Samrådsspørgsmål R:

”Ministeren bedes redegøre for de konventionsrettigheder og andre rettigheder et

barn med eget dansk statsborgerskab har til at vokse op i Danmark, når et af barnets

forældre ligeledes har dansk statsborgerskab og udelukkende har tilknytning til Dan-

mark.”

Samrådsspørgsmål S:

”Ministeren bedes redegøre for, hvad der ligger til grund, når Udlændingeservice vur-

derer, at danske babyer – født af eksempelvis en dansk mor, men med en udenlandsk

far – ikke kan siges at have en særlig tilknytning til Danmark, hvorfor disse børn ifølge

Udlændingeservice lige så vel kan vokse op i deres udenlandske fars hjemland.”

Samrådsspørgsmål T:

”Ministeriet bedes redegøre for, hvorledes det i familiesammenføringssager vægtes,

at et forældrepar – bestående af en dansk statsborger og en ikke-dansk statsborger –

har et barn, som er dansk statsborger og har boet hele sit liv i Danmark, når det på-

gældende forældrepars samlede tilknytning til Danmark skal vurderes.”

Jeg håber, at formanden er indforstået med, at jeg sø-ger de tre stillede spørgsmål besvaret samlet.Jeg vil gerne starte med at henvise til, at jeg jo tidligerehar besvaret spørgsmål om samme emne fra udvalget– spørgsmål stillet af samme spørger, som har stilletdagens samrådsspørgsmål.Jeg henviser her til mine fortrolige besvarelser af 18.marts 2009 af udvalgets spørgsmål 78-80.Jeg må også allerede her fra samrådets start slå fast,at jeg selvfølgelig ikke i et åbent samråd har mulighedfor at kommentere enkeltsager eller at besvare mere el-ler mindre opfindsomme spørgsmål, der har til formål atfå mig til at videregive personhenførbare oplysningerom sådanne sager.Men nu til besvarelsen af spørgsmålene:

Lad mig først og fremmest slå fast:Regeringens faste og fair udlændingepolitik bygger pådet helt afgørende grundlæggende hensyn, at udlæn-dingepolitikken – og den praktiske udmøntning heraf iform af administrationen af enkeltsager – skal respekte-re Danmarks internationale forpligtelser.Dette kan der ikke ændres på.Der spørges til, hvilke rettigheder et barn med danskstatsborgerskab har i forhold til at have ret til at vokseop i Danmark.Man kunne være fristet til at svare: IngenHvis forældrene til et barn, der er dansk statsborger,ønsker at flytte til eksempelvis USA – eller måske til etland, som vi ikke umiddelbart synes lyder lige såspændende at opholde sig i – er det så statens opgaveat regulere dette?Skulle staten forhindre forældrene i at lade barnet op-vokse i et andet land, alene under henvisning til barnetsstatsborgerskab?Her må vi vel være enige om, at det er op til forældreneselv at udøve forældremyndigheden, og kun hvis der errisiko for barnets ve og vel, kan og skal staten reagere iform af anvendelsen af reglerne om at fjerne barnet fraforældrene.Side 3

Dagens samrådsspørgsmål vedrører mere konkret densituation, hvor et ægtepar ikke opfylder de almindeligebetingelser for ægtefællesammenføring.Når det er tilfældet, skal udlændingemyndighederne al-tid vurdere, om der alligevel skal gives tilladelse til fami-liesammenføring under henvisning til respekten forDanmarks internationale forpligtelser.Dette fremgår også udtrykkeligt af udlændingelovensforarbejder.

Ved vurderingen af, om et afslag på ægtefællesam-menføring vil være i strid med respekten for Danmarksinternationale forpligtelser, er det navnlig relevant atvurdere den enkelte sag i forhold til Den EuropæiskeMenneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, omretten til respekt for familieliv og privatliv.Man skal således vurdere, om det vil være proportionaltat henvise en familie til at udøve et af konventionenomfattet familieliv i et andet land end Danmark.Dette sker på baggrund af en konkret og individuel vur-dering af samtlige forhold og omstændigheder i sagen,og heri indgår således den eventuelle omstændighed,at parret har børn, herunder børn der måtte være dan-ske statsborgere og hidtil har boet i Danmark.

Det kan i øvrigt efter Integrationsministeriets opfattelseudledes af praksis fra Den Europæiske Menneskeret-tighedsdomstol (EMD), at EMRK artikel 8 ikke indebæ-rer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring,da familier ikke efter EMRK artikel 8 har ret til at vælgedet land, hvori de vil udøve deres familieliv.Og jeg kan oplyse, at det i mange sager ikke findesuproportionalt at henvise en familie – herunder med etdansk barn – til at udøve familielivet i et andet land.Navnlig ikke, hvis børnenes selvstændige tilknytning tilDanmark er begrænset, og hvis børnene er i en alder,hvor de kan tilpasse sig et nyt opholdsland.

Til illustration af praksis herom fra Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol kan jeg eksempelvis hen-vise til sagen Amara mod Holland – en afvisningsafgø-relse fra 5. oktober 2004. Hver enkelt sag har selvføl-gelig sine egne samlede omstændigheder, men dom-men viser efter min opfattelse mere generelt, hvaddomstolen lægger vægt på i forhold til børn.Sagen omhandlede en marokkansk mand, der i oktober1992 indrejste illegalt i Holland og på et tidspunkt heref-ter flyttede sammen med en kvinde, der både havdehollandsk og marokkansk statsborgerskab, og somhavde et særbarn født i 1988. Særbarnet var hollandskstatsborger og havde boet hele livet i Holland.I maj 1996 fik parret en datter. I 1998 søgte mandenom opholdstilladelse på baggrund af fast samliv, menfik afslag på grund af en dom for røveri fra 1993. I janu-ar 1999 indgik parret ægteskab, og i oktober 1999 fikparret endnu et barn.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afvistesagen som åbenbart grundløs i relation til EMRK artikel8.

Domstolen fremhævede i den forbindelse, at der ikkevar påvist uoverstigelige praktiske/objektive hindringerfor udøvelse af familielivet i Marokko. I den forbindelsehenviste EMD til, at parrets fællesbørn havde en tilpas-ningsdygtig alder (5 og 8 år på tidspunktet for EMD’safgørelse) og derfor kunne forventes at klare overgan-gen til marokkansk kultur og samfund uden unødigegenvordigheder.Herudover henviste EMD til, at hensynet til kvindenssærbarn (der var 16 år på tidspunktet for EMD’s afgø-relse) ikke kunne tillægges afgørende betydning forEMRK artikel 8 vurderingen af afslaget på ægtefælle-sammenføring.EMD udtalte i den forbindelse blandt andet, at særbar-net ville kunne vende tilbage til Holland, når hun blevmyndig.

Der spørges specifikt i samrådsspørgsmål S til, hvorfordanske babyer ikke kan siges at have en særlig tilknyt-ning til Danmark.Jeg kunne stille modspørgsmålet: Hvorfor har babyerfødt i Danmark, men uden dansk statsborgerskab, ikkeen særlig tilknytning til Danmark?Det afgørende her er ikke, om man synes, at det for-hold, at man er født i Danmark, eller at man er danskstatsborger, skaber en særlig tilknytning til Danmark.Jeg er i øvrigt ret sikker på, at de fleste, der er født her ilandet uanset statsborgerskab føler en eller anden formfor særlig tilknytning til det sted, hvor de er født.Nej, det afgørende er, om barnet har en sådan stærkselvstændig tilknytning her til landet, at dette i sig selv –eller sammen med sagens øvrige momenter – gør, atproportionalitetsafvejningen i forhold til EMRK art. 8 be-tyder, at familien samlet set ikke bør henvises til at ud-øve familielivet i et andet land end Danmark.Og her er det blotte faktum, at et lille barn – endsige enbaby – der har dansk statsborgerskab ikke i sig selv etforhold, der betyder, at en familie ikke kan henvises tilat leve sammen i et andet land.

Der spørges i samrådsspørgsmål T til vægtningen af etbarns forhold i sager om tilknytningskravet.Jeg kan i den forbindelse henvise til ministeriets og Ud-lændingeservices notat af 1. december 2005 om an-vendelsen af tilknytningskravet ved ægtefællesammen-føring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7.Notatet er offentligt tilgængeligt på nyidanmark.dk.Det fremgår af notatet blandt andet, og jeg citerer:”Særligt med hensyn til tilknytningskravet og forholdet til børnskal udlændingemyndighederne altid foretage en konkret vurde-ring af, om hensynet til mindreårige børn bosiddende her i landetmedfører, at ægtefællesammenføring skal tillades, selvom ægte-fællernes samlede tilknytning til Danmark ikke er større end æg-tefællernes samlede tilknytning til et andet land.Såfremt der er tale om den herboendes og ansøgers fællesbørn,er det afgørende, om børnene kan antages at have opnået enstærk selvstændig tilknytning til Danmark. Her vil der særligt bli-ve lagt vægt på børnenes alder, på varigheden af børnenes fasteophold her i landet og på, om børnene er velintegrerede i detdanske samfund, herunder om børnene gennem en længere pe-riode har gået i dansk vuggestue, børnehave, folkeskole el. lign.og derved har opnået en sproglig tilknytning her til landet.Efter praksis foreligger der i tilfælde, hvor den herboendes ogansøgers fællesbørn har opholdt sig i Danmark i en samlet peri-ode på ca. 6-7 år, og hvor børnene i denne periode er blevet vel-integrerede i det danske samfund og har opnået sproglig tilknyt-ning her til landet, som udgangspunkt sådanne ganske særligegrunde, at tilknytningskravet fraviges.”

Jeg kan mere generelt oplyse, at udlændingemyndig-hederne som udgangspunkt anser det forhold, at etbarn – uanset statsborgerskab – har opholdt sig i Dan-mark i en sammenhængende periode på de sidste 6-7år, hvor barnet under opholdet er blevet velintegreret isamfundet og har opnået sproglig tilknytning hertil, somet moment, der gør, at alle betingelser for ægtefælle-sammenføring bør kunne fraviges.I sådanne tilfælde vil barnets selvstændige stærke til-knytning til Danmark således have en helt central be-tydning ved proportionalitetsafvejningen af, om familienbør henvises til at leve sammen i et andet land.I tilfælde, hvor barnets ophold i Danmark er kortere endde seneste 6-7 år, vil barnets forhold stadigt indgå i densamlede afvejning, men med mindre afgørende vægt-ning.

Endelig vil jeg gerne fremhæve et sidste moment i for-hold til de danske børn, der – enten ved forældrene heltegen beslutning eller ved en afgørelse om, at Danmarkikke er forpligtet til at tillade familiesammenføring her ilandet – vokser op i udlandet.Et barn født i Danmark, som har erhvervet dansk stats-borgerskab ved fødslen, bevarer sit statsborgerskabgennem hele livet, uanset om barnet på et tidspunkt ta-ger ophold uden for Danmark.Hvis barnet – eller forældrene på barnets vegne – på ettidspunkt søger om og erhverver et andet statsborger-skab end dansk, fortaber barnet dog det danske stats-borgerskab.Det gælder imidlertid ikke, hvis barnet automatisk er-hverver et andet statsborgerskab, som eksempelviskan være tilfældet ved fødslen eller ved forældrenes ef-terfølgende indgåelse af ægteskab.Et barn, der bliver født i udlandet, og som har erhvervetdansk statsborgerskab ved fødslen, fortaber derimod sitdanske statsborgerskab ved det fyldte 22. år, hvis denpågældende aldrig har boet her i riget eller opholdt sigher i landet under forhold, der tyder på samhørighedmed Danmark. Det gælder dog ikke, hvis den pågæl-dende ville blive statsløs.

Titel

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål R, S og T