Ministeren bedes redegøre for, om praksis om ændring af regler og retningslinier er i overensstemmelse med de retssikkerhedprincipper, der er grundlag for dansk retspleje, og i overensstemmelse med menneskerettighedërne, jf. f.eks. nedenstående citat fra Advokatsamfundet:
"Retssikkerhed som krav om tilgængelighed og forudsigelighed i regelanvendelsen
I.12. I nyere menneskerettighedspraksis er opstillet krav om tilgængelighed og forudsigelighed. Tilgængelighedskravet er navnlig et spørgsmål om, at offentlige myndigheders indgreb over for borgerne skal hvile på hjemmelsbestemmelser, som er offentliggjorte, og som borgerne uden videre kan skaffe sig kendskab til og forstå. Retssystemet bør så vidt muligt bygge på en indre, for omverdenen forståelig logik. Reglerne bør tilpasses i et harmonisk og overskueligt system. Forudsigelighedskravet indeholder en fordring om, at borgerne skal kunne forudberegne deres retlige position med en rimelig grad af sikkerhed, hvilket atter medfører, at lovbestemmelser, herunder navnlig bestemmelser, som hjemler indgreb i borgernes retspositioner, skal være præcist og klart formulerede."
Ministeren bedes redegøre for, at der anvendes kriterier, der ikke oplyses på hjemmesiden, (jfr. mail side 3, 1. hele afsnit, om framelding til folkeregister) og ministeren bedes redegøre for, om det må anses for i overensstemmelse med god forvaltningsskik at lægge kriterier, der er ukendte for borgeren, til grund for en afgørelse, der går borgeren imod.
Dato: 07-08-2009
Status: Ikke besvaret