Spørgsmål nr. 9 (B 105) fra Folketingets Retsudvalg:

”Mener ministeren, at det strider mod den danske ordningmed ministeransvar, at et parlamentarisk organ får indsigt isager, praksis og andre forhold i forvaltningen og efter om-stændighederne udtaler sig herom, således som det f.eks.kendes fra Rigsrevisionen/statsrevisorerne og Folketingets §71-tilsyn med administrativt frihedsberøvedes forhold?”

Svar:

Det følger af princippet i grundlovens § 3 om den lovgivende, den ud-øvende og den dømmende magt og af almindelige statsretlige principper,at kompetencen til at træffe administrative afgørelser inden for et bestemtområde tilkommer vedkommende minister, og at ministeren har det ende-lige ansvar for de administrative dispositioner, der træffes inden for detpågældende område. I den forbindelse henvises til de særlige regler i lovnr. 117 af 15. april 1964 om ministres retlige ansvar.Det fremgår da også af motiverne til lov nr. 378 af 6. juli 1987 om etab-lering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester, atordningen med Folketingets Kontroludvalg bygger på en klar forudsæt-ning om, at det retlige og politiske ansvar for forsvarets og politiets efter-retningstjenester påhviler henholdsvis forsvarsministeren og justitsmini-steren.Efter regeringens opfattelse vil det give anledning til principielle overve-jelser og betænkeligheder i forhold til de almindelige principper om mi-nisteransvar, hvis man giver et parlamentarisk organ så vidtgående til-syns- og kontrolbeføjelser som skitseret i beslutningsforslag nr. B 105.Det er således regeringens opfattelse, at det er – og fortsat bør være – deansvarlige ministre, der først og fremmest har ansvaret for at sikre, at ef-terretningstjenesterne overholder gældende love og forskrifter.