Udenrigsudvalget 2008-09
URU Alm.del
Offentligt
Åbent samråd i Folketingets Udenrigsudvalg26. maj 2009
TALEPAPIR (det talte ord gælder)Der stilles følgende spørgsmål:Hvad kan ministeren oplyse om regeringens holdning til Thorvald Stoltenbergs rapport og tilde forslag om øget nordisk samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik, som den indeholder,herunder regeringens holdning til, hvordan der bør arbejdes videre med de konkrete forslagsammen med de øvrige nordiske lande?***
Baggrund for Stoltenberg-rapportenJeg vil starte med kort at fortælle om baggrunden for Stoltenberg-rapporten ogarbejdet med den.
Den 12. juni sidste år besluttede mine nordiske udenrigsministerkolleger og jegat nedsætte en gruppe af kontaktpersoner, der skulle se på muligheden for atstyrke det nordiske udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde.Kontaktpersonerne - to fra hvert land - er blevet ledet af den forhenværendenorske udenrigsminister Thorvald Stoltenberg. De danske kontaktpersoner harværet Hans Hækkerup og Nanna Hvidt.
Stoltenberg er ansvarlig for de i rapporten fremførte synspunkter, som ikke erbindende for de nordiske udenrigsministre eller lande. Målsætningen medrapporten har været at give impulser til en bredere debat om det nordiskeudenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde og muligheden for atvidereudvikle dette samarbejde.1
Rapporten blev præsenteret for de nordiske udenrigsministre på etekstraordinært møde i Oslo den 9. februar 2009, hvor der var enstemmig ros tilStoltenberg for en glimrende rapport. Der var enighed om, at hvert enkelt landnu skulle studere rapporten og dens 13 konkrete forslag nærmere og inddragede relevante ressortmyndigheder med henblik på at tilvejebringe en samletnational holdning til rapporten.
Vi har givet de politiske direktører i opdrag at koordinere forberedelsesarbejdetlandene imellem op til udenrigsministermødet i Island den 8. og 9. juni.
Siden har der været afholdt en national dansk høringsproces, hvori bådeGrønland og Færøerne har deltaget. Der har tillige været afholdt nordiskemøder mellem de politiske direktører, et fælles møde mellem de nordiskeudenrigs- og forsvarsministerier samt nordiske møder i forsvarsministerielt regi.
I lighed med de andre nordiske lande har der også i Danmark været en tætkoordination med Forsvarsministeriet. Bl.a. er Forsvarskommissionensanbefalinger blevet sammenholdt med Stoltenberg-rapportens forslag.
Desuden har Stoltenberg deltaget i offentlige arrangementer i de nordiske lande,senest den 13. maj 2009 i DIIS i København.
2
Generelt om Stoltenberg-rapportenGenerelt vil jeg sige om Stoltenberg-rapporten, at det er en glimrende rapport.Den sætter fokus på en række relevante problemstillinger og udfordringer ogkommer med en række interessante bud på, hvordan man kan gribe dem an.
Jeg finder det meget positivt, at der sættes politisk spot på nordisk samarbejde,som der er stigende interesse for. Og også forsvarsministeren og ministeren fornordisk samarbejde har udtalt sig positivt om rapporten.
Rapporten giver et godt grundlag for at tage stilling til disse udfordringer – ogom svaret skal findes i en nordisk ramme – om der er en merværdi i en fællesnordisk indsats.
Jeg finder det en styrke ved rapporten, at den er procesorienteret og åben forvariabel geometri - altså at et forslags bæredygtighed ikke afhænger af, at alle 5nordiske lande deltager fra starten.
Som sagt er jeg generelt meget positivt stemt overfor rapporten som helhedsåvel som overfor størstedelen af anbefalingerne. Nogle er allerede iværksat,mens andre er lige til at arbejde videre med nu og starte en proces omkring. Ogatter andre kræver nok yderligere overvejelser og undersøgelser.
3
Generelt gør jeg mig følgende overvejelser:om et forslag er bedst i en ren nordisk ramme, eller om det vinder ved atinddrage partnere – enten lande eller organisationer eller begge dele. Ellerom et samarbejde mest effektivt finder sted i en anden ramme, f.eks.NATO, EU m.v. Her bør man selvsagt være opmærksom på den politiskegevinst/signalværdi, der ligger i et nordisk samarbejde.om de økonomiske konsekvenser af forslagene/cost-benefit analyser. Deter noget, som Stoltenberg-rapporten jo slet ikke har kigget på, men detkommer vi jo ikke udenom at se på også.om man kan bygge videre på allerede eksisterende nordisk samarbejde,f.eks. det militære samarbejde i NORDSUP (Nordic Supportive DefenseStructures) eller skal starte fra bunden.hvordan sikrer vi en proces, som er åben, hvis ikke alle nordiske lande ermed fra start – og åben for andre deltagere, hvis det er relevant.og hvordan undgår vi duplikation/dobbeltarbejde.
Selve Stoltenberg-rapportenDer har fra starten været bred enighed i den nordiske kreds om at indtage enfleksibel tilgang til rapporten og dens enkelte forslag. Alle lande er enige omvigtigheden af, at samarbejdet skal være åbent for relevante partnere, herunderde baltiske lande, men også i visse sammenhænge USA, Canada m.fl.4
Derudover er ”variabel geometri” et nøgleord, således at et samarbejde til atbegynde med ikke nødvendigvis behøver at omfatte alle fem lande. Efterhåndensom de får mulighed for at deltage, kan de tilslutte sig.
Der tegner sig størst interesse for umiddelbart at arbejde videre med følgendeforslag:
1 (Indsatsenhed for militær og civil stabilisering), som er en dansk prioritet.2 (Luftovervågning over Island) – af Stoltenberg betegnet som lakmusprøvenpå viljen til nordisk samarbejde.5 (Satellitsystem), om end dette må betegnes som et langtidsprojekt.7 (Kompetencenetværk mod digitale angreb)10 (Samarbejde mellem udenrigstjenesterne) – en dansk prioritet, som der ogsålægges stor vægt på fra svensk side.11 (Militært samarbejde), hvor der allerede eksisterer et omfangsrigt nordisksamarbejde.Der er også bred interesse for Stoltenbergs øvrige forslag. Men arbejdet med deøvrige forslag vil formentlig foregå i en lavere kadence. Enten fordi der alleredeeksisterer et meget velfungerende nordisk samarbejde – det gælder bl.a. forslag9 vedr. en efterforskningsenhed for krigsforbrydelser - og der således ikke er såmeget mere at hente.
Eller fordi man i den nordiske kreds finder, at forslagene skal tænkes ind i enstørre og mere sammenhængende kontekst, at de kræver nærmere undersøgelse
5
- herunder økonomisk konsekvensvurdering - eller at de ikke fra starten vilvære aktuelle for alle.
Der er således ikke tale om, at vi tøver eller er imod forslag. Tværtimod ser vigerne, at der også kommer noget ud af disse forslag. Hvis der vel er mærke ernordisk merværdi i dem, og fornuftig økonomi, og hvis forslagene mesthensigtsmæssigt gennemføres i en nordisk ramme frem for en bredere rammemed partnere som, f.eks. med USA og Canada. Det gælder for forslagene omhavovervågning (3), etableringen af en maritim indsatsenhed (4), nordisksamarbejde om arktiske spørgsmål (6) og etableringen af en katastrofeenhed(8). Det kræver som sagt nærmere overvejelser og undersøgelser.
For så vidt angår forslaget om en amfibisk enhed (12) råder dansk forsvar ikkeover en sådan kapacitet. Derfor vil vi formentlig se, at det vil være Sverige ogFinland samt måske Norge, som indleder et samarbejde herom. Det står sååbent for os, og vi senere vil tilslutte os, hvis det vurderes hensigtsmæssigt iforsvaret at anskaffe sig sådanne kapaciteter.
Endelig har det for forslag 13 (solidaritetserklæring) gjort sig gældende, atlandene har forskellige sikkerhedspolitiske udgangspunkter, bl.a. i forhold tilNATO. Der er derfor nødvendigt nøje at undersøge, hvordan en sådansolidaritetserklæring kan udformes, og hvor langt man i givet fald kan gå.
På det nordiske udenrigsministermøde den 9. juni 2009 i Reykjavik forventerjeg således, at der opnås enighed om at gå videre her og nu med forslagene 1, 2,5, 7 10 og 11. Det tilslutter vi os fra dansk side. Videre forventer jeg, at alle de6
nordiske lande enes om at kigge nærmere på rapportens øvrige forslag. Fradansk side har vi en positiv holdning til de øvrige forslag og vil deltage i detvidere arbejde med disse med den tilgang. Jeg vil også bede om, at vi fåropfølgning af Stoltenberg-rapporten på dagsordenen for de kommende nordiskeudenrigsministermøder, så vi løbende påser, at der gøres fremskridt med atstyrke det nordiske udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde.
7
