Der er tale om en central drøftelse, som vil bidrage til at sikresammenhængende og styrket kriserespons indsats fra EU’s side. Det ervigtigt at EU som verdens største udviklingsaktør viser handlekraft -også når det gælder kriserespons til de fattigste udviklingslande.

Det har herudover været det danske udgangspunkt, at EU udviserstørre fleksibilitet i levering af bistanden – herunder øger brugen afsektorbudgetstøtte – og sikre flere ressourcer så hurtigt som muligtbl.a. ved at fremrykke tilsagn og udbetalinger.Opretholdelse af basale sociale serviceydelser og etablering afnødvendige sociale beskyttelsesforanstaltninger i hårdt ramte regionerer vigtige i den kortsigtede kriserespons. Men det er også vigtigt, at vipå længere sigt understøtter vækst og beskæftigelse. Det sammebudskab, som Afrika-Kommissionen kom med i sidste uge. Den linje erder opbakning til i EU.

Overordnet set tror jeg, at vi på Rådsmødet når til enighed om noglerådskonklusioner, der afspejler den alvorlige situation, som de fattigsteudviklingslande står overfor, og at EU vil gøre sit til at sikre styrketudviklingsfokus i den internationale kriserespons. Jeg forventer også, atvi bliver enige om en god handlingsorienteret tekst i relation tilbetydningen af kvinders økonomiske muligheder.

Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er bekymret for, omEU formår at levere på forpligtelserne i forhold til 0,7 pct.målsætningen. 2010 er lige om hjørnet, og til trods for, at udviklingen ibudgetterne for 2008 var tilfredsstillende er det uheldigt, hvis Danmarkikke kan få opbakning til en styrket overvågning af at løfterneefterleves.

2. Transatlantisk samarbejde på udviklingsområdet.Under middagen forventes en drøftelse med den fungerende chef forUSAID, Jacob Lew, som nævnt i samrådet om forårsmødet iVerdensbanken talte jeg med Lew i Washington for nylig. Der er ikkefastlagt en dagsorden, og jeg kan derfor ikke sige meget om detforventede indhold i drøftelserne.Der fornemmes stor amerikansk lydhørhed over for partneres tilgang tiludviklingsområdet. Jeg forventer derfor, at drøftelsen vil være enmulighed for at lytte til den nye amerikanske administrationsovervejelser, og sende klare signaler fra EU. Signaler om blandt andet:- At EU ønsker, at USA bliver en global leder på udviklingsområdet –både politisk og teknisk.- Anerkendelse af Præsident Obamas udmelding om, at han vilfastholde sit valgløfte om en fordobling af udviklingsbistanden inden forfire år – det er især vigtigt i den nuværende økonomiske situation.- At EU ønsker en mere aktiv amerikansk rolle i det multilateralesamarbejde.

Kommissionen forventes at give en statusredegørelse forforhandlingerne med AVS-lande, om de økonomiskepartnerskabsaftaler – EPA’erne.EPA forhandlingerne blev forelagt til forhandlingsoplæg den 7.februar 2008. Regeringen handler fortsat indenfor oplægget.Regeringen vil forsat markere sig som fortaler for, at EU udviserfleksibilitet under de fortsatte forhandlinger til fordel for AVS-landenes videre udvikling.Der er underskrevet komplette aftaler med AVS-lande i Vestindienog meddelelse herom er givet til WTO. Vareaftalerne medCentralafrika (dvs. med Cameroun) og med Elfenbenskysten erblevet underskrevet og notificeret WTO. Der er åbnet forunderskrivelse af aftalen med Ghana, og der forventes åbnet forunderskrivelse af aftalen med SADC-landene (Botswana, Lesotho,Mozambique, Namibia og Swaziland) i den nærmeste fremtid.Kommissionens har fortsat forhandlingerne med de AVS-lande, derer indgået foreløbige aftaler om varehandel med. Vareaftalerne ersåledes ikke komplette EPA-aftaler. Foruden varehandel forudses dekomplette aftaler at omfatte tjenesteydelser, investeringer m.m.Kommissionen forhandler ligeledes med AVS-lande, der ikke erindgået nogen form for EPA-aftaler med. Sådanne forhandlinger er igang med bl.a. AVS-landene i Vestafrika.

På AVS-EU ministermødet i Bruxelles den 28.-29. maj 2009 er der nuforudset en drøftelse af EPA-forhandlingerne mellem AVS- og EU-ministre. Det har krævet en kraftig indsats fra de EU-lande, der harønsket en sådan drøftelse. Fra dansk side har vi været den drivendekraft. Der har navnlig skulle skubbes på overfor formandskabet ogKommissionen for at få mødet fastlagt, så AVS-landenes ønske omuformelle ministerdrøftelser kan blive imødekommet fra EU’s side.Regeringen støtter fortsat bestræbelserne for i de videreforhandlinger om egentlige EPA-aftaler at nå frem til resultater, derkan styrke den regionale økonomiske integration. I de videreforhandlinger vil regeringen fortsat arbejde for udviklingsvenligeresultater i overensstemmelse med retningslinjerne ifolketingsvedtagelserne V 41 og V 62. Det betyder bl.a., at eventuelleaftaler om tjenesteydelser m.m. - efter regeringens opfattelse – aleneskal indgås i det omfang de tjener AVS-landenes udviklingsinteresserog egne ønsker.Jeg vil gerne tilføje, at handelskommissær Ashton fortsat synes atbidrage positivt til forhandlingsklimaet i EPA-forhandlingerne medAVS-landene. Der synes således at være muligheder for fremskridt.-0-

4. God regeringsførelse i udviklingssamarbejdet og politisk dialogDet tjekkiske formandskab har sat god regeringsførelse højt pådagsordenen, og der vil på mødet være en drøftelse, der forventes atmunde ud i vedtagelse af rådskonklusioner.Det er vigtigt at støtte god regeringsførelsesindsatser iudviklingslandene, herunder også gennem EU. Dette fremhæves iregeringens kommende strategi for demokrati ogmenneskerettigheder.Regeringen understreger ift. samarbejdet i EU, at indsatserne skalvære forankret i landenes egne processer, og at der ikke må blive taleom nye betingelser.Samtidig er regeringen åben for at se på, hvordan politikdialogenkan styrkes.Et område, regeringen særligt ønsker rapportering på er, hvordan vigennem EU-støtten til god regeringsførelse bidrager til at fremmekvinders deltagelse i udviklingsprocesserne.Der er også fortsat behov for visse justeringer af governanceinstrumentet fra 2006. Bl.a. ønsker vi, at man bliver bedre til at laveanalyser på landeniveau og inddrager partnerlandene bedre.-0-5. Klimaforandringer.

Den svenske regering har nedsat en ”Kommissionen for

Klimaforandring og Udvikling” med udviklingsminister Gunilla

Carlsson som formand. Kommissionens endelige rapport blev

offentliggjort i går.



Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at orientere mig om rapportens

anbefalinger og konklusioner.



Sverige forventes på rådsmødet under dagsordens-punktet eventuelt

at redegøre for resultatet af kommissionens arbejde. Vi vil med

interesse notere os redegørelsen om kommissionens konklusioner og

anbefalinger.



Kommissionens arbejde er vigtigt. Jeg forventer, at Kommissionen er

fremkommet med nyttige input om klimaudfordringerne i

udviklingslandene. Arbejdet i Kommissionen har især været rette mod

klima-tilpasning, og vi vil naturligvis undersøge, hvorledes

anbefalingerne fra Kommissionen kan medtænkes i den indsats, vi fra

dansk side allerede har iværksat på dette område.

Det overordnede mål med strategien er at begrænse konsekvenserneaf katastrofer for de fattige og mest sårbare lande ved hjælp afforbedret katastrofeforebyggelse.Danmark er et af de førende lande inden for støtte afkatastrofeforebyggelse i udviklingslandene og har aktivt støttetudviklingen af EU-strategien for katastrofeforebyggelse.Klimatilpasning og katastrofeforebyggelse har høj prioritet i danskudviklingsbistand. Det fremgår både af regeringsgrundlaget og afregeringens udviklingspolitiske prioriteter for 2008-2012.Danmark arbejder aktivt i EU’s samarbejdsgrupper på at sikre enintegrering af klimatilpasning og katastrofeforebyggelse iudviklingsbistanden, og at emnet kommer på dagsordenen forudarbejdelsen af en ny klimaaftale.Ambitionen er netop relevant i relation til COP15-forberedelserne,hvor vi bl.a. får brug for at demonstrere, hvordan vi integrererklimahensynet og klimasikrer udviklingsbistanden.Der er i den praktiske tilgang i implementeringen af klimatilpasningog katastrofeforebyggelse et stort overlap mellem de to områder, ogdet er vigtigt at sikre, at klimatilpasningens instrumenter bruger deforebyggelsesredskaber og erfaringer, som allerede er udviklet.

7. Adgang til bæredygtige energikilder på lokalt niveau.Det tjekkiske EU-formandskab har valgt temaet ’adgang tilbæredygtig energi’ som et prioritetsområde i første halvår 2009, og detforventes, at Rådet vil kunne blive enige om konklusioner om støtte tilforbedret adgang til bæredygtige energikilder på lokalt plan. Dettekan ses i forlængelse af EU's Energi-initiativ, der blev lanceret underVerdenstopmødet i Johannesburg 2002 af det danske EU-formandskab.

Der er stort behov for bedre rammebetingelser ogfinansieringsmuligheder, der styrker markedet, - og for små- ogmellemstore virksomheders rolle indenfor decentral energiforsyningmed vedvarende energi, som f.eks. vandkraft, biomasse, sol,geotermisk energi og vind.

Vedvarende energi indgår også i dansk udviklingspolitik bl.a. iforbindelse med Afrika-Kommissionens energi-initiativ, der vil styrkeanvendelsen af decentral vedvarende energi i Afrika, specielt denprivate sektors medvirken. Initiativet vil blive gennemført af DenAfrikanske Udviklingsbank, der dermed kan få en vigtig, ledende rolleindenfor området.