at det i hvert fald er ti gange så meget, som vi giver i dag eller deromkring. Det var det ene. Det andet er den manglende finansiering. Der står her, at vi vil mene, at vi skulle bruge mellem 150 og 200 mio. kr., som altså er ti gange så meget som det, vi bruger i dag, og jeg vil bare spørge hr. Eyvind Vesselbo, om ikke det altid er sådan også i Venstre og i regeringen, at man sidder og drøfter lige netop i de her måneder, hvad der skal sættes af på forskellige områder, og hvor pengene skal tages fra. Det er bare det, vi melder ind på. Kan hr. Eyvind Vesselbo ikke forstå det?

Ordføreren.

Nu er det jo netop det, jeg godt kan forstå. Det er derfor, jeg kommenterer det. Jeg synes, at det var mere rimeligt at få en seriøs debat om tingene i stedet for bare at stå og pingponge om, hvem der er sur og ikke sur. Jeg synes altså, at det er lidt uværdigt for Folketinget, at man kører på sådan noget. Jeg prøver faktisk at være seriøs og diskuterer tingene.

Når jeg derfor siger, at det er uambitiøst, så har det noget at gøre med, at jeg synes, at der mangler noget i det her forslag, som ville gøre det ambitiøst. Når jeg siger, at der ikke er nogen finansiering, er det jo, fordi der i det her forslag bare står, at man kan sætte nogle penge af til nogle ting på en finanslov næste år. Men det drejer sig da om, at man er inde og forhandle, og at SF i øvrigt også er med inde og lave forlig omkring finansloven. Forlig på det her område er jo ikke det, vi har været allermest vant til, så derfor kan man da rimeligt være skeptisk over for, hvad intentionerne egentlig er med det her.

Samtidig er det bare, at jeg som en tredje ting siger: Ud over det, der er foreslået her, kunne man jo også tænke sig nogle andre ting, både at der kom flere ting med, og også at man lavede finansieringen på en anden måde end i finansloven.

Tak til ordføreren. Hr. Jørn Dohrmann som ordfører.

Det er jo en spændende debat, vi har her i Folketinget, som sikkert kan udvikle sig enormt, når de partier, som står bag bl.a. det her forslag, engang vil være ansvarsbevidste og se på, hvad det egentlig er, de selv har afsat på finansloven bare for i år for at løfte det her område - og selv hr. Steen Gade, som jo sikkert lytter til debatten lige nu, vil sikkert oplyse senere, hvor meget SF havde afsat i år til lige nøjagtig det her i deres finanslov. Og så vil det stå lysende klart, at man ikke har prioriteret det særlig højt før i tiden. Det er nogle signaler, man gerne vil give.

Fra Dansk Folkepartis side skal vi i hvert fald sige, at vi gerne vil noget på det her område, og man kan også sige, at vi jo er lidt i gang. Uanset om man siger, at det er miljømilliarden, der blev brugt på det her område, så kan vi se andre områder, hvor man også opprioriterer, f.eks. i det, man har lavet i energiaftalen. I den aftale har man også været inde at se på, hvordan vi kan fremme de rigtige teknologier. Uanset om det er miljøteknologier eller det er energiteknologier, vil vi gerne have, at vi inddrager virksomhederne for at få de rigtige demonstrationsprogrammer og for at få de rigtige erfaringer. Som miljøministeren jo også har været inde på, med hensyn til at vi ud over landegrænserne skal prøve at se, hvor vi ellers kan løfte globalt set for også at løfte miljøet, er det den vej, vi skal gå.

Fra Dansk Folkepartis side må vi sige, at globaliseringsmidlerne også er noget af det, man kan bruge for at komme videre på det her område. Og der må vi sige, at når vi ser, at det bare skal finansieres over finansloven, er det altså lidt tyndt. Vi vil gerne høre fra partierne, som stiller de her forslag, hvad det er, man vil nedprioritere: Er det højere afgifter, man ønsker at indføre, eller er det nogle tillæg, man ønsker at tage væk fra de svage grupper for at finansiere det her?

Vi har i hvert fald sagt, at vi også ønsker at give flere penge, f.eks. til den nye miljømilliard, så den også bliver videreført. Det finder vi nok ud af, men det er ikke sådan, at man bare kan tro, at man kan slå et tal op som 150 eller 200 millioner, og så er det lige nøjagtig det helt rigtige tal. Vi vil ind at se på, hvordan vi kan få virksomhederne til at være forpligtet til også at være en del af det her program. Det er dem, der ved, hvor skoen trykker derude, og det er derfor, vi skal have dem inddraget så meget som overhovedet muligt.

Som vi ser det, er det udmærkede initiativer, der ligger i forslaget, men vi mangler ligesom de sidste ting for, at vi alle sammen er ovenud tilfredse, og at vi kan bakke op om forslaget her. Jeg tror, at det mere er signalpolitik, som resten af oppositionspartierne ønsker at sende her; det er ikke, fordi de reelt ønsker at gøre arbejdet til ende. Og det, jeg forstod på et af hr. Steen Gades spørgsmål, var også, at man ikke behøver at stemme om det her før sommerferien - lad det endelig ligge og simre, kan man sige, og så kan vi diskutere videre.

Jeg synes, at det er godt, vi får debatten, men vi er altså også nødt til at se tilbage på, hvad det så var, partierne rent faktisk havde afsat i deres finanslove for bare sidste år, og det vil jo så ret tydeligt vise, hvor meget man egentlig har prioriteret det her før i tiden.

Dansk Folkeparti støtter ikke det her forslag, men vi støtter intentionerne i at videreudvikle miljøteknologiske ting og tiltag, og vi ønsker også at udvikle de her demonstrationsprogrammer. Så intentionerne kan vi godt bakke op om, men selve forslaget er ikke lige det, vi vil sige ja til.

Hr. Torben Hansen for en kort bemærkning.

Jeg takker. Først en lille korrektion: Hr. Jørn Dohrmann bliver ved med at henvise til finanslovforslaget for 2009, som kom i 2008, men jeg vil i al venskabelighed gøre hr. Jørn Dohrmann opmærksom på, at det her beslutningsforslag gælder pr. 1. januar 2010. Jeg tror, at det er vigtigt at prøve at se fremad i stedet for at skue tilbage.

Hr. Jørn Dohrmann nævnte også noget med virksomheder, der arbejder i det udenlandske. Kan Dansk Folkepartis ordfører ikke også se noget fornuftigt i, at når vi så laver sådan noget, hvilket jeg håber, for jeg tolker trods alt en positiv modtagelse rundt i salen, og når der bliver lavet et miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram - forhåbentlig baseret på Socialdemokratiets og SF's beslutningsforslag - så bliver det også helt eksplicit gjort klart, at det også er vigtigt, at små og mellemstore virksomheder i Danmark får en pæn del af disse midler, hvor de selvfølgelig også selv skal stille nogle til rådighed, så det hele ikke bare bliver til store eksempelprojekter i Kina?

Ordføreren.

Jeg er utrolig glad for det spørgsmål, for vi kan jo så her præcisere det. Jeg synes også, at man skal se tilbage i tiden og se på, hvad det var Socialdemokraterne og SF sagde ved dette års finanslovforslag. Var det virkelig noget, man prioriterede sidste år? Eller er det her lige pludselig en fiks idé, hvor man synes, at vi nu skal markedsføres på miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogrammer?

Jeg er sikker på, at hvis hr. Torben Hansen og hr. Steen Gade havde tænkt på det her sidste år, havde man også indført det i sit forslag til finanslov, fordi det lå dem på sinde. Derfor tror jeg bare ikke rigtigt, at det ligesom kommer fra hjertet. Men lad os nu lade den diskussion ligge. Vi må også ligesom antage, at man er blevet klogere.

Derfor må jeg bare sige, at Dansk Folkeparti allerede sammen med regeringen i forbindelse med miljømilliarden har afsat nogle penge til netop at studere det område.

Hr. Torben Hansen.

Tak. Jeg vil da bede hr. Jørn Dohrmann om at kigge på side 33 i Socialdemokratiets finanslovudspil fra september 2008.

Det, der stadig væk er det vigtige, er, hvad der rent faktisk skal ske efter 2010, for man har for nuværende ikke noget program, der løber efter 1. januar 2010. Synes hr. Dohrmann ikke, at det er vigtigt, at vi i fællesskab får lavet et program, så de små og mellemstore og også store danske virksomheder rent faktisk ved, hvad de har at rette sig efter? Vil Dansk Folkeparti aktivt og positivt gå ind i det her og være med til at lave et miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram, eller vil man forsøge at være party spoiler, fordi man vil have regeringen for sig selv?

Ordføreren.

Der har jeg jo ganske tydeligt sagt, at vi ønsker, at vi skal have den her dialog og vi skal finde de her løsninger, der skal til. Om beløbet skal være det ene eller det andet, må vi så finde ud af det i de videre forhandlinger.

Det er bare vigtigt for Dansk Folkeparti at sige, at vi jo er startet på miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogrammer. Derfor ved alle, der følger med i budgetlægning, at der kommer en runde, hvor man ligesom skal have lagt det første udkast til et budget - man kan sige for fremtiden.

Der anerkender jeg fuldt ud, at Socialdemokraterne sammen med SF på nuværende tidspunkt gerne vil markere sig, og det er derfor, at jeg tager svaret til hr. Steen Gade for lidt siden fra en anden ordfører, nemlig at man ikke lige behøver at stemme om det nu, men kan lade det ligge og simre hen over sommeren. Sådan opfattede jeg det, da miljøministeren var på talerstolen.

Derfor må jeg sige, at vi er glade for, at vi får debatten, men jeg siger ikke, at vi stemmer for det her forslag. Jeg siger, at vi stemmer imod det, sådan som det ligger.

Tak til ordføreren. Hr. Steen Gade som ordfører.

Jeg tror, jeg har luret både hr. Dohrmann og hr. Vesselbo, at det er noget med, at rønnebærrene er sure, tror jeg nok. Men jeg skal jo ikke bruge tiden på det.

Med hensyn til det med, at miljøteknologi skulle være sådan en fiks idé fra SF's side, er det altså sådan, at i 2005 rejste SF kravet om, at vi skulle have et miljøteknologisk handlingsprogram. Det var meget svært at få overtalt regeringen, fru Connie Hedegaard var faktisk interesseret, men hun fik ikke rigtig lov til det det første år, efter at vi havde lavet en forespørgselsdebat. Så fik hun lov til noget det andet år. Det er bare for lige at genopfriske hr. Jørn Dohrmanns hukommelse.

Men ellers til forslaget og tankegangen. De tal, ministeren nævnte med, hvor mange virksomheder vi har, og hvor mange ansatte i den miljøteknologiske sektor, er jo taget fra FOA-rapporten, som Erhvervsministeriet har offentliggjort. Det er jo også derfra, man har det tal, at eksporten er 69 mia. kr. Det vil sige, at vi har en eksport fra de her sektorer, som vi snakker om i dag, vil jeg sige til hr. Eyvind Vesselbo - det er de sektorer, vi snakker om, og ikke en masse andre ting - som er cirka lige så stor som på energiområdet. Men vi bruger næsten ingen penge til at fremme disse sektorer. Det er faktisk det, vi har været frustreret over i lang tid i Socialdemokratiet og i SF, og det er derfor, vi har fremsat det her forslag.

Så er der nogle, der spørger, om vi har skrevet 150 eller 200 mio. kr. ned i vildelse på næste års finanslov - og så også på de følgende finanslove. Det har vi da ikke. Vi har da gjort vores hjemmearbejde, vi har da snakket med den branche, og vi har da snakket med folk. Og skal det så lige præcis være det i fremtiden? Nej, vil jeg da sige, det skal da op på lige så højt et niveau som det energipolitiske. Vi er faktisk realistiske her, men vi vil have et stort spring frem. Vi er også realistiske, for skal det på næste års finanslov, skal vi også være sikre på, at beløbet er på finansloven, når den bliver fremlagt, sådan at planlægningen kan gå i gang og man kan få brugt pengene fornuftigt.

Der vil 150-200 mio. kr. - jeg vil også tillade mig at tage min egen erfaring med her om, hvordan man kan få sådan noget til at fungere administrativt - være inden for rækkevidde. Jeg vil sige til hr. Jørn Dohrmann, at det er inden for rækkevidde. Det vil sige, at det sådan set er det store spring fremad på det her område. Hvis vi skal være en grøn vindernation, og hvis vi skal tages alvorligt, må vi gøre nogle af de her ting.

Så siger miljøministeren - og jeg har jo kvitteret ministeren for, at jeg synes, at han holdt en god og fremkommelig tale i forhold til forslaget og forløbet her - at vi også videre skal drøfte nogle nye ting, og han lancerede det med, at vi kunne have demonstrationsprojekter i udlandet. Det mener jeg også vi kan, det kommer an på, hvor mange samlede beløb vi har. Men vi kan godt tænke kreativt på det her punkt.

Modellen er jo nogenlunde klar. Vi laver skrap miljølovgivning i Danmark, helst skrappere end vi har den i forvejen og i virkeligheden i overkanten af, hvad andre gør. Når vi så har skrap lovgivning, sørger vi for at få udviklet demonstrationsprojekter og udvikling, som gør, at vi kan få det til at virke i praksis. Der skal være plads til, at der også kan laves et par kiksere, og så er vi klar til at sælge disse produkter ude i den verden, som efterspørger en lang række ting for at skaffe bæredygtig udvikling.

Et eksempel kunne være hospitalsspildevand, som ministeren selv har sagt at vi skal gøre noget mere ved. Ja, lad os gøre noget mere: skrappere regler, give penge til virksomheder for at udvikle nogle teknologier og så tjene nogle penge på at eksportere det her til resten af verden. Det er perspektivet i det her, og derfor er det her forslag måske lige netop det, der er brug for i en situation, hvor vi skal koble to kriser sammen, nemlig en miljøkrise og så en økonomisk krise.

Det er den type fællesinvesteringer mellem staten og private, der skal til, for at vi kan lave fremtidens arbejdspladser. Derfor vil jeg gerne, at vi får det gennemført, og især vil jeg gerne have en god dialog på tværs af partierne i de kommende måneder. Det er ikke noget med, at det skal simre hen over sommeren. Det er faktisk, fordi jeg opfattede det, som om miljøministeren gerne vil invitere til forhandlinger, og så synes jeg, det er passende, at forslaget fortsat ligger i udvalget. Vi kan jo altid afslutte det inden næste samling i oktober forhåbentlig med en enig indstilling.

Tak til ordføreren. Hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører.

Tak for det. Jeg synes, at det er et godt forslag, der ligger her fra S og SF. Jeg tror ikke, at man skal følge ret meget med i den generelle debat om miljø, før man er klar over, at det også er fint i tråd med, hvad vi fra konservativ side ønsker, og hvor vi mener det er helt relevant at sætte ind. For vi må erkende, at vi igennem de senere år ikke har afsat midler nok til udvikling af og undersøgelse af miljøteknologier, og vi har nok heller ikke gjort det på den rigtige måde. Men det kan man så råde bod på.

Når det gælder EUDP-programmet - jeg har selv som ordfører på energiområdet været med til at etablere det i sin tid - har vi jo fået en god model, hvor der er meget stor interesse, mange ansøgere, og som helt lever op til de ønsker, vi egentlig havde. Derfor er det ganske fornuftigt at drage en parallel imellem de to typer programmer.

Når det gælder EUDP-programmet, har man jo nedsat en bestyrelse, som så kigger på de ansøgninger, der kommer, så det kommer lidt i armslængde, og så det ikke bare er politiske prioriteringer. Vi tager selvfølgelig nogle overordnede prioriteringer herinde, så man kigger på selve fagligheden og potentialet i de forskellige projekter. Det synes jeg faktisk er meget, meget fornuftigt. For det er et problem i forhold til den måde, vores forskning er strikket sammen på, at vi bruger rigtig mange penge i vores forskningsråd, men alt, alt for lidt på at gøre tingene kommercielle og til noget konkret - og også med en vis hastighed skaber nye arbejdspladser. Og der er vi helt enige i forslagsstillernes intentioner om, at der er behov for at skabe nye grønne arbejdspladser.

Om det så kan afbøde finanskrisen, som er her lige nu, vides ikke. Vi skal nok tænke på, at der er en tidshorisont, fra man investerer penge, til det reelt har effekt i form af arbejdspladser. Men dermed ikke være sagt, at det ikke er nødvendigt.

Vi er også helt enige i noget andet. Jeg tror egentlig, at mange i Danmark undrer sig over, at f.eks. vandsektoren i dag er vores næststørste grønne sektor efter vindindustrien med en årlig vækst på omkring 10 pct. og en omsætning, der nærmer sig 18 mia. kr. Og der er intet, der tyder på, at denne sektor - med klimaudfordring osv. - vil blive mindre i fremtiden. Tværtimod vil behovet formentlig internationalt set blive større. Derfor er det også sådan, at vi løser nogle af vores egne udfordringer, men selvfølgelig er der også et potentiale for at eksportere og dermed skabe en god forretning for Danmark. Så det er selvfølgelig en vind-vind-situation, og derfor er vi også positive over for det.

Der, hvor jeg måske begynder at have lidt bekymringer, når vi skal drage parallellen med EUDP-programmet og et sådant program som det her, er selve finansieringen, hvilket også andre ordførere var inde på. Jeg ville jo mene, at det var naturligt at inddrage et sådant ønske og et sådan forslag i globaliseringsforhandlingerne, som også skal pågå her til efteråret. Men vi må traditionelt set sige, at den største forhindring, når det gælder finansiering af den her type forskning, er, at der i oppositionen er et meget stort ønske om, at midlerne skal gå til fri forskning, altså en blankocheck, man udskriver til universiteterne, hvor vi ikke politisk prioriterer, hvor midlerne går hen.

Det kan man være utilfreds med eller uenig i, men det er jo et faktum. Jeg har selv siddet i globaliseringsforhandlingerne to gange nu, og det er faktisk en knast i forhold til det her, nemlig hvorvidt man nærmest religiøst i fremtiden også vil prioritere den frie forskning ud fra nogle procentsatser, eller om man er klar til også at vise vilje i globaliseringsforhandlingerne.

Nu deltager SF jo ikke i de her forhandlinger. Det gør både De Radikale og Socialdemokratiet, men har man vilje til også at ville gennemføre det her og prioritere det politisk i forbindelse med globaliseringsforhandlingerne, for det er altså ikke det, der er historisk belæg for at forestille sig? Men det vil jo være naturligt, fordi for hver krone, vi putter på finansloven til det her, hvis vi ser bort fra globaliseringsforhandlingerne, jo mindre bliver der jo til at skabe et godt miljø for. Hvis vi begynder at bruge miljømilliardpenge på det her, kan vi jo ikke bruge de penge anden gang til naturgenopretningsprojekter eller andet godt. Så derfor mener jeg, det er naturligt og miljømæssigt hensigtsmæssigt og med den største effekt, at det her lægges ind i globaliseringshandlingerne. Så kan vi altid drøfte, om det er 150 mio. kr. eller 200 mio. kr., man skal starte med. Der vil formentlig være tale om en gradvis indfasning, så miljøet også kan absorbere de her midler - der er nok det mindste problem - og så finde et fornuftigt leje. For jeg er helt enig i ambitionen om, at vi på miljøområdet skal have samme niveau ambitionsmæssigt og finansmæssigt, som når det gælder energiområdet.

Tak til ordføreren. Hr. Steen Gade for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil først sige tak til hr. Per Ørum Jørgensen for, at han er enig i parallellen til hele det energipolitiske område, og det synes jeg er en meget vigtig enighed. Jeg har også forstået, at det faktisk er noget, som De Konservative har vedtaget som politik, og det synes er jeg godt.

Så kommer der, synes jeg, en fair diskussion om, hvordan vi skal finde pengene. Jeg kunne jo spørge, om hr. Per Ørum Jørgensens fortælling om globaliseringsforhandlingerne, hvor SF ikke er med, er en slags skjult invitation til SF. Vi vil faktisk gerne være med og forstod ikke, hvorfor vi ikke kunne få lov til at være med i globaliseringsaftalen. Det var vistnok, fordi vi ikke stemte for efterlønnen, og nu hindrer det os åbenbart i at forhandle noget om forskning og fri forskning og balancen mellem fri forskning og f.eks. et miljøteknologisk udviklingsprogram. Det er jo ikke til at forstå for hvide mennesker. Så jeg spørger lidt, om hr. Per Ørum Jørgensen gerne vil have os med i globaliseringsforhandlingerne, for så kommer vi.

Det andet spørgsmål går så på den økonomiske krise. Kan hr. Per Ørum Jørgensen ikke godt se, at det netop er i en situation med økonomisk krise, at vi skal gøre de her ting? Det løser det jo ikke på en gang, men det er lige netop nu, vi skal gøre det.

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at hvis det, hr. Steen Gade siger, er noget, hvide mennesker skal kunne forstå, må jeg sige, at der, hvor jeg egentlig har respekt for både De Radikale og Socialdemokratiet, når det gælder hele velfærdsforliget, er, at man jo gik ind og tog ansvar for noget af det, som ikke var så populært, netop at man kiggede på nogle forhold omkring efterlønnen. Der manglede SF jo modet til at gå med.

Det, hr. Steen Gade så beder om, er at få lov til at være med til festen. Alt det, som er rart, alt det, som vi skal bruge penge til, og alt det, som vi skal give gaver ud til og sikre vækst og udvikling for, vil hr. Steen Gade gerne med til, men han ville ikke være med, da man skulle lave de måske mere ubehagelige ting. Derfor skal man se hele velfærdsforhandlingen som en helhed. Det mener jeg er helt, helt centralt. Så jeg sender altså ingen invitationer her, så længe SF i sin tid selv valgte frivilligt ikke at ville bidrage til de mindre populære ting, men nu gerne vil bidrage til de populære ting.

Hr. Steen Gade.

Jeg har forstået, at der ikke var nogen invitation til at komme med i globaliseringsaftalen. Men det kunne jo godt være, at hr. Per Ørum Jørgensen syntes, at det var vigtigt at diskutere med de partier, der har fremsat det her forslag, hvad der står heri. Med al respekt for alle mulige andre tror jeg nok, at SF trods alt kan prale af, at det er os, der har været først og presset mest på det her område.

Ordføreren.

Det behøver jo ikke at være en konkurrence om, hvem der er først med den her type forslag. Jeg tror også, at hr. Steen Gade er enig med mig i, at det positive er, at der generelt er en vis konsensus i tilgangen til det her, og jeg tror også, at der generelt er forståelse for, at det er et område, der bør prioriteres højere. Det tror jeg egentlig både hr. Steen Gade og undertegnede er enige om er den positive udvikling.

Jeg synes, at i forbindelse med det arbejde, vi har i Miljøudvalget, er det helt naturligt, for vi har måske også politisk generelt et vist ansvar for, at der ikke har været så meget fokus på det her område rent forskningsmæssigt, og det synes jeg i hvert fald vi hver især har et ansvar for både i forhold til Miljøudvalgets arbejde og i forhold til vores folketingsgrupper.

Tak til ordføreren. Fru Bente Dahl som ordfører.

Vores ordfører, hr. Johs. Poulsen, er forhindret i at være til stede i dag, og jeg skal derfor på hans vegne fremføre følgende:

Der er med bred forståelse i Folketinget etableret et relativt slagkraftigt EUDP på energiområdet i erkendelse af, at forskning ikke kan stå alene. Udvikling og adgang til demonstration af nye teknologier er lige så vigtigt som selve forskningen, og skal ses i sammenhæng med den. Der mangler imidlertid en tilsvarende miljøteknologisk indsats på de klassiske miljøområder: vand, luft, støj og kemikalier, både fordi vi indholdsmæssigt har brug for en positiv og hurtigere udvikling af miljøteknologier til gavn for miljøet, og fordi der ligger et kolossalt erhvervsøkonomisk potentiale i en øget miljøteknologisk indsats, som kan gavne dansk erhvervsliv, skabe arbejdspladser og vækst. Denne mangelsituation forværres af, at handlingsplanen for miljøeffektiv teknologi udløber med udgangen af 2009, uden at regeringen foreløbig har taget initiativ til en forlængelse og styrkelse.

Det fremlagte beslutningsforslag skal, som vi har forstået det, sikre, at der gøres en indsats for at skabe et godt miljø og en langsigtet, holdbar, stabil økonomisk vækst gennem etableringen af et miljøteknologisk program på linje med EUDP med en selvstændig bestyrelse med repræsentanter for involverede erhverv og videninstitutioner.

Det er et ganske fornuftigt forslag. Det Radikale Venstre har ved de senere års finanslovforhandlinger og i vores eget finanslovforslag fremlagt forslag om penge til et sådant program. Vi har med andre ord forsøgt at få realiseret tankegangen bag forslaget. Det er ikke lykkedes hidtil, og vi støtter derfor det fremlagte beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører.

I Enhedslisten har vi den opfattelse, at en kombination af en stram miljølovgivning, som stiller klare og også ambitiøse krav til erhvervsvirksomhederne i forhold til deres produktion og i forhold til den måde, de organiserer deres produktion på, og også stiller nogle klare og præcise krav i forhold til de produkter, som kommer ud af produktionen, om, at de hele tiden skal være foran i forhold til den teknologiske udvikling med henblik på at sikre det miljømæssigt bedste, er det ene vigtige element i en fremadrettet miljøpolitik. Det andet er selvfølgelig, at man også skal gå ind at give nogle rammer med offentlig støtte til de elementer, som i dag faktisk bliver forsømt, nemlig spørgsmålet om demonstrationsanlæg og den del af det, der handler om at få nogle forskningsresultater gjort til anvendelige produkter, som kan bruges, anvendes og sælges.

Jeg vil bare i den sammenhæng sige, at jeg synes, hr. Per Ørum Jørgensens idé om, at man skulle tage penge fra forskningen og bruge til det her erhvervsstøttede projekt, måske ikke ligefrem var det mest oplagte sted at finde pengene. Men hvis aftalerne skal laves sammen med partier, der ikke er med i globaliseringsaftalen, er den problemstilling jo i hvert fald også løst på en sådan måde, at man bliver nødt til at finde pengene andre steder. Det håber vi at der vil være forståelse for.

Vi synes, at det jo er helt indlysende, at en af de vigtige barrierer, der er for en udnyttelse af forskningen på det miljøteknologiske område, netop er mangelen på risikovillig kapital til den omkostningskrævende fase, der går fra lovende forskningsresultater til demonstration og markedsføring. Netop der kan et sådant projekt som det, der er foreslået her af Socialdemokraterne og SF, spille en vigtig rolle. Vi skal ikke stå her og gøre os vældig kloge på, om beløbet er rigtigt, men beløbet er i hvert fald ambitiøst i forhold til de beløb, der indtil nu har været nævnt. Og det er også rigtigt, at hvis det her for alvor skal komme i gang, kræver det en offentlig medfinansiering. Det er det, som kan være med til at skabe eksport og arbejdspladser, og det, som jo også gør, at Danmark kan være med til at løse nogle af de store udfordringer af miljømæssig karakter, som vi står over for. Der bliver jo brugt megen energi på at snakke, og knap så meget på at handle, når vi snakker klima, men, som det også er nævnt her, findes der inden for vand, luft, støj og kemikalier jo en række miljømæssige udfordringer, som skal løses.

Hvis vi skal sige noget lidt kritisk om forslaget, synes vi, at forslaget i forhold til organiseringen af produktionen, og hvem der efterfølgende skal tjene penge på den her indsats, måske er en anelse - skal vi sige? - fantasiløst. Det skal forstås på den måde, at det jo meget klart af det her fremgår, at der er tale om støtte til, at private virksomheder kan udvikle produkter, som de efterfølgende kan tjene penge på.

Vi synes, at der, når man snakker om de klassiske miljøområder, vand, luft, støj og kemikalier, faktisk i den offentlige sektor findes en stor ekspertise, dygtighed og viden, som man også skulle udnytte i produktionsdelen. Der synes vi jo, at det ville være fuldstændig oplagt, at det offentlige engagement med gode muligheder for medarbejdermedbestemmelse og gode muligheder for demokratiske processer - også når der blev truffet beslutning om, hvad der skulle investeres i - også skulle fastholdes i produktionsdelen. Det er så nogle af de forslag, som vi i øvrigt i anden sammenhæng vil stille, både omkring miljøspørgsmålet og energispørgsmålet.

Men i udgangspunktet er der ikke nogen tvivl om, at vi er meget positive over for det beslutningsforslag, der ligger her.

Tak til ordføreren. Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Torben Hansen.

Jeg vil på vegne af forslagsstillerne, Socialdemokratiet og SF, starte med at sige tak for den meget positive modtagelse, som det her forslag har fået.

Der er nogle, der er mere positive end andre, men jeg bemærkede jo da især, at miljøministeren og den konservative miljøordfører faktisk langt hen ad vejen er enige i intentionerne med det her forslag. Det synes jeg er vigtigt at vi nu får betonet og påpeget, så vi rent faktisk kan komme i gang med det, der sådan set er det vigtige nu og her, nemlig generelt at få skabt en bred politisk dialog, så vi får et nyt miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram strikket sammen.

Det kan nemlig være med til, at de styrkepositioner, som Danmark og danske virksomheder unægteligt har, når det gælder vand, luft, røg, støj, møg osv., bliver udbygget. Det kan også være med til, at vi via et fornuftigt, gennemarbejdet og visionært udviklings- og demonstrationsprogram rent faktisk kan få løftet de fantastisk mange små og mellemstore virksomheder, som har nogle spændende teknologier, men som har nogle problemer med at få dem løftet fra forskning til marked, videre.

Der er jo flere argumenter for, at det skal løftes videre. Der er det helt overordnede miljøpolitiske argument. Vi kan jo se det på de teknologiske landvindinger, der er lavet på vandområdet, og jeg har bemærket, at både den konservative ordfører og miljøministeren så sent som i sidste måned rent faktisk har omtalt det danske vandeventyr meget rosende. De teknologiske landvindinger skal løftes videre.

Men det viser jo også, at man rent faktisk langt hen ad vejen kan løse fantastisk mange miljømæssige problemer ad teknologiens vej. Det viser også, at man rent faktisk kan løse rigtig mange afledte sundhedsproblemer ad teknologiens vej.

Vi er jo også i den for fædrelandet så heldige situation, at der rent faktisk er rigtig, rigtig mange gode arbejdspladser i det, og enhver politiker ved i de her tider, hvor vigtigt det er, at vi får lavet nogle ting, der rent faktisk også går ind og understøtter beskæftigelsen.

Det, som jeg også synes er meget vigtigt i beslutningsforslaget, er, at der også bliver pointeret, at det her skal være et offentligt og privat samarbejde. Det her er ikke, at det offentlige bare skal hælde x antal hundrede millioner kroner ud og så håbe på, at der er nogen, der griber dem til noget, der ligner fornuftige projekter.

Der er rent faktisk lavet en organisation med en bestyrelse på fuldstændig samme måde, som i det energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram, så man selvfølgelig får en kvalitetssikring, og så man er med til at løfte nogle af de projekter, hvor der rent faktisk også er et stort potentiale.

Det, som vi jo indtil videre har set i rigtig mange af de her ting, er, at der er meget af det, der strander på forskningsniveauet. De har svært ved at komme over den kløft, hvor der skal opbygges større eller mindre demonstrationsanlæg, så det rent faktisk kan ses, at det er noget, der virker.

Den konservative ordfører nævnte i sin tale noget om forskningen. Selvfølgelig skal der være midler til forskning, der skal være masser af midler til forskning. Det tror jeg generelt at der er en enighed om i Folketinget, og det er der også en generel enighed om i de partier, der er med i globaliseringsaftalen. Men det nytter ikke noget, hvis det ikke er sådan, at der også er nogle programmer og nogle midler, der kan være med til at løfte tingene en tak videre. Det her er ikke et forskningsprogram. Det er et udviklings- og demonstrationsprogram, og jeg tror, at det er meget vigtigt, at det hele tiden bliver betonet.

Så er det også vigtigt, at vi i de her tider, hvor det altoverskyggende, verdensomspændende miljøproblem er øverst på tapetet, netop CO2- udledningen og generelt klimaforandringerne, også får miljøet med, når det gælder vand, luft, støj, røg og møg, og hvad der ellers er inden for det område. Det glæder os jo også, at de andre lande har nogle endog meget store programmer på det her område. Det kan vi da også lade os inspirere af.

Når vi så taler om den økonomiske krise for nuværende, tror jeg, at det også er vigtigt at understrege, at flere lande, og senest USA, jo rent faktisk har påpeget, at det er vækst inden for det grønne område, der kan være med til at drive landene ud af den nuværende økonomiske krise, men rent faktisk heldigvis også kan give et betydelig forbedret miljø og kan give en betydelig forbedret sundhedstilstand, både i de lande, hvor teknologien kommer fra, og så sandelig også i de lande, hvor teknologien forhåbentlig bliver eksporteret hen.

Det kunne jo være fantastisk, hvis Danmark var et af de lande, eller det første land i verden, der sagde, at den helt overordnede vision er som land at være med til at sikre, at alle verdens borgere rent faktisk har adgang til rent drikkevand. Så vil nogen sige: Nu står han og småævler deroppe. Men det er bare for at sige, at vi også skal sørge for, at vi har nogle visioner i det her, og at vi via sådan et miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram rent faktisk får nogle af tingene løftet videre.

Det, der jo også er vigtigt at understrege, er, at det her jo ikke er en fiks idé, der sådan lige pludselig er opstået i en sen aftentime. Det er et udslag af, at når 2009 løber ud, er der for nuværende ikke nogen steder afsat en eneste offentlig krone til miljø eller til et udviklings- og demonstrationsprogram. Hvis vi ikke går ind nu og viser rettidig omhu og går ind og siger, at vi vil sørge for, at der er noget pr. 1. januar 2010, er der risiko for, at rigtig mange små og mellemstore virksomheder - og også store virksomheder, som man kan se i avisomtalerne - lukker nogle af de her gode projekter ned. Det vil være en miljømæssig katastrofe, og det vil rent faktisk også være en beskæftigelsesmæssig katastrofe. Så det her program og det her beslutningsforslag fra Socialdemokratiet og SF er jo også fremlagt for at vise rettidig omhu, sådan at Danmark kan være med til at løse de helt store, globale miljøproblemer.

Jeg skal på forslagsstillernes vegne takke mange gange for den positive opbakning, der har været. Jeg har også forstået det sådan, at man er parat til og indstillet på dialog om det her. Nu skal det her jo ikke være et slag i luften, hvor vi bagefter siger, at det sandelig var en god debat, vi havde, og så skete der ikke mere der. Så jeg kan allerede nu love - enkelte vil sige true med - at både Socialdemokratiet og SF vil sørge for, at den her debat til stadighed er på Folketingets Miljøudvalgs dagsorden i de kommende uger og kommende måneder, sådan at vi straks efter sommerferien rent faktisk, forhåbentlig i fællesskab, kan få lavet en bred aftale, der rækker langt hen efter den 1. januar 2010. Så det her bliver ikke bare et slag i luften; det her bliver noget, der i sidste ende også bliver forpligtende for dem, der har været med til at rose det i dag.

Tak. Hr. Per Ørum Jørgensen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil gerne fortsætte rosen, for det er egentlig svært at være meget uenig i det, som hr. Torben Hansen har givet udtryk for fra Folketingets talerstol.

Det med, at vi holder det varme ønske, som der er bredt i Folketinget, varmt også i fremtiden, kræver, at der kommer noget muskelkraft rent politisk, altså et reelt ønske om handling også fra Socialdemokratiets side. Skal jeg forstå hr. Torben Hansen på den måde, at Socialdemokraterne eventuelt også vil stille et forslag om at prioritere de her midler til miljøteknologi i forbindelse med globaliseringsforhandlingerne til efteråret?

Ordføreren.

Den konservative ordfører skal forstå det på den måde, at det her er et udviklings- og demonstrationsprogram. For det første er det vigtigste, der sker nu, at vi sætter os ned, forhåbentlig i fællesskab, og får lavet rammerne for sådan et program. For det andet: Hvis man tager det her ind i globaliseringsforhandlingerne, vil der ske det, at man pr. automatik vil ekskludere nogle af dem, der rent faktisk også har været positive i dag. Og det, man skal huske, er, at langt hovedparten af de midler, der er afsat under globaliseringsforhandlingerne, rent faktisk er til forskning.

Det, jeg kan sige, er, at vi i det socialdemokratiske finanslovforslag, i tilfælde af at der er en bred opbakning til, at vi går videre med det her, vil sørge for, at der bliver afsat midler til det her. Det tror jeg også gælder for resten af forslagsstillerne. Så det vigtigste er 1) at vi skal have lavet rammerne, 2) at vi skal have fundet midlerne bagefter.

Hr. Per Ørum Jørgensen.

Jo, men grunden til, at jeg spørger, er sådan set også, at der måske absolut er historisk belæg for at være lidt betænkelig ved, om Socialdemokraterne, når det kommer til stykket, også er klar til at finde de her midler. Når vi tager EUDP-programmet, som det er helt naturligt at sammenligne med, kan vi se, at regeringen jo kom med et udspil om, at man i 2008 ville bruge 500 mio. kr., i 2009 750 mio. kr. og i 2010 1 mia. kr. på energiforskning, et tilsvarende program, og der fandt man midlerne i globaliseringsforhandlingerne sidste år. Men det var jo med et modstræbende Socialdemokrati, for det var meget mere vigtigt, om universiteterne nu fik 60 pct. frie midler og 40 pct., der var bundet op på strategisk forskning.

Men det er jo det mest naturlige sted at finde pengene, og jeg er nødt til at spørge igen: Når vi nu på EUDP-programmet kan finde midler i forbindelse med globaliseringsforhandlinger, er Socialdemokraterne så også klar til at finde de her midler i forbindelse med globaliseringsforhandlingerne?

Ordføreren.

Jeg vil ikke på nogen som helst måde her fra Folketingets talerstol stå og sige, hvor de her midler skal findes, sådan at vi starter med at smide nogen ud af det gode selskab, der vil være med til det her.

Det, som den konservative ordfører kan være stensikker på, er, 1) at der ser ud til at være en bred opbakning om det her, fordi det er vigtigt og godt, og 2) at de partier, der så er med i den brede opbakning, også i fællesskab finder de midler, og det vil vi meget gerne sætte os i spidsen for. Men jeg vil ikke her og nu stå og sige, at de skal tages dér eller dér, for så er vi inde i politisk fnidder, og så kan det være, at der er nogen, der ikke er med i den aftale, og så kan de så alligevel ikke, så må de ikke være med, og alt muligt andet.

Jeg tror, det er vigtigt, at man i det samarbejdende folkestyres ånd nu finder ud af, at der 1) rent faktisk er en bred opbakning, og at vi får lavet en ramme for det her, og at vi 2) selvfølgelig bagefter så også skal have fundet de midler, der skal fylde den ramme ud. Og hvis det er sådan, at der er et åbent hjerte og et åbent sind hos De Konservative, tror jeg, det går endda.

Tak. Det er en opfordring. Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.