Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09
UUI Alm.del
Offentligt
709878_0001.png
709878_0002.png
709878_0003.png
709878_0004.png
709878_0005.png
709878_0006.png
709878_0007.png
709878_0008.png
709878_0009.png
709878_0010.png
709878_0011.png
709878_0012.png
709878_0013.png
709878_0014.png
709878_0015.png
709878_0016.png
709878_0017.png
709878_0018.png
709878_0019.png
709878_0020.png
709878_0021.png
709878_0022.png
709878_0023.png
709878_0024.png
709878_0025.png
709878_0026.png
709878_0027.png
709878_0028.png
709878_0029.png
709878_0030.png
709878_0031.png
709878_0032.png
709878_0033.png
709878_0034.png
709878_0035.png
709878_0036.png
709878_0037.png
709878_0038.png
709878_0039.png
US-meddelelseCenter for Asyl og FamiliesammenføringFamiliesammenføringsmeddelelse nr. 4/0926. maj 2009
Meddelelse om Udlændingeservices sagsbehandling afansøgninger om familiesammenføring efter EU-reglerne,hvor referencen er dansk statsborger
Indholdsfortegnelse1.2.Baggrund.......................................................................................................... 4Kredsen af EU-lande........................................................................................ 5
3. Kort om EF-domstolens domme i sagerne Singh, Eind, Carpenter og Metock . 63.1. Singh-dommen............................................................................................. 63.2. Eind-dommen............................................................................................... 63.3. Carpenter-dommen...................................................................................... 73.4. Metock-dommen........................................................................................... 74. Betingelser for familiesammenføring af familiemedlemmer efter EU-reglerne,hvor referencen er dansk statsborger ....................................................................... 74.1. Familiesammenføring af et familiemedlem efter EU-reglerne, hvorreferencen er dansk statsborger og vender tilbage til Danmark efter at haveværet omfattet af reglerne om fri bevægelighed i et andet EU-land(principperne i Singh- og Eind-dommen)............................................................ 84.1.1. Kredsen af familiemedlemmer .............................................................. 84.1.1.2. Særligt om familiesammenføring med direkte efterkommere over 21år (børn, børnebørn m.fl.) og personer i opstigende linje (forældre,bedsteforældre m.fl.) (EU-opholdsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3 og 4) . 104.1.1.3. Særligt om familiesammenføring med andre familiemedlemmer(EU-opholdsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5 og 6).................................... 114.1.2. Den danske statsborger er omfattet af reglerne om fri bevægelighed i etandet EU-land ................................................................................................ 12a) Arbejdstagere ............................................................................................. 13b) Selvstændig erhvervsdrivende og tjenesteydere........................................ 15
c) Udstationerede ........................................................................................... 16d) Studerende ................................................................................................. 17e) Person med tilstrækkelige midler .............................................................. 174.1.3. Den danske statsborger skal i visse situationer kunne forsørge sig selvog sine familiemedlemmer ved tilbagevenden til Danmark .......................... 194.1.4. Den danske statsborger skal have etableret et reelt og faktisk ophold idet andet EU-land .......................................................................................... 214.1.5. Tidsmæssig sammenhæng mellem en dansk statsborgerstilbagevenden til Danmark og ansøgning om familiesammenføring efter EU-retten .............................................................................................................. 244.1.6. Særligt vedrørende pendlere ................................................................ 264.1.7. Krav til ægteskabet/det registrerede partnerskab/det fastesamlivsforhold ............................................................................................... 274.2. Familiesammenføring af et familiemedlem efter EU-reglerne, hvorreferencen er dansk statsborger, opholder sig i Danmark og her anvender EF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed af tjenesteydelser (principperne iCarpenter-dommen)........................................................................................... 274.2.1. Kredsen af familiemedlemmer ............................................................ 274.2.2. Den danske statsborger opholder sig i Danmark og leverer herfratjenesteydelser til andre EU-lande ................................................................. 284.2.3. Grænseoverskridende tjenesteydelse .................................................. 294.2.4. Reelt familieliv .................................................................................... 295. Fælles betingelser for familiesammenføring af familiemedlemmer efter EU-reglerne, hvor referencen er dansk statsborger (på grundlag af principperne iSingh/Eind og Carpenter) ...................................................................................... 295.1. Misbrug....................................................................................................... 295.2. Særligt om hensyn til barnets tarv.............................................................. 315.3. Tidsbegrænset ophold................................................................................ 345.4. Tidsubegrænset ophold.............................................................................. 355.5. Ophør af opholdsret.................................................................................... 365.5.1. Familiemedlemmer med ret til at blive boende efter hovedpersonensdød eller udrejse ............................................................................................. 365.5.2. Familiemedlemmer med ret til at blive boende efter ophør af ægteskab....................................................................................................................... 37
Side 2 af 39
5.5.3. Ophør af opholdsret, når betingelserne ikke længere er opfyldt ellergrundlaget var urigtigt, herunder ved udvist svig .......................................... 386. Udrejsefrist ........................................................................................................ 387. Ikrafttræden....................................................................................................... 39
Side 3 af 39
1. Baggrund
Et medfølgende familiemedlem til en EU-statsborger, som har ret til ophold her ilandet efter bekendtgørelse nr. 322 af 21. april 2009 om ophold i Danmark forudlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (i det følgende”EU-opholdsbekendtgørelsen”) gives registreringsbevis (familiemedlemmet erselv EU-statsborger) eller opholdskort (familiemedlemmet er tredjelandsstatsbor-ger).EU-rettens regler om fri bevægelighed finder ikke anvendelse på rent interne for-hold. Det betyder, at familiemedlemmer til i Danmark bosiddende personer meddansk indfødsret som udgangspunkt ikke kan opnå ret til ophold i Danmark i med-før af EU-rettens regler. Det følger dog af EF-domstolens praksis, at en EU-statsborger ikke i alle tilfælde er afskåret fra at påberåbe sig at være omfattet afEU-reglerne i sit eget land, hvis den pågældende har gjort brug af retten til fri be-vægelighed. Det følger af EF-domstolens domme i sagerne Singh (sag C-370/90afsagt af EF-domstolen den 7. juli 1992), Eind (sag C-291/05 afsagt af EF-domstolen den 11. december 2007) og Carpenter (sag C-60/00 af sagt af EF-domstolen den 11. juli 2002).
EU-opholdsbekendtgørelsens § 13 om familiemedlemmer til danske statsborgerehar følgende ordlyd:
I det omfang det følger af EU-retten, har familiemedlemmer til en dansk statsborger ret til opholdher i landet ud over de tidsrum på 3 eller 6 måneder, der følger af udlændingelovens § 2, stk. 1, og2.”
EU-opholdsbekendtgørelsens § 33, stk. 2 har følgende ordlyd:”Afgørelse om udstedelse og inddragelse af registreringsbevis og opholdskort efter § 4 og § 13træffes af Udlændingeservice.”
Denne familiesammenføringsmeddelelse fastlægger, i hvilket omfang Udlændin-geservice kan udstede registreringsbevis/opholdskort til familiemedlemmer efterEU-opholdsbekendtgørelsens § 13, jf. § 33, stk. 2, hvor referencen er dansk stats-
Side 4 af 39
borger, efter de principper, som EF-domstolen har fastlagt i Singh, Eind og Car-penter.
Endvidere indeholder meddelelsen de ændringer i kravene til ansøgeren og dendanske statsborger, som er en følge af fastlæggelsen af rækkevidden af EF-domstolens dom i sagen C-127/08 (Metock m.fl.).
Nedenfor i pkt. 3 er de fire domme, der danner grundlag for ophold til familie-medlemmer efter EU-reglerne, hvor referencen er dansk statsborger, omtalt.
Efter udlændingelovens § 2, stk. 3, finder de begrænsninger, der følger af udlæn-dingeloven, kun anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i detomfang det er foreneligt med disse regler. Udlændingelovens bestemmelser findersåledes - medmindre andet udtrykkeligt er angivet i bestemmelsen – anvendelsepå personer omfattet af EU-reglerne, medmindre dette strider mod EU-retten.
2. Kredsen af EU-lande
Følgende lande er EU-lande: Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frank-rig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Italien,Letland, Litauen,Luxembourg,Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien,Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig og Danmark.
Statsborgere i disse lande er EU-statsborgere.
Statsborgere fra EØS-landene (Norge, Island og Liechtenstein) og statsborgere fraSchweizsidestilles med statsborgerefraEU-landene, jf.EU-opholds-
bekendtgørelsens § 1, stk. 2.I denne meddelelse anvendes samlebetegnelserne ”EU-land” for de lande, der erEU/EØS-lande samt Schweiz og ”EU-statsborgere” for statsborgere i EU/EØS-lande og Schweiz.
Side 5 af 39
3. Kort om EF-domstolens domme i sagerne Singh, Eind,Carpenter og Metock3.1. Singh-dommenEF-domtolens dom i sag C-370/90, der blev afsagt af EF-domstolen den 7. juli 1992, ved-rørte et tilfælde, hvor en britisk statsborger, der var udrejst til Tyskland med henblik på atudøve lønnet beskæftigelse, ønskede at medbringe sin ægtefælle – der var tredjelandsstats-borger – til sin egen medlemsstat, hvor den britiske statsborger skulle etablere sig som selv-stændig erhvervsdrivende. Spørgsmålet i sagen var, om den fri bevægelighed for arbejdsta-gere og den fri etableringsret indebar en forpligtelse for medlemsstaterne til at tillade ind-rejse til og ophold på sit område for en ægtefælle – uanset dennes nationalitet – til en EU-statsborger, som sammen med ægtefællen var udrejst til en anden medlemsstat for dér atudøve en lønnet beskæftigelse, og som på ny indrejser og etablerer sig i sin egen medlems-stat.EF-domstolen udtalte, at den fri bevægelighed for arbejdstagere og den fri etableringsret forselvstændige erhvervsdrivende medfører, at en statsborger i en medlemsstat, som sammenmed sin ægtefælle rejser til en anden medlemsstat for at udøve lønnet beskæftigelse i EF-traktatens forstand, ved tilbagevenden til oprindelseslandet for at etablere sig dér (dvs. ud-øve selvstændig erhvervsvirksomhed) kan medbringe ægtefællen i medfør af EU-rettensregler uanset ægtefællens nationalitet.EF-domstolen begrundende dette med, at en EU-statsborger kunne opgive at forlade sit op-rindelsesland for at udnytte den fri bevægelighed for arbejdstagere og den fri etableringsret,såfremt vedkommende ikke ved tilbagevenden til den medlemsstat, hvori han/hun er stats-borger, er underlagt vilkår med hensyn til indrejse og ophold, der er mindst ligeså fordelag-tige som dem, vedkommende i henhold til EU-retten har krav på i en anden medlemsstat.EF-domstolen skabte herved en særlig EU-retlig familiesammenføringsregel, idet retten tilat medbringe sin ægtefælle ved udnyttelsen af den fri bevægelighed blev udvidet til at om-fatte EU-statsborgerens egen medlemsstat i forbindelse med tilbagevenden.
3.2. Eind-dommenEF-domstolens dom i sag C-291/05 (Eind), der er afsagt den 11. december 2007, omhand-lede den situation, hvor en tredjelandsstatsborger ansøgte om ophold efter EU-retten i Ne-derlandene med henvisning til sin far, der var nederlandsk statsborger og i Storbritannienhavde udnyttet retten til fri bevægelighed som arbejdstager. EU-statsborgeren modtog kon-tanthjælp efter tilbagevenden til Nederlandene. Tredjelandsstatsborgeren havde tillige haftopholdstilladelse i Storbritannien i kraft af sin fars status som vandrende arbejdstager.EF-domstolen udtalte, at en EU-statsborgers egen medlemsstat ikke kan stille krav om, attredjelandsstatsborger skal have haft lovligt ophold i EU-statsborgerens egen medlemsstatforud for tilbagekomsten. EF-domstolen udtalte videre, at reglerne om fri bevægelighedfinder anvendelse, selvom EU-statsborgeren ikke udfører reelt og faktisk arbejde i sit egetmedlemsland, når vedkommende vender tilbage efter at have udført lønnet beskæftigelse ien anden medlemsstat. EF-domstolen udtalte herudover, at myndighederne i den medlems-stat, som arbejdsgiveren er statsborger i, er berettiget til og tilmed forpligtet til selv at un-dersøge, om arbejdstagerens slægtning på grundlag af EU-retten har ret til indrejse og op-hold på den nævnte stats område, når arbejdstageren vender tilbage dertil.
Side 6 af 39
3.3. Carpenter-dommenEF-domstolens dom i sag C-60/00 (Carpenter), der er afsagt den 11. juli 2002, vedrørte ettilfælde, hvor en filippinsk statsborger, der opholdt sig ulovligt i Storbritannien, ønskedefamiliesammenføring efter EU-reglerne med en britisk statsborger i Storbritannien, der le-verede grænseoverskridende tjenesteydelser.EF-domstolen fastslog, at en ægtefælle, der var statsborger i et tredjeland, kunne få familie-sammenføring i en EU-statsborgers hjemland som konsekvens af EU-reglerne om fri bevæ-gelighed for tjenesteydelser, fordi EU-statsborgeren, der var bosat og havde forretning i sithjemland, leverede grænseoverskridende tjenesteydelser til modtagere, der var bosat i andremedlemsstater. Ægtefællen, der var statsborger i et tredjeland, var indrejst lovligt i EU-statsborgerens hjemland, men havde ikke ansøgt om at få forlænget sin opholdstilladelse.Domstolen konstaterede, at i en situation, som den der forelå i Carpenter-sagen, havde tred-jelandsstatsborgeren efter EF-traktatens artikel 49 ret til familiesammenføring.
3.4. Metock-dommenEF-domstolens dom i sag C-127/08 (Metock m.fl.), der blev afsagt den 25. juli 2008, togstilling til fire sager, der alle omhandlede den situation, hvor en tredjelandsstatsborger, dervar kommet til værtsmedlemsstaten som asylansøger og dermed uafhængigt af EU-statsborgeren, under påberåbelse af EF-traktatens regler om fri bevægelighed og opholdsdi-rektivet, ønskede at opnå en opholdsret under henvisning til ægteskab.EF-domstolen ændrede sin egen retsopfattelse efter Akrich-dommen. EF-domstolen udtalte– i modsætning til i Akrich-dommen – at fællesskabsretten, nærmere bestemt opholdsdirek-tivet (direktiv 2004/38/EF), var til hinder for, at en medlemsstat kunne stille krav om, at entredjelandsstatsborger, som var ægtefælle til en EU-statsborger, som havde bosat sig i enmedlemsstat, hvor han ikke var statsborger, forudgående skulle have opholdt sig lovligt i enanden medlemsstat inden vedkommendes ankomst til værtsmedlemsstaten. Dommen fast-slår samtidig, at tidspunktet og stedet for ægteskabets indgåelse samt tidspunktet for indrej-sen ikke havde relevans for, hvorvidt fællesskabsreglerne fandt anvendelse, ligesom det varuden betydning, om familiemedlemmet var indrejst før eller efter, han/hun var blevet med-lemmer af EU-statsborgerens familie. Dommen skelnede i den forbindelse ikke mellem per-soner, der havde ophold på grundlag af arbejde, studerende eller personer, der råder overtilstrækkelige midler til at forsørge sig selv.
4. Betingelser for familiesammenføring af familiemedlemmer efterEU-reglerne, hvor referencen er dansk statsborgerRetsopfattelsen, som Udlændingeservice administrerer ud fra, har sikre holde-punkter i EF-domstolens domspraksis og giver en dansk statsborger ret til familie-sammenføring med et udenlandsk familiemedlem efter EU-reglerne om fri bevæ-gelighed, hvis de i nedenfor under pkt. 4.1. og 4.2 nævnte betingelser er opfyldt. Ipkt. 5 gennemgås de yderligere betingelser for familiesammenføring af familie-
Side 7 af 39
medlemmer efter EU-reglerne, hvor referencen er dansk statsborger, der er fællesfor situationerne som er beskrevet i pkt. 4.1. og 4.2.Baggrunden for rettigheden nævnt under pkt. 4.1. er dommen i den såkaldteSingh-sag (sag C-370/90 afsagt af EF-domstolen den 7. juli 1992) samt i dommeni den såkaldte Eind-sag (sag C-291/05 afsagt af EF-domstolen den 11. december2007), jf. nærmere om dommene ovenfor pkt. 3. Disse domme statuerer en ret tilfamiliesammenføring efter EU-reglerne med en udenlandsk ægtefælle i det om-fang, den danske statsborger vender tilbage til Danmark efter at have anvendt EU-reglerne om den fri bevægelighed i en anden medlemsstat.Baggrunden for rettigheden nævnt under pkt. 4.2. er dommen i den såkaldte Car-penter-sag (sag C-60/00 afsagt af EF-domstolen den 11. juli 2002). Dommen ved-rører retten til fri bevægelighed for tjenesteydelser.4.1. Familiesammenføring af et familiemedlem efter EU-reglerne, hvor referencener dansk statsborger og vender tilbage til Danmark efter at have været omfattet afreglerne om fri bevægelighed i et andet EU-land (principperne i Singh- og Eind-dommen).
For at den danske statsborgers familiemedlem kan få familiesammenføring efterEU-reglerne, skal betingelserne i dette pkt. 4.1. eller i pkt. 4.2. (om retten til fribevægelighed for tjenesteydelser) nedenfor være opfyldt. Endvidere skal de fællesbetingelser nedenfor i pkt. 5 være opfyldt.
4.1.1. Kredsen af familiemedlemmerKredsen af familiemedlemmer, der er omfattet af pkt. 4.1.er følgende perso-ner:ÆgtefælleRegistreret partnerFast samlever over 18 år
Side 8 af 39
Direkte efterkommere under 21 år (det vil sige børn, børnebørn, etc.) afden danske statsborger eller af ægtefællen/den registrerede partner/denfaste samlever.Direkte efterkommere over 21 år (det vil sige børn, børnebørn, etc.) afden danske statsborger eller af ægtefællen/den registrerede partner/denfaste samlever, som forsørges af den danske statsborger eller af ægtefæl-len/den registrerede partner/den faste samlever.Slægtninge i opstigende linje (det vil sige forældre, bedsteforældre, etc.)til den danske statsborger eller til ægtefællen/den registrerede partner/denfaste samlever, der forsørges af den danske statsborger eller af ægtefæl-len/den registrerede partner/den faste samlever.Andre familiemedlemmer (det vil sige søskende, fætre, kusiner, m.v.)hvis de i det land, de ankommer fra, forsørges af den danske statsborgereller er optaget i dennes husstand.Andre familiemedlemmer (det vil sige søskende, fætre, kusiner, m.v.)hvis alvorlige helbredsmæssige grunde gør det absolut nødvendigt, at dendanske statsborger personligt plejer de pågældende.
For så vidt angår ægtefælle eller registreret partner skal der fremvises dokumenta-tion for indgåelsen af ægteskabet/det registrerede partnerskab fx i form af en viel-sesattest.
Det bemærkes, at der for ægtefæller/registrerede partnere ikke stilles krav omsamliv på fælles bopæl eller alderskrav. Et fast samlivsforhold af længere varig-hed foreligger, såfremt parterne kan dokumentere samliv på fælles bopæl i mindst1½-2 år forud for indrejsen i Danmark.
For så vidt angår andre familiemedlemmer end ægtefæller/registrerede partne-re/faste samlevere skal der være tale om et reelt slægtskabsforhold mellem dendanske statsborger/ægtefællen/den registrerede partner/den faste samlever og fa-miliemedlemmet.
Til brug for en ansøgning om familiesammenføring skal der fremvises dokumen-tation for, at der er etableret en familiemæssig tilknytning mellem den danskestatsborger/ægtefællen/den registrerede partner/den faste samlever og familiemed-lemmet forud for den danske statsborgers tilbagevenden til Danmark, fx en dåbs-eller fødselsattest (i forhold til børn).
Side 9 af 39
Endvidere er det en forudsætning, at familiemedlemmet/ansøgeren har haft et

op-

hold

i det EU/EØS-land, hvor den danske statsborger har udnyttet sin ret til fribevægelighed. Det bemærkes, at det er en betingelse, at familiemedlem-mets/ansøgerens ophold i EU/EØS-landet finder sted under den periode, hvor dendanske statsborger udnytter sin ret til fri bevægelighed.
Det bemærkes, at der ikke kræves dokumentation for forældremyndighed i for-bindelse med familiesammenføring med børn. Hvis den danske statsborger ikkehar forældremyndigheden eller del i denne, er det tilstrækkeligt, at den forælder,der har forældremyndigheden, giver samtykke til, at barnet kan tage ophold iDanmark.4.1.1.2. Særligt om familiesammenføring med direkte efterkommere over 21 år(børn, børnebørn m.fl.) og personer i opstigende linje (forældre, bedsteforældrem.fl.) (EU-opholdsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3 og 4)Familiemedlemmer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3 eller 4, har kun ret til ophold i detomfang, det er dokumenteret, at familiemedlemmet i hjemlandet eller det land,familiemedlemmet ankommer fra, er økonomisk afhængig af den danske statsbor-ger eller dennes ægtefælle. Hvor den direkte efterkommer (børn, børnebørn m.fl.)eller familiemedlemmet i opstigende linje (forældre, bedsteforældre m.fl.) hartilstrækkelige midler til egen forsørgelse, anses de ikke for økonomisk afhængigeaf den danske statsborger eller dennes ægtefælle, hvorfor de ikke omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3 eller 4.Af EF-domstolens domme i sagerne Zhu og Chen (sag nr. C-200/02) og Jia (sagnr. C-1/05) kan følgende kriterier opstilles for, at direkte efterkommere over 21 år(børn, børnebørn m.fl.) og familiemedlemmer i opstigende linje (forældre, bedste-forældre m.fl.) er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3 eller 4:Vedkommendes materielle behov skal i hjemlandet dækkes af unionsborgereneller dennes ægtefælle/registrerede partner/faste samlever.
Side 10 af 39
Det materielle behov skal foreligge i familiemedlemmets hjemland eller i detland, hvorfra familiemedlemmet kom, på det tidspunkt, hvor han/hun ansøgerom at slutte sig til unionsborgeren eller dennes ægtefælle/registrerede part-ner/faste samlever.Den blotte omstændighed, at fællesskabsborgeren eller dennes ægtefælle for-sørger det berørte familiemedlem, beviser ikke, at der foreligger et reelt for-sørgelsesforhold for familiemedlemmet.Der kan fremlægges ethvert bevis for, at der foreligger et behov for materielstøtte.Et dokument, der er udstedt af vedkommende myndighed i hjemlandet eller idet land, som vedkommende kommer fra, hvoraf fremgår, at der foreligger etforsørgelsesforhold, kan således ikke udgøre en nødvendig betingelse for til-deling af en opholdstilladelse.
Det en forudsætning, at familiemedlemmet/ansøgeren har haft et

ophold

i detEU/EØS-land, hvor den danske statsborger har udnyttet sin ret til fri bevægelig-hed. Det bemærkes, at det er en betingelse, at familiemedlemmets/ansøgerens op-hold i EU/EØS-landet finder sted under den periode, hvor den danske statsborgerudnytter sin ret til fri bevægelighed.
Herudover stilles der krav om, at den danske statsborger godtgør at kunne forsør-ge sig selv og familiemedlemmet i Danmark, jf. afsnit 4.1.3.
Har familiemedlemmet alene kortvarigt opholdt sig i det andet EU-land sammenmed den danske statsborger, lægges der vægt på, om forsørgelsen er sket i hjem-landet eller i et tredjeland, hvor ansøgeren har haft ophold forud for ansøgningenom ophold i Danmark. Direkte efterkommere over 21 år samt familiemedlemmer iopstigende linje, der ikke opfylder ovennævnte betingelse om forsørgelse, kanefter omstændighederne være omfattet af gruppen ”andre familiemedlemmer”, jf.nedenfor afsnit 4.1.1.3.4.1.1.3. Særligt om familiesammenføring med andre familiemedlemmer (EU-opholdsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5 og 6)
Side 11 af 39
For så vidt angår andre familiemedlemmer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5, gælder, atder skal være en vis tilknytning mellem familiemedlemmet og den danske stats-borger.For familiemedlemmer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5, er det således et krav, at detdokumenteres, at familiemedlemmet i det land, hvor vedkommende ankommerfra, enten er optaget i den danske statsborger husstand eller forsørges af den dan-ske statsborger i den betydning, som er anført ovenfor. Der kan kræves dokumen-tation i form af et dokument udstedt fra den kompetente myndighed i familiemed-lemmets hjemland eller det land, vedkommende ankommer fra, der attesterer, atfamiliemedlemmet forsørges af den danske statsborger eller er medlem af denneshusstand, jf. artikel 10, stk. 2, litra e, i opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF).For familiemedlemmer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 6, er det et krav, at det doku-menteres, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det absolutnødvendigt, at den danske statsborger personligt plejer familiemedlemmet.Herudover stilles der krav om, at den danske statsborger godtgør at kunne forsør-ge sig selv og familiemedlemmet i Danmark, jf. afsnit 4.1.3.4.1.2. Den danske statsborger er omfattet af reglerne om fri bevægelighed i etandet EU-landDet er et krav, at den danske statsborger har opholdt sig i et andet EU-land som:Arbejdstager eller pensioneret arbejdstagerSelvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder eller som pensioneretselvstændig erhvervsdrivende eller pensioneret tjenesteyderUdstationeretStuderendePerson med tilstrækkelige midler (selvforsørgende).
Nedenfor under pkt. a-f er betingelserne for at være omfattet af de nævnte person-grupper kort beskrevet.
Side 12 af 39
Registreringsbevis/opholdskort på baggrund af EF-domstolens retspraksis, jf. af-snit 3, til udenlandske familiemedlemmer, hvor referencen er dansk statsborger oghar opholdt sig i et andet EU-land, udstedes efter EU-opholdsbekendtgørelsens §13 under nedennævnte yderligere betingelser, jf. Integrationsministeriets notat af10. april 2008, der er vedlagt som bilag 1 og Integrationsministeriets meddelelseaf 2. oktober 2008 om ændringer af EU-opholdsbekendtgørelsen og praksis somfølge af Metock-dommen m.v., der er vedlagt som bilag 2.
Det er et krav, at den danske statsborger har opholdt sig i det EU-land, fra hvilkethan eller hun vender tilbage til Danmark, som arbejdstager, selvstændig erhvervs-drivende eller tjenesteyder, pensioneret arbejdstager eller pensioneret selvstændigerhvervsdrivende eller tjenesteyder, udstationeret, studerende eller person medtilstrækkelige midler.
Det er ikke et krav, at den danske statsborger har fået udstedt registreringsbevis afdet pågældende EU-land, hvis blot han/hun opfyldte betingelserne for at udnytteretten til ophold som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjeneste-yder, som pensioneret arbejdstager eller pensioneret selvstændig erhvervsdrivendeeller tjenesteyder, udstationeret, studerende eller som person med tilstrækkeligemidler. Således vil f.eks. en dansk arbejdstager i Sverige, der ikke har fået udstedtet registreringsbevis i Sverige grundet manglende ansøgning herom, kunne doku-mentere arbejdsforholdet gennem arbejdskontrakt, lønsedler, erklæringer etc.
Der stilles i nogle tilfælde krav om, at den danske statsborger ved tilbagevendentil Danmark råder over sådanne indtægter eller midler til sit og familiemedlem-mets underhold, at den pågældende efter en konkret vurdering ikke kan antages atfalde det offentlige til byrde, jf. nærmere herom nedenfor i pkt. 4.1.3.
a) Arbejdstagere
Side 13 af 39
Har den danske statsborger haft beskæftigelse i det andet EU-land, må beskæfti-gelsen - for at den danske statsborger kan blive anset som arbejdstager i EU-rettens forstand - ikke have været af rent marginal karakter.
Det beror på en konkret vurdering af den enkelte sags faktiske omstændigheder,om en EU-statsborger kan betragtes som arbejdstager i EU-rettens forstand. Det erafgørende, om der er tale om udøvelse af faktisk og reel beskæftigelse. Ved vurde-ringen af, om der er tale om faktisk og reel beskæftigelse, lægges der vægt på, atden pågældende udfører eller har udført et arbejde, som vedkommende har mod-taget en modydelse for, typisk i form af løn. Beskæftigelse, der fremstår som etrent marginalt supplement, er udelukket fra anvendelsesområdet, idet reglerne omfri bevægelighed for arbejdstagere alene er møntet på at garantere den frie bevæ-gelighed for personer, der udøver økonomisk aktivitet. Den omstændighed, at denpågældende som led i arbejdsforholdet kun har arbejdet ganske få timer, kan væreet holdepunkt for, at den udøvede beskæftigelse kun er et rent marginalt supple-ment. Det er derfor normalt en betingelse, at der har været tale om beskæftigelse iminimum 10-12 timer ugentligt.
Der kan ikke ved vurderingen fastsættes en nedre grænse for, hvor længe arbejds-forholdet skal have varet.
EF-domstolen har i dommen Franca Ninni-Orasche (sag C-413/01) fastslået, at entidsbegrænset kontrakt på 10 ugers arbejde var tilstrækkelig til, at der var tale omen arbejdstager i EU-rettens forstand. Sagen vedrørte uddannelsesstøtteområdet,og der blev på baggrund heraf udstedt en vejledning til kommunerne for, hvornåren person skal anses som arbejdstager. Vejledningen vedrører ansættelsesforhold,der på forhånd er aftalt til at have en kort varighed. I vejledningen er fastsat entidsgrænse på 10 uger i sådanne sager. Det understreges dog i vejledningen, at deri hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret vurdering.
EF-domstolens 10-ugers grænse i Ninni-Orasche-sagen kan alene anses for at væ-re et eksempel på en sag, hvor et arbejde af 10 ugers varighed ansås for tilstrække-
Side 14 af 39
ligt. En EU-statsborger, som har tidsubegrænset ansættelse, men ophører medarbejdet efter mindre end 10 uger, vil efter omstændighederne kunne opfylde be-tingelserne for at være arbejdstager i EU-rettens forstand, ligesom en person, derhar arbejdet mere end 10 uger ikke altid vil opfylde betingelserne, f.eks. fordi derer tale om en beskæftigelsesform, der har et så lidet omfang, at det fremstår somen rent marginalt supplement.
Der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering fra sag til sag.
Som eksempel på en situation, hvor fx kort tids arbejde i et andet EU-land vilkunne betragtes som faktisk og reelt, kan nævnes den situation, hvor en person harplanlagt at etablere et reelt og faktisk ophold i fx Sverige og i den forbindelse skalpåbegynde et faktisk og reelt arbejde, men hvor det som følge af uforudsete begi-venheder er nødvendigt, at personen vender tilbage til Danmark, fx på grund afdødsfald i familien. I en sådan situation vil denne person efter en konkret vurde-ring kunne betragtes som arbejdstager i fællesskabsretlig forstand.
b) Selvstændig erhvervsdrivende og tjenesteydereRetten til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed følger af EF-traktatens artikel43, hvorefter enhver EU-statsborger har ret til frit at etablere sig på en anden med-lemsstats område (etableringsret).EF-domstolen har i sagen Factortame II (sag C- 221/89) anført, at etablering inde-bærer ”aktuel udøvelse af en økonomisk aktivitet gennem et fast forretningsstedfor en ubegrænset periode.”Selvstændig erhvervsvirksomhed er normalt kendetegnet ved, at der for egen reg-ning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål atindvinde et økonomisk udbytte. Endvidere er det en forudsætning, at virksomhe-den udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode. Ende-lig må det være en forudsætning, at virksomheden ikke er af ganske underordnetomfang.
Side 15 af 39
Der stilles ikke krav om, at erhvervsvirksomheden giver overskud, ligesom derikke på ansøgningstidspunktet stilles krav om, at EU-statsborgeren er momsregi-streret, idet der ikke kan ske tilmelding til momsregistret, før den pågældende erblevet tilmeldt folkeregistret.Der kan være tale om både fysiske og juridiske personer, der driver erhvervsvirk-somhed.Det skal sikres, at der faktisk drives/er drevet erhvervsvirksomhed.Retten til at levere en tjenesteydelse følger af EF-traktatens artikel 49, hvorefterenhver EU-statsborger, der er bosat i én medlemsstat, ret til at yde en tjenesteydel-se i en anden medlemsstat. EF-traktatens artikel 50, stk. 1, fastslår, at der ved entjenesteydelse forstås ydelser, der normalt udføres mod betaling, i det omfang deikke omfattes af den fri bevægelighed for varer, kapital og personer.Som eksempler på tjenesteydere kan nævnes revisorer, advokater og handelsagen-ter.Om afgrænsningen over for personer, der er selvstændige erhvervsdrivende, kandet anføres, at den væsentligste forskel er, om virksomheden drives i det pågæl-dende medlemsland for en ubegrænset tidsperiode, eller om der leveres en tjene-steydelse i en begrænset periode, mens tjenesteyderen bevarer sin selvstændigeerhvervsvirksomhed i en anden medlemsstat. Spørgsmålet kan være relevant, fordien selvstændig erhvervsdrivende – modsat en tjenesteyder – i en række tilfældebevarer sin opholdsret, hvis vedkommende ophører med sin selvstændige er-hvervsvirksomhed.c) UdstationeredeEfter EU-retten er en udstationeret en person, der med henblik på at levere en tje-nesteydelse på vegne af en tjenesteyder, der er etableret i EU, er udstationeret i etandet EU-land.En dansk statsborger kan således være udstationeret i et andet EU- land og på det-te grundlag dér være omfattet af den fri bevægelighed.
Side 16 af 39
En herboende tredjelandsstatsborger kan ikke ved udstationering til et andet EU-land anvende principperne i dommene Singh og Eind som grundlag for familie-sammenføring ved tilbagevenden til Danmark, da tredjelandsstatsborgere ikke kanudnytte EF-traktatens regler om fri bevægelighed.d) StuderendeSom studerende i et andet EU-land skal man være indskrevet ved en privat elleroffentlig institution, der er godkendt eller som finansieres af staten i medfør aflovgivning eller administrativ praksis, med henblik på dér som hovedaktivitet atfølge en uddannelse, herunder en erhvervsuddannelse.
e) Person med tilstrækkelige midlerSom person med tilstrækkelige midler (selvforsørgende) skal man i det andet EU-land have rådet over sådanne indtægter eller midler til sit og familiemedlemmer-nes underhold, at man efter en konkret vurdering ikke kan antages at ville faldedet offentlige til byrde.EF-domstolen har i sagen Zhu og Chen (sag nr. C-200/02) udtalt, at der ikke kanstilles krav om, hvor midlerne skal komme fra, jf. præmis 29. EF-domstolen udta-ler videre, at bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med dennes formål,nemlig at beskytte de offentlige finanser, og at et yderligere krav til midlernesoprindelse vil udgøre et uforholdsmæssigt indgreb, jf. præmis 33. Dommen kon-kluderer på baggrund heraf, at betingelsen om at råde over tilstrækkelige midler eropfyldt, hvis de finansielle midler er sikret af et familiemedlem til unionsborge-ren.EF-domstolen har endvidere i sagen Kommissionen mod Belgien (sag nr. C-408/03) statueret, at der ikke kan stilles krav om, at den person, som forpligter sigtil at forsørge unionsborgeren, står i et bindende retsforhold til unionsborgeren, jf.præmis 46.
Side 17 af 39
Således er det ikke muligt at stille et krav om, at den pågældende unionsborgerpersonligt råder over de pågældende midler eller at stille krav om, at der mellemden person, der forpligter sig til at forsørge unionsborgeren/ansøgeren, og selveunionsborgeren/ansøgeren, eksisterer en gensidig forsørgelsespligt i henhold tilnational ret.f) Pensionerede arbejdstagere, pensionerede selvstændig erhvervsdrivende, pensi-onerede tjenesteydereDet bemærkes, at de nedenfor nævnte tidsfrister, der følger af EU-opholdsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, og 2, finder analog anvendelse for danskestatsborgere, der har udnyttet retten til fri bevægelighed i et andet EU-land.En dansk statsborger, der ophører eller er ophørt med lønnet beskæftigelse ellerselvstændig erhvervsvirksomhed i et andet EU-land, efter at den pågældende haropnået den i lov om folkepension fastsatte alder for oppebæring af folkepensioneller ophører med lønnet beskæftigelse og går på førtidspension - forudsat at denpågældende har haft lønnet beskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervs-virksomhed i det andet EU-land i de sidste 12 måneder forud herfor samt uafbrudthar haft fast ophold i det andet EU-land i de sidste 3 år forud herfor - er omfattetaf den fri bevægelighed i det andet EU-land.En dansk statsborger, der på grund af vedvarende arbejdsudygtighed må ophøremed lønnet beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i det andet EU-land, såfremt den pågældende i de sidste 2 år forud herfor uafbrudt har haft fastophold her i det andet EU-land, er omfattet af den fri bevægelighed i det andetEU-land. Der stilles dog ikke krav til opholdets varighed, hvis arbejdsudygtighe-den skyldes en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, der giver ret til en vedva-rende ydelse, der helt eller delvis udredes af en myndighed i det andet EU-land.En dansk statsborger, der efter 3 års fast ophold og lønnet beskæftigelse eller selv-stændig erhvervsvirksomhed i et andet EU-land har lønnet beskæftigelse ellerudøver selvstændig erhvervsvirksomhed på en anden medlemsstats område, menbibeholder sin bopæl i det første EU-land, hvortil den pågældende som regel ven-
Side 18 af 39
der hjem mindst en gang om ugen, er omfattet af den fri bevægelighed i det førsteEU-land.Perioder med uforskyldt arbejdsløshed, der er behørigt bekræftet af den kompe-tente arbejdsformidling, og perioder uden arbejde, som den pågældende personikke har indflydelse på, samt fravær fra arbejde eller ophør heraf på grund af syg-dom eller ulykke, betragtes som perioder med beskæftigelse.4.1.3. Den danske statsborger skal i visse situationer kunne forsørge sig selv ogsine familiemedlemmer ved tilbagevenden til Danmark
Der kan stilles krav om, at den danske statsborger, som har udnyttet sin ret til fribevægelighed i et andet EU-land somøkonomisk aktiv - eller som pensioneretøkonomisk aktiv –og som ved sin tilbagevenden til Danmark søger om familie-sammenføring medandre familiemedlemmer end kernefamiliemedlemmer,se de-finitionen nedenfor,dokumenterer,at han/hun er i stand til at forsørge sig og dissefamiliemedlemmer ved tilbagevenden til Danmark.Det bemærkes, at det for så vidt angår visse familiemedlemmer stilles et kvalifice-ret forsørgelseskrav for at disse overhovedet anses for omfattet af retten til ophold,se afsnit 4.1.1. om kredsen af familiemedlemmer.Som økonomisk aktive anses arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, tjene-steydere og udstationerede.Der kan tillige stilles krav om, at en dansk statsborger, som har udnyttet sin ret tilfri bevægelighed i et andet EU-land somstuderende,og som ved tilbagevenden tilDanmark søger om familiesammenføring til sit familiemedlem,dokumenterer,athan/hun råder over tilstrækkelige midler til sig selv og alle sine familiemedlem-mer, dvs. også kernefamiliemedlemmer. Hvis der er tale om kernefamiliemed-lemmer til den studerende, kan den danske statsborger nøjes med at underskriveenerklæringom forsørgelse.
Side 19 af 39
Der kan tillige stilles krav om, at en dansk statsborger, som har udnyttet sin ret tilfri bevægelighed i et andet EU-land somperson med tilstrækkelige midler (selv-forsørgende),og som ved tilbagevenden til Danmark søger om familiesammenfø-ring,dokumenterer,at han/hun råder over tilstrækkelige midler til sig selv og allesine familiemedlemmer, dvs. også kernefamiliemedlemmer.Kernefamiliemedlemmer til den danske statsborger er følgende:Ægtefælle,registreret partner,fast samlever over 18 år, såfremt pågældende har samlevet på fælles bo-pæl i fast samlivsforhold af længere varighed med en dansk statsborgerover 18 år, og såfremt den danske statsborger påtager sig at forsørge sam-leveren, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 16,direkte efterkommere af den danske statsborger eller af ægtefællen/denregistrerede partner/den faste samlever, som ikke er fyldt 21 år.
Ikke-kernefamiliemedlemmer til den danske statsborger er de øvrige af dennemeddelelse omfattede familiemedlemmer, se pkt. 4.1.1.Forsørgelseskravet stilles, medmindre ganske særlige grunde taler derimod. Det erikke nærmere bestemt i EU-opholdsbekendtgørelsen eller opholdsdirektivet2004/38, hvilke ganske særlige grunde der kunne være tale om. Blandt de særligegrunde, der kunne tale for ikke at stille forsørgelseskravet, vil eksempelvis væreden situation, hvor kravet vil føre til en afgørelse, som er i modstrid med Dan-marks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention om familiens enhed.Ret til familiesammenføring gives betinget af, at den danske statsborger råderover sådanne midler eller indtægter til sit og sine familiemedlemmers underhold,at de pågældende efter en konkret vurdering ikke kan antages at ville falde detoffentlige til byrde. Ved bedømmelsen heraf skal der tages hensyn til den danskestatsborgers og dennes families personlige situation. Kravet vil altid være opfyldt,hvis den danske statsborger råder over indtægter og midler, der svarer til summen
Side 20 af 39
af de ydelser, som de pågældende ville kunne modtage efter § 25, stk. 12, og § 34i lov om aktiv socialpolitik (starthjælp).Hvis den pågældende derimod har et månedligt rådighedsbeløb, der ligger underniveauet for starthjælp, kan det ikke automatisk føre til afslag. Afgørelsen må der-imod bero på en konkret vurdering af vedkommendes personlige forhold.Det bemærkes, at det ikke er muligt at stille krav om, at den pågældende hoved-person personligt råder over de pågældende midler eller at stille krav om, at dermellem den person, der forpligter sig til at forsørge unionsborgeren/ansøgeren, ogselve unionsborgeren/ansøgeren, eksisterer en gensidig forsørgelsespligt i henholdtil national ret.4.1.4. Den danske statsborger skal have etableret et reelt og faktisk ophold i detandet EU-landDet er et krav, at den danske statsborger har etableret et reelt og faktisk ophold idet andet EU-land og dér opholdt sig som arbejdstager, selvstændig erhvervsdri-vende eller tjenesteyder, pensioneret arbejdstager eller pensioneret selvstændigerhvervsdrivende eller pensioneret tjenesteyder, udstationeret, studerende ellerperson med tilstrækkelige midler.
Som følge heraf vil der i tilfælde, hvor derforeligger tvivlom, hvorvidt en danskstatsborger har etableret et reelt og faktisk ophold i det andet EU-land, skulle kræ-ves dokumentation herfor, jf. nærmere nedenfor.
Kravet om etablering af et reelt og faktisk ophold i et andet EU-land gælder bådefor danske statsborgere, hvis familiemedlem ansøger om familiesammenføring oger EU-statsborger og for danske statsborgere, hvis familiemedlem ansøger omfamiliesammenføring og er tredjelandsstatsborger.
Kravet betyder, at der skal være tale om en faktisk og reel flytning til værtslandet,dvs. et andet EU-land. Flytningen skal være en realitet, og der må således fx ikke
Side 21 af 39
blot være tale om et kortvarigt ophold på et hotelværelse, hvorefter den pågælden-de vender tilbage til Danmark med henblik på at ansøge om familiesammenføring.
Der kan ved vurderingen lægges vægt på, at den danske statsborger har indrettetsig på en måde, som viser, at den danske statsborger har en tilværelse i EU-landet,og at den danske statsborger har draget de konsekvenser, der følger af at væreflyttet til et andet land, fx ved fremlæggelse af dokumentation for leje eller køb afbolig, oprettelse af bankkonto, tegning af forsikringer etc.
Som et andet eksempel på et kortvarigt ophold, der efter en umiddelbar vurderingikke kan antages at udgøre et reelt og faktisk ophold, kan nævnes fremleje af etværelse eller tilflytning på en c/o adresse hos slægtninge eller bekendte i en kort-varig periode. Til forskel herfra må et længere ophold i en lejelejlighed på grund-lag af en tidsubegrænset lejekontrakt eller et længere ophold i en bolig, som dendanske statsborger har købt, umiddelbart antages at udgøre et reelt og faktisk op-hold. Der vil dog skulle foretages en konkret og individuel vurdering af samtligekonkrete omstændigheder i sagen, hvor ovennævnte forhold skal indgå.
Med henblik på at skærpe opmærksomheden omkring kravet om, at den danskestatsborger skal have etableret et reelt og faktisk ophold i værtslandet, skal dendanske statsborger erklære, at han eller hun har etableret et reelt og faktisk opholdi værtslandet. Erklæringen - som sker på tro og love under strafansvar - afgives iforbindelse med ansøgning om familiesammenføring i ansøgningsskemaerne. Er-klæringen skal udfyldes i ansøgninger, der indgives fra ikrafttrædelsen af be-kendtgørelse nr. 984 af 2. oktober 2008 om ændring af EU-opholdsbekendtgørel-sen. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 5. oktober 2008. Der henvises til pkt. 7nedenfor.
Hvis der er grund til at antage, at den danske statsborger ikke har etableret et reeltog faktisk ophold i et andet EU-land, skal der forevises dokumentation for detteDer skal meddeles afslag på familiesammenføring til familiemedlemmer efter EU-reglerne, hvor referencen er dansk statsborger, som afslår at udfylde den nævnte
Side 22 af 39
erklæring, hvis det ikke i øvrigt af sagens omstændigheder fremgår, at den danskestatsborger opfylder kravet om etablering af et reelt og faktisk ophold. Afslagetskal således gives under henvisning til, at kravet om, at den danske statsborger haretableret et reelt og faktisk ophold i værtslandet, ikke er opfyldt.
Det konstateres ud fra en umiddelbar vurdering af sagens konkrete omstændighe-der om en dansk statsborger, som har ansøgt om familiesammenføring med enudenlandsk ægtefælle på grundlag af EU-retten, har etableret et reelt og faktiskophold i et andet EU-land, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 13.
Ved vurderingen heraf skal der lægges vægt på, om familiens samlede forholdindikerer, at den danske statsborger har etableret et reelt og faktisk ophold i værts-landet. Der vil således bl.a. kunne lægges vægt på varigheden af den danske stats-borgers planlagte ophold, varigheden af ægteskabet mellem den danske statsbor-ger og den udenlandske ægtefælle, karakteren af den danske statsborgers bopælm.v.

Eksempler

på tilfælde, hvor det umiddelbart må vurderes, at der ikke har værettale om reelt og faktisk ophold i et andet EU-land, kan være sager, hvor det afansøgningen fremgår, at den danske statsborger har bibeholdt sin adresse i Dan-mark, eller hvor familiemedlemmet hovedsageligt har opholdt sig i et andet EU-land end det EU-land, som den danske statsborger har udnyttet sin ret til fri bevæ-gelighed i, eller hvor familiemedlemmets ophold i det andet EU-land, hvor dendanske statsborger har opholdt sig, har været kortvarigt.
Hvis der ud fra den umiddelbare vurdering må antages at foreligge en situation,hvor en dansk statsborger, hvis familiemedlem ansøger om familiesammenføring,ikke har etableret et reelt og faktisk ophold i et andet EU-land, skal der krævesdokumentation herfor.
Side 23 af 39
Som

eksempler

på dokumenter, der vil kunne kræves fremlagt med henblik på atdokumentere, at en dansk statsborger har haft et reelt og faktisk ophold i et andetEU-land, kan følgende dokumenter nævnes:Dokumentation for adresser, herunder udskrifter fra et evt. folkeregister idet pågældende EU-landDokumentation for boligkøb i EU-landet, lejekontrakter for leje af boligeller kvittering for huslejebetalingDokumentation for, at den danske statsborger er flyttet fra pågældendestidligere bopæl, herunder dokumentation for, at pågældende har opsagtlejemål, solgt sit hus eller fremlejet sin bopæl i en vis periodeDokumentation for børns skolegang, optagelse i daginstitution m.v.Dokumentation for sygesikringsnummer eller tilsvarende i EU-landet el-ler særlige sygeforsikringerDet skal understreges, at der ikke er tale om en udtømmende opregning af doku-menter, som den danske statsborger har mulighed for at fremlægge med henblikpå at dokumentere etablering af et reelt og faktisk ophold i et andet EU-land.
Det bemærkes, at der vil være tale om fremlæggelse af dokumenter, som er ud-stedt i andre EU-lande, og at det derfor konkret må vurderes, om et givent doku-ment kan antages at indikere etablering af et reelt og faktisk bopæl i et andet EU-land. Der vil endvidere i den forbindelse tillige skulle lægges vægt på, om et do-kument vurderes at være ægte.
Såfremt det vurderes, at den danske statsborger ikke har etableret et reelt og fak-tisk ophold i et andet EU-land, gives der afslag på ansøgningen om familiesam-menføring.
4.1.5. Tidsmæssig sammenhæng mellem en dansk statsborgers tilbagevenden tilDanmark og ansøgning om familiesammenføring efter EU-retten
Side 24 af 39
Det er ikke et krav, at det udenlandske familiemedlem indrejser i Danmark samti-dig med den danske statsborger.
Hvis familiemedlemmet til en dansk statsborger, som har udnyttet sin ret til fribevægelighed i et andet EU-land, først søger om familiesammenføring efter EU-reglerne på et senere tidspunkt end tidspunktet for den danske statsborgers tilba-gevenden til Danmark, skal der foretages en konkret vurdering af, om familiemed-lemmets ansøgning er indgivet i naturlig forlængelse af den danske statsborgerstilbagevenden til Danmark.
Der skal ved vurderingen heraf lægges vægt på baggrunden for den tidsmæssigeforskel mellem den danske statsborgers tilbagevenden og ansøgningen, herunderom familiemedlemmet af særlige arbejds- eller uddannelsesmæssige grunde harudskudt ansøgningen samt varigheden af den tidsmæssige forskel. For eksempelkan udskydelse af indgivelsen af ansøgningen skyldes, at ansøgeren skal haveafsluttet en påbegyndt uddannelse, hvilket blandt andet kan dokumenteres vedindsendelse af eksamensbeviser etc. Endvidere kan særlige helbredsmæssige årsa-ger, herunder alvorlig sygdom hos ansøgeren eller dennes familiemedlemmer,være årsag til udskydelsen.
På den anden side kan flere måneders udskydelse som udgangspunkt ikke begrun-des i et generelt ønske om fortsat beskæftigelse eller ophold hos familie.Er der derimod tale om særlige beskæftigelsesmæssige hensyn, herunder opfyldel-se af en kontraktretlig forpligtelse, der har været årsag til, at ansøgningen udsky-des flere måneder, vil ansøgningen som udgangspunkt blive anset for at være ind-givet i naturlig forlængelse af den danske statsborgers tilbagevenden. Dette kanblandt andet dokumenteres via arbejdskontrakt, der eksempelvis dokumenterer, atden pågældende er involveret i et konkret byggeprojekt.
Tilsvarende gælder, hvor den danske statsborger fortsat befinder sig i det andetEU-land, men er ophørt med den EU-retlige aktivitet på ansøgningstidspunktet.
Side 25 af 39
Også i dette tilfælde skal ansøgningen om registreringsbevis/opholdskort indgivesi naturlig forlængelse af afslutningen på den EU-retlige aktivitet i det andet EU-land.
4.1.6. Særligt vedrørende pendlereDer kan forekomme situationer, hvor en EU-statsborger udnytter sin ret til fri be-vægelighed i et medlemsland, samtidig med, at den pågældende har bopæl i etandet medlemsland.
Der kan fx være tale om en dansk statsborger, som arbejder i Danmark, men somhar taget bopæl i Sverige, eller en dansk statsborger, som har bopæl i Danmark,men som arbejder i Sverige.
Med hensyn til den situation, hvor en dansk statsborger tager bopæl i Sverige,men arbejder i Danmark, betragtes som selvforsørgende også den, hvis midlerstammer fra lønindtægter eller indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed i etandet land, herunder et andet EU-land. Den danske statsborger, som arbejder iDanmark, men bor i Sverige, vil således kunne opnå familiesammenføring pågrundlag af EU-rettens regler ved tilbagevenden til Danmark. Det følger såledesaf artikel 7, stk. 1, litra b, i EU-opholdsdirektiv 2004/38, at enhver unionsborgerhar ret til at opholde sig på en anden medlemsstats område i mere end 3 måneder,hvis den pågældende råder over tilstrækkelige midler.
En dansk statsborger, som har bopæl i Sverige, men arbejder i Danmark uden atvende tilbage til Danmark, har dog ikke adgang til familiesammenføring i Dan-mark efter EU-retten.
En dansk statsborger, som arbejder i et andet EU-land, men som har bevaret sinbopæl i Danmark, har ikke adgang til familiesammenføring i Danmark på bag-grund af EU-rettens regler.
Side 26 af 39
4.1.7. Krav til ægteskabet/det registrerede partnerskab/det faste samlivsforholdI de tilfælde, hvor ansøger er ægtefælle, registreret partner eller fast samlever tilden danske statsborger, skal ægteskabet, det registrerede partnerskab eller fastesamlivsforhold fortsat bestå ved udstedelsen af registreringsbevis/opholdskort.
Ægteskabet/det registrerede partnerskab/det faste samlivsforhold må ikke væreproforma. Både den danske statsborger og den person, der ansøger om familie-sammenføring, skal under strafansvar afgive erklæring på tro og love herom. Seendvidere nedenfor under pkt. 5 om fælles betingelser for opholdsret.
4.2. Familiesammenføring af et familiemedlem efter EU-reglerne, hvorreferencen er dansk statsborger, opholder sig i Danmark og her anvender EF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed af tjenesteydelser (principperne iCarpenter-dommen)For at den danske statsborgers familiemedlem kan få familiesammenføring efterEU-retten, skal betingelserne ovenfor under pkt. 4.1. ovenfor eller i dette pkt. 4.2.være opfyldt. Endvidere skal de fælles betingelser nedenfor i pkt. 5 være opfyldt.
4.2.1. Kredsen af familiemedlemmerDer henvises til afsnit 4.1.1. for så vidt angår kredsen af familiemedlemmer.
Det bemærkes, at der for ægtefæller/registrerede partnere ikke stilles krav omsamliv på fælles bopæl eller alderskrav.
Et fast samlivsforhold af længere varighed foreligger, såfremt parterne kan doku-mentere samliv på fælles bopæl i mindst 1½-2 år forud for indrejsen i Danmark.
Der skal være tale om et reelt slægtskabsforhold mellem den danske statsborgerog familiemedlemmet. Til brug for en ansøgning om familiesammenføring skal
Side 27 af 39
der fremvises dokumentation for, at der er etableret en familiemæssig tilknytningmellem den danske statsborger og familiemedlemmet, fx en vielsesattest (i forholdtil ægtefæller) eller en dåbs- eller fødselsattest (i forhold til børn).
4.2.2. Den danske statsborger opholder sig i Danmark og leverer herfratjenesteydelser til andre EU-landeCarpenter-dommen betyder generelt ikke, at danske statsborgere, der leverer tje-nesteydelser til borgere i andre EU-lande, har krav på familiesammenføring iDanmark med en tredjelandsstatsborger.
Der er tale om en meget konkret begrundet sag, som alene kan anvendes i lignen-de sager, det vil sige hvor de konkrete omstændigheder svarer til de faktiske om-stændigheder i dommen. Der skal derfor lægges betydelig vægt på omstændighe-derne i punktopstillingen nedenfor.
Familiesammenføring af et familiemedlem på baggrund af EF-domstolens rets-praksis (Carpenter-dommen), hvor referencen er dansk statsborger, opholder sig iDanmark og her anvender EF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed aftjenesteydelser, meddeles efter EU-bekendtgørelsens § 13 under følgende yderli-gere betingelser:Familiemedlemmet (tredjelandsstatsborgeren) er indrejst lovligt.Der er dels tale om levering af tjenesteydelser fra Danmark, og dels taleom forretningsrejser til de øvrige EU-lande, hvortil der leveres tjeneste-ydelser.Leveringen af tjenesteydelserne udgør en stor del af den pågældendes er-hvervsmæssige aktiviteter, dels i hjemlandet, dels i andre medlemsstater.I de tilfælde, hvor ansøger er ægtefælle, registreret partner eller fast sam-lever til den danske statsborger, skal ægteskabet, det registrerede partner-skab eller faste samlivsforhold fortsat bestå ved udstedelsen af registre-ringsbevis/opholdskort, ogParret skal have etableret et reelt familieliv i Danmark.
Side 28 af 39
Der vil kunne kræves dokumentation for, at ovennævnte omstændigheder forelig-ger.4.2.3. Grænseoverskridende tjenesteydelseDet er et krav, at den danske statsborger leverer en grænseoverskridende tjeneste-ydelse, som eksempelvis kan være salg af annonceplads i tidsskrifter, som i Car-penter-dommen, til personer, der opholder sig i et andet EU-land. Som det frem-går ovenfor skal der dels være tale om levering af tjenesteydelser fra Danmark, ogdels tale om forretningsrejser til de øvrige EU-lande, hvortil der leveres tjeneste-ydelser. Leveringen af tjenesteydelserne skal endvidere udgøre en stor del af denpågældendes erhvervsmæssige aktiviteter, dels i hjemlandet, dels i andre med-lemsstater.
4.2.4. Reelt familielivDet er en betingelse for udstedelse af registreringsbevis/opholdskort til det uden-landske familiemedlem, at familiemedlemmerne har etableret et reelt familieliv iDanmark. Dette er eksempelvis tilfældet, hvis det udenlandske familiemedlem påden fælles bopæl passer den danske statsborgers mindreårige børn.
5. Fælles betingelser for familiesammenføring af familiemedlemmerefter EU-reglerne, hvor referencen er dansk statsborger (på grundlagaf principperne i Singh/Eind og Carpenter)5.1. MisbrugDet kan ikke betegnes som uretmæssig unddragelse af national lovgivning at for-målet med, at familiemedlemmerne har bosat sig i et andet EU-land, er at kunnevende tilbage til oprindelseslandet i medfør af EU-rettens regler, jf. EF-domstolens dom i sag C-109/01 (Akrich).
Side 29 af 39
Alene misbrugstilfælde vil således kunne medføre afslag på familiesammenføring.Misbrug vil kunne foreligge ved ægteskaber, der er indgået proforma eller vedproforma flytning til et andet EU-land (den danske statsborger kan ikke anses athave etableret et reelt og faktisk ophold i EU-landet).
Det understreges, at der skal foretages en vurdering af, om der er tale om misbrugaf EU-rettens regler, herunder om der er bestemte grunde til at antage, at det afgø-rende formål med et ægteskabs indgåelse eller etablering af et samlivsforhold er atopnå registreringsbevis eller opholdskort efter EU-retten.
Med henblik på at skærpe opmærksomheden omkring kravet om, at der ikke måvære tale om misbrug, herunder proformaægteskaber, skal både den danske stats-borger og familiemedlemmet erklære, at formålet med ægteskabets/det registrere-de partnerskabs indgåelse eller samlivsforholdets etablering ikke alene er at opnået selvstændigt opholdsgrundlag for ansøgeren. Erklæringerne afgives på tro oglove under strafansvar.
Nægtelse af udstedelse af registreringsbevis/opholdskort skal ske, hvis der fore-ligger misbrug af rettigheder eller svig, eller hvis hensyn til den offentlige orden,sikkerhed eller sundhed tilsiger dette.
Vurderingen af, om et ægteskab er reelt (ikke proforma) kan tage udgangspunkt ifølgende forhold:Om ansøgeren og den danske statsborger har boet på samme adresse.Om ansøgeren og den danske statsborger kommunikerer på samme sprog.Om der er tale om en stor aldersforskel mellem ansøgeren og den danskestatsborger.I hvilket omfang, ansøgeren og den danske statsborger havde personligtkendskab til hinanden forud for ægteskabet.
Side 30 af 39
Ansøgerens og den danske statsborgers tidligere ægteskaber.Unormale bevægelsesmønstre.Andre forhold, som giver grund til at antage, at et ægteskab ikke er ægte.De nævnte forhold er eksempler og ikke en udtømmende liste over forhold, derkan pege på, at et ægteskab ikke er ægte. Alle proceduremæssige garantier - her-under proportionalitetsprincippet - skal overholdes.
Med hensyn til muligheden for at afslå opholdstilladelse, hvis hensynet til denoffentlige orden, sikkerhed eller sundhed tilsiger dette, skal der ved afgørelsenlægges vægt på, at foranstaltninger truffet under hensyn til den offentlige ordeneller sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet ogudelukkende kan begrundes i ansøgerens personlige adfærd. Den personlige ad-færd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berøreren grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser, der ikke vedrører den indivi-duelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes.
Der gives afslag på en ansøgning om familiesammenføring efter EU-retten, så-fremt det efter en konkret vurdering af omstændighederne i en sag findes, at hen-syn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed tilsiger dette, eller hvis der ertale om misbrug af rettigheder eller om svig, herunder proformaægteskaber, brugaf forfalskede dokumenter, falsk identitet etc.
5.2. Særligt om hensyn til barnets tarv
Efter artikel 3 iFN’s børnekonventionskal barnets tarv i alle foranstaltninger ved-rørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner forsocialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer,komme i første række.
Side 31 af 39
Efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 15, kan opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, ikke gives, såfremt detteåbenbart vil stridemod ansøgerens tarv.
Bestemmelsen må antages at finde analog anvendelse i EU-sager, hvor dette erforeneligt med EU-retten, jf. udlændingelovens § 2, stk. 3.Det må ikke stride mod barnets tarv, at der bliver givet ret til opholdiDanmark.Det skal derfor vurderes, om barnet vil få alvorlige sociale problemer,såfremt bar-net gives registreringsbevis/opholdskort efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Dettekan fx forudses, hvis barnets familie i Danmark eller opholdslandet har socialeproblemer. Der vil desuden blive lagt vægt på barnets situation i opholdslandet,herunder opvækst, skole og sproglige færdigheder, og om barnet eventuelt tidlige-re har opholdt sig hos nær familie i hjemlandet.Afslag på familiesammenføring af børn af hensyn til barnets tarv vil navnlig værerelevant, hvor familiens forhold er af en sådan karakter, at der kan forudsesalvor-lige sociale problemer for barnet under barnets ophold her i landet,såfremt bar-net gives registreringsbevis/opholdskort efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Det vilbl.a. kunne indgå i denne vurdering, om der er en betydelig og nærliggende risikofor, at barnet vil blive tvangsfjernet allerede ved eller kort tid efter ankomsten tilDanmark. En sådan risiko vil f.eks. kunne foreligge i tilfælde, hvor barnets sø-skende i Danmark eller opholdslandet er blevet tvangsfjernet, eller hvor de socialemyndigheder har taget skridt til at foranstalte tvangsfjernelse m.v. Ligeledes vildet kunne indgå i vurderingen, om der er risiko for, at barnet vil blive udsat forfysiske eller seksuelle overgreb, f.eks. hvis forælderen eller dennes ægtefælle ellersamlever tidligere er dømt for overgreb mod børn, og hvor det må antages, at derfortsat er risiko for nye overgreb.
Afslag på familiesammenføring til børn forudsættes administreret i overensstem-melse medFN’s børnekonventionog navnlig det i konventionens artikel 3 inde-holdte krav om, at barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende børn skal kommei første række. Det skal i den forbindelse indgå, at barnet som udgangspunkt bør
Side 32 af 39
vokse op i et familiemiljø, medmindre dette strider mod barnets tarv, jf. præamb-len til FN’s børnekonvention.
I de tilfælde, hvor oplysninger i en sag, der er kommet i stand på baggrund af enansøgning indgivet af en af barnets forældre på vegne af barnet, peger i retning af,at hensynet til barnets tarv taler imod at give tilladelse til familiesammenføring,og hvor oplysningerne i sagen ydermere giver grund til at antage, at der er mod-strid mellem barnets eget ønske og forældrenes ønske med hensyn til spørgsmåletom familiesammenføring, vil der i helt særlige tilfælde kunne være behov for atforetage ensærskilt høring af barnet.
Udlændingelovens § 9, stk. 15, skal ses i sammenhæng bestemmelsen i udlændin-gelovens § 9, stk. 25, hvorefter kommunalbestyrelsen efter anmodning fra Udlæn-dingeservice afgiver en udtalelse om, hvorvidt meddelelse af opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, åbenbart vil stride mod barnets tarv. Ud-talelsen afgives uden samtykke fra den eller de personer, som udtalelsen vedrører.Bestemmelsen må antages at finde analog anvendelse i sager om ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen, i det omfang det er foreneligt med EU-retten, jf. udlæn-dingelovens § 2, stk. 3.
Der skal alene indhentes oplysninger til belysning af barnets tarv, såfremt der isagen foreligger oplysninger, der indikerer, at der er mulighed for, at der kan op-stå alvorlige sociale problemer for barnet under barnets ophold her i landet.
Er der oplysninger i sagen, der peger i retning af, at en forælder eller dennes ægte-fælle/samlever er dømt for overgreb mod børn eller andre strafbare forhold, jf.udlændingelovens § 9, stk. 16, der har betydning for vurderingen af hensynet tilbarnets tarv, indhentes der med den pågældendes samtykke en udskrift vedrørendeden pågældende fraDet Centrale Kriminalregister.Hvis det fremgår af Det Cen-trale Kriminalregister, at den pågældende er idømt straf for overtrædelse af be-stemmelser i straffeloven, der kan have betydning for vurderingen af hensynet tilbarnets tarv, rekvireres, med den pågældendes samtykke, de relevante domsud-
Side 33 af 39
skrifter med henblik på at undersøge, om domfældelsen er sket vedrørende for-hold af den nævnte karakter. Manglende samtykke vil efter omstændighedernekunne tillægges processuel skadesvirkning, dvs. at der gives afslag på ansøgnin-gen om familiesammenføring med henvisning til, at hovedpersonen ikke har med-virket til sagens oplysning.
Det vurderes herefter - under hensyn til EU-rettens krav om proportionalitet - omder foreligger sådanne omstændigheder, at hensynet til barnets tarv tilsiger, at dergives afslag på registreringsbevis/opholdskort.
5.3. Tidsbegrænset ophold
Efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 33, stk. 2, henhører sagen i første instansunder Udlændingeservices kompetence. Hvis en sådan ansøgning indgives tilstatsforvaltningen, skal statsforvaltningen videresende ansøgningen til Udlændin-geservice med henblik på afgørelse efter udlændingeloven.Udlændingeservices afgørelse kan påklages til Integrationsministeriet, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, 1. pkt. Påklages afgørelsen inden 7 dage efter, dener meddelt familiemedlemmet, har pågældende ret til at blive her i landet, indtilklagesagen er afgjort, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, 2. pkt.Familiemedlemmer, der er EU-statsborgere, skal ansøge om registreringsbevissenest 3 måneder efter indrejsen, hvis opholdet forventes at vare mere end 3 må-neder, og registreringsbeviset udstedes ikke for noget bestemt tidsrum, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 21. I øvrigt udstedes registreringsbeviset i overens-stemmelse med EU-opholdsbekendtgørelsens § 23, der finder analog anvendelse.Det bemærkes dog, at det forhold, at registreringsbeviset ikke udstedes for nogetbestemt tidsrum ikke giver EU-statsborgere en umiddelbar ret til tidsubegrænsetophold efter EU-retten. Det er således en betingelse for at opnå ret til tidsube-grænset ophold, at EU-borgeren har haft lovligt ophold i uafbrudt fem år i værts-medlemsstaten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 19, stk. 1.
Side 34 af 39
Familiemedlemmer, der er tredjelandsstatsborgere, skal ansøge om opholdskortsenest 3 måneder efter indrejsen, hvis opholdet forventes at vare mere end 3 må-neder, og opholdskortet udstedes for 5 år, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 25. Iøvrigt udstedes opholdskortet i overensstemmelse med EU-opholdsbekendtgørelsens § 26, der finder analog anvendelse.Familiemedlemmet til den danske statsborger er fritaget for krav om arbejdstilla-delse, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr.2.Det udenlandske familiemedlem er ikke omfattet af integrationsloven, jf. integra-tionslovens § 2, stk. 3, således som denne bestemmelse er fortolket i Integrati-onsministeriets brev af 22. april 2004, der er vedlagt som bilag 3.5.4. Tidsubegrænset ophold
Familiemedlemmer, der er EU-statsborgere, har ret til tidsubegrænset ophold her ilandet, når pågældende har haft lovligt ophold her i landet uafbrudt i 5 år, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, og bevis for ret til tidsubegrænset opholdudstedes af Udlændingeservice, jf. EU-opholds-bekendtgørelsens § 28, stk. 1, og§ 33, stk. 3.Familiemedlemmer, der er tredjelandsstatsborgere, har ret til tidsubegrænset op-hold her i landet, når pågældende har haft lovligt ophold her i landet uafbrudt i 5år, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 19, stk. 4, der finder analog anvendelse.Tidsubegrænset opholdskort udstedes for 10 år af Udlændingeservice, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 28, stk. 1, og § 33, stk. 2. Det tidsubegrænsede op-holdskort fornys automatisk hvert 10. år.I alle tilfælde er det en forudsætning for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse,at den danske statsborger og familiemedlemmet fortsat opfylder samtlige betingel-ser for at få registreringsbevis/opholdskort som familiesammenført med en danskstatsborger efter EU-retten.
Side 35 af 39
5.5. Ophør af opholdsret
5.5.1. Familiemedlemmer med ret til at blive boende efter hovedpersonens dødeller udrejseEfter EU-opholdsbekendtgørelsens § 14, stk. 1, mister en EU-statsborger, der harret til at opholde sig her i landet som familiemedlem efter §§ 8-11, ikke retten tilophold ved hovedpersonens død eller udrejse af Danmark.Efter § 14, stk. 2, mister en tredjelandsstatsborger, der har ret til at opholde sig heri landet som familiemedlem efter §§ 8-11, ikke retten til ophold ved hovedperso-nens død, hvis den pågældende har opholdt sig her i landet i mindst 1 år indenhovedpersonens død. Opholdsretten vil dog herefter være betinget af, at tredje-landsstatsborgeren er arbejdsstager eller selvstændig erhvervsdrivende, at denpågældende råder over sådanne indtægter eller midler til sit underhold, at den på-gældende ikke falder det offentlige til byrde, og tegner en sygeforsikring, derdækker perioden, indtil den pågældende opnår ret til ydelser efter sundhedsloven,eller den pågældende er familiemedlem til en person, der opfylder disse krav.Efter § 14, stk. 3, har en EU-statsborger henholdsvis tredjelandsstatsborger, derhar ret til at opholde sig her i landet som familiemedlem efter §§ 8-11, ret til tids-ubegrænset ophold, jf. § 20, hvis hovedpersonen var omfattet af § 3, stk. 1, og1) hovedpersonen ved sin død havde opholdt sig her i landet uafbrudt i mindst 2 år2) dødsfaldet skyldtes en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, eller3) familiemedlemmet var ægtefælle til hovedpersonen og mistede sin danske ind-fødsret ved indgåelse af ægteskab med hovedpersonen.Efter § 14, stk. 4, mister en tredjelandsstatsborger, der er barn til en hovedperson,ikke retten til ophold her i landet ved hovedpersonens død eller udrejse af landet,hvis barnet opholder sig her i landet og er tilmeldt en uddannelsesinstitution. Ret-ten til ophold bevares, indtil barnet har afsluttet sin uddannelse. Den person, derhar den faktisk forældremyndighed over barnet, har ret til ophold sammen medbarnet.
Side 36 af 39
Med faktisk forældremyndighed menes – i modsætning til retlig forældremyndig-hed – den person, der faktisk tager sig af barnet og typisk bor sammen med barnet.5.5.2. Familiemedlemmer med ret til at blive boende efter ophør af ægteskabEfter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15 mister en EU-statsborger, der har ret til atopholde sig her i landet som familiemedlem efter §§ 8-11, ikke retten til opholdved hovedpersonens og dennes ægtefælles skilsmisse eller ophør af ægteskabetved omstødelse.Efter bestemmelsens stk. 2 mister en tredjelandsstatsborger, der har ret til at op-holde sig her i landet som familiemedlem efter §§ 8-11, ikke retten til ophold vedhovedpersonens og dennes ægtefælles skilsmisse eller ophør af ægteskabet vedomstødelse, hvisægteskabet ved begyndelsen af proceduren til skilsmisse eller omstødelsehar varet i mindst 3 år, heraf mindst 1 år her i landet,forældremyndigheden til hovedpersonens børn ved aftale eller afgørelse eroverdraget til en ægtefælle, der er tredjelandsstatsborger,der foreligger en særlig vanskelig situation, herunder som følge af, at æg-tefællen har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast ihjemmet, mens ægteskabet bestod, ellerægtefællen ved aftale eller afgørelse har ret til samvær med et mindreårigtbarn, og dette samvær skal finde sted her i landet.Opholdsret, der bevares efter reglen i stk. 2, er efter skilsmissen eller ophøret afægteskabet ved omstødelse betinget af, at tredjelandsstatsborgeren er arbejdstagereller selvstændig erhvervsdrivende, at den pågældende råder over sådanne indtæg-ter eller midler til sit underhold, at den pågældende ikke falder det offentlige tilbyrde, og tegner en sygeforsikring, der dækker perioden, indtil den pågældendeopnår ret til ydelser efter sundhedsloven, eller at den pågældende er familiemed-lem til en person, der opfylder disse krav.
Side 37 af 39
5.5.3. Ophør af opholdsret, når betingelserne ikke længere er opfyldt ellergrundlaget var urigtigt, herunder ved udvist svigTidsbegrænsetopholdsret ophører, hvis det udenlandske familiemedlem ikke læn-gere opfylder betingelserne for det udstedte registreringsbevis eller opholdskort,jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 30, stk. 1, hvis grundlaget for det udstedte regi-streringsbevis eller opholdskort var urigtigt, eller hvis den pågældende har opnåetregistreringsbeviset eller opholdskortet ved svig, herunder i kraft af et pro forma-ægteskab, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 32, stk. 2. Afgørelse herom, herun-der inddragelse af tredjelandsstatsborgeres opholdskort, foretages af Udlændinge-service, og udlændingelovens § 26, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 32, stk. 1. Udlændingeservices afgørelse kan påklagestil Integrationsministeriet, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35.
Tidsubegrænsetopholdsret ophører, hvis det udenlandske familiemedlem har op-holdt sig uden for landet i mere end 2 på hinanden følgende år, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 31, hvis grundlaget for det udstedte registreringsbeviseller opholdskort var urigtigt, eller hvis den pågældende har opnået registrerings-beviset eller opholdskortet ved svig, herunder i kraft af et pro forma-ægteskab, jf.EU-opholdsbekendtgørelsens § 32, stk. 2. Afgørelse herom, herunder inddragelseaf tredjelandsstatsborgeres opholdskort, foretages af Udlændingeservice, og ud-lændingelovens § 26, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 32, stk. 1. Udlændingeservices afgørelse kan påklagestil Integrationsministeriet, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35.
6. UdrejsefristSåfremt der gives afslag på ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen eller træffesafgørelse om ophør af retten til ophold, fastsættes udrejsefristen normalt til 1 må-ned, jf. udlændingelovens § 2, stk. 3, jf. artikel 30, stk. 3, i direktiv 2004/38/EF. Ipåtrængende tilfælde kan udrejsefristen fastsættes til straks.
Side 38 af 39
7. IkrafttrædenDenne meddelelse træder i kraft straks med virkning for alle uafgjorte sager. Doggælder reglerne omerklæringom reelt og faktisk ophold ogerklæringom reeltægteskab/registreret partnerskab/fast samlivsforhold ogerklæringom forsørgelseførst fra ikrafttrædelsen af ændringen af EU-opholdsbekendtgørelse nr. 984 af 2.oktober 2008. Disse regler får således virkning for ansøgninger, der er indgivetden 5. oktober 2008 eller senere. Samtidig hermed ophæves familiesammenfø-ringsmeddelelse nr. 4/8 af 6. oktober 2008.
Anni Fode
Side 39 af 39