Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 71 (Alm. del), som Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsministeren den 6. februar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Brian Mikkelsen
/
 Barbara Bertelsen
Spørgsmål nr. 71 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik:
â€Ministeren bedes pÃ¥ et generelt plan redegøre for, hvordan man sikrer, at de oplysninger, som efterretningstjenesten modtager fra udlandet, er troværdige og f.eks. ikke har til formÃ¥l at fremme et særligt politisk mÃ¥l for en udenlandsk efterretningstjeneste.â€
Svar:
Når Politiets Efterretningstjeneste modtager oplysninger fra en udenlandsk efterretningstjeneste, gennemfører tjenesten efter omstændighederne en nærmere undersøgelse for at kunne vurdere troværdigheden af oplysningerne.
Oplysningerne vil i den forbindelse blive sammenholdt med den viden, som Politiets Efterretningstjeneste allerede måtte være i besiddelse af, eller som efterretningstjenesten kan tilvejebringe ved andre undersøgelser. Det vil også kunne være relevant at søge oplysningerne yderligere belyst gennem henvendelser til andre af tjenestens samarbejdspartnere.
Derudover vil Politiets Efterretningstjeneste ofte have anledning til at rette fornyet henvendelse til den udenlandske efterretningstjeneste, som har videregivet oplysningerne, med henblik på at få oplysningerne yderligere præciseret.