UUI, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om Flygtningenævnet ikke bør tilstræbe at træffe afgørelser, der ikke medfører, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er nødt til at bringe artikel 39 i anvendelse overfor Danmark m.v., til integrationsministeren

Danmark har ratificeret Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og dedanske myndigheder er derfor generelt forpligtede til at indrette deres praksis efterde afgørelser, som træffes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Dom-stolen).Dette gælder også for de danske domstole og for Flygtningenævnet, der er et uaf-hængigt domstolslignende organ.Jeg har som integrationsminister ikke kompetence i asylsager, og jeg kan derfor ikke udtalemig om, hvorledes Flygtningenævnet bør træffe afgørelse i asylsager.Flygtningenævnet har dog oplyst følgende om, hvorledes Flygtningenævnet træfferafgørelse i asylsager:”Flygtningenævnet behandler klager over Udlændingeservices afslag på asyl i medfør af ud-lændingelovens § 7.

Efter udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus), gives der efter ansøgning opholdstil-ladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af Flygtningekonventionen af 28. juli1951.Efter udlændingelovens § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), gives der efter ansøgning opholdstil-ladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikererdødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandlingeller straf.Flygtningenævnet træffer afgørelser i asylsager efter en konkret og individuel vurdering afden enkelte asylansøgers forklaring om sit asylmotiv sammenholdt med de til enhver tid fore-liggende baggrundsoplysninger om forholdene i ansøgerens hjemland.Det generelle kriterium for, hvornår Flygtningenævnet anser betingelserne for opholdstilla-delse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, for opfyldt, kan udtrykkes således, at der skal væretale om en person, som ved en eventuel tilbagevenden til sit hjemland må frygtes at bliveudsat for en konkret, individuel forfølgelse af en vis styrke eller risiko herfor.Flygtningenævnets praksis for at anse betingelserne for at meddele opholdstilladelse efter §7, stk. 2, for opfyldt, kan generelt beskrives således, at der skal foreligge konkrete og indivi-duelle forhold, der sandsynliggør, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil bliveudsat for en reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskeligeller nedværdigende behandling eller straf.Det følger blandt andet af bemærkningerne til udlændingelovens § 7, stk. 2, at bestemmel-sen er udformet i overensstemmelse med de relevante konventioner, herunder navnlig DenEuropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og tillægsprotokol nr. 6 til Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention samt artikel 3 i FN´s Konvention mod tortur og andengrusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det forudsættes, at ud-lændingemyndighederne ved anvendelsen af den foreslåede bestemmelse efterlever DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på området.Det følger af udlændingelovens § 32 a, at en afgørelse om afslag på asyl skal være ledsagetaf en afgørelse om, hvorvidt udlændingen efter udlændingelovens § 31 kan udsendestvangsmæssigt, hvis udlændingen ikke udrejser frivilligt, samt til hvilket land udsendelse kanske.Efter udlændingelovens § 31, stk. 1, må en udlænding ikke udsendes til et land, hvor denpågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller ned-værdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresen-delse til et sådant land. Efter udlændingelovens § 31, stk. 2, må en udlænding, der er omfat-tet af § 7, stk. 1, ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de iFlygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A, nævnte grunde, eller hvor udlændingenikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette gælder ikke, hvis udlændingenmed rimelig grund må anses for en fare for statens sikkerhed, eller hvis udlændingen efterSide 2

endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet, jf. dogstk. 1, som er absolut.For at sikre, at dets afgørelser er i overensstemmelse med praksis ved Menneskerettigheds-domstolen og andre menneskeretlige organer, har Flygtningenævnet i samarbejde med Ud-lændingeservice udarbejdet en række notater om beskyttelsen af asylansøgere i henhold tilFN’s Flygtningekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, om FN’skonvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling el-ler straf – introduktion, håndhævelse og danske sager, og endelig et notat om FN’s konven-tion om borgerlige og politiske rettigheder. Notaterne indgår i grundlaget for nævnets afgø-relser og ajourføres løbende og er tilgængelige på Flygtningenævnets hjemmeside,www.fln.dk.”Jeg formoder, at når der i spørgsmålet henvises til artikel 39, så menes der rettelig Rule 39 iDomstolens procesreglement (Rules of Court).Efter den nævnte bestemmelse kan Domstolen efter anmodning eller af egen drift kommemed tilkendegivelser om foreløbige foranstaltninger, som efter Domstolens vurdering børtræffes af hensyn til parterne eller af hensyn til en korrekt behandling af klagesagen, indtilDomstolen har afsagt dom i klagesagen. Med andre ord kan Domstolen altså rette henven-delse til den indklagede stat og anmode om, at de nationale myndigheder sætter en sag i be-ro – f.eks. suspenderer en planlagt udsendelse – indtil Domstolen har afsagt dom i klagesa-gen.Der er ikke i Domstolens Procesreglement angivet nærmere kriterier for, hvornår hensynet tilparternes interesse eller behandlingen af klagesagen taler for, at Domstolen kommer medtilkendegivelser om foreløbige foranstaltninger. Domstolen har imidlertid bl.a. i sagenMamat-kulov og Askarov mod Tyrkiet,dom af 4. februar 2005, udtalt, at Domstolen kun anvenderRule 39, hvor der er en nærliggende risiko for uoprettelig skade.Jeg må formode, at Domstolen i de 342 sager, som der henvises til i udvalgets spørgsmål nr.25, har vurderet, at foreløbige foranstaltninger har været nødvendige af hensyn til parterneeller af hensyn til en korrekt behandling af sagerne.Domstolen har i ovennævnte dom endvidere udtalt, at en stats undladelse af at efterkommeen henstilling fra Domstolen om foreløbige foranstaltninger må betragtes som en overtrædel-se af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 34, idet en sådan undladelsemå anses at hindre Domstolens effektive behandling af en klagesag og at hindre klagerenseffektive udøvelse af sin individuelle klageret efter Den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions artikel 34.Flygtningenævnet har for så vidt angår Domstolens anvendelse af Rule 39 udtalt:”Hvis Menneskerettighedsdomstolen i forbindelse med en klagesag for Domstolen anmoderDanmark om at udsætte udrejsefristen under henvisning til Rule 39, mens sagen behandles,udsætter Flygtningenævnet altid udrejsefristen.”Side 3

Besvarelse af spørgsmål nr. 24 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration

den 3. november 2008 (Alm. Del – Spørgsmål nr. 24 ).

Spørgsmål:

Svar: