UDENRIGSMINISTERIET

Den 19. november 2008.

 

Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til udenrigsministeren af 13. oktober 2008.

URU alm. del – spørgsmål 5 stillet af ikke medlem af udvalget Jens Christian Lund (S)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 5

”Kan ministeren bekræfte, at Camp Ashraf i år er blevet beskudt fra Iran? Er ministeren sikker på, at de irakiske styrker vil være i stand til at beskytte området ved Camp Ashraf, når de amerikanske styrker trækker sig ud af Irak?”

 

Svar:

Ifølge Udenrigsministeriets oplysninger har der været rapporter om beskydning af lejren. Det kan ikke bekræftes, at beskydningen er sket fra Iran. Lejren befinder sig ca. 120 km. fra grænsen til Iran. 

 

Det er lejrens beboere, der står for lejrens sikkerhed støttet af en mindre amerikansk militær tilstedeværelse. Den amerikanske tilstedeværelse vil gradvist blive reduceret i takt med at irakiske sikkerhedsstyrker overtager ansvaret. Ifølge Udenrigsministeriets oplysninger har den irakiske regering forsikret USA om, at lejrens beboere vil blive behandlet i overensstemmelse med gældende internationale bestemmelser og ikke vil blive udvist til Iran.