UDENRIGSMINISTERIET

 

Besvarelse af spørgsmål 45 (URU alm. del) af 20. november 2008 til udenrigsministeren stillet af Folketingets Udenrigsudvalg.

 

 

Spørgsmål 45:

”Vil ministeren forklare, hvorfor Danmark ikke, som det er tilfældet med Island og Luxemburg, kan beslutte, at de mistænkte CIA‑fly, som er anført på Europarådets liste, inspiceres af toldmyndighederne ved landing i Danmark ‑ også når der ikke foreligger en konkret mistanke?”

 

 

Svar:

 

Som det fremgår af CIA-redegørelsens afsnit 2.4.1. om kontrol og kompetencer er fly i det danske toldområde undergivet told- og skatteforvaltningens tilsyn og kontrol i henhold til § 16 i Toldloven. Told- og skatteforvaltningen har ret til at foretage de undersøgelser, der er nødvendige for kontrollens udøvelse. Det gælder naturligvis også i forhold til de fly, der er anført på Europarådets liste.

 

Der henvises i øvrigt til besvarelse af spørgsmål 47 (URU alm del).