Â
Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K
|
Hermed fremsendes svar på alm. del - spørgsmål nr. 29 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 19. december 2008.
Med venlig hilsen
Helge Sander
Â
Alm. del - spørgsmål nr. 29 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 19. december 2008 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.
Spørgsmål 29
Hvad er begrundelsen for, at udenlandsdanskere skal henvende sig på nærmeste ambassade eller konsulat for at få en digital signatur og desuden betale et gebyr for det, og vil ministeren ændre disse regler, så digital signatur bliver lettere tilgængeligt for udlandsdanskere, så de også kan få fordelene af lettere adgang til det offentlige uden at skulle betale for det og tage fri fra arbejde for at få det?
Svar
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet udtalelse fra IT- og Telestyrelsen, der har oplyst følgende:
Udstedelse af digital signatur til en borger kræver en sikker verifikation af borgerens identitet. Der er principielt to forskellige måder at foretage en sikker verifikation på i relation til borgerens bestilling af den digitale signatur:
1. Hvis borgeren er bosiddende i Danmark verificeres borgerens bopælsadresse elektronisk i folkeregisteret, og der fremsendes efterfølgende et PIN-kodebrev til borgeren på den verificerede folkeregisteradresse. PIN-koden binder således borgerens identitet til den digitale signatur, idet PIN-koden anvendes til elektronisk at aktivere den digitale signatur.
2.
Hvis borgeren er flyttet til udlandet kan
den elektroniske verifikation ikke foretages, da borgerens udenlandsadresse
ikke fremgår af folkeregisteret. Folkeregisteret indeholder ikke pålidelige adresser
på borgere med fast bopæl i udlandet. Derfor kan PIN-kodebrevet til aktivering
af den digitale signatur ikke fremsendes til en elektronisk verificeret
bopælsadresse.
Af ovenstående grund er der etableret en alternativ procedure for udstedelse af
digitale signaturer til borgere med fast bopæl i udlandet. Ved bestillingen
angives, hvilken ambassade eller konsulat borgeren ønsker at afhente
PIN-kodebrevet på. Af sikkerhedsmæssige årsager er det nødvendigt, at borgeren
møder personligt frem på ambassaden eller konsulatet og legitimerer sig ved afhentningen
af PIN-kodebrevet. Ambassader og konsulater har i relation hertil fået instruks
om gennemførelse af en procedure for sikker verifikation af borgerens
identitet, før udleveringen af PIN-kodebrevet kan finde sted.
Ved bestillingen bliver borgeren gjort opmærksom på, at der ved afhentning af
PIN-kode brev hos en dansk ambassade eller et konsulat i udlandet opkræves et
attestationsgebyr på kr. 160,00 i henhold til Udenrigsministeriets gebyrbekendtgørelse,
§ 5.
Som alternativ til afhentning af PIN-kode brevet på en ambassade eller et konsulat
kan borgeren – hvis det er mere bekvemt – uden gebyr vælge afhentning på Københavns
Kommunes borgerservicecenter. Â
Ovenstående begrunder, hvorfor udenlandsdanskere skal henvende sig på nærmeste ambassade eller konsulat for at få en digital signatur. Der findes således ikke på nuværende tidspunkt et sikkert alternativ til verifikation af udenlandsdanskeres identitet ved udstedelse af digitale signaturer.
Fastsættelsen af gebyret har hjemmel i bekendtgørelsen om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten i medfør af § 14 i lov nr. 150 af 13. april 1983, som senest ændret ved lov nr. 410 af 6. juni 2002.
Af § 14 i loven fremgår:
â€For tjenestehandlinger i udenrigstjenesten erlægges gebyr efter regler, der fastsættes af udenrigsministeren.
Stk. 2. Der skal aflægges regnskab for de modtagne gebyrbeløb. Gebyrbeløbene indbetales til statskassen. Udenrigsministeren kan dog bestemme, at valgte konsularembedsmænd kan anvende modtagne gebyrbeløb til dækning af driftsomkostninger.
Stk. 3. TvivlsspørgsmÃ¥l om gebyrberegninger afgøres af udenrigsministeren.â€
Med hjemmel i lovens § 14, stk. 1 har udenrigsministeren udstedt bekendtgørelse nr. 246 af 10. april 2008. Det bemærkes, at Udenrigsministeriet har oplyst, at en revideret gebyrbekendtgørelse er trådt i kraft pr. 1. januar 2009. Af bekendtgørelsens § 5 fremgår, at gebyret nu udgør 170 kr.:
â€For legalisering, attestationer,
verifikationspåtegninger mv. erlægges et gebyr på 170 kr. pr. underskrift. For
oversættelser af mindre standarddokumenter (kørekort, dåbsattester o.l.)
erlægges ligeledes et gebyr pÃ¥ 170 kr.â€
Repræsentationens verifikation af en borgers identitet falder ind under denne paragraf.
Som det fremgår af loven, er det udenrigsministeren, der fastsætter regler for erlæggelse af gebyrer, hvorfor IT- og Telestyrelsen har indhentet udtalelse fra Udenrigsministeriet til besvarelse af spørgsmålet.
Udenrigsministeriet har i den anledning overfor IT- og Telestyrelsen oplyst, at der for nuværende ikke er planer om at ændre regler for fastsættelsen af gebyret i forbindelse med udstedelsen af digital signatur fra repræsentationerne.
Idet jeg henholder mig til IT- og Telestyrelsens redegørelse, finder jeg på det foreliggende grundlag ikke anledning til at ændre reglerne for udenlandsdanskeres erhvervelse af digital signatur.
Jeg vil afslutningsvis tilføje, at der i takt med de teknologiske muligheder løbende vil blive gjort en stor indsats for, at den digitale signatur skal blive let tilgængelig for alle grupper af borgere i det danske samfund. Men da det er afgørende, at der fortsat kan fæstes tillid til den digitale signatur, kan hensynet til høj sikkerhed og sikker verifikation af borgerens identitet ikke umiddelbart tilsidesættes.