Besvarelse af spørgsmål 39 (URU alm. del) af 20. november 2008 til udenrigsministeren stillet af Folketingets Udenrigsudvalg.
Spørgsmål 39:
â€Kan ministeren bekræfte, at flere retsinstanser i Europa har krævet amerikanske borgere udleveret til retsforfølgelse for deltagelse i kidnapninger og ulovlige fangetransporter i Europa, og kan ministeren dermed samtidig dementere sine udtalelser i dagene efter udsendelsen af regeringens CIA‑rapport, om at ingen lande har fundet beviser for CIAs ulovlige fangetransporter?â€
Svar:
Der henvises til CIA-redegørelsen afsnit 4.5 samt bilag 11 til redegørelsen, der udførligt gennemgår andre landes nationale undersøgelser på området, herunder de verserende retssager i Italien og Tyskland. Som det fremgår heraf optræder der i disse undersøgelser en række oplysninger om mulige CIA-fangetransporter. Det vil dog være op til de enkelte nationale domstole at vurdere, hvorvidt de fremlagte oplysninger har karakter af egentlige beviser.