Udenrigsudvalget 2008-09
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Danmarks Eksportråd
J.nr. DES, 70.D.7.c.DANDen 18. juni 2009
Udenrigsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 205 den 28. maj 2009 fra FolketingetsUdenrigsudvalg.Spørgsmål 205
Vil ministeren som opfølgning på drøftelsen med økonomi- og erhvervsminister Lene Espersenonsdag den 13. maj d.å. om spørgsmål US 146 oplyse, hvad andre EU- og OECD-lande gør forat stimulere og fremme deres eksportaktiviteter med f.eks. erhvervsfremme- ogeksportfremmeordninger?Svar:
Mange EU- og OECD-lande har erhvervsfremme- og eksportfremmeordninger, som i formminder om de danske. De består typisk af et miks af eksportkreditter og -garantiordninger,internationaliserings- og eksportrådgivning, og ofte findes der programmer, som særligttilgodeser små- og mellemstore virksomheder (SMV). Også tilskud til bl.a. virksomhedersforberedelse af og deltagelse i kollektive eksportfremstød er almindelig praksis i de lande,Danmark normalt sammenligner sig med, heriblandt de nordiske.I lyset af finanskrisen har en række EU- og OECD-lande gennemført vækstpakker for atstimulere den økonomiske vækst generelt, som skønnes at andrage 2 pct. af BNP i 2009.Initiativerne forventes i løbet af 2. halvår 2009 og ind i 2010 at skabe ny vækst i de pågældendelande. Der er stor forskel på pakkerne, både i størrelse og sammensætning, men gennemgåendebestår de af følgende:Offentlige investeringer, som primært fokuserer på transportinfrastruktur, offentligerenoveringer og effektiviseringer af bygninger og vedvarende energi.Skattelettelser, typisk rettet mod de lavere indkomstgrupper.Sektorspecifikke tiltag, specielt indenfor automobilindustrien.Generel støtte til erhvervslivet.For så vidt angår støtten til erhvervslivet har en række lande efter det oplyste (fx Belgien,Frankrig, Japan, Portugal, Polen, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland, USA) iværksatinitiativer for at imødegå de negative konsekvenser af finanskrisen, bl.a. ved at lettevirksomhedsskatter og – afgifter, subsidiere strategiske brancher og ved at udvide eksisterendeeksportkredit- og garantiordninger typisk ved at hæve loftet for allerede eksisterende aftaler,men også ved at øge risikovilligheden.
Særligt for så vidt angår eksportfremme har bl.a. det britiske modstykke til DanmarksEksportråd, UK Trade and Investment (UKTI) fået en ekstraordinær budgetbevilling på £10mio. svarende til 5% af organisationens budget, som overvejende vil blive anvendt til at hjælpeinnovative SMV’er med at diversificere deres eksport til nye internationale markeder. Indsatsener direkte målrettet efter de SMV’er, som allerede har eksporterfaring. Initiativet er en del af enbredere vifte af ydelser, som UKTI har iværksat for at imødegå britiske virksomheders særligebehov foranlediget af finanskrisen.For så vidt angår eksportfremstød har en række lande heriblandt Polen, Portugal,Storbritannien og Frankrig udvidet støttemulighederne til virksomheders deltagelse. Det franskeeksportråd, UBIFrance, som årligt afvikler omkring 180 fælles fremstød, har iværksat favorabletilskudsordninger til messedeltagelse og eksportfremstød, som dækker op til 60% afvirksomhedernes omkostninger.Danmarks Eksportråd i Udenrigsministeriet følger fortsat den økonomiske udvikling tæt og harnedsat en særlig task-force, som løbende modtager indberetninger fra de danskerepræsentationer og analyser fra bl.a. WTO og EU-Kommissionen om de initiativer, sommedlemslande iværksætter for at imødegå finanskrisen. Der er også øget fokus på bekæmpelseaf markedsbarrierer som følge af protektionisme. Eksportrådet orienterer ligeledes løbende omudviklingen i den økonomiske krise på hjemmesidenwww.um.dk/da/menu/Eksportraadgivning/Finanskrise/og tilbyder desuden forskelligemålrettede indsatser, fx videomøder med eksportrådgivere samt konkret rådgivning afvirksomheder om de særlige udfordringer og muligheder, som de står over for.I 2008 løste Danmarks Eksportråd opgaver for knap 3000 små- og mellemstore virksomhederom konkrete internationaliseringsaktiviteter. 90% af virksomhederne udtrykker stor tilfredshedmed de opgaver, Danmarks Eksportråd har bistået med at løse.