UDENRIGSMINISTERIET

Udenrigsudvalgets spørgsmålnr. 203 (URU alm. del)af 27. maj 2009 stilletaf Karen Jespersen (V)Spørgsmål 203”Vil ministeren kommentere kronikken i Morgenavisen Jyllandsposten den 12. maj 2009, ”EfterDurban II” af Jacob Mchangama?”Svar:Jacob Mchangama giver i sin kronik med udgangspunkt i indholdet af Durban IIslutdokumentet fra april 2009 udtryk for den opfattelse, at menneskerettighederne, herundernavnlig ytringsfriheden, også efter Durban II-konferencen vil komme under pres fra en rækkelande.Det kan jeg på grundlag af de seneste års erfaringer med det internationale menneskerettigheds-arbejde ikke være uenig i. Jeg nærer derfor heller ingen illusioner om, at blot fordi Durban II-konferencen nu er vel overstået med et fornuftigt resultat, vil der ikke længere blive forsøg på atså tvivl om menneskerettighedernes universalitet eller iværksat tiltag med sigte på atunderminere disse. Sådanne forsøg vil regeringen, som det i øvrigt også fremgår af regeringensmenneskerettighedsstrategi, aktivt modarbejde som hidtil. Det er en udfordring, som vi harstørst chancer for at imødegå ved tæt samarbejde med de øvrige EU-lande og vores andre nærepartnere.Mchangama giver endvidere udtryk for den opfattelse, at de vestlige lande skal gøre det til etufravigeligt krav for fortsat deltagelse i FN’s Menneskerettighedsråd, at der opnås reelle ogmærkbare reformer af Menneskerettighedsrådet.Regeringen ønsker, at FN’s Menneskerettighedsråd bliver det centrale og effektive forum fordet internationale arbejde med at fremme og beskytte menneskerettighederne. Det er et ønske,som vi deler med de øvrige EU-lande og andre nære ligesindede, og som vil være udgangspunktfor aktiv dansk deltagelse i forbindelse med den kommende statusgennemgang af rådet i 2011.Hvorledes vi bedst fremmer dette mål, vil vi derfor drøfte med vores partnere. Her bør doganføres, at Rådet langt fra har arbejdet tilfredsstillende.Selv om menneskerettighederne, herunder navnlig ytringsfriheden, fortsat må forventes atkomme under pres i de kommende år, rokker det ikke ved, at det trods meget dårlige udsigterfor Durban II-racismekonferencen lykkedes at nå til enighed om et slutdokument, som påingen måde går på kompromis med ytringsfriheden, men som tværtimod udtrykkeligtfremhæver den positive rolle, som ytringsfriheden spiller for demokratiet, pluralismen, og ikampen mod racisme. Jeg noterer med tilfredshed, at dette også anerkendes af Mchangama i