Spørgsmål nr. 4 (B 105) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes hurtigst muligt og med bistand af ambas-saderne i Sverige, Norge, Finland, Island, UK, Tyskland ogHolland samt eventuelt andre særligt relevante lande gøre re-de for, om personer og organisationer i disse lande kan få op-lyst, om de er registreret af en efterretningstjeneste samt ompraksis i disse lande for opbevaring og sletning af gamle op-lysninger.”

Svar:

1.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet oplysninger frade norske myndigheder samt gennem Udenrigsministeriet fra de danskeambassader i Stockholm, Helsingfors, Reykjavik, London, Berlin ogHaag.

2.

Om forholdene i Sverige fremgår det af de indhentede oplysninger, atdet svenske sikkerhedspoliti (SÄPO) som myndighed er underlagt offent-lighedsprincippet. Udgangspunktet er derfor, at personer og organisatio-ner skal kunne få indsigt i myndighedens virksomhed.Dette udgangspunkt fraviges dog for så vidt angår oplysninger, der erunderlagt den svenske fortrolighedslov (sekretesslagen). Er dette tilfæl-det, har sikkerhedspolitiet således ret til at undtage de pågældende oplys-ninger fra offentlighed. Det overlades til myndigheden selv at vurdere,hvorvidt oplysningerne skal udleveres inden for de gældende regler. Sto-re dele af sikkerhedspolitiets virksomhed og arbejde er underlagt fortro-lighed.Den 1. januar 2008 oprettede Sverige en statslig myndighed (Säkerhets-och integritetsskyddsnämnden), som har til opgave at føre tilsyn medsikkerhedspolitiets behandling af oplysninger samt at påse, at sikker-hedspolitiets registre føres i overensstemmelse med lovgivningen. Næv-net fører tilsyn såvel ved henvendelse fra den enkelte borger som på egetinitiativ.Reglerne om politiets registre følger af polisdatalagen. Sikkerhedspolitietmå herefter ikke føre registre over personer udelukkende på baggrund afpersonens race, etniske oprindelse, politiske overbevisning, religiøse ellerfilosofiske tro, medlemskab i fagforening eller seksuelle præferencer.Disse oplysninger (følsomme personoplysninger) må kun behandles, hvis2

det er uundgåeligt nødvendigt for behandlingens formål og i dette tilfæl-de kun som et tillæg til andre oplysninger.Personer og organisationer har altid mulighed for at begære indsigt i sik-kerhedspolitiets registre, hvorefter sikkerhedspolitiet behandler hver en-kelt sag individuelt. I disse tilfælde vil oplysninger, som ikke er fortroli-ge, blive udleveret. Hvis en person har mistanke om, at sikkerhedspoliti-ets behandling af oplysninger ikke er i overensstemmelse med lovgivnin-gen, er det altid muligt at henvende sig til Säkerhets- och integritets-skyddsnämnden.Det følger af polisdatalagens § 35, at hovedreglen for opbevaring af op-lysninger er 10 år. Hovedreglen kan i særlige tilfælde fraviges, således atoplysningerne opbevares i længere tid.

3.

Om forholdene i Norge fremgår det af de indhentede oplysninger, atdet norske forsvars efterretningstjeneste kan opbevare al information,som er tjenstlig relevant. Der er ingen regler om tidsbegrænsning.Reglerne om Politiets Sikkerhetstjeneste (PST) findes i §§ 12-16 i in-struksen for PST. Af § 13 fremgår, at PST kun kan anvende oplysningertil det formål, hvortil de er indhentet, samt til andre politimæssige formålog forvaltningsvirksomhed i tjenesten, medmindre andet er bestemt i loveller i medfør af lov.Det følger endvidere af § 13, at oplysninger kun må behandles af PST,hvis der ved oprettelse af en forebyggelsessag er grund til at undersøge,om nogen forbereder et strafbart forhold, som PST har til opgave at fore-bygge, eller det i øvrigt må anses for nødvendigt i forebyggelsesøjemedat behandle oplysninger af betydning for udførelsen af arbejdsopgavernei politilovens § 17 b eller § 17 d, herunder oplysninger om udlændinge,hvis det efter en konkret sikkerhedsmæssig vurdering må anses for nød-vendigt at behandle sådanne oplysninger. Tilsvarende kan PST også be-handle oplysninger om referencepersoner i Norge for sådanne udlændin-ge.Desuden må PST behandle oplysninger uden for straffesager, hvis be-handlingen er nødvendig for tjenestens udarbejdelse af trusselvurderin-ger, for samarbejdet med andre landes politimyndigheder og sikkerheds-og efterretningstjenester eller for personkontrol eller akkreditering.3

I den enkelte straffesag følger adgangen til at behandle oplysninger afreglerne i straffeproceslovens § 224 og § 226.Instruksens § 14 indeholder krav til oplysningernes kvalitet. Således skaloplysninger, som behandles af PST, være tilstrækkelige og relevante forformålet med behandlingen, korrekte og opdaterede, ligesom oplysnin-gerne ikke må opbevares længere, end formålet med behandlingen tilsi-ger.§ 15 nævner en række personoplysninger, som ikke kan behandles afPST. Således kan oplysninger om en person ikke behandles kun på bag-grund af oplysninger om personens etnicitet eller nationale baggrund,politiske, religiøse eller filosofiske overbevisning, fagforeningstilhørs-forhold eller oplysninger om helbredsmæssige eller seksuelle forhold.Efter § 16 skal chefen for PST sørge for at etablere et internt kontrolsy-stem, som bl.a. skal sikre oplysningernes kvalitet og varetage retssikker-hed og personbeskyttelse. PST skal udarbejde nærmere retningslinjer forbehandling af oplysninger. Retningslinjerne skal godkendes af Justitsde-partementet.Spørgsmålet om egenacess vedrører ifølge de norske myndigheder ipraksis stort set kun PST.Det er fast praksis, at PST hverken be- eller afkræfter, om tjenesten harregistreret oplysninger om en person.I forbindelse med klager herover til det såkaldte EOS-udvalg, som er etpermanent parlamentarisk kontroludvalg, hænder det, at udvalget anmo-der om samtykke fra tjenesten eller Justitsdepartementet til at give enmere fyldestgørende begrundelse, hvis der foreligger særligt behov her-for.Forsvarets efterretningstjeneste vil ligeledes stort set aldrig hverken be-eller afkræfte en registrering.

4.

De finske myndigheder har oplyst følgende om forholdene i Finland:”Individuals and organizations in Finland cannot obtain in-formation about their registration by the Finnish Security Po-lice.4

According to the Personal Data Act (523/1999) the main ruleis that regardless of secrecy provisions, everyone shall havethe right of access, after having supplied sufficient search cri-teria, to the data on him/her in a personal data file, or to a no-tice that the file contains no such data. The controller shall atthe same time provide the data subject with information ofthe regular sources of data in the file, on the uses for the datain the file and the regular destinations of disclosed data.However there is no aforementioned right of access, if pro-viding access to the data could compromise national security,defence or public order or security, or hinder the preventionor investigation of crime.Furthermore according to the Act on the Processing of Per-sonal Data by the Police (761/2003) the right of access doesnot apply in any way to data in the Operational Data Systemof the Security Police, but at the request of the data subject,the Data Protection Ombudsman may examine the lawfulnessof the data that is held on the data subject.Data on a person held in the Operational Data System of theSecurity Police is deleted 25 years after the last data entrywas made. Data in the data system concerning basic back-ground checks and extended background checks is deletedwithin one year of conducting an equivalent new backgroundcheck, but in any event no later than ten years after the check.After the deletion of the data, it cannot be used in the policework.The classified documents of the Security Police continue tobe secret for 60 years pursuant to the Government decisionand the transitional provision of the current Act on the Open-ness of Government Activities.”

5.

Om forholdene i Island fremgår det af de indhentede oplysninger, atproblemet med hemmelige kartoteker ifølge de islandske myndighederaldrig har været særligt stort i Island og aldrig er blevet debatteret påsamme måde som i Danmark. Baggrunden for dette er bl.a., at man aldrighar haft særlige politiafdelinger som f.eks. PET i Danmark, PST i Norgeeller SÄPO i Sverige.Regulativ 322/2001 indeholder generelle forskrifter om, hvordan person-oplysninger hos politiet skal behandles. Registrering af organisationer erikke omtalt i regulativet. Ifølge regulativets artikel 2, litra 4, kan politietoprette og føre personregistre ”for at forhindre overhængende fare ellerbekæmpe kriminalitet”.

Artikel 10 om meddelelsespligt i forbindelse med indsamling af person-oplysninger har i dansk oversættelse følgende ordlyd:”Hvis personoplysninger er indsamlet og registreret uden denregistreredes kendskab, skal man om muligt give den regi-strerede meddelelse om oplysningerne, hvis det ikke menes atforhindre politiets arbejde. Dette gælder ikke oplysninger,som er tilintetgjort.”Artikel 13 omhandler destruktion af oplysninger:”Er registrerede personoplysninger ikke længere nødvendigefor politiets arbejde på grund af alder eller af andre grunde,skal de tilintetgøres.”Endvidere er i samme artikel en bestemmelse om, at rigspolitichefen skalholde registernævnet orienteret om politiets registre.

6.

Om forholdene i Storbritannien fremgår det af de indhentede oplys-ninger, at Home Office (Office for Security and Counter-Terrorism) haroplyst, at de britiske efterretningstjenester er undtaget fra reglerne i Free-dom of Information Act og Data Protection Act om ret til indsigt i oplys-ninger, jf. i øvrigt nedenfor. Dette betyder, at personer og organisationer,der henvender sig til tjenesterne, ikke vil kunne få oplyst, hvorvidt de erregisteret hos tjenesterne.Home Office oplyser desuden, at reguleringen af tjenesterne findes i Se-curity Service Act og Intelligence Service Act, der ikke regulererspørgsmålet om opbevaring og sletning af oplysninger.Home Office har endvidere oplyst følgende:”In regard to the question concerning what information wasdisclosable to an individual if, for example, they were subjectto a security service investigation the short answer is that thesecurity service is exempt from disclosing information, in-cluding under the freedom of information act however, therelevant guidance and laws are listed below:Security Service Act 1989 (this is the act that first ac-knowledged that the security service existed). Thissets out the safeguards as well, such as warrants, re-views by the security service commissioner etc.http://www.opsi.gov.uk/ACTS/acts1989/Ukpga_19890005_en_1.htm.6

Intelligence Services Act 1994 (this is the act whichacknowledged the other agencies – GCHQ and theSecret Intelligence Service, and sets our similar safe-guards like warrants)http://www.opsi.gov.uk/ACTS/acts1994/ukpga_19940013_en_1.Freedom of Information Act – (part II sets out the ex-emptions, section 23 mentions the exemptions due tonational security and specifically mentions the secu-rityagencies)http://www.opsi.gov.uk/Acts/acts2000/ukpga_20000036_en_1.Data Protection Act (sets out the role of the Informa-tion Commissioner and the Data Protection Tribunal).http://www.opsi.gov.uk/Acts/Acts1998/ukpga_19980029_en_1.

Please note that a ruling in the tribunal by the InformationCommissioner to disclose information can be overruled by asecretary of state (e.g. this has just been demonstrated in thecase where the information commissioner ruled that cabinetminutes in the run up to the Iraq war should be disclosed,however, Jack Straw has recently overruled this to preventdisclosure. This step does have political ramifications).”

7.

Om forholdene i Tyskland fremgår det af de indhentede oplysninger,at personer i henhold til den tyske Verfassungsschutzgesetz § 15 har rettil at søge om indsigt i registreringer hos Tysklands tre efterretningstjene-ster. Retten til indsigt gælder kun for individer, ikke for organisationer.Ansøgningen stiles til Bundesamt für Verfassungsschutz (BAV)(www.verfassungsschutz.de) i Köln.Forudsætningerne for udlevering af oplysninger er, at vedkommendehenviser til et konkret sagsforhold (f.eks. deltagelse i en demonstration),og at vedkommende har en særlig interesse i disse oplysninger (f.eks.grundet forestående ansættelse i det offentlige). Udlevering af oplysnin-ger afslås i følgende fire tilfælde:1. Hvis udleveringen af oplysningerne indebærer en fare for opga-vevaretagelsen.2. Hvis udleveringen bringer kilder i fare eller på anden måde sætterarbejdsmetoder hos og viden om Bundesamt für Verfassungs-schutz over styr.

3. Hvis udleveringen bringer den offentlige sikkerhed i fare eller påanden måde medfører ulemper for Forbundsrepublikken eller foren eller flere delstater.4. Hvis registreringer af hensyn til en tredjepart eller ifølge et sær-ligt retsligt grundlag skal hemmeligholdes.Oplysningspligten strækker sig ikke til informationer om registreringer-nes oprindelse eller modtagere. Afvises ansøgningen, skal BAV oplyse,hvilke forhold der ligger til grund for afslaget.For så vidt angår praksis for opbevaring og sletning kan det oplyses, atder skelnes mellem, om registreringerne foreligger i elektronisk form el-ler på papir.Elektroniske data opbevares som hovedregel i 10 år, registreringer vedrø-rende terrorisme dog i 15 år. Efter fristens udløb afgøres det, om der erbehov for at opbevare registreringerne yderligere. Hvis dette ikke er til-fældet, slettes de.Oplysninger på papir er i princippet underlagt samme slettefrister somelektroniske data. Dog kan man – frem for at destruere – vælge at spærresærlige akter og markere dem som ikke-tilgængelige.

8.

Om forholdene i Nederlandene fremgår det af de indhentede oplysnin-ger, at personer og organisationer generelt har adgang til at få indsigt ipersonlige og øvrige oplysninger indsamlet af de nederlandske efterret-ningstjenester, jf. lov om efterretnings- og sikkerhedstjenester (herefterefterretningsloven) af 2002. Formen for sådan aktindsigt kan variere altefter oplysningernes karakter, men omfatter fysisk inspektion af akterneved efterretningstjenesterne, modtagelse af kopi af relevante akter og ud-arbejdelse af resumeer af relevant information.Den relevante minister (henholdsvis indenrigsministeren og forsvarsmi-nisteren) skal som hovedregel inden for tre måneder efter en anmodningom indsigt oplyse ansøgeren om, hvorvidt oplysninger er blevet behand-let af efterretningstjenesterne og i givet fald hvilke.Retten til sådan aktindsigt gælder dog generelt ikke, hvis:oplysningerne er fremkommet som led i en efterforskning og eryngre end fem år gamle,8

Oplysninger kan ligeledes undtages af hensyn til kongerigets enhed(”unity of the Crown”), statens sikkerhed, forholdet til fremmede magterog organisationer, statens økonomiske interesser, hensynet til individersprivatliv og lignende. Afslag på aktindsigt skal i disse tilfælde meddelesen uafhængige kontrolkomité (CTIVD).Der er i efterretningsloven fastsat regler for sletning og overførsel af op-lysninger. Generelt skal oplysninger fjernes, så snart disse ikke længerehar meningsværdi i relation til det formål, hvortil de er indhentet. Slet-ning er dog underlagt de begrænsninger, som måtte følge af anden offent-lig arkivlovgivning.Det har ikke været muligt at indhente nærmere oplysninger om praksisfor opbevaring og sletning af efterretningsoplysninger.