”a) Finder ministeren det rimeligt, at herboende udlændinge har fri adgang til tolkebistanduden tidsbegrænsning?b) Finder ministeren det rimeligt, at familiesammenførte til herboende – der må formodes atkunne tale dansk - har adgang til tolkebistand?c) Finder ministeren det rimeligt, at herboende flygtninge og indvandrere i mange tilfældebruger tolken som støttepædagog, bisidder eller andet?d) Finder ministeren det rimeligt, at herboende flygtninge og indvandrere, der har fået tilbudtet integrationsforløb inkl. danskundervisning efter integrationsloven og muligvis også hargennemført dette, fortsat har adgang til tolkebistand?e) Vil ministeren overveje at fastsætte en maksimumsgrænse for, hvor længe en herboendeudlænding kan få tolkebistand?f) Vil ministeren overveje at fastsætte et maksimum for antallet af timer til tolkebistand, somdet offentlige vederlagsfrit stiller til rådighed for udlændinge i Danmark?g) Vil ministeren overveje at belægge tolkeområdet med brugerbetaling i et eller andet om-fang?”Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Svar:

Ad spørgsmål 36 a)

Det er regeringens holdning, at det skal sikres, at herboende udlændinge har et incitament tilså hurtigt som muligt at tilegne sig danskkundskaber for på denne måde at styrke integratio-nen i det danske samfund. Det sikres på denne måde, at den enkelte så vidt muligt kan taleog forstå dansk og således være i stand til uden brug af tolkebistand at begå sig i alle livetsforhold, herunder ved eventuel kontakt til offentlige myndigheder.Spørgsmålet om, hvorvidt offentlige myndigheder skal tilbyde tolkebistand til herboende ud-lændinge, der ikke taler eller forstår dansk, er i øvrigt nærmere reguleret i forvaltningslovgiv-ningen.Det følger således af forvaltningsloven og af almindelige forvaltningsretlige principper, at enoffentlig myndighed kan have pligt til at stille tolkebistand til rådighed for personer, der ikketaler eller forstår dansk. Dette gælder både med hensyn til afgørelsessager og faktisk for-valtningsvirksomhed. Opkrævning af betaling for tolkebistand kræver som udgangspunktlovhjemmel.Danmark har desuden tiltrådt en række internationale konventioner, der i visse tilfælde for-pligter danske myndigheder til at stille tolkebistand til rådighed.Tolkebistand i forbindelse med behandlingen af visse typer af sager, herunder f.eks. asylsa-ger, kan ikke gøres betinget af betaling.Spørgsmålet om, hvorvidt det på andre forvaltningsområder er hensigtsmæssigt at indføregebyr for tolkebistand, har tidligere været overvejet i en baggrundsrapport for budgetanalyseaf offentlige udgifter på tolkeområdet, som blev afgivet af en af regeringen i 2002 nedsat ar-bejdsgruppe vedrørende offentlige myndigheders tilbud om tolkning.I rapporten peges der på, at de årlige udgifter til tolkebistand på de fleste områder, hvor deter retligt muligt at indføre en gebyrordning, er forholdsvis små, og at der ikke vil være mulig-hed for væsentlige økonomiske besparelser på disse områder. Sammenholdt med de årligeudgifter til tolkebistand på det enkelte område vurderede arbejdsgruppen, at indførelse af engebyrordning alene er interessant inden for sundhedsvæsenet.Det kan på den baggrund oplyses, at der i 2004 gennemførtes en ændring af lov om syge-husvæsenet og lov om offentlig sygesikring (nu sundhedsloven), hvorved regionerne fra 1.juni 2011 kan opkræve et gebyr for tolkebistand fra personer, der har boet her i landet i mereend 7 år. Der kan hos disse personer opkræves gebyr for hver behandling på sygehus ellerhos læge, hvor der benyttes tolk, jf. sundhedslovens § 50, stk. 2.

Ad spørgsmål 36 b)

Herboende udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som led i familiesammenføring, haradgang til tolkebistand på lige fod med andre herboende udlændinge, såfremt de ikke talereller forstår dansk i fornødent omfang.Der henvises på den baggrund til besvarelsen af spørgsmål 36 a).

Ad spørgsmål 36 c)

Jeg formoder, at spørgeren ønsker oplyst, om en tolk, der modtager vederlag for sine tolke-ydelser af en offentlig myndighed, i den forbindelse samtidig kan varetage andre opgavereller funktioner i forhold til den enkelte udlænding.Det må naturligvis være udgangspunktet, at den enkelte tolk alene varetager de opgaver,der ydes vederlag for, og at tolken ikke anvendes til varetagelse af andre opgaver, medmin-dre dette konkret er aftalt.Den enkelte tolk bør i øvrigt naturligvis virke som en neutral formidler af oplysninger mellemden enkelte udlænding og den pågældende offentlige myndighed i forbindelse med behand-lingen af f.eks. en afgørelsessag. Opstår der spørgsmål om, hvorvidt en tolk har sådanneinteresser i en sag, at der er tvivl om tolkens upartiskhed, må dette afgøres efter de alminde-lige forvaltningsretlige regler om inhabilitet.

Ad spørgsmål 36 d)

Det må bero på en konkret vurdering af den enkelte herboende udlændings danskkundska-ber, om udlændingen skal tilbydes tolkebistand.Der henvises på den baggrund til besvarelsen af spørgsmål 36 a).

Ad spørgsmål 36 e), f) og g)

Jeg har ikke nogen aktuelle overvejelser om inden for mit ressortområde at fastsætte græn-ser for, hvor længe og i hvilket omfang en udlænding kan modtage tolkebistand, eller at ind-føre gebyrer for tolkeydelser.

Besvarelse af spørgsmål nr. 36 stillet af Udvalget for Udlændinge- og Integra-

tionspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 14.