Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09
UVT Alm.del
Offentligt
694776_0001.png
694776_0002.png
694776_0003.png
694776_0004.png
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling
Udvalget for Videnskab og TeknologiFolketingetChristiansborg1240 København K
Hermed fremsendes endeligt svar på spørgsmål nr. 30 og 31 (alm. del) stillet afUdvalget for Videnskab og Teknologi (Johanne Schmidt-Nielsen (EL)) den 12.januar 2009.
29. maj 2009
Ministeriet for VidenskabTeknologi og UdviklingBredgade 431260 København K
Med venlig hilsen
TelefonTelefaxE-post
3392 97003332 3501[email protected]www.vtu.dk1680 5408
Helge Sander
NetstedCVR-nr.
Sagsnr.Dok nr.Side
09-0485399207651/1
Spørgsmål nr. 30 og 31 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi (Jo-hanne Schmidt-Nielsen (EL)) den 12. januar 2009 til ministeren for viden-skab, teknologi og udvikling (alm. del).
Spørgsmål 30Hvad vil det koste at afskaffe deltagerbetalingen på suppleringskurser i forbin-delse med overgang fra bachelor og professionsbachelor til kandidatstudier?SvarStatens udgifter ved en eventuel afskaffelse af deltagerbetaling ved supplerendeuddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddan-nelser omfatter flere problemstillinger.Som suppleringen foregår i dag, betaler staten deltidstaxameter til universiteternefor den uddannelsesaktivitet, der vedrører enkeltfag fra eksisterende bachelorud-dannelser eller undtagelsesvis og efter ministerens godkendelse særligt tilrette-lagte suppleringsforløb. Hvis deltagerbetalingen afskaffes, vil staten i stedet haveudgifter til heltidstaxameter. Såfremt omfanget af denne uddannelsesaktivitetforbliver uændret, forudsættes ekstraudgiften for staten at svare til den nuværen-de deltagerbetaling.Ministeriet har indhentet oplysninger fra universiteterne om omfanget af supple-ring med henblik på at opfylde adgangskrav på universiteternes kandidatuddan-nelser for optaget 2008 (dvs. pr. 1. februar 2008 og pr. 1. september 2008). Afnedenstående tabel fremgår omfanget i den nævnte periode.Flere universiteter anfører i deres tilbagemelding, at der er tale om en skønnetopgørelse, da der ikke på alle universiteter registreres, om aktiviteten er gennem-ført med henblik på efterfølgende at søge optagelse på en kandidatuddannelse el-ler som almindelig efter- og videreuddannelse.Tabel: Omfanget af supplering med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddan-nelser i 2008, antal studerende og antal STÅ fordelt på universiteter.InstitutionAntal studerendeAntal STÅKøbenhavns Universitet (KU)7226,3Aarhus Universitet (AU)279127,8Syddansk Universitet (SDU)4718,0Roskilde Universitet (RUC)6828,4Aalborg Universitet (AAU)383,8Danmarks Tekniske Universitet (DTU)31,5Handelshøjskolen i København (HHK)32581,3IT-Universitetet i København (IT-U)00I alt832287,1
Ministeriet for VidenskabTeknologi og UdviklingBredgade 431260 København KTelefonTelefaxE-postNetstedCVR-nr.3392 97003332 3501[email protected]www.vtu.dk1680 5408
Sagsnr.Dok nr.Side
09-0485399207651/1
For KU, AU og SDU gælder det, at en anseelig del af suppleringsaktiviteten ved-rører særligt tilrettelagte suppleringsforløb. Det drejer sig om suppleringsuddan-
nelserne til de pædagogiske kandidatuddannelser (cand.pæd.) på AU (DPU) ogsuppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen inden for det sundhedsvidenska-belige område (cand.scient.san.) på KU, AU og SDU.På KU omfatter de særligt tilrettelagte forløb 29 studerende og 14,5 STÅ. På AUomfatter de særligt tilrettelagte forløb 257 studerende og 119,6 STÅ, hvoraf sup-pleringsomfanget til de pædagogiske kandidatuddannelser udgør 226 studerendeog 104,8 STÅ. På SDU omfatter de særligt tilrettelagte forløb 18 studerende og3,8 STÅ.Af tallene fra ovennævnte tabel fremgår, herunder når de sammenholdes meduniversiteternes størrelse, at supplering gennemført som enkeltfag alene er sær-ligt udbredt på RUC og HHK.På RUC hænger dette især sammen med opbygningen af RUC’s uddannelser med2-årige basisuddannelser efterfulgt af en 3-årig kombinationsuddannelse (2-fagsuddannelse), som i realiteten udelukker, at studerende med en 3-årig bache-loruddannelse fra et andet universitet kan optages direkte på en 2-årig kandidat-uddannelse. Bachelorer fra andre universiteter og professionsbachelorer vil, hvisde vil optages på de sidste to år af kombinationsuddannelsen, ofte blive mødtmed et krav om supplering svarende til første år af kombinationsuddannelsen.På HHK hænger dette især sammen med den fleksibilitet, som HHK har åbnetmulighed for i forbindelse med fastsættelsen af adgangskravene til HHK’s 2-årige cand.merc.-kandidatuddannelser. Adgangskravene er fastsat således, at dertil de enkelte cand.merc.-linjer og cand.merc.-kombinationsuddannelser krævesen erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse eller anden samfundsvidenskabeligbacheloruddannelse, samt at bacheloruddannelsen tillige indeholder visse er-hvervsøkonomiske fag eller fagene fra kombinationsområdet. Dette har medvir-ket til, at mange erhvervsøkonomiske bachelorer fra HHK og andre samfundsvi-denskabelige bachelorer fra andre universiteter efter afsluttet bacheloruddannelsei stedet for at vælge den cand.merc.-uddannelse, hvor deres bacheloruddannelsegiver direkte adgang, bevidst vælger at supplere i de krævede fag for at få adgangtil en anden cand.merc.-uddannelse.Når universiteternes tilbagemeldinger sammenholdes med de gældende uddan-nelsestakster for heltids- og deltidsuddannelse, kan den samlede deltagerbetalingved suppleringsaktivitet i 2008 opgøres til ca. 6,3 mio. kr. (i 2009-priser).Hvis deltagerbetalingen afskaffes på denne supplerende uddannelsesaktivitet,forventes det imidlertid, at efterspørgslen efter aktiviteten stiger, og at taxameter-udgiften som en konsekvens heraf vil blive væsentligt højere end den faktiskedeltagerbetaling under den nuværende ordning. Endvidere vil øget supplerendeuddannelsesaktivitet indebære, at studietiden forlænges for flere studerende i for-hold til den normerede studietid. Begrundelsen herfor er, at deltagerbetalingen eradfærdsregulerende, og når denne bortfalder, vil flere bachelorer skifte til enkandidatuddannelse, der ikke ligger i faglig forlængelse af deres gennemførte ba-cheloruddannelse. Konsekvensen vil være, at de studerende på statens regningfrit kan vælge, om deres samlede bachelor- og kandidatforløb skal svare til nor-meringen på 5 år, eller om den for eksempel skal være på 6 år.
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
2/2
Afskaffelse af deltagerbetaling for supplerende uddannelsesaktivitet vil kræve enændring af universitetsloven. Det vil imidlertid være vanskeligt i lovgivningen atafgrænse studerende, som tager kurserne med henblik på optagelse på en kandi-datuddannelse, fra erhvervsaktive, der tager kurserne som efter- og videreuddan-nelse.Det tilføjes, at finansiering af leveomkostninger under uddannelse følger reglernei SU-lovgivningen. Det indebærer, at der kan gives Statens Uddannelsesstøtte(SU) til de forskningsbaserede heltidsuddannelser, jf. universitetslovens § 4, ogder kan gives Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) til forskningsbaseret del-tidsuddannelse, der er tilrettelagt på heltid, herunder supplering med henblik på atopfylde adgangskrav på kandidatuddannelse, jf. universitetslovens § 5. Hvis sup-pleringen skal være omfattet af reglerne for heltidsuddannelse, kan det betydemerudgifter til SU.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Spørgsmål 31Kan ministeren oplyse, hvor mange studerende der i 2008 er blevet pålagt delta-gerbetaling i forbindelse med suppleringskurser på kandidatstudier?SvarAf tabellen i svaret på spørgsmål 30 fremgår det, at antallet af studerende, der hargennemført supplering med dertil hørende deltagerbetaling i 2008 for at opfyldeadgangskrav til en given kandidatuddannelse, lå på 832. Heraf udgjorde antalletaf studerende på de særligt tilrettelagte suppleringsuddannelser 304.
Side
3/3