Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 66, 67, 68, 69 og 70 (Alm. del) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi (Johanne Schmidt-Nielsen (EL)) den 9. marts 2009.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

Spørgsmål nr. 66, 67, 68, 69 og 70 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi (Johanne Schmidt-Nielsen (EL)) den 9. marts 2009 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del)

 

 

 

Spørgsmål 66

 

Vil ministeren redegøre for, hvorfor indslusningsforløb på RUC ikke er omfattet af en bekendtgørelse?

 

Svar

 

RUC’s såkaldte indslusningsforløb er udbud af enkeltfag fra RUC’s eksisterende godkendte bacheloruddannelser. Enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en uddannelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt, og enkeltfagene er derfor omfattet af bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

 

Jeg henviser til bemærkningerne til universitetslovens § 5 (lovforslag nr. L 125), hvoraf fremgår, at enkeltfag fra eksisterende uddannelser i mange tilfælde kan fungere som supplering.

 

Universiteternes udbud af enkeltfag forudsætter ikke ministerens godkendelse. Kun i de tilfælde, hvor enkeltfag ikke er relevante, kan der være behov for egentlige suppleringsforløb, og disse forløb forudsætter ministerens godkendelse.

 

Der er godkendt to egentlige suppleringsforløb, og reguleringen af disse er omfattet af selvstændige bekendtgørelser, jf. bekendtgørelse nr. 146 af 9. marts 2005 om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (cand.scient.san.) og bekendtgørelse nr. 423 af 21. maj 2008 om suppleringsuddannelserne til de pædagogiske kandidatuddannelser (cand.pæd.).

 

Spørgsmål 67

 

Er RUCs tilrettelæggelse og udbud af suppleringsforløb efter ministerens opfattelse i overensstemmelse med universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 3, om supplerende uddannelsesaktivitet.

 

Svar

 

RUC’s tilrettelæggelse og udbud af supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse er i overensstemmelse med bestemmelsen i universitetslovens § 5, stk. 2, jf. § 5, stk. 1, nr. 3, hvorefter et universitet som deltidsuddannelse bl.a. kan udbyde enkeltfag fra alle de uddannelser, som universitetet er godkendt til at udbyde på heltid.

 

Jeg henviser i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 66.

 

 

Spørgsmål 68

 

Mener ministeren, at det er rimeligt at studerende med en professionsbachelor kan blive pålagt at læse op til 2 semestres supplering, for at blive optaget på en kandidatuddannelse?

 

Svar

 

Det er en del af universiteternes faglige selvstyre at fastsætte, hvilke bacheloruddannelser, herunder professionsbacheloruddannelser, der giver adgang til de kandidatuddannelser, de udbyder. Adgangskravene fastsættes, inden for rammerne i uddannelsesbekendtgørelsen, i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse.  

 

Universitetet kan beslutte, at andre bacheloruddannelser kan få adgang til en given kandidatuddannelse, hvis bacheloruddannelsen suppleres med henblik på at opfylde de fastsatte adgangskrav.

 

En kandidatuddannelse har bl.a. til formål at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet. Derfor skal adgangskravene til en kandidatuddannelse sikre, at der er en faglig sammenhæng mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og den kandidatuddannelse, der søges optagelse på. 

 

Hvis en professionsbachelor bliver pålagt at gennemføre, hvad der svarer til to semestres supplerende undervisning for at få adgang til en given kandidatuddannelse, må jeg derfor formode, at professionsbacheloren mangler disse fag i sin bacheloruddannelse, og at disse fag vurderes at være afgørende for gennemførslen af kandidatuddannelsen.

 

 

Spørgsmål 69

 

Vil ministeren uddybe, hvordan ministeren definerer en ”fagligt lidt ”skæv” kandidatuddannelse”, jf. svar på spørgsmål S 791, fra januar 2009?

 

Svar

 

Med universitetsloven fra 2003 indføres en reel implementering af 3+2-strukturen med 3-årige bacheloruddannelser efterfulgt af 2-årige kandidatuddannelser i alle de lange universitetsuddannelser. Herved åbnes der mulighed for, at studerende med en bacheloruddannelse i modsætning til tidligere kan vælge mellem flere forskellige kandidatuddannelser - også ved et andet universitet. Disse valg skal dog ske under forudsætning af, at det er fagligt forsvarligt, det vil sige, at der skal være faglig sammenhæng mellem den bacheloruddannelse, man kommer med, og den kandidatuddannelse, man søger ind på - ellers kan der ikke ske en faglig progression mellem bachelor- og kandidatniveauet.

 

Det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 2, at universitetet skal tilrettelægge bacheloruddannelsens modulopbygning på en sådan måde, at den studerende får mulighed for at vælge mellem flere fagligt relevante kandidatuddannelser i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen.

 

Hvis den studerendes valg af sammensætning af fagelementer i bacheloruddannelsen ikke matcher med adgangskravene til den kandidatuddannelse, der søges optagelse på, kan den pågældende bacheloruddannelse defineres som værende ”fagligt skæv” i forhold til denne kandidatuddannelse.

 

 

Spørgsmål 70

 

Kan ministeren redegøre for, hvilke universiteter der i dag udbyder uddannelser, som professionsbachelorer kan påbegynde uden at tage supplerende indslusningsforløb?

 

Svar

 

Det følger af uddannelsesbekendtgørelsen, at en faglig relevant diplomingeniøruddannelse giver direkte adgang til kandidatuddannelsen inden for det ingeniørfaglige område (civilingeniør, cand.polyt.) og kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik (cand.scient.med.), og at en professionsbachelor i sygepleje giver direkte adgang til kandidatuddannelsen i sygepleje (cand.cur.).

 

Det følger af bekendtgørelse nr. 423 af 21. maj 2008 om suppleringsuddannelserne til de pædagogiske kandidatuddannelser (cand.pæd.), at en professionsbachelor som folkeskolelærer har direkte adgang til alle kandidatuddannelser inden for det pædagogiske område (cand.pæd.) - til visse uddannelser dog afhængig af valg af liniefag, og at en professionsbachelor som pædagog eller som socialrådgiver har direkte adgang til flere af kandidatuddannelserne inden for det pædagogiske område (cand.pæd.).

 

Herudover er der flere kandidatuddannelser, hvor universiteterne har fastsat, at bestemte professionsbacheloruddannelser er direkte adgangsgivende.