Besvarelse af spørgsmål nr. 198 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-

tegrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 14. juli

2009 (UUI alm. del – spørgsmål nr. 198).

Spørgsmål 198:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke andre kilder Flygtningenævnet mener modsigerUNHCRs vurdering, som har ført til, at UNHCR anbefaler, at give flygtninge fra Iraks femcentrale provinser konventionsstatus.”

Svar:

Jeg har som integrationsminister ikke kompetence i asylsager.Afgørelser om asyl træffes derimod af Udlændingeservice i 1. instans med klageadgang tilFlygtningenævnet, der er et domstolslignende organ. Alle afgørelser træffes efter en konkretog individuel vurdering på baggrund af de oplysninger, der foreligger om asylansøgerenshjemland.Flygtningenævnet har på baggrund af spørgsmålet oplyst, at Flygtningenævnet behandlerklager over Udlændingeservices afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens §7. Det er en betingelse for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, at udlændingen ef-ter en konkret og individuel vurdering må anses for at være i risiko for forfølgelse eller over-greb. Bedømmelsen af, om en person kan anses for berettiget til opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 7 – hvad enten det er som flygtning efter flygtningekonventionen, jf. ud-lændingelovens § 7, stk. 1, eller som følge af risiko for overgreb omfattet af udlændingelo-vens § 7, stk. 2, (beskyttelsesstatus) – forudsætter et indgående kendskab til det land, somasylansøgeren kommer fra, og kendskab til netop de forhold i hjemlandet, som er af betyd-ning for bedømmelsen af den pågældendes situation. Flygtningenævnet er derfor i besiddel-se af en omfattende samling af generelt baggrundsmateriale om forholdene i de lande, her-under Irak, hvorfra Danmark modtager asylansøgere. Nævnets samling af baggrundsmateri-ale bliver løbende ajourført og er som udgangspunkt offentligt tilgængelig på Flygtninge-nævnets hjemmesidewww.fln.dk.

Om nævnets anvendelse af baggrundsoplysningerne har Flygtningenævnet oplyst, at det erdet enkelte nævnsmedlem, som ud fra princippet om fri bevisbedømmelse vurderer bag-grundsoplysningernes betydning i forhold til oplysningerne i den enkelte sag. Det er derforikke muligt generelt at beskrive, hvorledes baggrundsoplysningerne fra forskellige kilder bli-ver vurderet, herunder hvorvidt oplysninger fra en bestemt kilde tillægges større betydningend oplysninger fra andre kilder.Flygtningenævnet har i øvrigt oplyst, at UNHCR´s anbefalinger vedrørende behandlingen afasylansøgere fra Irak er af generel præget karakter og er ikke retligt bindende for Flygtnin-genævnet. Anbefalingerne indgår imidlertid som et væsentligt element blandt andre i næv-nets samling af baggrundsoplysninger, når der foretages en konkret og individuel vurderingaf den enkelte sag. Nævnet har i sin praksis vedrørende asylansøgere fra Irak ikke fundet, atde generelle forhold i landet i sig selv har kunnet føre til opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 7. Noget andet er, at oplysninger om generelt vanskelige sikkerhedsforhold i hjem-landet indgår som et element i nævnets konkrete asylvurdering, og efter omstændighedernekan tale for, at ansøgeren opfylder betingelserne for asyl. Det kan i den forbindelse oplyses,at Flygtningenævnet i 2008 gav asyl til 101 irakiske statsborgere svarende til en omgørel-sesprocent på 59.I relation til fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 3 harFlygtningenævnet oplyst, at nævnets praksis for anvendelse af baggrundsoplysninger, her-under UNHCR´s anbefalinger, er i overensstemmelse med praksis ved Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol. Der kan herved blandt andet henvises til dom af 17. juli 2008 isagen NA. mod UK (Appl. 25904/07). Der kan endvidere, for så vidt angår Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstols vurdering af den generelle sikkerhedssituation i Irak, henvisestil dom af 20. januar 2009 i sagen F.H. mod Sverige (Appl. 32621/06). I denne sag fandtMenneskerettighedsdomstolen, at en tvangsmæssig udsendelse af en kristen irakisk stats-borger til Bagdad ikke ville være i strid med Menneskerettighedskonventionens art 2 og art.3.Flygtningenævnet har endelig oplyst, at Flygtningenævnets baggrundsoplysninger og prak-sis vedrørende Irak fremgår af Flygtningenævnets hjemmeside, www.fln.dk.