B 101 - 2008-09 - Bilag 4: Notat fra møde med Dansk Erhverv, DSK, Coop, Apotekerforeningen og Plastindustrien om bisphenol A (BPA) i sutteflasker, fra fødevareministeren

Fødevarestyrelsen har i dag - på opfordring fra fødevareministeren - haft en dialog med ovenståendeparter med henblik på at indlede en dialog om at bistå i en frivillig udfasning af sutteflasker medrester af BPA. Der findes allerede sutteflasker uden rester af BPA på markedet i Danmark.Erhvervsrepræsentanterne fremhævede, at såfremt et stof påviseligt indebærer sundhederisiko, såbør anvendelsen af stoffet reguleres eller forbydes efter fælles regler både i DK og EU.Fødevarestyrelsen er principielt enig i den betragtning.EU’s fødevareautoritet EFSA har senest i juli 2008 vurderet den tilgængelige videnskabeliglitteratur for BPA, og har konkluderet, at mængden af stoffet, som mennesker, herunder børn ogspædbørn, udsættes for gennem kosten, ligger langt under den fastsatte sikkerhedsgrænse.Både EU’s fødevareautoritet EFSA og DTUs Fødevareinstitut har vurderet, at der er behov foryderligere undersøgelser af virkningen af BPA ved meget lave indtag. Derfor opfordredefødevareministeren allerede i september 2008 EU-kommissionen til at iværksætte yderligereundersøgelser af BPAs eventuelle skadelige virkninger ved lave doser. Undersøgelsen er i gang, oget foreløbigt resultat forventes i begyndelsen af 2010.Af hensyn til den videre politiske proces har grossist- og detailhandlens organisationer anbefaletsine medlemmer at lytte til opfordringen om at stoppe indkøb af sutteflasker med BPA og har anvistalternativer, indtil resultatet af EFSA's studie foreligger. Flere af de store aktører (Coop, Desamvirkende Købmænd og Dansk Supermarked) har allerede taget beslutning om at ophøre medindkøb af BPA-holdige sutteflasker.Plastindustrien finder det imidlertid både ud fra et fagligt og juridisk synspunkt forkert, atfødevareministeren i modstrid med en klar og veldokumenteret vurdering fra EFSA indfører en defacto regulering af markedet for et fuldt lovligt produkt.Det er vigtigt for Fødevarestyrelsen at understrege, at både EFSA, USA, Canada og Japan harvurderet, at BPA ikke udgør en umiddelbar sundhedsrisiko for mennesker ved anvendelse ifødevareemballage. EFSA har endvidere i 2008 særskilt vurderet sundhedsrisikoen ved sutteflaskermed BPA indhold og finder ingen risiko herved. Det er derfor ikke et sundhedsmæssigt problem, atder i en periode stadig vil forefindes sutteflasker med BPA på hylderne – nemlig indtil de alleredehjemkøbte flasker er blevet solgt.

Denne ovenfor beskrevne frivillige udfasning af sutteflasker vil blive taget op til evaluering, nårEFSAs vurdering af de igangværende forsøg foreligger, formentlig primo 2010. Viser EFSAsvurdering, at BPA i lave doser er sundhedsfarligt, må stoffets anvendelse forventes at blivereguleret i EU. Kan mistanke om sundhedsskade ved lave doser derimod afvises, er der ingenvidenskabelige eller sundhedsfaglige argumenter mod, at sutteflasker indeholdende BPA igen kanblive markedsført af den danske detailhandelBPA anvendes også i andre emballager og især i lakker beregnet til indvendig lakering afmetaldåser til fødevarer. Der findes ikke i øjeblikket alternativer til BPA til denne anvendelse. Derfindes heller ingen videnskabelige studier hverken internationalt eller nationalt, der indikerer, atmigration af BPA i disse emballager er problematiske, men ud fra et forsigtighedssynspunkt sermetalemballage producenter på muligheden for alternativer til BPA. Anvendes teknisk dårligereløsninger, vil der kunne ske afsmitning fra metallet til fødevaren, eller dåserne kunne lække medderaf følgende risiko for fødevareforgiftninger. Metaldåseindustrien arbejder imidlertid world-widepå at udvikle alternativer til BPA- holdige lakker, men det må imidlertid forventes, at udviklingenaf alternativer vil tage flere år. Dette skyldes, at den ofte lange holdbarhed af fødevarer ikonservesdåser skal testes, så fødevarerne i dåser ikke fordærves med deraf følgende risiko forfødevaresikkerheden. De valgte alternativer skal endvidere testes for sikkerhed i dyreforsøg, hvilketvurderes at tage yderligere 1-2 år efter, at de teknisk mulige alternativer er udviklet.