Videnskabsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 41 (Alm. del - bilag) stillet af Videnskabsudvalget den 3. februar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hanne Agersnap (SF)

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 


 

Spørgsmål nr. 41 stillet af Videnskabsudvalget den 3. februar 2009 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del - bilag  ).

 

 

 

Spørgsmål 41

 

I forlængelse af samrådet 26. november 2008 i Videnskabsudvalget, jf. UVT - alm. del - samrådsspm. B, bedes ministeren oversende en udtømmende liste over de konkrete eksempler på danske virksomheders innovative IT-løsninger, hvor IT medvirker til en reduktion af de resterende 98% af energiforbruget, og som ministeriet har identificeret under arbejdet med handlingsplanen for grøn IT?

 

Svar

 

Videnskabsministeriet holder sig naturligvis orienteret om området for innovative it-løsninger, som kan bidrage til en reduktion af de 98 procent af energiforbruget og CO2-udledningen, som ikke direkte kan tilskrives brugen af it-udstyr.

                     

Videnskabsministeriets arbejde med grøn it tager udgangspunkt i handlingsplanen for grøn it i Danmark. Et af initiativerne omfatter udarbejdelse af et idé- og videnskatalog med gode eksempler på anvendelse af grøn it i danske virksomheder og gode råd om grøn it. Kataloget forventes offentliggjort i maj 2009. I forbindelse med gennemførelsen af eksport- og videnfremstødet i Kina, som er et af initiativerne i handlingsplanen, har ministeriet identificeret en række konkrete eksempler på områder, hvor danske virksomheder har innovative it-løsninger til reduktion af de resterende 98 procent af CO2-udledningen.

 

Eksempler på disse områder er intelligent bygningsstyring, hvor it-baseret automatisering af opvarmning, køling, belysning og ventilation kan sikre, at der ikke unødigt anvendes eller tabes energi herpå. Et relateret område er intelligent styring af energiforbrugende apparater i hjemmet. Denne form for styring kan reducere apparaternes energiforbrug væsentligt og kan desuden øge komforten i hjemmet. Et yderligere relateret område er it-baseret projektering, design og indretning af energibesparende huse og bygninger.

 

Et andet overordnet omrÃ¥de med energibesparelsespotentiale og stærke danske kompetencer er distribution af elektricitet, fjernvarme og vand. Her kan blandt andet it-baseret overvÃ¥gning af ledningsnettene mindske energitabet og optimere forsyningen. OgsÃ¥ pÃ¥ omrÃ¥det for vedvarende energi anvendes informationsteknologi pÃ¥ en innovativ mÃ¥de, blandt andet til at optimere placering og styring af vindmøller og derved mindske behovet for elproduktion ved brug af fossile brændsler.Â