Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

folketingsbeslutning om ændring af reglerne for pædofilidømtes ad-

gang til prøveløsladelse (B 112):

”Er det ministerens opfattelse, at der slet ikke er behov for atskærpe vilkårene for løsladelse for pædofilidømte?”

Svar:

Som der blev redegjort for under førstebehandlingen af beslutningsfor-slaget, betragtes prøveløsladelse i forbindelse med, at to tredjedele afstraffen er udstået, som et regelmæssigt led i fuldbyrdelsen af fængsels-straffe på tre måneder og derover.Løsladelse på prøve forudsætter dog, at den dømtes forhold ikke gør løs-ladelsen utilrådelig, at der er sikret den dømte passende ophold og arbej-de eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at ville overhol-de de vilkår for løsladelsen, som fastsættes.At den dømtes forhold ikke må gøre prøveløsladelsen utilrådelig betyderefter vejledning nr. 29 af 19. april 2006 om løsladelse af dømte, der ud-står fængselsstraf (løsladelsesvejledningen), at der ikke må foreligge envæsentlig risiko for recidiv til ikke bagatelagtig kriminalitet, som ikkeformodes at kunne begrænses ved tilsyn af kriminalforsorgen og eventu-elle særvilkår.Der skal desuden lægges vægt på antallet af tidligere løsladelser og be-tingede domme. Afslag på prøveløsladelse vil f.eks. kunne komme påtale, hvis der inden for de seneste år har foreligget flere løsladelser ogbetingede domme med tilbagefald til ny kriminalitet, uden at man dogtillægger en betinget dom helt samme negative vægt som en forudgåendeprøveløsladelse.Der skal endvidere lægges vægt på den indsattes forhold under tidligeretilsynsperioder, herunder om den indsatte er recidiveret hurtigt efter densidste løsladelse. Endvidere lægges der vægt på den indsattes forhold tiltilsynsmyndigheden, herunder foreliggende erfaringer med hensyn tilgennemførelse af tilsynsforanstaltninger.Den indsattes forhold under afsoningen skal endvidere tillægges vægt idet omfang, disse kan give anledning til at formode, at der er risiko for2

recidiv til fornyet kriminalitet. Dette kan eksempelvis være oplysningerom ny kriminalitet under afsoningen, stofmisbrug, misbrug af udgang ogeventuelle undvigelser.Inden der træffes afgørelse om prøveløsladelse af dømte, der udstår straffor vold, drab eller sædelighedsforbrydelse mod mindreårige, skal fængs-let indhente en udtalelse om vilkårsfastsættelsen fra de sociale myndig-heder i den dømtes bopælskommune, blandt andet hvis den dømte efterløsladelsen forventes at tage ophold hos personer, hos hvem der opholdersig mindreårige børn, hvis den dømte forventes at påtage sig beskæftigel-se, der indebærer kontakt med mindreårige børn, eller hvis den dømte harret til samvær med mindreårige børn.Fængslet skal i disse sager endvidere indhente en udtalelse om, hvorvidtder bør fastsættes tilsyn, om tilsynets muligheder og om vilkårsfastsæt-telsen fra den afdeling af kriminalforsorgen, der i givet fald skal føre til-synet med den pågældende.Hvis der er tvivl om, hvorvidt den indsatte vil frembyde fare for andresliv eller helbred, skal der desuden indhentes en udtalelse fra Retslægerå-det, inden der træffes afgørelse om prøveløsladelse. Til brug ved sagensforelæggelse for Retslægerådet skal der tilvejebringes en erklæring omden indsatte fra en speciallæge i psykiatri.Har sagen været forelagt for Retslægerådet, skal der desuden indhentesen udtalelse fra anklagemyndigheden, inden der træffes afgørelse omprøveløsladelse. Det samme gælder blandt andet, hvis fængslet har op-lysninger, som giver grund til at antage, at anklagemyndigheden kanfremkomme med særlige oplysninger, som er af betydning for afgørel-sen.Disse høringsregler er med til at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst,før der træffes afgørelse om prøveløsladelse.Er der tale om dømte, der er omfattet af den såkaldte visitationsordningfor personer dømt for sædelighedsforbrydelser, skal det endvidere under-søges, om Anstalten ved Herstedvester i forbindelse med, at den indsatteindledningsvis har været anbragt i denne institution, har oplysninger afrelevans for utilrådelighedsvurderingen og vilkårsfastsættelsen.

Har et hospital den dømte i behandling, skal der også derfra indhentesoplysninger af relevans for utilrådelighedsvurderingen og vilkårsfastsæt-telsen.Som der blev redegjort for i forbindelse med førstebehandlingen af be-slutningsforslaget, vil der for indsatte, som er dømt for sædelighedskri-minalitet, hyppigt være behov for at fastsætte vilkår om fortsat behand-ling i forbindelse med eventuel prøveløsladelse. Vil en seksualdømt ikkeacceptere et relevant vilkår om i prøvetiden at fortsætte en påbegyndtpsykiatrisk behandling, eventuelt kombineret med kønsdriftsdæmpendemedicin, vil dette i højere grad end sædvanligt medføre, at der gives af-slag på prøveløsladelse, jf. pkt. 43 i løsladelsesvejledningen.Der skal således foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af,om løsladelsen er utilrådelig. I denne vurdering indgår blandt andet artenaf den indsattes tidligere og aktuelt pådømte kriminalitet. Det indebærersom udgangspunkt en skærpet vurdering af indsatte, som er dømt for per-sonfarlig kriminalitet.Som der ligeledes blev redegjort for ved førstebehandlingen af beslut-ningsforslaget, har Kriminalforsorgen oplyst, at praksis i dag er således,at der som altovervejende hovedregel gives afslag på prøveløsladelse,hvis den sædelighedsdømte under afsoningen har afvist eller afbrudt re-levant behandling. Tilsvarende gælder, hvis den sædelighedsdømte ikkevil acceptere et relevant vilkår om behandling i forbindelse med en prø-veløsladelse. Der kan dog være sager, hvor en indsat afviser behandling,men hvor fængslet vurderer, at det i den konkrete situation vil være meresikkert i forhold til at begrænse risikoen for recidiv, at den pågældende iforbindelse med en prøveløsladelse undergives et vilkår om tilsyn ogeventuelt særvilkår, f.eks. vilkår om behandling mod alkoholmisbrug.Alternativet ville i sådanne tilfælde være at løslade den pågældende efterendt straf uden tilsyn og eventuelle andre vilkår, og dermed uden mulig-hed for en vis kontrol af den pågældende.Som det fremgår, foretages der i dag en grundig undersøgelse af sagen,før der træffes afgørelse om prøveløsladelse, og der gives som altoverve-jende hovedregel afslag på prøveløsladelse, hvis den sædelighedsdømteikke indgår i et relevant behandlingsforløb.