Udenrigsudvalget 2008-09
URU Alm.del
Offentligt
746007_0001.png
746007_0002.png
746007_0003.png
UDENRIGSMINISTERIETDen 21. oktober 2009Spørgsmål fra Folketingets UdenrigsudvalgStillet af Mette Gjerskov (S)Nr. 296 af 29. september 2009

Spørgsmål 296:

På det netop afholdte G20-møde var der enighed om, at subsidier til fossile brændsler skaludfases. Vil ministeren redegøre i detaljer for, hvor stor direkte og indirekte støtte til fossilebrændsler der ydes gennem den bilaterale og multilaterale udviklingsbistand, og hvor hurtigtdenne støtte udfases?

Svar:

Danmark yder ikke direkte støtte til fossile brændsler i form af subsidier.Danmarks energibistand fokuserer på at sikre adgang til vedvarende og bæredygtig energi for defattigste og mest sårbare grupper i udviklingslandene. Dette fokus følger af regeringensudviklingspolitiske prioriteter for 2008-2012, der understreger, at målet er at fremme oglangtidssikre den økonomiske vækst gennem tiltag, der bidrager til produktion af renere energiog tilpasning til klimaudfordringen. Langt den største del af Danmarks nuværende støtte tilenergisektoren går derfor til vedvarende energi og energieffektivisering.De energi-udfordringer, som især de fattigste u-lande står overfor, drejer sig om at forbedreadgangen til pålidelig, bæredygtig og prisbillig energi, som en helt afgørende forudsætning forlandenes økonomiske og sociale udvikling. Her vil fossil energi, der i dag dækker ca. 80% af u-landenes energibehov, stadig spille en væsentlig rolle. Det sætter tingene i perspektiv, at det,ifølge Verdensbanken, kun vil indebære en 1% stigning i de globale, energirelaterede CO2-udledninger, hvis alle de husholdninger (omfattende 1,6 mia. mennesker), der p.t. ikke haradgang til elektricitet, bliver forbundet til el-nettet.I det følgende gives en status over den rolle, fossil energi spiller indenfor hovedområderne iden aktuelle danske bistand til u-landene.
1
Bilateral sektorbistandRegeringen har besluttet gradvist at udfase de store bilaterale energisektorprogrammer. Deresterende dele af den bilaterale danske energisektorbistand omfatter ikke støtte til fossil energi.I Burkina Faso består energisektorbistanden af et udfasningsprogram, der ikke indebærer støttetil anvendelse af fossile brændsler. I Mozambique går den tilbageværende støtte til transmissionog distribution af strøm fra vandkraftværket ved Cahora Bassa, til udbygning af nettet og tilafvikling af eksisterende dieselkraftværker. Det er tale om en klimavenlig bistand, hvor de gamledieselmotorer slukkes og elforsyningen overtages af vandkraft. Gavebistanden tilenergisektoren udfases i 2010, mens yderligere investeringer, bl.a. i transmissionsledninger,ventes finansieret via blandede kreditter. Energisektorbistanden til Nepal omfatter bl.a.udbredelsen af mere effektive komfurer, der reducerer luftforureningen. Støtten omfatterteknisk bistand og bidrag til en vedvarende energi-fond, der støtter produktionen af effektivekomfurer. Den nuværende støtte dækker perioden frem til 2012. I det femårige klima- ogenergiprogram i Vietnam sigter energikomponenten bl.a. på at støtte det nationaleenergieffektivitetsprogram m.h.p. at reducere energiforbruget i virksomheder, bygninger ogtransportsektoren.Multilateral bistandRegeringen lægger vægt på fokuserede og målrettede indsatser i EU’s bistandssamarbejde og viaden multilaterale bistand. Danmarks multilaterale bistand til energiområdet omfatter ikke støttetil fossil energi, men fokuserer på vedvarende energi og energieffektivitet. Denne støtteomfatter for tiden bl.a. bidrag til vedvarende energi i Verdensbankens ESMAP program og tilUNEP Centeret på Risø.Blandede kreditterBlandede kreditter støtter, med en kombination af eksportkreditter og gavebistand, leverancertil udviklingsprojekter inden for en lang række sektorer herunder infrastruktur, vand og sanitet,energi, sundhed, miljø og uddannelse. Indenfor energiområdet gives særlig prioritet tilvedvarende energi og energieffektivisering, ligesom der foretages en grundig miljømæssigvurdering af alle projekter for at sikre, at de bidrager til at skabe bæredygtig økonomisk vækst.Projekter, der direkte eller indirekte er baseret på fossile brændstoffer, kan opnå støtte i detomfang, at det under de givne forhold vurderes at være en fornuftig løsning. Der vil typisk væreknyttet en række miljømæssige betingelser til støtten for at sikre mindst mulig belastning afmiljøet.Inden for energiområdet ydes der gennem blandede kreditter støtte til vindmølleparker (423mio. kr.), fjernvarmeanlæg (234 mio.kr.) og i et enkelt tilfælde dieselbaseret el-produktion (100mio.kr.) og et biogasanlæg (6,5 mio. kr.).2
Støtten til dieselbaseret el-produktion drejer sig om et mindre kraftværk i Maldiverne, der hørertil blandt de mest sårbare og mindst udviklede lande i verden. Formålet med projektet er atsikre adgang til elektricitet for befolkningen med henblik på at skabe grundlag for økonomiskvækst, reduktion af fattigdommen og forbedring af levestandarden. Støtten til fjernvarmeomfatter en række miljøvenlige og energieffektive fjernvarmesystemer i Kina. Systemerne, derudnytter overskudsvarmen fra el-produktion, resulterer i et reduceret forbrug af kul og bidragerdermed til en forbedret luftkvalitet og en reduceret CO2udledning.Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU)IFU yder hverken direkte eller indirekte støtte, men derimod finansiering til projekter påkommercielle vilkår i form at aktiekapitalindskud og/eller lån.IFU har ydet finansiering til tre kraftværksprojekter i Sri Lanka, Panama og Kenya, etableret ihenholdsvis 1997, 2001 og 2008, som har ført til en mere effektiv ressourceudnyttelse og etforbedret miljø. IFU har i disse tre projekter investeret 61 mio.kr. i aktiekapital og ydet 27 mio.kr. i lån, svarende til under 6% af de samlede investeringer.
3