Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 69 (Alm. del), som Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsministeren den 6. februar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Barbara Bertelsen

 


Spørgsmål nr. 69 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik:

 

”I PET’s årsberetning 2006-2007 fremgår det på side 21 at: ”Adgangen til at kunne hemmeligholde oplysninger er af afgørende betydning for PET’s samarbejde med andre landes efterretningstjenester og andre samarbejdspartnere og dermed en grundlæggende forudsætning for en effektiv indsats for at forebygge terrorhandlinger og bekæmpe terrorisme. Det er bl.a. disse hensyn, der er baggrunden for, at der efter § 45 b (i Udlændingeloven) er mulighed for at fravige de almindelige forvaltningsretlige krav om begrundelse for afgørelsen.” Ministeren bedes redegøre for, hvilke andre hensyn man henviser til med udtrykket ”bl.a.”, og som kan danne grundlag for at fravige kravene om en begrundelse for afgørelser?”

 

Svar:

 

Efter udlændingelovens § 45 b, stk. 2, kan integrationsministeren – på baggrund af en indstilling fra justitsministeren – bestemme, at de oplysninger, der har ført til vurderingen af, at den pågældende udlænding anses for en fare for statens sikkerhed, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den udlænding, som vurderingen angår.

 

Af Integrationsministeriets bemærkninger til forslag nr. L 32 (2001-02, 2. samling) til lov om ændring af udlændingeloven. (Initiativer mod terrorisme m.v. - opfølgning på FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 af 28. september 2001 om bekæmpelse af terrorisme) fremgår følgende om hensynene bag udlændingelovens § 45 b, stk. 2:

”Den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 45 b, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration pÃ¥ baggrund af en indstilling fra justitsministeren kan bestemme, at de oplysninger, der har ført til en vurdering efter den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 45 b, stk. 1, af, at en udlænding mÃ¥ anses for en fare for statens sikkerhed, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til udlændingen.

I de tilfælde, hvor ministeren for flygtninge, indvandrere og integration på baggrund af en indstilling fra justitsministeren træffer en sådan bestemmelse, skal begrundelsen for afgørelsen efter udlændingeloven udformes således, at oplysningerne ikke videregives, ligesom der ikke skal foretages partshøring over sådanne oplysninger af den pågældende udlænding. Advokater, der repræsenterer udlændinge omfattet af udlændingemyndighedernes afgørelse, vil heller ikke få adgang til de pågældende oplysninger.

[...]

De foreslÃ¥ede bestemmelser i § 45 b, stk. 2, har til formÃ¥l at sikre den nødvendige hemmeligholdelse af oplysninger om bl.a. statens sikkerhed og forholdet til fremmede magter. Ved sikkerhedsmæssige grunde forstÃ¥s de offentlige interesser, der er nævnt i forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 1 og 2, og som kan føre til, at retten til aktindsigt begrænses, nemlig statens sikkerhed, rigets forsvar samt rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner.”