Tak. Jeg tror, at jeg vil gøre det, at jeg starter med den mandlige ordfører, som jeg er meget glad for er her i dag, og som jeg i øvrigt også har været glad for, når han optrådte som ligestillingsordfører.
En af de bemærkninger, som jeg endnu husker, var, dengang hr. Helge Adam Møller tog ordet i en ligestillingsdebat og sagde: Vi har ikke ligestilling, før halvdelen af passagererne på Ålborgflyveren om morgenen er kvinder. Jeg tror faktisk stadig væk ikke, at vi er nået dertil, men jeg synes, at det var en rigtig god bemærkning. Jeg er sådan set ikke i tvivl om hr. Helge Adam Møllers indstilling til ligestilling. Jeg tror sådan set, at hr. Helge Adam Møller mener, at ligestilling er en god ting. Problemet er bare, hvor længe hr. Helge Adam Møller vil vente på, at vi får det. Jeg tror, at det er det.
For jeg tror såmænd også, at der om hundrede år nok er lidt ligestilling her i landet, men det kniber altså lige nu, hvis vi tager område for område for område. Nu ved jeg ikke, om hr. Helge Adam Møller har haft den fornøjelse at læse ligestillingsredegørelsen, for den er jo meget faktuel i sin opbygning. Der er ikke så mange handlingsplaner, det skal vi diskutere lidt senere.
Har jeg ikke 10 minutter (henvendt til formanden)? (Første næstformand (Svend Auken): Jo).
Jeg skulle bare lige høre, for ellers skulle jeg passe på, at jeg ikke helligede al min taletid til hr. Helge Adam Møller, selv om han sådan set fortjener det, alene fordi han som den eneste mand optræder her i dag. Og når man er den eneste kvinde, får man jo tit mange komplimenter, så sådan synes jeg også, det skal være, når det er den eneste mand, der er her.
Spørgsmålet er, hvor lang tid vi skal vente. Så siger hr. Helge Adam Møller, at han glæder sig over, at der nu er 38 pct. kvinder i Folketinget, og at han da også tror, at det om 10-15 år vil være mere end halvdelen. Man kan sige, at det må man håbe, eftersom kvinderne er i overtal i Danmark, men skidt nu med det. Det interessante er, at der de sidste 10 år ikke er sket en bønne. Vi er 38 pct., det har vi været de sidste 10 år, og det er det, vi gerne vil drøfte i et ligestillingsudvalg. Hvorfor er det gået i stå? Hvorfor har vi så få kvindelige kommunalbestyrelsesmedlemmer? Der er 25 pct. Vi kommer til senere i dag, hvorfor vi ingen kvindelige kommunaldirektører og alt sådan noget har.
Der er faktisk nogle svar, der ligger underneden, hvis man kigger på det, men det kræver en særlig indsats, og det var det, som vi godt kunne tænke os f.eks. skete i et ligestillingsudvalg. Nu får vi f.eks. en interessant diskussion her i eftermiddag. Det, der er kernen, er, at den stopper der. Vi er jo f.eks. nogle, der kan komme med forskellige forslag, men det stopper der, for det er ikke alle forslag, der egner sig til lovforslagsfremsættelse, medmindre man går ind for barselorlov til mænd og al den slags eller kvoter i forbindelse med bestyrelser og sådan noget. Så er det klart, at der kommer et lovforslag. Men hvis man nu ønskede at gå en anden vej, er der ikke rigtig et forum, man kan tage det i. Og det var det, sådan et ligestillingsudvalg kunne medvirke til.
Derfor vil jeg godt bede hr. Helge Adam Møller, som jeg har været inde på tidligere, om at prøve at læse, hvad det er, som der står er meningen med det her forslag. Meningen er, at man kan få nogle lidt bedre drøftelser, end man kan normalt, fordi det foregår alle mulige steder, så man også kan inddrage ting og erfaringer fra udlandet. Det kan man ikke i øjeblikket, for man sidder og diskuterer en lille smule i Europaudvalget, når det drejer sig om europæiske ligestillingsspørgsmål. Der er jo en del diskussioner der.
Jeg må på den anden side sige, at hvis man kigger på de dagsordener, vi har i Europaudvalget - og det tror jeg formanden, der sidder i stolen i øjeblikket, kan bekræfte - kunne man godt ønske sig, at noget af det var forbehandlet, så vi ikke skulle have så store behandlinger i Europaudvalget. Så det er også det. Da en meget stor del af det her faktisk foregår i det europæiske eller i det udenlandske regi, må man sige, at et udvalg som Europaudvalget er så belastet, at man næsten ikke kan være bekendt at spørge om ligestillingsspørgsmål i det udvalg. Trods alt vil mange af os måske gerne hjem kl. 15 eller 16 om fredagen og ikke sidde der til langt ud på aftenen. Det betyder, at der er mange emner, man ikke kan nå, og ligestilling er så et af dem.
Nu gav jeg, som jeg sagde, meget til hr. Helge Adam Møller, fordi jeg syntes, han præciserede den holdning meget godt. Men jeg forstår, som andre har været inde på, ikke, hvad hr. Helge Adam Møller er bange for. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke kan prøve det. Altså, hvorfor dog ikke gøre forsøget med at få et ligestillingsudvalg? Jeg tror ikke, at Folketinget falder sammen. Det, der har undret mig, er, at man ikke engang ville gå så vidt som til at kalde Det Politisk-Økonomiske Udvalg for Det Politisk-Økonomiske Udvalg og Ligestillingsudvalget, sådan at vi også havde et ansigt udadtil, uden at man skulle ned at læse i detaljerne, og sådan at man måske naturligt havde et sted, hvor man sendte papirer hen. Man kan måske gøre lidt op med det uden at have ordet, men jeg synes stadig væk, at det er en god ting.
Så synes jeg, at det er så interessant, at man her taler om tro, altså: Jeg tror ikke, det vil hjælpe noget; jeg tror, det bliver dårligere af det. Men hvorfor i alverden tror man det? Hvad angår miljøet, er der jo ingen, der ville drømme om, vi ikke har et Miljøudvalg, og der er ingen, der ville drømme om, at miljøet ikke skulle diskuteres i f.eks. trafikspørgsmål og alt muligt andet. Men derfor kan det da være meget godt, at der måske er nogle, der har en anelse mere viden, end almindelige folketingsmedlemmer trods alt kan opfange på alle områder. Det er jo sådan set det, det handler om.
Det er nøjagtig det, som man selv lavede herinde i Folketinget, da man vedtog de stående udvalg. Det er jo det, der står, og som jeg har citeret i forslaget, fordi jeg synes, at det, der står, er så logisk. Jeg synes, at det er så logisk med begrundelsen for de stående udvalg, at man også måtte kunne føre det over på ligestillingsspørgsmål.
Så det er o.k., at man er imod. Jeg kan ikke engang sige, at hr. Helge Adam Møller er imod ligestilling, men han er imod, at man gør noget aktivt for at samle det et sted, hvor man kan diskutere ligeløn, hvor vi kan diskutere, hvorfor der overhovedet ingen udvikling sker på det område, og hvorfor der ingen udvikling sker i forhold til kvinderne på topposterne i det private erhvervsliv, i det offentlige og i kommunerne. Det gør der ikke, og det var sådan noget, man f.eks. kunne bruge sådan et udvalg til.