Udenrigsministeriet                                                                           

                                                                                                            Den 10. februar 2009.

 

                                                                                                      Spørgsmål fra Udenrigsudvalget efter ønske fra Frank Aaen (EL) til udenrigsministeren af 8. januar 2009.  URU alm. del - spørgsmål 78.

 

 

Spørgsmål 78

Vil ministeren redegøre for, om der har været yderligere eksport eller reeksport

af danskproduceret udstyr til F‑16 fly til Israel siden de 214 videodisplay og

tastaturenheder til F‑16 fly, der blev givet tilladelse til i 2001 og 2003?

 

Svar:

 

Der henvises til nedenstående oplysninger, som Justitsministeriet i sagens anledning har oplyst over for Udenrigsministeriet:

 

”Justitsministeriet ses ikke at have meddelt tilladelse til udførsel af danskproduceret udstyr til F 16 fly, hvor modtageren eller slutbrugeren har været i Israel, siden de anførte tilladelser i 2001 og 2003. Justitsministeriet ses heller ikke i perioden fra den 1. januar 2003 til den 15. januar 2009 at have meddelt afslag på ansøgninger om sådan udførsel. ”