|
|
|
Dato: |
||
UUI 22-besvarelse |
||
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. 22 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 3. november 2008 (Alm. Del – spørgsmål nr. 22 ).
Spørgsmål:
â€Ministeren bedes oplyse, hvor mange personer, der siden 2000 er udvist til Sri Lanka.â€
Svar:
Jeg antager, at der med spørgsmålet menes, hvor mange personer er udsendt – ikke udvist – til Sri Lanka siden 2000.
Udlændingeservices Statistikservice har oplyst, at det ikke er muligt at opgøre tal for udsendelser pr. udsendelsesdestination før 1. januar 2004.
Ifølge Statistikservice er der i perioden fra den 1. januar 2004 til den 8. november 2008 udsendt i alt 11 afviste asylansøgere til Sri Lanka, fordelt på 5 i 2004, 3 i 2005, 2 i 2006, og 1 i 2008.
Tallene er opgjort på baggrund af et træk fra Udlændingeregistret. Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingeregistret er et sagsbehandlingssystem og ikke et statistiksystem, hvorfor der kan forekomme fejl ved optællinger som disse.