Spørgsmål nr. 140 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Inte-

grationspolitik (Alm. del):

”Ministeren bedes redegøre for, om han vil sikre, at Kirkemi-nisteriet får besked om, hvilke imamer med vielseskompeten-ce der har viet mænd med to eller flere koner, herunder sikre,at ministeriet får besked om hvilke imamer med vielseskom-petence, der til dato har viet mænd til to eller flere koner, jf.de hidtidige afsagte domme i sådanne sager.”

Svar:

Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at administrationen i forbin-delse med godkendelse af trossamfund samt bemyndigelse til præsteruden for folkekirken til at foretage kirkelige vielser henhører under Ju-stitsministeriet. Justitsministeriet overtog sagsområdet ved en ressortom-lægning den 23. november 2007, og alle sager om vielsesbemyndigelsetil f.eks. imamer hører derfor nu under Justitsministeriet.Justitsministeriet kan desuden oplyse, at ægteskabsloven indeholder enrække betingelser, der skal være opfyldt, før man kan indgå ægteskab iDanmark. Det fremgår bl.a. af ægteskabslovens § 9, at den, som tidligerehar indgået ægteskab, ikke må indgå ægteskab, så længe det tidligere æg-teskab består. Hvis et ægteskab er indgået i strid med § 9, vil ægteskabetkunne omstødes ved dom efter ægteskabslovens § 23.Efter ægteskabslovens § 15 kan ægteskab indgås ved enten kirkelig ellerborgerlig vielse.Kirkelig vielse kan efter ægteskabslovens § 16 finde sted inden for fol-kekirken og inden for de anerkendte eller godkendte trossamfund. Er dertale om vielse inden for de anerkendte eller godkendte trossamfund, erdet yderligere et krav, at vielsesforretteren har opnået en vielsesbemyn-digelse, jf. ægteskabslovens § 17. Det bemærkes, at en vielsesbemyndi-gelse vil kunne tilbagetages, hvis den misbruges.Hvis der ikke er tale om en vielse med borgerlig gyldighed, men alene enreligiøs velsignelse, har denne handling ingen juridisk gyldighed i Dan-mark og er heller ikke omfattet af ægteskabslovens betingelser for at ind-gå ægteskab. Da velsignelsen ikke har retsvirkninger i Danmark, er derderfor heller ikke særlige krav til den person, der forretter en sådan vel-signelse.2

Hvis en person med vielsesbemyndigelse ligeledes forretter religiøse vel-signelser på en sådan måde, at det kan give anledning til tvivl, hvilkentype handling der er tale om, vil dette imidlertid kunne give anledning til,at vielsesbemyndigelsen tilbagetages.Det kan i den sammenhæng oplyses, at Justitsministeriet over for Inden-rigs- og Socialministeriet har oplyst, at Familiestyrelsen gerne vil infor-meres, hvis f.eks. en kommune måtte komme i besiddelse af oplysningerom tilfælde, hvor en person med vielseskompetence ligeledes forretterreligiøse velsignelser på en sådan måde, at det kan give anledning tiltvivl, hvilken type handling der er tale om.Familiestyrelsen og Rigsadvokaten vil herudover drøfte, om der kan værebehov for at iværksætte en ordning, hvorefter Familiestyrelsen gøres be-kendt med domme for overtrædelse af straffelovens § 208 om bigami.