Dato:	27. november 2008
	Kontor:	Visum, Udsendelser og Humanitære Sager
	J.nr.:	2008/4111-391
	Sagsbeh.:	MGS

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 28 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 3. november 2008 (Alm. Del).

 

Spørgsmål:

”Hvor ofte afvises lægeerklæringer som værende ikke-objektive, og vil man i sådanne sager sætte udsendelsen i bero indtil en ny erklæring er indhentet, og hvem er ansvarlig for indhentelsen af ny lægeerklæring og betalingen herfor?”

 

 

Svar:

Ministeriet foretager ikke elektronisk registrering af, om der i sager vedrørende humanitær opholdstilladelse er afvist en lægeerklæring som følge af, at ministeriet har vurderet, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt lægens bedømmelse af ansøgeren er uvildig. Som følge heraf er det ikke muligt at angive antallet af sager, hvor ministeriet har vurderet, at en lægeerklæring ikke kan anses for værende udtryk for en uvildig vurdering af en ansøgers helbredstilstand.

Det kan dog oplyses, at den konkrete sag, der er spurgt til i forbindelse med samrådsspørgsmål C, ikke er enkeltstående.

Det følger af udlændingelovens § 33, stk. 4, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b har opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis ansøgningen indgives senest 15 dage efter registreringen som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, eller, såfremt asylsagens afgøres inden dette tidspunkt, jf. § 53 b, stk. 1, hvis ansøgningen indgives i forbindelse med forkyndelsen af udrejsefristen i forbindelse med et afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, der indgives på et senere tidspunkt end det i 1. pkt. nævnte tidspunkt, har ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen medmindre ganske særlige grunde taler herfor.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 33, stk. 7, at en ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7 eller § 9 b ikke har opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre den myndighed, der har truffet afgørelsen, træffer beslutning herom. Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har en ansøgning om genoptagelse ikke opsættende virkning, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.

Det bemærkes hertil, at det i forbindelse med meddelelse af afslag på en ansøgning om humanitær opholdstilladelse samt på en ansøgning om afslag på genoptagelse heraf pålægges udlændingen at udrejse straks. Udrejser udlændingen ikke kort herefter, vil Rigspolitiet forestå udsendelsen, som oftest finder sted 1-2 måneder efter afslaget.

Med henblik på at fastslå, om der foreligger ganske særlige grunde, lægger ministeriet vægt på karakteren af de på sagen foreliggende lægefaglige oplysninger, herunder om ansøgerens helbredstilstand er af en sådan karakter, at den pågældende kan være omfattet af sygdomskriteriet for meddelelse af humanitær opholdstilladelse.

I de tilfælde hvor en ansøger indsender lægefaglige oplysninger kort tid forud for en planlagt udsendelse, og hvor oplysningerne giver anledning til tvivl om, hvorvidt ansøgeren opfylder sygdomskriteriet, vil det bero på en konkret vurdering, om udsendelsen skal suspenderes med henblik på at undersøge den pågældendes helbredsforhold nærmere. Tilsvarende gælder, hvis ministeriet vurderer, at ansøgeren ud fra de i erklæringen indeholdte lægefaglige oplysninger umiddelbart opfylder sygdomskriteriet for meddelelse af humanitær opholdstilladelse, men hvor der kan rejses tvivl om, hvorvidt lægeerklæringen er udtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgeren.

 

I den situation hvor ministeriet vurderer, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt en fremsendt lægeerklæring er udtryk for en uvildig vurdering af en ansøgers helbredstilstand, anmoder ministeriet den pågældende ansøger om at fremkomme med ny lægelig dokumentation. Det fremgår således af udlændingelovens § 40, stk. 1, at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet.

 

Dokumentation for en udlændings helbredstilstand kan bestå i en udskrift af udlændingens eksisterende journaler fra indlæggelse på et sygehus eller fra konsultationer hos læger, herunder konsultationer hos det lægefaglige personale ved asylcentrene. Såfremt udlændingen ønsker at få udarbejdet en speciallægeerklæring, påhviler det ansøgeren at indhente denne, samt at afholde eventuelle udgifter hertil, jf. udlændingelovens § 40, stk. 2.