Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 103:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod at bære kniv i nattelivet.

Af Marlene Harpsøe (DF) m.fl.

(Fremsættelse 17.02.2009).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Efter beslutningsforslaget pålægges regeringen at indføre et forbud mod at bære kniv i nattelivet og at gennemføre en oplysningskampagne rettet mod unge om konsekvenserne af knivvold. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at knivforbuddet primært skal gælde arealer på og omkring barer, diskoteker og lignende lokaliteter mellem kl. 22.00 og kl. 6.00. Dog skal personer, som bærer kniv med et anerkendelsesværdigt formål som f.eks. arbejde, sport eller jagt, være undtaget fra forbuddet.

Jeg har stor sympati for intentionerne bag forslaget, og der skal ikke herske tvivl om, at regeringen i lighed med forslagsstillerne finder det helt uacceptabelt, at folk spreder angst og utryghed i nattelivet med knive eller andre våben. Når regeringen alligevel ikke kan støtte beslutningsforslaget, skyldes det flere forhold, som jeg straks skal vende tilbage til.

Jeg vil gerne slå fast, at våbenloven allerede i dag indeholder et forbud mod at bære eller besidde kniv eller dolk på offentligt tilgængelige steder. Forbuddet gælder på alle tidspunkter af døgnet, og det gælder ikke kun udendørs, men også på restaurationer, diskoteker, værtshuse og lignende steder.

Der er to undtagelser fra knivforbuddet. For det første må man gerne bære kniv på offentligt tilgængelige steder, når kniven skal bruges til et såkaldt anerkendelsesværdigt formål som f.eks. jagt, fiskeri, arbejde eller andre konkrete praktiske gøremål. Men det er ikke et anerkendelsesværdigt formål at bære kniv med henblik på eventuelle praktiske gøremål, som måtte opstå hen ad vejen. For det andet er små foldeknive med en klinge på højst 7 cm, som ikke kan fastlåses i udfoldet position, helt undtaget fra knivforbuddet. Det betyder, at små foldeknive lovligt kan bæres på offentligt tilgængelige steder, uden at der er et anerkendelsesværdigt formål i lovens forstand. I modsætning til hvad der gælder for andre knive, må man altså godt gå med en lille foldekniv i lommen eller tasken, selv om man ikke lige ved, hvornår man næste gang får brug for at skrælle et æble, eller hvad man nu plejer at bruge kniven til.

Beslutningsforslaget adskiller sig fra gældende ret ved, at det efter beslutningsforslaget skal forbydes at bære en lille foldekniv på visse offentlige steder uden et anerkendelsesværdigt formål fra kl. 22.00 til kl. 6.00. Præcis hvilke steder forbuddet skal gælde, fremgår ikke entydigt af beslutningsforslaget, som angiver, at det primært skal gælde på arealer på og omkring barer, diskoteker og lignende lokaliteter.

Se, nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at jeg ofte står forrest i køen, når det drejer sig om at gribe ind over for ulovlig våbenbesiddelse, og at jeg gerne ser, at der bliver ryddet godt og grundigt op i gaderne, så ingen, hverken unge eller gamle, skal trækkes med angsten for at blive mødt med våben i gadebilledet. Der slår vi hårdt og kontant til, og vi straffer hårdt. Men det er også vigtigt at nuancere billedet, for en undersøgelse fra 2006 tyder på, at voldsmænd foretrækker andre våben end de lovlige foldeknive. Undersøgelsen viser nemlig, at der ikke i nogen af de volds- og drabssager, som blev registreret i København i 2005, blev anvendt den slags knive. De personer, der i 2005 begik overfald med kniv, benyttede sig altså alle af knive, som var ulovlige.

Hertil kommer, at selv om man begrænser et forbud mod små foldeknive til at gælde i aften- eller nattetimerne i byområder med restaurationer og lignende, er der alligevel en risiko for, at almindelige borgere kan komme i klemme, hvis de af den ene eller den anden grund ikke når hjem inden det klokkeslet, som forbuddet gælder fra, eller hvis man tager tidligere hjem, end man ellers ville have valgt at gøre, for ikke at bryde loven.

Desuden vil beslutningsforslagets ordning betyde, at knivreglerne bliver mere indviklede end i dag, fordi mulighederne for at bære kniv i højere grad kommer til at variere, alt efter hvor man befinder sig geografisk og hvad klokken er. Og jeg tror altså, at jo mere indviklede reglerne er, jo sværere bliver det for borgerne at håndtere dem.

Jeg kan samtidig oplyse, at regeringen for længst har besluttet sig for at skaffe et bedre grundlag for at vurdere, om der skulle være grundlag for at skærpe reglerne for, hvilke knive man lovligt må bære på offentligt tilgængelige steder. Rigsadvokaten har siden den 1. januar 2009 iværksat en indberetningsordning, som skal afdække, hvilke knive der landet over anvendes i sager om drab, vold og trusler om vold. Og indberetningsordningen løber frem til udgangen af juni måned.

Når så resultaterne af den indberetningsordning foreligger, vil vi selvfølgelig nøje overveje, om de giver anledning til nye initiativer på området, og vi vil ikke holde os tilbage. Hvis der er brug for nye initiativer, så kommer vi med nye initiativer. Men regeringen finder ikke, at der bør træffes nogen beslutning om at skærpe reglerne om de små foldeknive nu, hvor Rigsadvokaten er i fuld gang med at dokumentere, om en sådan skærpelse overhovedet har sin berettigelse.

Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at der fra regeringens side ikke er nogen slinger i valsen, når det kommer til indsatsen over for ulovlig besiddelse af våben, af knive. Vi har derfor sat ind på alle fronter med både øget kontrol, skærpede straffe og holdningsbearbejdelse. Siden sommeren 2004 har politiet haft mulighed for at etablere såkaldte visitationszoner på steder med øget risiko for voldsudøvelse, hvor der så kan foretages stikprøvekontrol af, om de tilstedeværende besidder våben. Og ved en ændring af våbenloven i sommeren 2008 blev straffen for ulovlig besiddelse af kniv på offentligt tilgængelige steder skærpet betydeligt, så der nu som udgangspunkt straffes med ubetinget fængsel frem for en bøde.

Desuden har det Det Kriminalpræventive Råd så sent som i vinteren 2007-08 kørt en oplysningskampagne, der bl.a. havde til formål at motivere de unge til at undlade at gå med kniv og til at handle på en måde, der forebygger konflikter. Og som en opfølgning på kampagnen er rådet nu i færd med at udtænke en mere langsigtet indsats på området, der bl.a. forventes rettet mod skoler og ungdomsuddannelser. Jeg kan i den forbindelse også nævne, at Det Kriminalpræventive Råd i februar offentliggjorde undersøgelsen »Unge, vold og utryghed i nattelivet«, der viser, at langt de fleste - og det er altså næsten 90 pct. - faktisk er trygge i nattelivet, og at kun få, 2 pct. af de adspurgte, har haft et våben med i byen.

Undersøgelsen tyder efter min opfattelse på, at vi er på rette vej, og at regeringens skrappe og konsekvente politik på området har båret frugt. I lyset af Det Kriminalpræventive Råds igangværende indsats på området mener regeringen ikke, at tiden nu er inde til at lave en omfattende og yderligere oplysningskampagne på området, og regeringen kan derfor heller ikke støtte den del af beslutningsforslaget.

Alt i alt følger det således af det, jeg har sagt, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget, men at vi følger området meget tæt. Jeg er helt enig med forslagsstillerne i, at det er et problem, som man skal være opmærksom på og overvåge og overveje. Og når Rigsadvokaten er færdig med sin indberetningsordning til sommer, vil vi vurdere, om der er brug for yderligere skridt.

Tak til ministeren. Fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Først tak til ministeren for de pæne ord, selv om vi selvfølgelig fra Dansk Folkepartis side ikke fik det ud af det, som vi gerne ville have, nemlig et totalforbud mod knive i nattelivet. Vi forstår ganske enkelt ikke, hvad knive skal i nattelivet. Altså, bare begrebet en lovlig kniv i nattelivet synes jeg siger alt.

Men helt ærligt, regeringen og den tidligere justitsminister er selv tilbage i 2003 faktisk kommet med et forslag om, at der skulle være et totalforbud mod alle knive. Det var så ikke kun i nattelivet, det var alle steder. Hvor er den holdning henne i dag, hvor er den blevet af? Den er i hvert fald væk, efter hvad jeg kan høre på ministerens ord i dag.

Ministeren.

Jamen min personlige holdning er også, at knive ikke hører til i gadebilledet, og de hører heller ikke til i nattelivet. Men de to undtagelser, der er, er jo også kun undtagelser. Lad os tage fiskeren på vej hjem fra arbejde. Fiskeren kan køre igennem byen, og det vil sige, at han også kan komme i nærheden af restaurationer og barer. Han har en kniv med, for den skal han bruge, når han er på sit arbejde. Vi kan tage jægeren på vej enten til en jagt eller et andet sted hen. Der er det altså et våben, som ikke er der for at kunne blive brugt i nattelivet, men er et arbejdsredskab, som vedkommende bruger. Det kan også være andre, der har knive som følge af deres erhverv.

Så er det interessante den anden undtagelse, de små foldeknive på de 7 cm. Ifølge den undersøgelse, der blev lavet i 2005, var de ikke blevet brugt overhovedet i forbindelse med nogen af de overfald, der havde været.

Men det er klart, at jeg vil se meget grundigt på det, og når Rigsadvokaten er færdig med sin indberetning og sin undersøgelse af det, vil jeg vurdere, om der er brug for yderligere skridt til at ulovliggøre alle knive i nattelivet. Det har jeg ikke nogen betænkeligheder ved, men jeg synes heller ikke, at jeg vil gøre livet besværligt for de lovlydige borgere, der også er i det her land, og som har brug for kniv på deres arbejde.

Fru Marlene Harpsøe.

Jeg synes rent faktisk, at ministeren fordrejer debatten fuldstændig. For ministeren og Dansk Folkeparti og de andre ordførere her i Folketinget ved jo udmærket godt, at det her ikke handler om personer, som har det, man kalder et anerkendelsesværdigt formål, f.eks. når en fisker, som er på vej ud for at fiske, tilfældigvis går igennem Jomfru Ane Gade - hvilket jeg så til gengæld synes virker sådan lidt absurd, altså, hvorfor han skulle tage den med derhen? Men lad det nu være, det går ikke ud over uskyldige borgere.

Man noget, som har lagt mærke til, og som jeg synes er lidt morsomt, er, at vi jo fra tidligere debatter her i Folketinget om netop knivvold ved, at f.eks. Socialdemokraterne ikke bakker op bag et totalt forbud mod knive i nattelivet, men i det mindste bakker en forsøgsordning med et totalt knivforbud i nattelivet op. Hvordan har ministeren det med, at Socialdemokraterne nu er ved at overtage regeringens konsekvente retspolitik på det her område?

Justitsministeren.

Det tror jeg roligt jeg kan sige at de aldrig kommer til med støtte af de partier, som Socialdemokratiet arbejder sammen med. Det vil jeg i hvert fald ikke anbefale til befolkningen at tro på. Det ville da være et problem for borgerne, hvis Socialdemokratiet skulle føre retspolitik sammen med Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Radikale Venstre. Det tror jeg ikke at borgerne ville være så tilfredse med. Så jeg tror ikke, at ordføreren behøver at være så bekymret.

Jeg synes bare, at vi skal have lov til at tage hensyn til borgerne i det her land. Der er to undtagelser, og det vil sige, at man bliver straffet, hvis man ikke har det våben med til et anerkendelsesværdigt formål. Hvis man ikke er fisker, hvis man ikke er jæger, eller hvis man ikke skal bruge det i forbindelse med sit erhverv, er det ulovligt at bære det våben - så er det jo sådan set ulovligt.

Det andet formål, hvor der er en undtagelse, er de små foldeknive på de 7 cm, som altså ikke er brugt i nogen af de overfald, som vi i hvert fald har kendskab til i forbindelse med den eneste undersøgelse, der er lavet. Men lad os se, når Rigsadvokaten er færdig med sin indberetning, og hvis det viser sig, at der er problemer, er jeg villig til at tage fat på det.

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Jeg bed mærke i, at ministeren kom med lidt tal for, hvordan de unge føler det, når de går i byen. Der blev sagt, at 90 pct. føler sig meget sikre, når de går i byen. Det vil sige, at der er 10 pct., der ikke føler sig meget sikre. Der blev også sagt, at 2 pct. har haft våben med eller har set andre have våben med. Altså 2 pct. er 2 ud af 100. Det vil sige, at når der er fester, festivaler og deslige, hvor der er flere tusinde mennesker, er der faktisk ret mange af dem, der befinder sig der, som har våben med.

Derfor må man sige, som der står i forslaget her, at netop når man er til festival et sted eller på diskotek om aftenen, er det da oplagt, at man ikke har en kniv med, heller ikke en på 7 cm. Hvad skal man bruge den til? Nu er det ikke, fordi jeg kommer på diskoteker hver eneste fredag-lørdag, men jeg har da været der indimellem, og det er altså ikke frugtskåle, man ser stå over det hele, når man kommer derind, og hvor man kan stå og skrælle sig et æble.

Ministeren.

Jeg synes, at det er en helt fair bekymring, som ordføreren er fremme med, men jeg vil blot sige, at f.eks. til festivaler er det jo ikke et anerkendelsesværdigt formål at tage sin kniv med, så er det jo ikke som et led i sit arbejde, så der kan man ikke have sin kniv med. Så er der stadig væk den lille foldekniv på maks. 7 cm, men det er altså en lillebitte foldekniv, som man kan bruge til at rense negle eller skrælle æbler med. Og ifølge den undersøgelse, der er blevet lavet, og som er den eneste undersøgelse, vi kender, er de knive ikke blevet brugt til nogen som helst overfald.

Jeg er for, at folk ikke skal gå rundt med knive. Det er et skrækkeligt våben og kan forårsage katastrofer for folk. Der er dræbt unge mennesker med knive i nattelivet, og det er derfor, at det er ulovligt at bære våben i nattelivet, hvis det ikke er til et anerkendelsesværdigt formål. Det er også derfor, at vi jo har givet det et hak opad, så man nu får en ubetinget fængselsstraf - i det her tilfælde 7 dage - første gang man bliver truffet med en kniv. Så der er altså skærpede straffe nu for besiddelse af knive i nattelivet.

Hr. René Christensen.

Kunne man ikke forestille sig, at det signal, man ville sende til unge mennesker med den her lovgivning, var, at man ikke må have kniv med, og så er det ligegyldigt, om man har stået derhjemme og målt sin kniv, og om den er 6,8 cm eller den er 7,1 cm. Altså, det er forbudt at have knive med. Der er også noget med, om en kniv kan låse, eller om den ikke kan låse, og der er nogle, der ikke har helt styr på, hvordan deres knive er. Er det en lovlig kniv, eller er det en ulovlig kniv, man har?

I det forslag her snakker man om nattelivet, og jeg synes jo ikke, at det er der, hvor man normalt vil bruge sådan en kniv til de ting, som jeg er fuldstændig enig i at man skal have lov at bruge en kniv til. Her har man jo sådan kørt det ned til at sige: Jamen her har man ikke behov for at have sin kniv med. Jeg mener faktisk, at det er ret relevant, og i forhold til unge mennesker ville det her sende et signal om, at det er forkert at have kniv med, uanset om den kniv, man står og kigger på, er for lang, eller den ikke er for lang. Det er ligegyldigt, for man skal ikke have den med, når man skal ud at more sig og ud at danse.

Ministeren.

Jeg kan kun opfordre alle unge til ikke at have knive med i nattelivet, for de må ikke have knive med i nattelivet. De må ikke have knive med i nattelivet. Der er to undtagelser, og hvis man tager en kniv med ind på et værtshus, har man den jo ikke til et anerkendelsesværdigt formål, for så er det jo ikke i forbindelse med et arbejde.

Med hensyn til de 7 cm synes jeg, at det ville være problematisk at lovgive om de små foldeknive, som vi i hvert fald ved fra den undersøgelse ikke har været brugt til nogen af de ulykker, der har været. Det vil forårsage en masse problemer for almindelige mennesker, hvis de render rundt med sådan en spejderkniv, som man folder sammen. Men hvis det viser sig, at de har været brugt til nogle af de ulykker, der har været, og hvis det viser sig, at de bliver brugt i nattelivet, vil jeg ikke holde mig tilbage for at forbyde dem, overhovedet ikke. Altså, hvis Rigsadvokatens undersøgelser viser, at der er et problem, forbyder vi dem. Det gør vi selvfølgelig, for vi er ikke interesseret i at have knive i nattelivet. Men jeg har bare ikke set nogen dokumentation for det indtil nu.

Tak til ministeren. Fru Louise Schack Elholm som ordfører.

Venstre forstår til fulde Dansk Folkepartis bekymringer. Lad mig slå helt fast: Denne voldsbølge, som vi igennem en periode har gennemlevet, er fuldstændig uacceptabel. Vi vil ikke acceptere bandekriminalitet, mord i vores gader, at uskyldige bliver dræbt, at man tilsidesætter loven og i stedet bruger princippet om øje for øje. Alle skal rette sig ind efter den danske lovgivning. Det er ikke i orden at tilsidesætte lov og orden for at leve efter egne regler. Lov er lov, og den skal respekteres af alle.

Regeringen har allerede lanceret en række initiativer på dette område, og det vil jeg gerne kvittere for at Dansk Folkeparti har støttet op om. Derudover har vi med glæde modtaget statsministerens tilkendegivelse af et nyt retspolitisk udspil. Vi har brug for, at der bliver taget yderligere fat om disse problemer.

Når det er sagt, må det siges, at vi ikke kan støtte dette beslutningsforslag. Vi kan ikke støtte det af to årsager. Den første årsag er, at den type kniv, der ikke allerede er forbudt, er en foldekniv med et maksimalt knivblad på 7 cm. I en undersøgelse fra 2006 fra København kunne man ikke finde et eneste eksempel på, at en sådan kniv var blevet brugt til et voldeligt overfald.

Justitsministeriet er i øjeblikket i gang med en mere omfattende og landsdækkende undersøgelse af, hvilke knive der bliver benyttet til trusler og overfald, sådan som justitsministeren forklarede. Justitsministeriet forventer at have et resultat af undersøgelsen i efteråret. Der er altså med vores nuværende viden ingen baggrund for at forbyde disse knive. Uden et anerkendelsesværdigt formål er alle øvrige knive allerede ulovlige, og de bliver ikke mindre farlige af at blive forbudt en gang til. Det vil dermed kun være en signallovgivning at forbyde disse knive.

Den anden årsag til, at Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget, er, at statsministeren netop har tilkendegivet, at der vil blive fremlagt et retspolitisk udspil senere på året. Vi vil gerne give regeringen mulighed for at udforme dette udspil i fred og ro.

Venstre deler til fulde de bekymringer, der ligger til grund for dette forslag. Vi er helt enige med Dansk Folkeparti i, at man ikke kan leve med disse voldelige overfald. Venstre mener også, at der er brug for yderligere initiativer. Det er regeringen i gang med at forberede, og på den baggrund kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Tak vil jeg selvfølgelig sige til fru Louise Schack Elholm. Og så vil jeg først lige komme med en serviceoplysning, som sådan set ikke kun er til Venstres ordfører, den er også til justitsministeren. I den fremsættelsestale, man gav fra Justitsministeriets side tilbage i 2003, om netop et forbud mod knive fremførte man faktisk, at også de her foldeknive under 7 cm rent faktisk var set blive brugt. Det var lige en serviceoplysning.

Noget andet, jeg lige vil spørge Venstres ordfører om, vedrører, at man jo i Venstre, fordi man har fået en ny statsminister, også har fået en ny retspolitisk linje. Det er i hvert fald, hvad vi føler i Dansk Folkeparti, og hvad vi ser. Så derfor er man nu gået med til at debattere den kriminelle lavalder. Man ved så ikke lige helt, om man vil afskaffe den, eller om man bare vil sætte den et par år ned. Men lad det nu ligge. I Venstre bliver de nok enige om det på et tidspunkt.

Men stopper den konsekvente retspolitik så dér? Hvorfor ikke også have et knivforbud i nattelivet?

Ordføreren.

Vi mener, at det er vigtigt, at vi har en konsekvent, fair og hård retspolitik. Det er der ingen tvivl om, men den skal også virke. Der skal være et formål med de regler, vi laver. Vi skal ikke bare lave dem, fordi vi ikke bryder os om knive.

I den undersøgelse, der er blevet lavet, har vi ikke set, at knivene er blevet brugt som våben ved voldelige overfald. Jeg var glad for at høre justitsministeren sige, at hvis man i den undersøgelse, man er i gang med i øjeblikket, finder frem til, at de bliver brugt som våben til trusler, overfald eller mord, vil man forbyde dem. Det kan jeg kun bakke op om, for vi kan ikke leve med, at folk kan gå rundt med våben, knive, i nattelivet. Jeg er helt enig.

Fru Marlene Harpsøe.

Venstres ordfører fortæller nu, at lovgivningen skal virke. Hvad hvis jeg nu fortæller Venstres ordfører, at den her lovgivning rent faktisk virker? Det gør den i Norge, for der nedsatte man netop antallet af knivoverfald med 40 pct., efter at man indførte et totalt knivforbud, og efter at man også indførte en række andre foranstaltninger, som vi selvfølgelig allerede har i Danmark. Men det der med det totale knivforbud i nattelivet mangler vi altså.

Så det virker; det, vi i Dansk Folkeparti foreslår i dag, virker rent faktisk i andre lande, og det betyder altså, at der er 40 pct. færre, der bliver ofre for knivoverfald. Har det ikke Venstres ordførers sympati?

Ordføreren.

Jeg tror, det er svært at isolere, hvad der lige præcis er årsagen til, at der har været et kriminalitetsfald i Norge. Når det er en større pakke, man laver, må man også gå ud fra, at det er pakken som samlet hele, der fungerer. Og derfor kan man jo ikke sige, at det som sådan er det totale knivforbud, der virker.

Men vi kigger selvfølgelig på, hvad der virker. Og derfor er det også, at vi afventer den her undersøgelse.

Hr. René Christensen.

Det er om det, man siger om, at de her knive ikke bliver brugt. Jeg er glad for, at der kommer en undersøgelse af det, og så må vi jo tage den til efterretning, når vi får den.

Jeg vil bare lige læse op, hvad det var, der egentlig blev sagt i 2003:

Som Rigsadvokatens undersøgelse viser, bliver foldeknive med en klinge på højst 7 cm brugt til alvorlig personfarlig kriminalitet, og den omstændighed, at det i dag er tilladt at bære sådanne knive uden noget anerkendelsesværdigt formål, øger efter regeringens opfattelse risikoen for voldskriminalitet ved anvendelse af knive.

Det var altså den holdning, der var, og det var et faktum i 2003, og det skulle undre mig, hvis kriminaliteten på lige netop det område skulle være faldet voldsomt.

Vi glæder os til at se undersøgelsen, når den kommer, og så kan vi jo glæde os over, at der blev sagt, at hvis den skulle vise, at de her knive bliver brugt, får vi gennemført det her. Så det ser vi selvfølgelig frem til.

Ordføreren.

Jeg vil bare sige, at jeg også synes, at det er rigtig godt, at vi får gennemført den her undersøgelse, fordi vi har brug for at kende det præcise grundlag. Men ud fra den nyeste undersøgelse fra 2006 kan vi ikke påvise, at de her knive bliver brugt til de overfald.

Tak til ordføreren. Hr. Benny Engelbrecht som ordfører.

Da fru Karen Hækkerup, der er vores ordfører på området, ikke er i stand til at være til stede i dag, skal jeg på hendes vegne fremføre følgende.

Knive hører ingen steder hjemme i nattelivet. Der er absolut ingen grund til, at unge eller andre bevæbner sig med en kniv, inden man går i byen. Desværre er der alt for mange, der alligevel går med kniv. Nogle af dem er lovlige, andre er strengt forbudt. Men som det nok er de fleste bekendt, kan det godt være svært at se, om en kniv er lovlig eller ej. Det afhænger bl.a. af længden på knivens blad, og af, hvorvidt kniven kan låses fast. Og når aviser gør sig muntre over emnet, viser det sig, at det er ganske svært at identificere, hvilke knive der er lovlige, og hvilke der i forvejen er forbudt.

Omvendt er samtlige tragiske knivdrab, der har været i nattelivet rundtomkring i Danmark, blevet begået med i forvejen ulovlige knive. Det vidner om to ting, dels at mange er i besiddelse af en ulovlig kniv, dels at et forbud måske ikke vil have den store betydning i forhold til dem, der tager en i forvejen ulovlig kniv med i nattelivet.

Alligevel mener Socialdemokraterne, at Dansk Folkeparti har en pointe med dette beslutningsforslag. For som det beskrives i forslaget, har man eksempelvis i Norge stor succes med at have lavet et totalforbud mod knive, for det har kombineret med en oplysningskampagne faktisk fjernet knivene fra nattelivet. At et eventuelt knivforbud skal kombineres med en oplysningskampagne, har hele tiden været en af Socialdemokraternes pointer, når vi har debatteret spørgsmålet om knivforbud.

For et forbud alene vil ikke fjerne knivene fra nattelivet. At få knivene væk kræver en holdningsændring, og den kommer kun, hvis vi satser aktivt på en holdningsændrende kampagne. Uanset om et forbud bliver vedtaget eller ej, er en kampagne en rigtig god idé, for det vil få færre til at tage kniv med i byen, og dermed vil en kampagne også kunne redde liv.

Når en ung tager en kniv med i byen, er det ganske ofte ikke for selv at bruge den, men for at beskytte sig, fordi den unge tror, at alle andre også har en kniv med i byen. Så er det, at det ulykkelige kan ske: at en kniv, der er taget med for beskyttelse ender som et drabsvåben, for når alkoholen eller pillerne har gjort sit, kan en kniv, der er taget med for beskyttelsens skyld, alligevel føre til, at den, der har taget kniven med, enten selv bliver gerningsmand eller bliver offer i et slagsmål, alene fordi kniven trækkes over for andre. Knive er farlige i nattelivet, og derfor skal de væk.

Socialdemokraterne vil gerne være med til at debattere et forbud, men vi er nok mest tilhængere af et forsøg, inden vi går hele vejen, som Dansk Folkeparti i dette beslutningsforslag foreslår, for det er jo noget af en balancegang. At alle knive er forbudte, betyder jo også, at onkel Kajs æblekniv forbydes, og det kan give anledning til nogle uheldige anholdelser og nogle dumme anholdelser, især når man tager i betragtning, at de overfald, der i dag sker med kniv, sker med de knive, der i forvejen er ulovlige.

Vi er forsigtigt positive over for Dansk Folkepartis forslag, men mener altså, at et forsøg vil være en god idé, inden man laver den endelige lovgivning, der skal være landsdækkende. Hvis beslutningsforslaget kommer til afstemning, vil vores stemmeafgivelse derfor afhænge af udvalgsbehandlingen. Men vi synes, at Dansk Folkeparti rejser en vigtig debat, og vi vil gerne være med til at finde en løsning, for der kan ikke være nogen tvivl om, at knivene skal ud af nattelivet.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Hvor er det dejligt at høre så positive ord fra Socialdemokraterne. Vi er glade for, at man i hvert fald fra Socialdemokraternes side har set det retspolitiske lys og i hvert fald gerne vil være med til at se på en forsøgsordning. Når vi nu taler om netop retspolitikken og konsekvens, kunne jeg godt tænke mig at høre Socialdemokraternes ordfører om, hvordan Socialdemokraterne har det med at overhale regeringen indenom i den konsekvente retspolitik lige på det her område. Hvordan har man det hos Socialdemokraterne med det?

Jeg synes som hovedudgangspunkt, at det mest naturlige vil være at tage den diskussion med fru Karen Hækkerup. Jeg går også ud fra, at man også vil gøre det i udvalgsarbejdet. Som bekendt er jeg jo her på hendes vegne og holder talen for hende i dag. Derfor synes jeg også, at det mest naturlige er, at hun giver udtryk for partiets holdning i den forbindelse.

Tak. Dermed sluttede det. Tak til hr. Benny Engelbrecht. Næste ordfører er fru Meta Fuglsang - fungerende ordfører, men i hvert fald ordfører, det hedder det jo.

Tak. Jeg er ordfører for SF på det her forslag, idet vor ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, desværre ikke kunne være her i dag.

Det forslag, der ligger her vedrørende knive, er et forslag, som vi ikke kan støtte. Vi ser ikke et behov for at få yderligere lovgivning og regler på det her område. Vi har allerede et knivforbud, idet alle knive over 7 cm og med et blad, der kan fastlåses, er forbudt. Det er SF's opfattelse, at der stort set aldrig bliver brugt knive under 7 cm, altså de såkaldte lovlige knive, i knivslagsmål eller drab, og der er altså ikke noget, der tyder på, at der er brug for det forslag, som er fremsat her, idet de lovlige knive ikke anvendes.

Da straffen for besiddelse af kniv sidst blev skærpet, angav politiet, at en strafskærpelse ikke kunne gøre det, at der ville være en målgruppe, man ikke kunne nå, og at der var behov for andre tiltag. Det vil sige, at der ifølge den måde, det blev formuleret på fra politiets side, er personer, som er uden for pædagogisk rækkevidde, som vil bære knive og bruge dem, og det forslag, der ligger her, vil ikke få nogen betydning i forhold til dem. Det vil sige, at det er andre ting, der skal til, hvis man vil undgå, at knive bliver brugt.

Vi er derfor mere tilhængere af informationsdelen i det forslag, der ligger her, fordi informationen virker. Ringstedmodellen viser, at hvis man informerer unge om flertalsmisforståelser, altså at unge tror, at alle går med kniv, men at det faktisk ikke forholder sig sådan, så får det unge til at lade kniven blive hjemme. Så den del af forslaget, der går ud på informationer og andre tiltag end forbud, er noget, vi er positive over for. Vi mener, at det er det, der skal til, fordi det er den pædagogiske indsats, der er brug for, og vi ser ikke noget behov for at få det forslag, som ligger her, fremmet og gjort til lov.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til fru Meta Fuglsang. Så er det hr. Tom Behnke som ordfører.

Jeg tror ikke, at det er nødvendigt at stå og gentage alt, hvad justitsministeren sagde af argumenter.

Jeg kan sådan opsummere og sige, at siden vi sidst behandlede et lignende forslag fra DF, er der sådan set ikke sket noget, der berettiger til, at man genfremsætter forslaget. Snarere tværtimod, for der er faktisk sket det, at regeringen jo har besluttet sig for at få undersøgt hele området for at se, om der skulle være noget behov for, at man måske justerede de eksisterende regler, og den undersøgelse pågår i øjeblikket og blev iværksat her i februar måned. Den pågår i øjeblikket, og vi afventer selvfølgelig resultatet af den. Så man kan sige, at der slet ikke er nogen grund til at fremsætte beslutningsforslaget. Det er der ikke. Der er ikke sket noget som helst nyt, der begrunder det.

Det, der er sagen, er, at de knivoverfald, de meget beklagelige knivoverfald, der finder sted i nattelivet, bliver begået med knive, der i forvejen er ulovlige. Det vil sige, at det her forslag overhovedet ikke vil ændre noget som helst på det område. Forslaget her går jo altså ind og vil kriminalisere de i forvejen lovlige små foldeknive. Hvad vil man opnå ved det? Vil man opnå, at der bliver færre knivoverfald i nattelivet begået med ulovlige knive? Nej, det eneste, man vil opnå med beslutningsforslaget her, er ikke at ramme de kriminelle, men at ramme helt almindelige lovlydige borgere, som pludselig skal til at være kriminelle, som til daglig sagtens kan finde ud af at opføre sig ordentligt, som sagtens kan finde ud af at indordne sig under den lovgivning, der er i dag. Det er dem, man rammer med det her beslutningsforslag, hvorimod banditterne, de kriminelle, forbryderne, de, der bruger ulovlige knive i nattelivet eller skydevåben for den sags skyld, går ram forbi. De er slet ikke omfattet af det her. De bruger jo knive, der i forvejen er ulovlige.

Hvad skal vi så gøre i forhold til dem? Ja, ikke som i det her beslutningsforslag, hvor man går ind og kriminaliserer lovlydige borgere. Nej, det, man skal gøre i forhold til dem, der render rundt med ulovlige knive, er selvfølgelig at lave visitationszoner. Politiet skal sætte markant ind og sørge for at visitere, sørge for at være over dem, der kan finde på at have knive med i nattelivet. Det er det, man skal gøre i forhold til den kriminalitet, der finder sted.

Derfor må vi sige, at beslutningsforslaget her faktisk er ganske uhensigtsmæssigt, fordi det rammer helt skævt, og det rammer slet ikke dem, man egentlig gerne ville ramme, nemlig banditterne, forbryderne, dem, der ikke kan opføre sig ordentligt. Det gør man ikke med beslutningsforslaget her.

Så er der også det ved det - nu kunne jeg trods alt ikke lade være med at læse beslutningsforslaget, selv om det en genfremsættelse - som jeg ikke kunne lade være med at falde over og bemærke, nemlig at det her totale forbud, man vil have, jo skal gælde i nattelivet. Man er så lidt usikker på, hvor afgrænsningen skal være på diskoteker og værtshuse m.v. Man ved ikke helt, hvor meget det er. Hvis det er områderne omkring, så er det jo hele midtbyen i hvert fald i alle større danske byer. Det er man lidt usikker på, så beslutningsforslaget er egentlig lidt løst i den kant.

Så er der et andet sted, hvor jeg undrer mig meget. Det er, at man så alligevel har lavet nogle undtagelser. Forslagsstillerne vil gerne have nogle undtagelser for det her totale knivforbud, og nogle, der skal være undtaget, er f.eks. personer, som har andet anerkendelsesværdigt formål såsom sport eller jagt. Så tænker jeg bare på: Hvad er det for nogle sportsudøvelser, der foregår på diskoteker og værtshuse om natten? For forbuddet gælder jo kun på diskoteker og værtshuse m.v. fra kl. 22.00 om aftenen til kl. 6.00 om morgenen. Så hvad er det for en sport eller jagt, der finder sted på restaurationer, der godtgør, at man skal gå med våben? Det er jeg lidt forundret over, og derfor rammer beslutningsforslaget her for det første skævt, og for det andet er det løst i kanten i afgrænsningen af, hvad det egentlig er, man vil, og for det tredje giver det slet ikke nogen mening med de undtagelser, man så laver.

Jeg forstår det simpelt hen ikke, men det kan være, at vi til sidst, når forslagsstillerne kommer op og kvitterer her, kan prøve at få præciseret, hvad det er for former for sport og jagt, der udøves på diskoteker om natten, hvor man skal have kniv med. Vi kender i hvert fald ikke til det.

Vi afviser forslaget, ligesom vi har gjort alle de andre gange.

Jeg kan sige, at folketingssekretæren kan oplyse, at der er noget, der hedder skørtejægere. Det er vel en jagt, der finder sted på de diskoteker. Det er fru Marlene Harpsøe.

Jeg må indrømme, at jeg synes, at det er en meget, meget useriøs tale, som den konservative ordfører her fremfører. Altså, jeg har aldrig nogensinde hørt, at man kan tage et emne som voldskriminalitet så useriøst, som hr. Tom Behnke her tager voldskriminalitet. For vi ved jo alle sammen, at forråelsen i det danske samfund i forbindelse med vold og med kriminalitet i det hele taget, bliver værre og værre. Det bliver et mere forrået samfund, og det er vi nødt til at gøre op med.

I Dansk Folkeparti er vi absolut ikke usikre på noget som helst, og jeg skal gerne gøre rede for netop vores beslutningsforslag ned i mindste detalje for hr. Tom Behnke, når jeg kommer op på talerstolen og fremfører min ordførertale på det her område.

I Oslo i Norge har man altså indført et totalforbud mod knive. Man har også indført en række andre ting, som vi selvfølgelig også har her i Danmark, men vi mangler det totale knivforbud. Så vil jeg høre hr. Tom Behnke, om det ikke har nogen indflydelse på den holdning, som hr. Tom Behnke har, at man i Norge rent faktisk har set et fald på 40 pct. i antallet af knivoverfald.

Ordføreren.

Nej, det gør det overhovedet ikke, for det, man skal huske på, er, hvad det var, nordmændene gjorde samtidig med det. Det var en meget markant, intensiv politimæssig indsats, og det er det, der skal til.

Når jeg holder en useriøs tale - og jeg vil gerne medgive, at det er rigtigt, det var en useriøs tale - er det, fordi det jo er et useriøst forslag. Så er man jo nødt til at tale i det sprog, der bliver talt, og forslaget er useriøst. Det er jo ikke sådan, at vi ikke tager voldskriminalitet seriøst, tværtimod. Det gør vi i høj grad. Men det her beslutningsforslag handler ikke om at gøre noget ved voldskriminalitet. Det her beslutningsforslag handler ikke om at gøre noget ved de knivoverfald, der er i nattelivet. For forslaget her vil ikke ramme en eneste af de forbrydere, der laver ballade i nattelivet, ikke en. Forslaget vil alene ramme lovlydige borgere, og det er derfor, vi tager afstand fra forslaget. Det er derfor, vi synes, at forslaget er overflødigt og useriøst og unødvendigt.

Fru Marlene Harpsøe.

Prøv lige at smage på ordene: en lovlig kniv i nattelivet. Bør det egentlig være sådan, at man skal have lovlige knive med i nattelivet? Som det er i dag, er der er forbud mod at tage f.eks. knive med ud i det offentlige rum, som er over 7 cm lange. Det vil sige, at hvis man har en kniv, der er 6,8 cm eller 6,9 cm lang, er de altså undtaget fra det her forbud. Det synes jeg er meget, meget dobbeltmoralsk, og jeg forstår ikke den inkonsekvente holdning, man har hos Det Konservative Folkeparti.

Jeg må jo bare gang på gang konstatere, at på det punkt har Dansk Folkeparti jo igen, endnu en gang, overtaget den retspolitiske linje med hensyn til at vise konsekvens over for kriminalitet og over for personer, som igen og igen oplever at blive ofre for vold og andet. De skal først og fremmest have en ordentlig behandling, men vi skal da også sikre, at der ikke er flere, der bliver ofre.

Ordføreren.

Nu er det jo ikke sådan, at man i dag efter lovgivningen skal have en kniv med i nattelivet. Det er det ikke. For det blev der jo spurgt om, da fru Marlene Harpsøe sagde: Hvorfor skal det være sådan, at man skal have det. Det skal man heller ikke.

Det, vi taler om, er, at vi ønsker at lave en markant indsats i forhold til dem, der skaber utryghed i nattelivet, en markant indsats mod dem, der udøver vold, og en markant indsats mod dem, der bruger våben i nattelivet, hvad enten det nu er knive eller skydevåben. Det er det, som regeringen gør, og det er det, som vi fra De Konservatives side gør. Der er vi enormt konsekvente, så det er jo forkert at påstå, at vi er inkonsekvente, fordi vi ikke vil være med til at kriminalisere lovlydige borgere.

Der er ikke brugt en eneste lovlig kniv i forbindelse med de knivoverfald, der har fundet sted, så forslaget her vil altså ikke have nogen som helst konsekvens for de forbrydelser, der finder sted i nattelivet. Det vil ikke have en eneste konsekvens i forhold til voldshandlinger i nattelivet, det vil alene kriminalisere lovlydige borgere, og det er vi imod. Hvis man vil løse et problem, så skal man løse problemet i stedet for at kriminalisere alle dem, som ikke er et problem.

Tak til hr. Tom Behnke. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er det hr. Morten Østergaard som ordfører.

Jeg tror, det er svært at tilføre debatten så meget nyt; jeg føler mig i hvert fald indholdsmæssigt godt repræsenteret af flere af de andre ordførere og også af justitsministeren. Jeg kunne måske præcisere, at når hr. Tom Behnke taler om midtbyen, er det jo et begreb, som for os, der er fra Århus, giver stor mening, men det betyder altså centrum i byerne rundtomkring.

Når jeg bringer det op, er det jo, fordi det er et af de punkter, hvor jeg synes, der er nogle problemer i forslaget. Der tales om nattelivet, og der står i bemærkningerne, at ved nattelivet forstås i denne sammenhæng primært arealet på og omkring restaurationer, barer, diskoteker, spillesteder og lignende lokaliteter mellem kl. 22.00 og kl. 6.00. Her synes jeg måske, man har nogle afgrænsningsproblemer.

Hvis vi tager Amager, som ikke er så langt herfra, ligger der nogle restaurationer relativt tæt på Københavns centrum, altså ind mod Christianshavn. Men der ligger også nogle restaurationer ude i den anden ende, og så forstår jeg det sådan, at man godt må gå med kniv midtvejs på Amagerbrogade, men ikke bære en foldekniv ved nogen af enderne af Amagerbrogade, for her er der restaurationer. Hvordan har man tænkt sig at afgrænse det her?

Som flere har været inde på, er situationen og alvoren i det, at de knive, der bliver brugt til de alt for mange knivoverfald, er ulovlige. Dem må man ikke have, og der må gøres en indsats for at få fat i dem, inden de bliver brugt. Men f.eks. en almindelig schweizerkniv, som nogle bruger til at kratte tobak ud af piben med, og som andre bruger til at skrælle æbler med, eller hvad man nu gør, bliver ikke brugt til ulovlige aktiviteter, og så fremsætter man under stor ståhej et forslag, der målrettet sætter ind over for knive, der ikke er nogen problemer med.

Jeg mener ikke, der er noget som helst godt argument for at bevæbne sig med en kniv, når man går i byen i nattelivet, og jeg synes, det er et udtryk for en forråelse af samfundet, når man kan se, at der sker flere knivoverfald. Men i den sammenhæng vil jeg også godt sige, at den forråelse bidrager Dansk Folkeparti jo også indimellem til, når man f.eks. foreslår, at folk skal bevæbne sig med peberspray for at forsvare sig mod overfaldsmænd. Så er man i gang med en graduering, hvor folk bliver nødt til at bevæbne sig. Man starter med en peberspray, så kommer gerningsmanden med kniv, og så begynder folk måske at synes, at hvis gerningsmanden har kniv, jamen så må jeg vel også have kniv.

Jeg synes bare, der mangler lidt konsistens fra Dansk Folkepartis side, når man på den ene side synes, at folk skal bevæbne sig med peberspray, og på den anden side ikke synes, at de må have en schweizerkniv, som de bruger til at skrælle æbler med, liggende i lommen. Det synes jeg simpelt hen ikke hænger sammen, og af den grund og tillige af de mange grunde, som allerede har været fremført i debatten, kan vi derfor ikke støtte forslaget.

Fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne tage begrebet forebyggelse op med hr. Morten Østergaard.

Tror hr. Morten Østergaard ikke, det kan have en forebyggende og dermed også kriminalpræventiv effekt, at vi netop sætter ind med et totalt knivforbud i nattelivet? Det vil sende et klart signal til alle unge mennesker og også andre end unge mennesker, som ønsker en festlig tur i nattelivet, at det er fuldstændig uacceptabelt at gå med knive i nattelivet, og mener hr. Morten Østergaard ikke, at det vil have en god præventiv effekt og en forebyggende effekt, så vi i fremtiden måske heller ikke ser så mange knivoverfald?

Vi kan jo se på de gode eksempler, vi kan se fra Norge. Man har høstet nogle positive resultater og har nedbragt antallet af knivoverfald med 40 pct.

Ordføreren.

Det er andre ordførere jo også blevet foreholdt, men man må jo sige, at det ikke er det eneste, man har gjort i Norge.

Men det, som er kernen, er jo, at der er et knivforbud. Så er der en undtagelse, og den omfatter altså de knive, som ikke bliver brugt til ulovlige formål. Situationen er jo den, at hvis man nu har den vane at skrælle et æble med en lille lommekniv en gang imellem, og man sidder på sin arbejdsplads og får lyst til at gå ned på et nærliggende værtshus og drikke en fyraftensøl i gode kollegers lag, sidder de, som har en kniv i tasken, og kigger på uret. Nu nærmer klokken sig 10, og så skal de gå hjem, mens de andre kolleger kan fortsætte.

Det er jo situationen, og det er derfor, man er i gang med ikke at forebygge noget som helst, men er i gang med at kriminalisere en helt ufarlig situation, som vi jo kan se af statistikkerne heller ikke fører til ulykker. Jeg synes, vi skal kigge på forebyggelse, men lad os kigge på noget, der virker, i stedet for på symbolpolitik.

Fru Marlene Harpsøe.

Jeg har da sympati for mennesker, som efter en lang, lang uge har lyst til at gå ned fredag aften og lige tage en fyraftensøl på det lokale værtshus; selvfølgelig skal de have lov til det. Men helt ærligt: Er det så ikke meget nemt at lægge den kniv fra sig, når man går fra sit arbejde, og så eventuelt hente den igen, hvis det er det, der er problemet?

Pointen er bare, at vi ikke skal have knive i nattelivet. Der skal ikke være noget, der hedder, at man gerne må tage en lovlig kniv med i nattelivet. Knive hører ikke til her, og jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor man kan bruge den argumentation fra De Radikales side.

Ordføreren.

Nu har jeg lige hørt Dansk Folkepartis ordfører harcelere over begrebet lovlige knive, men nu forstår jeg, at det godt kan gå, bare det er på arbejdspladsen. Hvis man er så indædt imod alle former for knive, er det da noget mærkeligt noget at sige, at de godt må være på arbejdspladserne.

Men i sidste ende koger det sig jo ned til, om Dansk Folkeparti ikke her er i gang med at skabe problemer i stedet for at løse problemer. For forslaget løser ingen problemer, men som det kom frem i den ordveksling, vi lige har haft, skaber det problemer for nogen, som går rundt med en schweizerkniv på bunden af dametasken eller for den sags skyld i pibetasken, eller hvad det nu er, og jeg synes, vi skal koncentrere os om at løse de faktiske problemer frem for at skabe nye.

Der er en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Jeg har et spørgsmål til ordføreren, nemlig om ordføreren ikke vil være enig i, at der ude i nattelivet som regel også er indblandet alkohol. Og alkohol påvirker jo mennesker i forhold til, hvis man er på sin arbejdsplads. Jeg tror faktisk i forbindelse med mange af de knivoverfald, man ser, hvor det er unge mennesker, der gør det, ikke, at de har taget deres kniv med og så har tænkt: Nu vil jeg gå ud og stikke en ned her og nu i løbet af i aften. Nej, de har fået taget en kniv med, som de måske har taget med for at vise frem, eller fordi det måske er - hvad skal man sige? - en del af deres identitet, at de har kniv med, og pludselig får de, fordi de er påvirkede, brugt den kniv. Det er jo derfor, vi netop også vil gøre det, forbyde det, i nattelivet.

For det første har man overhovedet ikke noget at bruge den til dér, og for det andet er mennesker jo påvirket på en anden måde, når de har drukket alkohol, og det er derfor, at de her fejl sker, og det kan jo altså også sagtens ske med en mindre kniv. Men nu må vi se, som justitsministeren også sagde, når der kommer den her redegørelse, om de her knive bliver brugt. Og det tror vi faktisk på at de gør - for det gjorde de jo tilbage i 2003.

Men er man ikke enig i, at når man snakker nattelivet, hvor folk - eller i hvert fald nogle af dem - er påvirket af alkohol, så er det en anden situation end på en arbejdsplads?

Ordføreren.

Jo, det er selvsagt en anden situation, men det var fru Marlene Harpsøe, som ikke kunne holde begrebet lovlige knive ud og pludselig kom i tanker om, at man kunne lade de lovlige knive ligge på arbejdspladsen, og så er det bare, jeg siger, at så hopper kæden jo lidt af.

Men det, som er det afgørende i forhold til det, hr. René Christensen siger, er jo, at vi må konstatere: Ja, alkohol er involveret i meget, meget store dele af den voldskriminalitet, som foregår i Danmark. Vi ved, at risikoen for at blive en del af et voldeligt opgør enten som gerningsmand eller som offer er kæmpestor i det, som her kaldes nattelivet, altså på og omkring restaurationer i det tidsrum, der er. Men med Dansk Folkepartis logik kunne vi jo overveje at forbyde alkohol, det ville formentlig også hjælpe, men det tror jeg så trods alt ikke engang Dansk Folkeparti ville foreslå.

Hr. René Christensen.

Jeg tror faktisk ikke, at jeg vil foreslå, at man ikke må drikke alkohol. Men hvorfor kunne man ikke nu, hvor vi faktisk er enige om det, at alkohol nu gør det her, og at der også er problemer, gå ind for det her og så sige, at her har vi en speciel situation, hvor vi ved, at mennesker er påvirkede eller opfører sig anderledes, end de ellers ville gøre? Hvorfor så ikke tage den risiko væk og sige, at det er, når man er i nattelivet? Det er jo ikke på arbejdspladsen, hvor man skræller sig et æble, og det er ikke, når man er ude i skoven sammen med vennerne, på skovtur, hvor man vil skrælle sig et æble, nej, her er man taget ud, fordi man vil spise noget mad, eller fordi man vil ud at danse, og man vil måske også have noget alkohol. Hvorfor skal man så have den risiko, at man faktisk har et våben med? For det er jo også et våben, selv om kniven er 6,8 cm; den kan jo sagtens slå ihjel, selv om det er en lille foldekniv, som der bliver sagt. Hvorfor kan man så ikke gå ind og sige: I den her situation, hvor vi ved, at mennesker har den her ekstra risiko, kunne vi jo netop gå ind og afhjælpe nogle af problemerne her?

Ordføreren.

Jeg er jo glad for, at hr. René Christensen fulgte op, for jeg fik ikke svar på den anden halvdel af spørgsmålet, nemlig det her med: Hvad er det, gerningsmænd med ulovlige knive tænker på, når de tager deres kniv i lommen? Og det har hr. René Christensen så en anden forståelse af, end jeg har, nemlig at det jo ikke er sikkert, at de ønsker noget ondt med det, når de går i byen med lange butterflyknive, eller hvad det er; det kan være, at de sådan set bare kommer i uføre undervejs. Der er det så bare, at vi ser lidt anderledes på det, for jeg ser jo sådan på det, at problemerne opstår på det tidspunkt, hvor man stikker en ulovlig kniv i lommen. For det er jo de ulovlige knive, som er involveret i de her episoder, og problemet opstår i det sekund, man tager beslutningen om at bevæbne sig.

Der var det så, jeg henviste til et andet forslag, som Dansk Folkeparti har, om, at alle mand skal bevæbne sig, ikke med knive, men med peberspray. Og der er det bare, jeg siger, at hvis man skaber et samfund, hvor folk bevæbner sig, ikke fordi de nødvendigvis har tænkt sig at gøre noget ved nogle andre, men så alligevel havner i en situation, hvor de gør det, så er det, at man skaber problemer for sig selv. Og det skulle Dansk Folkeparti tage at tænke lidt mere over.

Tak til hr. Morten Østergaard. Så er vi igennem ordførerrækken. Det vil sige, at der er ordføreren for forslagsstillerne tilbage, og det er fru Marlene Harpsøe.

Jeg vil først lige kommentere nogle af de ting, der er blevet sagt i dag, og derefter vil jeg komme mere ind på, hvorfor Dansk Folkeparti har fremsat dette beslutningsforslag.

Først vil jeg sige tak til alle de ordførere, der er repræsenteret i dag, for, at de fremlagde holdningerne fra deres forskellige politiske partier. I Dansk Folkeparti er vi jo selvfølgelig ikke enige i alt, hvad der er blevet sagt her i dag. Vi synes, det er godt, at der er startet en proces i Danmark, hvor man tager mere og mere afstand fra knivvold, men vi synes godt, at man kunne være mere konsekvent i retspolitikken.

Også en stor tak til Socialdemokraterne for de meget, meget positive tilkendegivelser med hensyn til at etablere en forsøgsordning netop med forbud mod knive i nattelivet. Jeg kan jo bare konstatere, at Socialdemokraterne i hvert fald lige på dette område er ved at overhale regeringen indenom.

Til Socialistisk Folkeparti vil jeg sige, at vi jo nogle gange hører nogle nye røster fra Socialistisk Folkeparti. Det hørte vi ikke i dag, men på det sidste har vi jo hørt, at man nu f.eks. vil indføre minimumsstraf for besiddelse af et ulovligt våben på offentlige pladser osv., og vi havde egentlig i Dansk Folkeparti en forhåbning om, at det at føre den her konsekvente retspolitik var noget, man ville fortsætte med, men jeg ved ikke, om det så kun er for at være popsmart.

Med hensyn til De Konservative synes jeg, at indholdet i ordførertalen talte for sig selv. Det kan godt være, at man siger, at der ikke er brugt en eneste lovlig kniv, men rent faktisk viser en beretning fra Rigsadvokaten tilbage i 2003 - som også dengang blev brugt i justitsministerens fremsættelsestale - at der var knive på under 7 cm, der blev brugt til alvorlig personfarlig kriminalitet. Så det passer ikke; de bliver rent faktisk brugt.

I forhold til hvor vi afgrænser området for, hvor man ikke må besidde knive i nattelivet, mener vi, at det et eller andet sted giver sig selv. Jeg synes, at de ordførere, som har været heroppe på talerstolen, har rodet rundt i det, og jeg ved ikke, om det har været med vilje, fordi man på en eller måde har skullet finde en måde at afvise vores forslag på.

Men nu er det rent faktisk sådan, at vi i Dansk Folkeparti ikke er usikre på det her. Vi mener rent faktisk ikke, at man skal have en kniv med på det afgrænsede område, som nattelivet netop er. Vi ved jo alle sammen, hvad der er natteliv, for det er jo, når man er ude på diskoteker og ude på diskoteksgader - det kan være Jomfru Ane Gade i Aalborg, det kan være Strøget her i København og andre steder. Bare smag på det der ord lovlig kniv. Altså, man kan da ikke have en lovlig kniv med ud i nattelivet. Jeg synes, det er absurd.

Det, vi så selvfølgelig også synes, er, at når politiet bruger det her med visitationszoner, som de heldigvis bruger en gang imellem, skal visitationszoner netop være det store afgrænsede område i nattelivet, hvor et forbud skal gælde.

I Danmark er vi jo ofte vidner til, at mennesker bliver ofre for knivoverfald, og når man følger med i dagspressen, kan man jo læse om flere episoder ugentligt, hvor mennesker bliver stukket og/eller truet med knive, og mange af episoderne udspiller sig i og omkring nattelivet, hvor ofte unge, afstumpede voldsmænd afgør banale skænderier med knivstik. Dansk Folkeparti hverken kan eller vil lade stå til, mens mennesker gang på gang stikkes ned, mens de er i færd med at have en glad aften i byen. Mange har kendskab til, at unge, der godt kan lide en glad aften i byen, ofte benytter sig af muligheden for at slå sig lidt løs og feste, og det er jo en del af det at være ung.

Dansk Folkeparti mener, at vi som folkevalgte skal gøre, hvad vi kan, for at sikre de unge en god og tryg ungdom, herunder sikre, at rammerne for nattelivet er i orden. De unge skal kunne bevæge sig frit i nattelivet uden at risikere at blive overfaldet af voldelige unge, der bare venter på en anledning til at eksplodere og springe på hvem som helst - når som helst der i gerningsmandens stupide øjne er den mindste anledning til at dele øretæver og knivstik ud, f.eks. hvis offeret har en hue på, som voldspersonen gerne vil have.

Mens politiet i tidligere tider primært blev kaldt ud til værtshusslagsmål, hvor det kun var de bare næver, man sloges med, ja, så er livet i natten blevet stadig mere råt. I det moderne natteliv tager man knive, syle, halve sakse og andre stikvåben med sig ud i det, der for de fleste er en festzone, men for voldsmanden er det en krigszone. Man er bevæbnet og klar til kamp, klar til at gå amok på tilfældige og ofte fredelige og forsvarsløse unge mennesker, som voldsmanden udser sig som nogle, han ikke risikerer gør meget modstand - helt tilfældige mennesker, der i løbet af et splitsekund bliver ofre for andre menneskers respektløse syn på deres medmenneskers liv.

Knive, syle, halve sakse og andre stikgenstande hører ingen steder hjemme i nattelivet. Dansk Folkeparti forstår ganske enkelt ikke, hvorfor man skal have ret til at tage en kniv med i byen. Hvad skal man overhovedet med den? Det skaber utryghed, det skaber frygt, og det er fuldstændig uacceptabelt. Vi vil i Dansk Folkeparti ikke længere finde os i, at mennesker gang på gang bliver ofre for overfald i nattelivet. Jeg må sige klart, at jeg ikke accepterer bovlamme undskyldninger om, at en håndværker eksempelvis ikke skulle gå hjem og skifte tøj og samtidig lægge sit værktøj fra sig, inden han går i byen. Selvfølgelig både kan og gør han det.

Tallene fra Norge taler for sig selv. Der har været en meget vigtig og stor tilbagegang i antallet af knivoverfald i Norge, efter at man har indført en række foranstaltninger med knivforbud, visitationszoner m.m. Det har skabt mere tryghed i Norge, og de unge siger selv, at de føler sig mere trygge ved at bevæge sig rundt i det norske natteliv.

Dansk Folkeparti ønsker at høste de samme flotte resultater, som man har skabt i Norge med hensyn til at nedbringe antallet af knivoverfald. Det har netop betydet, at der er blevet færre ofre. Antallet af knivoverfald er faldet med 40 pct., og dermed er 40 pct. færre blevet ofre i de kedelige statistikker over knivoverfald. Så tallene taler for sig selv.

Dansk Folkeparti ønsker endvidere, at der bliver sat fokus på oplysningskampagner, der skal målrettes de unge og lade dem se med egne øjne, hvilke drabelige og voldsomme konsekvenser knivoverfald har. De unge skal selv se, hvilke konsekvenser det har for offeret at blive udsat for knivstik: billeder af stiksår, blod og andre fysiske og psykiske negative virkninger. De unge skal stilles over for ofrene, og i Storbritannien er man netop i gang med at gennemføre en lignende kampagne målrettet de unge.

Jeg tror endvidere, at mangen en knivmorder eller voldsmand, der har skadet et andet menneske alvorligt, ville ønske, at han havde ladet kniven blive hjemme den fatale aften, hvor han brugte kniven, fordi han var så dum at have den på sig. Jeg mener, det er en alvorlig fejl at berøve politiet den mulighed at afvæbne kendte voldsmænd, der bevæger sig rundt i nattelivet med lovlige stikvåben. Prøv at lytte til begrebet en lovlig kniv i nattelivet. Det er jo vanvittigt.

Endvidere gør vi det langt sværere for forældre og pædagoger at forklare deres halvvoksne børn, at de ikke må gå bevæbnet rundt, når de unge lømler kan rive deres forældre og pædagoger i næsen, at det da er en lovlig kniv. Jeg er rystet over, at vi i denne sag giver de kriminelle en våbentilladelse i hånden, en blankocheck til mord, og det mener vi ærlig talt ikke at Folketinget kan være bekendt.

Jeg kan til sidst ikke lade være med at nævne, som jeg også har været inde på tidligere, at den tidligere konservative justitsminister, den nuværende økonomi- og erhvervsminister, selv på vegne af regeringen har foreslået et totalt forbud mod knive. Det er da interessant og også rigtigt set, men desværre løber regeringen i dag fra disse udtalelser. Det er ærgerligt, og det er mest ærgerligt for de mange, der året rundt bliver ofre for knivstik og andre menneskers hovedløse handlinger.

Men jeg vil takke ordførerne her i Folketinget i dag for behandlingen af Dansk Folkepartis forslag om knivforbud i nattelivet. Det er rigtig ærgerligt, at der ikke kan skabes flertal for det i dag. Men som man ved, er vi i Dansk Folkeparti meget stædige, og vi bliver ved med at holde fast i vores mærkesager. Vi kæmper en utrættelig kamp. Vi har set, at vi på området for den kriminelle lavalder nu måske er ved at skabe et flertal. Det er vi positive over for. Og hvem ved? Det næste bliver måske et totalt forbud mod knive i nattelivet, så vi bliver ved.

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Østergaard.

Det er Dansk Folkeparti og fru Marlene Harpsøe jo i deres gode ret til. Men jeg synes måske også, at hvis vi skal have en debat, skal der være en eller anden form for anstændighed i den, og når man siger, at det, vi andre gør, er at udstede blankocheck til mord, må man i hvert fald kunne dokumentere, hvilke mord der er begået med de knive, man nu ønsker at forbyde, og det kan fru Marlene Harpsøe jo ikke. Så skulle vi nu ikke lige holde debatten i et leje, hvor vi alle sammen kan være med, og hvor vi respekterer, at ingen af os ønsker overfald med knive hverken i nattelivet eller andre steder. Diskussionen går jo selvfølgelig på, hvordan man opnår det. Der er vi så ikke enige om metodevalget. Men at sige, at vi andre udsteder en blankocheck til mord, synes jeg altså er lige frisk nok, selv på en fredag eftermiddag.

Ordføreren.

Jeg er da glad for, at jeg kan få hr. Morten Østergaard op af stolen og blive kaldt frisk. Jeg kan godt lige at være frisk, så det synes jeg da er rigtig rart. Når vi siger det her med en blankocheck til mord, vil jeg igen påpege, som jeg også har gjort nede fra min egen plads, når jeg har stillet spørgsmål til forskellige ordførere heroppe, at det rent faktisk fremgår - selve regeringen har i 2003 spurgt Rigsadvokaten - at der på det tidspunkt bliver brugt knive, der er lovlige. De bliver brugt til netop alvorlig personfarlig kriminalitet. Så det ville være mærkeligt, hvis det lige pludselig havde ændret sig her i 2009, sådan at de lige pludselig ikke bliver brugt. Men vi ser da frem til den redegørelse, som ministeren nu har sat i gang. Vi håber da på, at den kan vise den rette vej, netop at vi har brug for et totalforbud mod knive i nattelivet.

Derved blev det. Tak til fru Marlene Harpsøe.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, og det er der ikke nogen af de tilstedeværende der gør, er det vedtaget.