Spørgsmål 100

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 4/5-09 fra Det Kongelige DanskeVidenskabernes Selskab, vedr. forslag til rammer for fremtidens universitetsfi-nansiering, jf. UVT alm. del - bilag 139?

Svar

I dag er det udelukkende de overordnede rammer på økonomiområdet, som frem-går af universitetsloven, mens en mere detaljeret udfyldelse af disse fastlæggespå finansloven og i Videnskabsministeriets bekendtgørelse om tilskud og regn-skab mv. ved universiteterne.Medlemmer af Forskningspolitisk udvalgs arbejdsgruppe vedr. universitetslovenunder Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab er af den opfattelse, at uni-versitetsloven skal indeholde en detaljeret beskrivelse af bevillingssystemet foruniversiteterne.Andre medlemmer af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab har en gan-ske anden opfattelse, som det bl.a. kom til udtryk i Weekendavisen den 8. april2009 i et debatindlæg under overskriften ”Universitetsloven: Forskningsfrihedenhar det godt”.Baggrunden for ønsket fra medlemmer af Forskningspolitisk udvalgs arbejds-gruppe vedr. universitetsloven under Det Kongelige Danske Videnskabernes Sel-skab er ikke klar. Det er muligt, at de mener, at der herved opnås garanti mod ju-steringer i bevillingssystemet. Dette er dog ikke tilfældet, da politiske ønsker omat justere bevillingssystemet på universitetsområdet jo så nødvendigvis må føretil en ændring af universitetsloven.Samtidig har medlemmer af Forskningspolitisk udvalgs arbejdsgruppe vedr. uni-versitetsloven under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab syv konkre-te forslag til ændringer på det universitetsfinansielle område, som nedenforkommenteres hver for sig. Disse forslag er (jf. side 8 i henvendelse fra medlem-mer af Forskningspolitisk udvalgs arbejdsgruppe vedr. universitetsloven underDet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab):1. At man formulerer universitetslovens bestemmelser om taxameterbasere-de tilskud til uddannelse og forskning på en sådan måde, at de årlige til-skud beregnes som glidende gennemsnit af performance inden for de fo-regående 3-5 år.2. At man indretter finansieringen på en måde, der beskytter den enkelte vi-denskabelige medarbejders forskningsfrihed, og som sikrer en vis basis-finansiering for mindre faglige miljøer, hvis langsigtede eksistens, der erenighed om at sikre.

3. At de fremtidige bibliometriske indikatorer indrettes på en måde, dersondrer mellem publikationer inden for de ”tørre” og de ”våde” forsk-ningsområder.4. At det kun har konsekvenser for fordelingen af tilskud inden for hvert afdisse forskningsområder, således at man ikke forvrider incitamentseffek-ten, og således at der ikke opstår utilsigtede fordelingsmæssige konse-kvenser.5. At tilskudsprovenuet for såvel STÅ-tilskud som anerkendt publikations-virksomhed tilgår universiteterne, der internt fordeler midlerne inden forde ”tørre” og ”våde” områder.6. At forskningsrådene som nu tildeler midler i bevillinger, der er flerårige.7. At det sikres, at det fortsat er muligt at støtte flerårige projekter, hvor dersøges støtte af enkeltforskere eller mindre grupper af forskere.Ad 1.Universiteternes taxameterstilskud er i dag tidstro, dvs. at taxametertilskuddet erbaseret på studieaktiviteten (antal STÅ) i det senest afsluttede studieår. Ordnin-gen er til fordel for universiteterne, fordi uddannelsesaktiviteten på universitets-området i mange år har været i konstant vækst. At basere uddannelsesbevillinger-ne på et 3-5 års glidende gennemsnit vil således forsinke universiteternes bevil-lingsfremgang. På enkelte uddannelser kan der naturligvis være et nedadgåendeudsving i aktiviteten. Men da universiteterne modtager de samlede taxametertil-skud som én blokbevilling, kan det enkelte universitet selv ved den interne bevil-lingsfordeling tage højde for disse udsving i det omfang, det er hensigtsmæssigt.Økonomistyringen er herved henlagt til de enkelte universiteter i overensstem-melse med selvstyreprincipperne.Ad 2.Det vil ikke være hensigtsmæssigt at søge at sikre forskningsfrihed via finansie-ringssystemet. Hvis finansieringssystemet skal sikre den enkelte forskers forsk-ningsfrihed, vil dette – sat på spidsen – faktisk svare til, at den enkelte forskerkom på finansloven. En central indblanding i universiteternes prioritering af mid-ler til forskere og faglige miljøer mv. vil være et voldsomt angreb på universite-ternes frihedsgrader. Jeg er overbevidst om, at ledelsen på universiteterne på for-nuftig vis kan foretage prioriteringer mellem de enkelte forskningsmiljøer.Ad 3.Afsættet for arbejdet med den bibliometriske forskningsindikator har hele tidenværet, at der skal sondres mellem de faglige hovedområder, naturvidenskab, tek-nik, samfundsvidenskab mv.Ad 4.Bibliometri-modellens sondring mellem publiceringer inden for de forskelligehovedområder betyder samtidig, at humaniora på fx Aarhus Universitet kun kon-kurrer med de øvrige humanistiske fagområder på de andre universiteter og ikkepå tværs af hovedområder. Herved sikres, at der ikke flyttes bevillinger mellemhovedområderne.Ad 5.Af universitetslovens § 21 fremgår det, at universitetet disponerer frit inden forsit formål ved anvendelse af tilskud, indtægter og kapital under ét. Universiteter-

nes frie disponeringsret er således lovsikret. Følgelig vil dette også gælde forSTÅ-tilskud og basisforskningsmidler, uanset om de fordeles efter 50-40-10 mo-dellen eller en eventuel ny fordelingsmodel.Ad 6.Lovgrundlaget for aktiviteterne i Det Frie Forskningsråd og Det StrategiskeForskningsråd er lov om forskningsrådgivning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1348 af11. december 2008. Lovgrundlaget for aktiviteterne i Danmarks Grundforsk-ningsfond er lov om Danmarks Grundforskningsfond, jf. lovbekendtgørelse nr.833 af 13. august 2008. Lovgrundlaget for aktiviteterne i Højteknologifonden erlov om Højteknologifonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 13. august 2008 oglovgrundlaget for aktiviteterne i Rådet for Teknologi og Innovation er lov omteknologi og innovation, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 13. august 2008.En stor del af de nævnte råds bevillinger gives i dag til flerårige forsknings- oginnovationsprojekter. Der er ikke planer om at ændre ved rådenes nuværendekompetence til at tildele flerårige bevillinger.Ad 7.Uanset om ansøger er enkeltforskere eller institutioner, har jeg ikke planer om atændre ved rådenes muligheder for at give bevillinger til flerårige projekter, jf.svaret under punkt 6.

Spørgsmål nr. 100 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 4. maj

2009 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del - bilag ).

Spørgsmål 100

Svar